Articles tagged with: VM
Bloggerier »
Jeg vidste det kun alt for godt på forhånd. Men forventningens glæde er alligevel er altid den største.
Det sker kun hvert fjerde år, og lang, lang tid forinden går drømmene i gang om et stort VM. Også denne gang. Men drømmene blev ikke rigtigt realiseret i et VM, hvor de helt store kampe var for få i antal. Måske var den største vinder Panini, som lavede en global plage i form af samlerkort til en hel verden?
Finalen blev virkelig en jammerlig affære. Jeg har efterhånden set en del finaler …
Bloggerier »
Det er nu, man skal holde fast. Fra og med i dag går VM ind i den afgørende fase. Fra og med i dag, ændres rytmen. Fra og med i dag er der ikke længere flere kampe om dagen, hver eneste dag. Det er nu, svage sjæle falder fra og begynder at tænke på sommerferie, tenniskampe og cykelløb.
Pludselig bliver der så tomt. Pludselig går man fra 100 til 0 på ingen tid. Det hele går i stå. Det hele står stille. Og man tror det hele holder op.
Men …
Bloggerier »
VM-tid er også tid for den underlige fusion mellem sport og musik. Her på vore breddegrader har vi fået Cevea-lyrik til en sang meget kraftigt inspireret af en gammel The Cure sang. Det er sjældent smukt men altid mindeværdigt på ofte meget lidelsesfulde måder.
Så på den lidt triste baggrund er der grund til at nyde nogle særlige forsøg i denne farlige og forunderlige genre.
Den bedste
Frem mod EM i 1996 skrev Liverpool-bandet The Lightning Seeds den formentlig bedste fodboldsang nogensinde. De hoppede direkte ned i den fæles engelske fodboldsjæl …
Bloggerier »
Ethvert VM har din grundlæggende fortælling. Dette VM har endnu ikke fundet sin. Så i mellemtiden har vuvuzelaen ikke helt overraskende stjålet hele (lyd)billedet.
Slutrundens første runde har mildest talt været afdæmpet og uden de store oplevelser. Engelske medier og kyndige kommentatorer er allerede meget afmålte. Men de glemmer, at til et VM er forventningens glæde ofte den største, og vi skal altid igennem en vis ørkenvandring, før de store oplevelser kommer. Hvert VM kommer med 5-6 store kampe og en eller to bærende fortællinger. Dem har vi ikke set …
Bloggerier, Featured, Klummer, debatindlæg og skriverier »
Kronik skrevet til Jyllands-Posten ved VM’s åbning 11. juni 2010
Et VM er aldrig vigtigere, end når man er tolv år gammel. Nogle kan huske Pelé eller Cruyff. Andre voksede op med storhed og nederlag, da Brasiliens tabte generation røg ud i 1982.
Den engelske forfatter Nick Hornby har engang beskrevet VM i Mexico 1970 som det uopnåelige platoniske ideal for fodbolden. I den tynde mexicanske luft mødtes alle de store, og stjernen over dem alle Pelé lyste op og kunne hjemføre Jules Rimet pokalen som Brasiliens retmæssige ejendom efter den tredje …
Bloggerier, Headline »
Det danske hold har skramlet sig noget frem mod VM. For første gang nogensinde har Morten Olsen tabt to landskampe i træk som landstræner. Det har skabt en stemming af nærliggende undergang og tre kampe og så i bad. Men at det danske hold kommer noget ramponeret ind i en slutrunde, er ingen nyhed. Ældre læsere vil f.eks. huske, at det succesrige 1984-hold tabte med hele 0-6 til Holland frem mod EM i 1984.
Derfor skal man ikke lægge alt for meget i, at Danmark har vist svingende takter i …
Bloggerier, Headline, Presse, anmeldelser og omtale »
Der er kun ét land, som kan TABE et VM. Der er kun et land, som har været med i samtlige VM-slutrunder, og som altid forventer guld. Og der er kun ét land, der af samme grunde har gennemlevet historiens mest smertelige nederlag.
Brasilien har stået for nogle af VM’s mest meriterende sejre og triumfer. Men de har samtidig stået for nogle nederlag, nationen har været årtier om at bearbejde. Nederlaget til Italien i 1982 skabte generationen, der aldrig vandt noget, selvom de spillede noget af det mest fantastiske fodbold, …
Bloggerier, Headline, Klummer, debatindlæg og skriverier »
I den danske VM-mytologi står 1986 og blinker med de helt store højdepunkter. Det er det hold, vi normalt fejrer. Og kampen hvor vi slog de dobbelte verdensmestre fra Uruguay med hele 6-1 er selvsagt en milepæl i den danske VM-historie.
Men det var trods alt i 1998, vi nåede længst og i en nerveprirrende kamp mod Brasilien var snublende nær på en gentagelse af 92-semifinalen mod Holland.
98-holdet var vel ikke så stærkt på papiret som holdet tolv år tidligere. Men med de to Laudrup-brødre og Schmeichel i målet …
Bloggerier, Headline, Klummer, debatindlæg og skriverier »
Er det her det smukkeste fodboldfotografi nogensinde? Har noget nogensinde været flottere end Argentinas og Hollands Adidas-dragter på en konfetti-bane i Buenos Aires?
Det her billede af topscorer Mario Kempes, der i den forlængede spilletid mod Holland sænkede de oranges totalfodbold, er mit første præcise fodboldminde. Jeg har brugt alt for mange timer på at kigge på billeder fra den slutrunde. Alt for mange. Det var en sommer, hvor jeg helst burede mig inde i et album købt på en sommerferie.
Men for andre mere neutrale sjæle blev VM i Argentina …
Headline, Klummer, debatindlæg og skriverier »
Den 17. november 1993 spillede Danmark den afgørende kvalifikationskamp mod Spanien i Sevilla. Det blev til endnu et spansk mareridt, og de regerende europamestre måtte nøjes med at se på VM hjemme på tv-skærmene.
Så da VM endelig startede den sommer i USA, måtte vi finde andre hold at holde med. Og her kom et fint svensk hold vandrende ind fra øst. Et hold med mange offensive kræfter. Når Danmark ikke kunne, måtte svenskerne tage over. De slog os jo også ved EM som de eneste.
1994 blev den sommer, hvor …
Bloggerier, Headline, Klummer, debatindlæg og skriverier »
Der er mange, der kan drible. Og fodbolden har haft mange enere. Men der er ingen, der har spillet med en så dræbende en effektivitet som Maradona i 1986. I løbet af få minutter sænkede han England. Først med “Guds hånd” og kort efter med “Århundredets mål”. VM i 1986 tilhørte Diego Armando Maradona. Egenhændigt. Alle kendte til hans geni – helt tilbage fra VM i 1978, hvor han som 17-årig lige nøjagtig ikke kom med i hjemmeholdetstrup. Alle vidste, at Maradona var fodboldens store personlighed. Men frem til 1986 …
Bloggerier, Headline, Klummer, debatindlæg og skriverier »
England er en kronisk problemstilling forud for et VM. Ved hvert eneste VM kommer spørgsmålet om England helt naturligt op. Englænderne skabte spillet, og har fejret store succeser på den europæiske scene. I de seneste ti år har England også haft verdens stærkeste liga.
Men deres præstationer ved de store slutrunder har ikke været præget af storhed. Lige fra nederlaget til USA i 1950 og til gentagne konstateringer af, at godt nok har England skabt spillet, men de har sjældent kvaliteterne til at bære det helt igennem mod nationer som …
Bloggerier, Headline, Klummer, debatindlæg og skriverier »
Det var et af fodboldhistoriens helt store hold. Men et hold der sluttede med en gedigen skuffelse i tung vejr i Bern. De revolutionerede fodboldsporten med deres 4-2-4 system og en angrebsivrig forløber for totalfodbolden. Men de fik alt for kort tid sammen, efter at de sovjetiske tanks slog oppositionen ned i Budapest.
Det ungarske hold, der vandt et suverænt OL-guld i Helsini i 1952, bragte fodbolden ind i en ny epoke oven på den anden verdenskrigs ruiner. Ungarerne vendte den engelske WM formation op og ned og introducerede et …
Bloggerier, Headline, Klummer, debatindlæg og skriverier »
Det danske hold, der i 1986 tog til VM i Mexico, står for de fleste danskere som alletiders drømmehold. Mexico-holdet er dansk fodbolds platoniske ideal – til trods for at holdet var langt fra resultaterne i f.eks. 1998.
Men det er en del af myten, at dette hold var et af verdens bedste, og at de bare var uheldige og blev ramt af Jesper Olsens tilbagelægning. Danskere svælger lystigt i historier om, at Barcelona ser op til det danske 86-hold og elsker de bramfrie og charmerende spillere fra den gang. …
Bloggerier, Klummer, debatindlæg og skriverier »
Hans afsked med verdensscenen i Berlin var dramatisk og uforglemmelig. Den finale indkapslede hans storhed og fald. Med en sidste kraftanstrengelse drev Zinedine Zidane Le Bleus fremad, og sent i kampen var han tæt på at sikre Frankrig endnu en stjerne til den svedige blå trøje. Men til sidst blev det en formentlig velovervejet italiensk provokation fra Materazzi, der forseglede hans skæbne og sendte Zidane ud i rødt.
Men ikke ud i glemslen. Zidane var den moderne fodbolds store ikon. Arbejdsom, viljestærk, målfarlig og med et fantastisk overblik for det stadigt …





