Værn
Udkommet august 2025 på Byens Forlag
Spændingsroman fra den politiløse tid
Hvad sker der, hvis en morder er på fri fod i København, og der ikke er noget politi?
Da tyskerne tog det danske politi den 19. september 1944, gik kriminalkommissær Johannes Dam under jorden. Da en ung kvinde findes myrdet i sneen i Østre Anlæg, trækker en stemme fra fortiden ham nu tilbage til en bestialsk sag.
København, 1944
Byen er mørklagt og besat. Den tyske besættelsesmagt har opløst politiet, og lov og orden er blevet et spørgsmål om overlevelse. Rundt omkring i byen vokser lokale vagtværn frem.
Kriminalkommissær Johannes Dam er gået under jorden, men da en ung kvinde findes myrdet i Østre Anlæg, tager han ansvar. Sagen trækker tråde til natklubben Lido, sortbørshandel, pervitin og en række brutale drab.
Dam må operere i det skjulte omgivet af HIPO-betjente, kollaboratører og modstandsfolk, mens han forsøger at finde en morder, der først lige er begyndt.
“Værn” udkom den 29. august 2025 på Byens Forlag.
Lektørudtalelse
Bibliotekernes lektører udtaler dette om Værn:.
“En fascinerende beskrivelse af København under 2. verdenskrig med en blanding af realisme og spænding. Som læser kan man ikke undgå at blive draget ind i den nærmest klaustrofobiske handling. Bogen fungerer bedst med sine mange detaljerede beskrivelser af byen, dens indbyggere og den dramatiske tid op til befrielsen. Og selv om der står spændingsroman på bogens forside kan den også læses som en historisk roman.”
Læs mere
- Find artikler om “Værn”
- Køb den hos Byens Forlag
- Køb den hos Saxo.com
- Køb den hos Bog & Idé
- Find Værn som lydbog her
Bestil en signeret udgave af Værn
Bestil en signeret udgave af Værn med en personlig hilsen fra Thomas Ladegaard. Det kan være til dig eller til den du vil give bogen til. Den koster 299 kr. inklusiv forsendelse og bliver sendt direkte til dig. Send beløbet til Mobile Pay nummeret sammen med dit navn. Så er bogen på vej til dig.
Arkivfotos stammer fra Frihedsmuseet.