I ”Værn” spiller København en hovedrolle i bogen. Romanen udkommer på Byens Forlag og kan forudbestilles allerede nu på https://byensforlag.dk/shop/vaern/ Her er historier og fotos fra nogle centrale steder fra bogen.

Bulldog og Nørrebro

Romanen ”Værn” foregår i København i den politiløse tid. Blandt andet på det Nørrebro, vi kender og elsker. Når man kommer til bydelen fra Dronning Louises Bro, har det altid undret mig, hvorfor der først til højre ligger et supermarked i ét plan, nærmest som en flad fornemmelse i forhold til alle de omkringliggende bygninger. 

Det overskårne supermarked har en særlig historie. Netop på dette sted lå varehuset Bulldog, som under Folkestrejken blev fuldstændig raseret. 

Den 30. juni 1944 eksploderede København i et folkeligt oprør mod den nazistiske besættelse, og på Nørrebrogade blev varehuset Bulldog centrum for oprøret. Bulldog var grundlagt af Ejnar Bryde Nielsen, en driftig handelsmand, der ejede flere adresser på Nørrebrogade. 

Under besættelsen blev Bulldog betragtet som en ”nazirede”. Bryde Nielsen blev set i selskab med tyske officerer, og han købte annoncer i det nazistiske blad Fædrelandet. Det gjorde Bulldog til et mål for den folkelige vrede. 

Varehuset blev plyndret, og man kunne den sommer se arbejderklassens kvinder spankulere rundt på Nørrebro iklædt fine pelse fra Bulldog. Bygningen blev derefter sat i brand af demonstranter, inventar blev smidt på bål midt på gaden, og brandvæsnet blev nægtet adgang til stedet. Bulldog blev så beskadiget, at bygningen aldrig blev genopbygget. 

Ejnar Bryde Nielsen stod ikke i det såkaldte Bovrup-arkiv, der indeholdt medlemmer af det danske nazistparti. Han forklarede efter krigen, at han var tvunget til at annoncere i Fædrelandet for at få udbetalt penge, tyskerne skyldte ham. Bryde Nielsen blev anmeldt for værnemageri i 1946, men han blev frikendt i retsopgøret.

ET – Dahlerupsgade 1, 3. sal 

I et nærmest undseligt kvarter med en række kontorbygninger omme bag Shellhuset, lå det hemmelige kontor for Schalburgkorpsets efterretningstjeneste. 

Erik Viktor Pedersen havde sit kontor på Dahlerupsgade 1, 3. sal, tæt på Shellhuset. Han var en nøglefigur i opbygningen af danske terrorgrupper som Schiøler-gruppen, Birkedal-Hansen-gruppen og Lille-Jørgen-gruppen. Fra kontoret på Dahlerupsgade blev der planlagt likvideringer, overvågning og terror mod danske modstandsfolk og civile. Døren til kontoret bar navnet Seidenfaden & Co. – en dækadresse for ET.

HIPO og Schalburgkorpset spiller en særlig rolle i romanen ”Værn”. De bekæmper aktivt modstandsbevægelsen, de leder efter politifolk under jorden, og de foretager sabotager, likvideringer og tortur. 

På det berømte arkivfoto her ses Erik Viktor Pedersen, der var leder Schalburgkorpsets efterretningstjeneste og senere chef for det berygtede HIPO-korps, sammen med sin personlige sekretær og elskerinde Cathinca Lieder. Hun var søster til Helga von Schalburg, enken efter Frikorps Danmarks kommandør C.F. von Schalburg.

Jeg har kigget på det foto hundredvis af gange. I mit barndomshjem stod ”De så det ske – Danmark under besættelsen”. Jeg har kigget i og læst den bog utallige gange. Den gang var fotoet af de to – sammen med et foto fra HIPO’s fastelavnsfest – et billede på landsforræderne. Først årtier senere blev de små historier i oversigtsværket udfoldet i dybden, i alle dens nuancer og i alle brutale detaljer. 

Den 1. marts 1945 blev Cathinca Lieder likvideret af modstandsgruppen Holger Danske. Aktionen fandt sted i en herskabslejlighed på Fridtjof Nansens Plads i København, hvor hun opholdt sig sammen med sin søster. Modstandsfolkene havde egentlig planlagt en razzia af lejligheden, men situationen udviklede sig til en regulær ildkamp, hvor Cathinca Lieder blev skudt og dræbt.

Erik Viktor Pedersen var i den sidste del af krigen et afgørende mål for modstandsbevægelsen. Den 19. april 1945, kun få uger før befrielsen, lykkedes det endelig. Der blev han likvideret af modstandsgruppen Holger Danske på hjørnet af Ny Kongensgade og Vester Voldgade med fem skud til hovedet. 

Frimurerlogen og Schalburgkorpset

Frimurerlogen på Blegdamsvej er på mange måder en særpræget monolit i København. I september 1943 blev bygningen overtaget af Schalburgkorpset, det danske nazistiske hjælpekorps, opkaldt efter Christian Frederik von Schalburg. 

Heinrich Himmler afskyede frimurere, og at Schalburgkorpset skulle overtage netop denne bygning – et sted forbundet med hemmelige ritualer og broderskab – var fyldt med symbolsk betydning. 

Schalburgkorpset blev ledet af Knud Børge Martinsen. En tidligere officer i den danske hær og chef for Frikorps Danmark. Han blev en central figur i korpsets brutale kamp mod modstandsbevægelsen. 

I marts 1944 skød Martinsen sin egen underordnede, Fritz Henning Tonnies von Eggers, i kælderen under Frimurerlogen – angiveligt i jalousi over en affære med sin kone. Efter krigen blev Martinsen dømt for landsforræderi og mord, og henrettet ved skydning i 1949.

Bygningen i al dens symbolik optræder flere gange i romanen ”Værn”. Undervejs dukker Martinsen måske ligefrem op? 

Og så er logens umiddelbare naboer selvsagt også værd at nævne. Tæt på ligger Rigshospitalet og en retsmediciner, som er med til at sætte historien i gang i ”Værn”. Og lige ved siden af logen ligger Niels Bohr instituttet, hvor Bohr og Werner Heisenberg i september 1941 havde deres skæbnesvangre møder om udviklingen af atombomben. 

Politigården

Den 19. september 1944 er en helt central dato i dansk historie. Det er datoen også for romanen ”Værn”. 

Det var nemlig dagen, hvor den tyske besættelsesmagt gennemførte en koordineret aktion, hvor omkring 2.000 danske politifolk blev arresteret og deporteret til koncentrationslejre som Buchenwald og Neuengamme. 

Tyskernes aktion mod det danske politi bundede i den generelle krigsudvikling efter D-dag og invasionen i Normandiet. Allerede i august 1943 havde general von Hanneken fået elimineret den danske hær, og nu frygtede tyskerne, at politiet – ligesom det franske politi ved befrielsen af Paris – ville falde besættelsesmagten i ryggen.

Opløsningen af det danske politi var et voldsomt brud med dansk suverænitet og med samarbejdspolitikken. Mange af de deporterede politifolk døde i fangenskab, og tilbage i Danmark begyndte nu den politiløse tid, præget af lovløshed, stigende kriminalitet og etableringen af lokale og private vagtværn, der forsøgte at skabe ro og orden. 

Aktionen mod dansk politi udgør en væsentlig baggrund for ”Værn”. En roman der stiller spørgsmålet: Hvad sker der, hvis en morder er på fri fod i København, og der ikke er noget politi?

I ”Værn” kommer Politigården til at spille en væsentlig rolle undervejs i historien. Romanen følger kriminalkommissær Johannes Dam, som må gå under jorden den 19. september, men som under makabre omstændigheder tvinges frem fra sit dække.

Sønder Boulevard

Naturligvis kunne jeg ikke skrive en roman om København uden at sende en hilsen til Jastrau og Thåström, lige der på Sønder Boulevard. 

I ”Værn” udgør boulevarden på Vesterbro en central lokation i handlingen.

Boulevarden spillede også en tragisk rolle under besættelsen. Den 21. marts 1945 angreb britiske fly Gestapos hovedkvarter i Shellhuset. Ét fly ramte en lysmast i Valby og kastede sine bomber for tidligt. En af de bomber ramte ejendommen på nr. 106 og forårsagede store ødelæggelser. Få minutter senere ramte tragedien Den Franske Skole på Frederiksberg, hvor 104 mennesker mistede livet. 

Vestre Kirkegård

For enden af Vesterbro ligger både fængslet og kirkegården. Begge er at finde i ”Værn”. Begge nærmest mytiske i betydning. 

Johannes V. Jensen skrev i ”Nordisk Foraar” i 1911:

”Jeg gaar ud på Vestre Kirkegaard en Formiddag og finder mig til Rette.

Det er den smukkeste Park vi har, her er højere end inde i Byen, friere,

og de unge Træer staar i Luftningen ude fra Søen og gror, svulmer af Frodighed.”

Under besættelsen blev Vestre Kirkegård brugt af den tyske besættelsesmagt som gravplads, og i dag hviler her 4.635 tyske soldater og 4.019 flygtninge. 

På dette arkivfoto begraves en række af de dræbte efter angrebet på Shellhuset i marts 1945. 

På den samme kirkegård hvor de store socialdemokratiske landsfædre ligger ved ”Det Røde Hav”. Der hvor Thorvald Stauning blev begravet i 1942, og hvor senere fulgte Vilhelm Buhl, H.C. Hansen, Hans Hedtoft, Per Hækkerup, Jens Otto Krag og Anker Jørgensen.

”Værn” udkommer på Byens Forlag og kan forudbestilles allerede nu på https://byensforlag.dk/shop/vaern/