To nyligt offentliggjorde lydoptagelser kaster spændende lys over John F. Kennedys sidste dage i Det Hvide Hus – og på det kaos der herskede i Air Force One på vej ud af Texas. Optagelserne viser en præsident i store overvejelser over Vietnam og sit genvalg i 1964. Og med 40 minutter fra Air Force One på vej ud af Dallas får vi et rystende førstehåndsindtryk af en administration, der desperat skal finde sine ben med en dræbt præsident ombord på vej tilbage til Washington.

Først offentliggjorde The John F. Kennedy Presidential Library & Museum 45 timers lydoptagelser om Kennedys sidste uge i Det Hvide Hus. Og derefter offentliggjorde The National Archives en hengemt optagelse fra Air Force One, mens flyet er på vej væk fra Texas. Begge optagelser bringer spændende nye vinkler på Kennedys præsidentperiode og død.

Vi har generelt god viden fra mange forskellige vinkler om det umiddelbare efterspil efter mordet på John F. Kennedy i Dallas den 22. november 1963, og det umiddelbare kaos, der opstod, da flere forskellige myndigheder fra det lokale politi over FBI til Secret Service forsøgte at udøve sin myndighed. Ligeledes havde man den specielle situation, at vicepræsident Johnson var med i Dallas, og derfor med det samme skulle væk fra Dallas og i beskyttelse. Samtidig ville Jackie Kennedy ikke forlade Dallas uden sin afdøde mand. Resultatet blev en kaotisk afgang fra Dallas med den afdøde præsident ombord i flyet og den berømte edsaflæggelse i flyet.

Forvirringen blev ikke mindre af, at en stor del af den øvrige regering befandt sig i et fly på vej til Asien, samtidig med at man måtte orientere sig lynhurtigt og vurdere om mordet på Kennedy kunne være en optakt til et sovjetisk angreb.

Den nye lydoptagelse illustrerer dette kaos og forsøg på at orientere sig. Og for folk med hang til konspirationsteorier er det nok særlig interessant at konstatere, at general Curtis LeMay, som Kennedy var i direkte konfrontation med under Cuba-krisen, ikke er til at få fat på. Ligeledes vil det nok også vække opsigt, at filen her ikke var en del af de oprindelige optagelser, der blev offentliggjort i 1971. Se mere fra NBC herunder og hent optagelsen på The National Archives:

Visit msnbc.com for breaking news, world news, and news about the economy

Men måske er de mest spændende lydoptagelser de som præsidentens bibliotek, nu har offentliggjort. Kennedy var den første præsident, der installerede optageudstyr i det ovale kontor. Og det er nogle af de optagelser, der nu kan høres. Der er tale om hele 45 timer, og kort efter offentliggørelsen samler interessen sig primært om de konsultationer og overvejelser, Kennedy gennemførte omkring Vietnam. Som beskrevet i bogen Mordet på JFK er spørgsmålet om Kennedys indstilling til Vietnam et afgørende spor for de kritikere af Warren-rapporten, der ser Kennedys mulige ønske om en tilbagetrækning fra Vietnam som et afgørende motiv til at slå ham ihjel i Dallas. Tænk bare på en vis “JFK” film!

Visit msnbc.com for breaking news, world news, and news about the economy

Hør hele optagelsen her. Og se også Kennedys nylige biograf Chris Matthews give sin udlægning af drøftelserne om Vietnam:

Visit msnbc.com for breaking news, world news, and news about the economy

Fredag aftens semifinale mellem Kroatien og Serbien blev en ubehagelig affære. Ikke på banen. Der formåede de franske dommere med det samme at sætte sig i respekt, og spillerne optrådte med nogenlunde respekt for hinanden. Men udenfor banen var stemningen meget ubehagelig, og man priser sig lykkelig for, at man ikke forstod hvad 20.000 mennesker sang ned mod banen.

Angrebet på Zarko Sesum er helt uhørt i håndboldens verden, og vil formentlig få konsekvenser op mod finalen i form af yderligere tiltag mod tilskuerne for at sikre spillernes sikkerhed. Og laserstrålerne mod den kroatiske målmand i anden halvleg var af en sådan karakter, at den danske delegation simpelthen må gardere sig på forhånd og true med at forlade banen, så snart det måtte forekomme. Nogen vil sige, at det bare hører med til en kamp på Balkan. Men det hører altså ikke hjemme på dette plan, hvor vi gerne skulle fejre og nyde håndboldspillet, når det er mest intenst. Laserstrålerne i en målmands øjne hører ikke med til spillet.

På den ubehagelige måde har serberne skabt en trist optakt til finalen søndag. Forud for slutrunden var der mange, der var ængstelige for slutrunden. Men indtil videre er den da nogenlunde blevet afviklet som en stor fest med medlevende tilskuere på lægterne. Lige indtil Kroatien trådte ind på banen i Beograd. Så eksploderede det udenfor banen i en hadsk atmosfære.

Lykkeligvis er Danmark ikke Kroatien, og selvom det er en finale, kan vi vel trods alt ikke forvente det samme had mod Danmark. Til gengæld venter en revanche-mulighed for det danske hold, der spillede skidt mod Serbien og alligevel tabte knebent. Af de fleste tilbageværende hold, må Serbien trods alt sige at være den optimale modstander for Danmark. Vi har traditionelt et rigtig godt tag på dem, men på hjemmebanen i Beograd er man oppe imod mere end et regulært håndboldhold med gode spillere. Man spiller primært mod to faktorer:

1. Stanic og hallen. Den serbiske målmand har været nøglen til den serbiske succes. I gårsdagens semifinale stod han ringe i første halvdel, men så snart han tog fat i anden halvleg fik han holdet og hele hallen med sig. han skal skydes rigtigt, og det forekommer at være oppe i målet. Formår vi at læse ham rigtigt, er meget vundet, og deres andenmålmand har ikke niveau.
2. Tempoet. Man skal ikke glemme at serberne faktisk har spillet klogt undervejs. De sørger for at kampenene foregår på deres præmisser. De trækker tempoet meget dygtigt ud af kampene, bygger spillet grundigt op og får en masse spilstop undervejs. Det danske hold skal her køre på med fuld kraft i kontranerne, hurtig midte og ikke mindst et højt tempo i angrebet. Så må Wilbek gerne skifte flittigt ud undervejs. bare vi får det høje tempo. Det knækkede Spanien i perioder af semifinalen, og det vil også knække Serbien, som det skete sidste år i Malmö:.

Det danske spil har ikke været prangende – egentlig på noget tidspunkt af turneringen. Men det har været nok i en turnering, hvor niveauet har været lavere end for et år siden, og alle kampe er endt i nervepirrende afslutninger. Der skal man være heldig, og det helt har Danmark haft – ikke mindst i afslutningen som Makedonien, hvor Landins redning røg lige ud i hænderne på Toft. Men man skal også opsøge heldt, og meget kan man sige om Wilbeks og hans hold igennem tiden, men de har haft heldet undervejs, og når det sker så mange gange, er det ikke en tilfædighed i længden.

Wilbek har ved denne slutrunde virkelig opereret med “terror-udskiftninger”. To fejlskud og du er ude. Til gengæld kan du hurtigt komme ind igen. Han leder hele tiden efter flow og momentum, og han finder det ofte, selvom alle spillere tydeligvis ikke trives med terror-linien fra bænken. Den grandiose plan om Markussen og Hansen inde samtidig faldt til jorden med et brag, men så er nye konstellationer opstået og pludselig er Rasmus Lauge den helt store spiller for os. Endelig bør Kasper Nielsen fremhæves. Han har som i 2008 været en urokkelig klippe i den midtzone, som søndag bliver forvandlet til lidt af en krigszone, eftersom meget af serbernes spil foregår derinde.

Får Danmark styr på Stanic og spillet op i et højt tempo, vinder de EM – fuldstændig fra baghjul. Det er oven i købet ganske vist.

Mere fra EM 2012 her.

Det danske spil har ikke været kønt. Men det kan man sige om langt de fleste hold ved dette EM, der har vist sig som en meget tæt affære, hvor det kun er meget få hold, der holder et højt niveau. Turneringen har formet sig med uhyre tætte kampe og meget få stabile hold. Storfavoritten Frankrig er ude med et brag, og det er vel egentlig kun hjemmeholdet Serbien, Spanien og delvist Kroatien der har skilt sig ud. Måske er det alligevel blevet det ‘transportmesterskab’, man kunne se for sig før turneringen. Niveauet har svingende, og specielt hat tempoet i flere af kampene været forbavsende lavt. Det er ikke kun Danmark, der har spillet med håndbremsen trukket. Til gengæld har flere hold spillet meget klogt – ikke mindst Serbien der virkelig har fået at afvikle kampene på deres præmisser.

Men selvom Danmark har gerådet sig ud i en vanskelig situation, tændte den danske sejr over Tyskland mere end et lille håb med godt målmandsspil og et par forrygende kontraer. Ligeledes betyder Spellerbergs indtræden på holdet altså noget og med Mikkel Hansens præstation og shoot-out mod Lazarovs makedonske hold nærmer vi os det, man vist kan kalde en stærkt stigende formkurve. Husk samtidig at Danmark altid står stærkest sidst i en hård EM-turnering, hvor de andre hold har trukket store veksler på få spillere.

Det er måske lige lovlig sent, at det danske hold melder sig ind i turneringen. En dårlig periode og forkrampet indsats mod Polen kan vise sig afgørende i en turnering med meget små marginaler. Omvendt er det selvsamme Polen, vi nu skal hælde vores hoved og alle forhåbninger på. Det kan bestemt lade sig gøre på det, der allerede nu ligner en meget nervepirrende onsdag:

1. Kan Polen tage point fra Tyskland? Svaret er da et klart ja. Tyskland er simpelthen ikke godt spillende. Det viste kampen mod Danmark. Men ummidelbart har tyskerne mere at spille for, og dere vilje har hidtil båret dem langt. På den anden side har polakkerne spillet helt uforudsigeligt og bl.a. hentet elleve mål på Sverige og helt vendt kampen mod Danmark. Det bliver nok svingende, uskønt og superspændende hele vejen. Vurderet ud fra hele turneringen må tyskerne dog være 60-40 favoritter. Men Polen har også masser at spille for, og for dem er det med tyskland også en kamp, man gerne vil vinde.
2. Kan Danmark slå Sverige? Her må svaret også være et klart ja – specielt hvis det viser sig, at Polen har taget point fra Tyskland. Så står Danmark med det hele i egne hænder. Svenskerne er ingenlunde en skræmmende modstander for et dansk hold, der bør være svenskerne overlegne, og som senest ved VM havde godt styr på svenskerne. Under normale omstændigheder bør Danmark være 70-30 favotitter, og det vil specielt holde stik, såfremt Polen har vist vejen forinden.

Kort og godt: Der er alt mulig grund til at følge med og bide negle fra eftermiddagens start. Onsdag kan betyde en mirakuløs dansk genkomst ved EM (og så siger vi ikke noget om at der kan vente en gentagelse af sidste års semifinale mod et godt spillende spansk hold).

Og mens vi venter på onsdag, kan vi da minde om, at Sverige med elleve medaljer og fire titler fortsat er en klar leder på alletiders VM-scoreboard – og en traditionel håndboldmæssig storebror. Og så var svenskerne deltager i den måske allerbedste håndboldkamp i historien. Mens vi venter skruer vi tiden tilbage til den 10. marts 1990 i Prag, hvor det er muligt at nyde det nuværende svenske trænerpar Staffan Olsson og Ola Lindgren i fuldt vigør på banen i “Underet i Prag”:

Og for de mere nørdede er her VM-finalen fire år tidligere, hvor den nuværende serbiske træner også satte sit præg på et uhyre velspillende jugoslavisk hold.

Mere fra EM 2012 her.

På denne årstid, hvor mørket og kulden tager livtag med os, har en slutrunde for herrer ofte fungeret som et stort lys forude. Sådan er det ikke gået dene gang. Lyset er pustet helt væk. Tilbage er blot en lille glød og et teoretisk håb.

Kan Danmark vinde sine tre næste kampe i mellemrunden? Kan Serbien gå ubesejret igennem? Og kan Tyskland slå Polen? Svaret på alle spørgsmål må være, at det bestemt er muligt, mens medierne udregner mulige scenarier, der kan sende Danmark videre. Situationen er dog snarere den, at Danmark nu må arbejde efter to målsætninger:

1. At genrejse holdet og spille frit i en situation, hvor der nu er alt at vinde og ikke meget at tabe. Der er en papirtynd chance – den skal man da gå efter.
2. Som det mindste at hente den gulerod, det er at komme direkte til VM i Spanien 2013 via en plads som nr. 5.

Den smertelige konklusion: Sverige var måske en undtagelse?
I hele optaken til EM har det lydt gentagne gange fra Wilbek, at holdet var stærkere end ved VM for et år siden. Men oven på tre skidt spillede kampe er holdet nok slået tilbage til 2006 og målsætningen om at etablere sig mellem de otte bedste.

Den smertelige konklusion må foreløbig være, at sølvet i Sverige var en undtagelse, der kom på en dansk hjemmebane og bar holdet igennem på en rød-hvid sky i Malmö. Og smerteligt fordi det tager noget af den sølvmedalje, at den nu skal begraves i Beograd som et tilfældigt lykketræf. De fleste af os troede, at vi nu var helt oppe i toppen i et OL-år. Det var vi ikke.

Holdets mentale forfatning – Wilbek må kigge hurtigt indad
Den danske landstræner har virket uvant presset og har truffet helt usædvanligt dårlige beslutninger undervejs. Når man taber to tætte kampe, er der grund til at evaluere trænerstabens indsats. Det er ikke Wilbek, der brænder straffekast eller god en middelmådig polsk målmand helt fantastisk.

Men det var Wilbek, der valgte initiativet med 5-1 opdækningen for at sætte Polen skakmat, hvorefter de udlignede den danske fem-måls føring. Den burde han have opgivet langt tidligere. Og hvorfor måtte Cleverly ikke forsøge sig mod det polske hold, han kender som ingen anden. Hvorfor udtage ham og ikke spille ham ud i den kamp? Hvorfor hente Spellerberg ned i småpanik kort efter kampen mod Serbien og så ikke bruge ham til at etablere ro, når Polen mandsopdækkede Mikkel Hansen?

Set aldeles på afstand virker den største udfordring imidlertid til at være af mental art. Undervejs mod Serbien og ikke mindst i anden halvleg af kampen mod Polen var vi pludselig banket tilbage til VM i Tunesien i 2005 og et hold, der ikke turde spille og skyde. Det hele blev udstillet i den ulykkelige nøglesituation med et dansk hold i overtal, der spiller vores bedste skytte Mikkel Hansen op, hvorefter Hansen forkramper og ender med at levere bolden til en polsk kontra og første føringsmål. Den situation handlede ikke om taktik men simpelthen om at turde vinde.

Man får det indtryk, at de meget selvbevidste udmeldinger inden EM har virket som en sovepude og midt i pressede opgør har ramt holdet lige i nakken. Det er ikke en flok arrogante mænd, der er sendt på banen. Lige så snart modgangen er sat ind (og den var forudsigelig mod ikke mindst Serbien), er holdet gået over i panic-mode.

Her har Wilbek svigtet, og hans styrke styrke som leder og coach har ikke fungeret her. Man skal være indenfor truppens fire vægge for at vide, hvilke dynamikker der er i gang. Men set udefra virker det ikke som om, det er en trup der hviler i sig selv og har et miljø, hvor man præsterer på toppen som individ. Sølvet fra Sverige har muligvis virket som en sovepude.

Wake-up call
Danmark er dog ikke det eneste hold med vanskeligheder. Den anden finalist fra VM går såmænd også over med 0 point. Også fra Frankrig har det være en hård omgang i et EM, hvor holdene slår hinanden på kryds og tværs. Det kunne generelt pege på, at de store hold ikke helt er på det niveau, de vil være til sommer i London.

At tabe to tætte kampe ved et EM er heller ingen katastrofe. Det danske hold har nu tre kampe til at vise, at de hører med i toppen og har til hensigt at være klar til sommerens OL. Den foreløbige fiasko skal og må virke som et gigantisk wake-up call for alle. Semifnaler med Serbien, Danmark, Spanein og Frankrig ser ikke længere så realistiske ud. Fra den anden halvdel bliver det formentlig Spanien og så Kroatien, der lige nu virker bedst spillende. Fra vores halvdel må det blive Serbien – og så er der ellers frist slag for den sidste deltager.

Mere fra EM 2012 her.

Det burde ikke komme som et kæmpe chok, at det danske hold tabte med to mål til Serbien. I virkeligheden gik den kamp fuldstændig sådan som man kunne forvente det. Der var pres på holdet og dommerne. Det blev intenst, og serberne spillede på alle de tangenter, de havde. Først og fremmest lykkedes det for serberne at trække tempoet helt ud af kampen. Det var godt gjort.

Det danske problem lå i angrebet, hvor der ikke var nok fart på, og hvor de simpelthen brændte for mange skud (16 i alt). To brændte straffekast og adskillige skud på stangen afgjorde den match. Men vi har hele tiden vidst, at dette var et meget sandsynligt scenarie. Kampen mod Serbien var (vurderet før EM) den klart sværeste match. Det må fortsat være vurderingen.

Men nu er der pres på, og i realiteten er der nu fire direkte kvartfinaler forude. Den første i aften mod Polen – og derefter tre kampe i en mellemrunde, der stadig ser mulig ud. Men kampen mod Polen bliver vanskelig, og ligner muligvis den sværeste udfordring af de fire kvartfinaler. Polakkerne er svækkede på målmandsposten, men de har altså fortsat mange dygtige spillere på alle pladser, fremragende skytter og en træner, der ikke er tabt bag en vogn. Han vil vinde, og hvor polakkerne måske nok var i vildrede sidste år i Malmö, er det urealistisk, at det danske hold vil kunne knockoute dem. Det bliver dramatisk – med garanti.

I sidste ende ligger det hele i det danske holds hænder. Wilbek virker en smule presset, og han var kun få minutter om at ringe efter en ven og hente Spellerberg til Beograd. Holdet har heller ikke spillet flydende, men der er ingen grund til panik – med mindre Wilbek har behov for at sætte kaos og ild i den. Det er han nok den optimale til selv at vurdere!

Nøglen til dansk succes i aften handler stadig om fart i spillet – og ikke mindst om at fortsætte det gode forsvar fra kampen mod Serbien. Danskerne skal nok score mål i aften. Det kommer mest til at handle om at forhindre Polen i at score. Og der bliver det spændende at se, hvordan Cleverly (der til daglig trænes af Wenta) kan vise sit værd. Han får nok ikke mange chancer, men det er nu han skal tage dem!

Som optakt er der også video og historier fra tre klassiske kampe mod Polen her. Husk at det starter allerede 18.15.

Mere fra EM 2012 her.

Serbien er et godt hold. Lad os slå det fast med store typer. Men i dansk presse bliver de alt for ofte beskrevet som labile håndboldgangstere. Læs bare Rasmus Bech i Politiken i dag. Det skal være “fysisk” mod Serbien med “skjulte knytnæver” i ryggen på en sindssyg hjemmebane. Sandheden er imidlertid snarere, at Serbien repræsenterer en del af den berømmelige jugoslaviske håndboldskole, og at de efter flere år med manglende resultater nu har samlet en slagkraftig enhed, der vil volde de fleste problemer.

På trænerbænken har de haft en perlerække af stjerner fra 1986-holdet fra Vujovic over Cvektovic og nu til Vukovic. I kampen mod Polen dækkede de stenhårdt op, og fremme trak stjerner som Momir Ilic fra Kiel, Sesum og Vujin et stort læs. Og glem heller ikke venstrefløj Ivan Nikcevic, der med seks mål var vigtig i kampen mod Polen. Målmand Stanic stod også med 50% mod Polen bag et stærkt forsvar. Desværre for Serbien blev den lidt gammeldags spillende stregspiller Stojkovic skadet mod Polen.

I det helt store billede er Serbien et hold, Danmark bør kunne slå. Vi er simpelthen et bedre hold end serberne. Men det vil blive hektisk og med pres på dommerne, så vi får den helt store test af holdet i aften.

Og så bliver det nok i aften, at Wilbek spiller sit store kort på banen: Mikkel Hansen og Nikolaj Marcussen inde samtidig. Den gemte han væk i hele Totalkredit Cup. Lad os gætte på, at den kommer afsted i aften. De to har også noget at revanchere. Men selvom Mikkel Hansens spændingsniveau nok var i den høje ende mod Slovakiet, var han som en ægte klassespiller alligevel manden, der scorede flere afgørende mål i slutfasen.

Nøglen til succes synes at ligge i de danske fødder. Det handler om at få tempo i spillet og fart i fødderne. Når Danmark spiller hurtigt og bevægeligt, bliver de ikke fanget af stor fysik og der skabes masser af plads ud i banen mod vore dygtige fløje. Det danske spil skal være farligt og op i tempo. Så vinder vi.

Og så har Danmark altså på det seneste i den grad haft krammet på Serbien. Mange vil huske Lasse Boesens sidste skunds scoring mod dem ved VM i 2009, efter at Danmark havde været nede med otte mål. Ved EM i Østrig i 2010 vandt holdet sikkert med 28-23, og sidste år under VM i Sverige hamrede Danmark forbi dem med 35-27. Så nemt går det ingenlunde, og selvom Wilbek har lagt meget i et muligt ‘psykisk overtag’, så er det en helt anden kamp i aften i Beograd.

Kort og godt: Kampen i aften er en nøglekamp for det videre forløb. Den første meget alvorlige prøve, hvor det sejrende hold vil blive skudt afsted mod en semifinale. Det skal blive Danmark – men forvent ingen køn match.

TV2 fra kl. 20.00.

Mere fra EM 2012 her.

Det er mørkt, koldt, regnfuldt og på alle måder januar i dette lille land oppe mod nord. Men håndboldens planlæggere har maget det således, at januar også er blevet en højtid for vi, der elsker en slutrunde i håndbold for herrer. Sidste år VM i Sverige blev netop et sådant lys i mørket. Og nu gælder det så EM i Serbien, hvor serberne på en givetvis fanatisk hjemmebane skal gøre EM til endnu en “Sweet Caroline” fest.

Vi har dog en gang imellem set, at et EM før og efter OL kan blive nogle lidt tamme forestillinger. Godt nok er holdene aldeles opsatte på at spille sig op til de afgørende kvalifikationskampe og den efterfølgende slutrunde. Men det er f.eks. ikke sikkert, at hold som Frankrig, Kroatien og Spanien har helt den samme motivation som om nogle måneder i London. Og den danske motivation er bestemt også et stort spørgsmålstegn inden turneringen. Ved VM i Sverige red holdet på en skånsk bølge og kunne trække sig tilfredse tilbage med en fantastisk flot sølvmedalje. Har holdet stadig den indædte sult?

Wilbeks overordnede mål må være at bruge EM til at etablere Danmark i Top 2 – og få holdet til at tage de afgørende skridt frem her i 2012. Sidste års VM i Sverige viste, at Danmark hører til helt deroppe i toppen, og finalen mod Frankrig vil blive husket for, at det var kampen, hvor Frankrig var så pressede, at Karabatic måtte spille sig helt ud. Finalen blev på den måde en forrygende slagudveksling, hvor Karabatic måtte tage hele registeret i anvendelse overfor turneringens danske topscorer i Mikkel Hansen.

Kender vi Wilbek ret, har han siden de jublende dage i Malmö tilbragt masser af timer med at se VM-finalen i endeløse båndsløjfer. De små situationer og fejlaflveringer kan han bare ærgre sig over. Til gengæld kan han hente masser af motivation i, at holdet kunne følge med Frankrig over hele 70 minutter og også fysisk var i stand til at stå distancen. Danmark er tæt på, at de kommende seks måneder skal bruges på at bringe holdet helt op.

Op til OL i Atlanta i 1996 trænede Wilbek i al hemmelighed holdet udelukkende på at møde Sydkorea ud fra en meget selvbevidst idé om, at det var koreanerne, der udgjorde den eneste trussel mod et dansk guld. Helt så nonchalant kan han ikke tillade sig at være denne gang. Men han kan tillade sig at tænke fremad og har lige nu et hold, der kan noget ekstra. Op til EM har Wilbek f.eks. talt om at kunne vinde, selv når tilskuerne og dommerne er imod holdet. Det lyder som en klassisk Wilbek-forberedelse på den forestående kamp mod hjemmeholdet Serbien.

En trup med overraskelser?
Og helt efter den Wilbekske bog spillede han en eller flere overraskelser ud, da han udtog sin foreløbige trup til EM i form af de første 14 spillere. Medierne gjorde et stort nummer ud af, at Wilbek valgte at udtage Marcus Cleverly som målmand ved siden af Niklas Landin. Men der er ingen stor grund til at forundring. Wilbek udtager altid de bedste og ynder at holde holdet konkurrencepræget ved at bringe nye folk ind. Og Cleverly er god. Hos polske Kielce har han stået fremragende i Champions League og har stort set slået Szmal af det polske hold. Den Szmal som ikke er med det polske hold til EM og i stedet bruger slutrundepausen til en knæoperation.

Wilbek har dog sikkert også haft en anden tanke med at udtage Cleverly. For vi kan allerede nu udpege kampene mod Serbien og Polen som nøglekampe for dansk videre succes. Og mon ikke Wilbek vælger at spille Cleverly ud som en helt oplagt joker mod netop Polen, hvor Cleverly vil kende en række af skytterne fra den polske dagligdag?

Wilbek er typen, der gerne vil være foran og agere pro-aktivt i forhold til sit hold og ikke mindst modstanderne. Få har som han et blik for modstandernes styrker og svagheder. Og han vil gerne komme med noget nyt. En af nyskabelserne til denne slutrunde ser ud til at være en meget kraftigt skydende bagkæde, hvor han vil spille med både Mikkel Hansen og Nikolaj Markussen samtidig i bagkæden. Ved Super Cup i Tyskland så det ud til at kunne bringe spændende perspektiver ind i det danske spil. Men det var heller ikke uden problemer, og vil for alvor blive problematisk, hvis Mikkel Hansen begynder at spille mere end at skyde. Hansen blev ved VM den første danske VM-topscorer siden Mogens Olsen i 1958 og spillede en helt forrygende slutrunde, der bragte ham op blandt håndboldens superstjerner. Det skal han bygge videre på til slutrunden.

Generelt rummer den danske trup en nærmest optimal blanding af rutine og ungdommelig kraft fra Markussen til Michael V. Knudsen. Sulten bør være til stede, og hvis man har nogen ærgerrighed i sig, er det nu man skal slå til i en OL-sæson.

Skader og ærgrelser
Med afbud fra Kasper Irming, Jesper Nøddesbo og Bo Spellerberg kunne det danske hold være svækket. Ligeledes er Lasse Boesen også tvivlsom, ligesom
Kasper Søndergaard har tankerne på sin nyfødte søn i disse dage. Og oven i det, har Michael V. Knudsen nu også vanskeligheder og et afbud truer. Det ligner alt i alt en meget ærgerlig indgang til turneringen, selvom man skal huske på, at det altid er sådan op til en større turnering, at mange af dem nok skal blive klar og at der er gode folk klar til at tage over. Hvem husker ikke Lauge fra VM?

Men man må ærgre sig over, at Irming ikke får muligheden, for han kan blive en spændende nyskabelse på både fløj og back som et oplagt allround-valg til de kun fjorten spillere, der kan komme til et OL. Derfor er det også så pokkers afgørende, at Kasper Søndergaard kommer med. Han har tidligere været udskældt og har vel ikke ligefrem imponeret sammen med holdkammeraterne i Skjern i år. Men hvis man er i tvivl om hans rolle og betydning på holdet skal man bare tænke tilbage på kampen mod Kroatien ved VM:

I Nøddesbos fravær er det lige så afgørende, at Michael V. Knudsen kommer tilbage i topform. Normalt ville Wilbek tage tre stregspillere med, men med Knudsen og René Toft har han to jernmænd, der både kan spille angreb og forsvar. Lad os derfor krydse fingre for, at Knudsen og Søndergaard bliver klar. Dem vil vi gerne have med – sammen med Boesen som er typen, der egenhændigt kan vende en vanskelig kamp.

Nøglen til dansk succes ligger i forsvaret
Det er ikke ligefrem en brølende original iagttagelse, at man vinder flest kampe og mesterskaber med et stærkt forsvar. Ved EM-triumfen i 2008 var det stort set forsvaret, der bar igennem turneringen. Sidste år i Sverige spillede Danmark så brølende godt angrebsspil, at man kunne leve med mindre.

Men det er i forsvaret og hos de danske keepere, at det største potentiale ligger. Her er der mulighed for forbedring, selvom man i Toft og Skipper Skræk (Kasper Nielsen) har en stærk midtzone. Med Knudsen inde har man også en stærk højre back, og det er vigtigt at Mikkel Hansen fortsætter sin udvikling i forsvaret. Ham vil vi gerne have ind der, for fra ham udgår meget af det danske kontraspil. Umiddelbart må vi dog forvente, at der kommer flere skud fra modstandernes højre side.

Forud for VM var Niklas Landin det store spørgsmålstegn. Kunne han løfte arven fra Kasper Hvidt? Svaret kom først i kampen mod Kroatien, og siden fulgte Landin det op med adskillige brandkampe, hvor ikke mindst semifinalen mod Spanien nåede helt op på fortællingen om Erik Holst fra den tilsvarende semifinale i 1967:

Kigger man på Landins spil siden da, har det ikke helt levet op til det høje niveau. I Champions League er han også faldet lidt med BSV-holdet, og det er ikke usædvanligt, at en så ung målmand har udfald. Derfor bliver det meget afgørende, at han bag et stærkt spillende forsvar virkelig får fat – også når det så sikkert som amen i kirken bliver rygende hedt i Beograd mod serberne.

Bedste danske angrebsspil i historien
Igennem hele Wilbeks periode har man kunnet kritisere hans hold for at have famlet en hel del i det angrebsmæssige. Kun ved EM i 2006 spillede man virkelig flydende angrebsspil. Alt dette fik en ende ved VM i Sverige, hvor man med Mikkel Hansen i front kort og godt spillede det bedste angrebsspil, et dansk håndboldhold nogensinde har præsteret.

Holdet har så mange åbninger og varianter, at det kan være svært at lægge taktik mod danskerne, og med Markussen som et nyt og spændende kort kan Wilbek lægge nyt til det danske angreb. Med vanlig skråsikkerhed har landstræneren også udtalt, at det ikke er angrebet, han er bekymret for. Det danske hold ligner i hvert fald ikke en flok spillere, der løber tør for idéer, selvom det stadig udestår at se Thomas Mogensen præstere helt på øverste niveau mod topholdene.

Ingen tvivl om, at Mikkel Hansen nu er den spiller, de andre lægger taktik mod. Det skal det danske hold forsøge at udnytte, og det vil give masser af plads ud i banen og ud mod en storspiller som Hans Lindberg.

En god lodtrækning – og en turnering der står godt til Danmark
Man skal huske, at EM traditionelt er en turnering, der står godt til Danmark. I de seneste ti år er det også EM, der som turnering har stået bedst til de danske herrer. VM har altid været mere problematisk. Men ved EM er der lutter hårde kampe mod nogenlunde jævnbyrdige hold indenfor en meget kort tidsperiode. Det er en enormt hård turnering, hvor Wilbeks roterende udskiftninger og en bred trup giver Danmark store fordele jo hårdere turneringen bliver, og jo længere man kommer.

Traditonelt har Danmark været knivskarpe i EM-turneringernes mellemrunder, hvor kampene falder som perler på en snor, og de andre hold kører trætte og en stjerne som Balic tappes for kræfter.

Derfor er det første afgørende mål at slå sig igennem til mellemrunden med et acceptablet antal point. Danmark skal i den indledende runde møde Slovakiet, Serbien og Polen i nævnte rækkefølge. Det er alle gode hold, som Danmark skal anstrenge sig for at slå. Specielt står kampen mod Serbien som en af dem, man måske må acceptere at tabe, hvis blot vi slår Slovakiet og Polen. Under alle omstændigheder er Slovakiet et hold, der bare skal slås i åbningskampen. Og Polen uden deres store keeper er også en kamp, der skal vindes, selvom Bogdan Wentas drenge tidligere har været en drabelig modstander for Danmark. Download hele programmet her. Og se også Wilbek fortælle om de tre modstandere til EM her:

De tre bedste går videre fra gruppen, og når det på trods af hjemmeholdet Serbien alligevel må konstateres, at vi har fået en god lodtrækning, skyldes det, at Danmark er placeret i en halvdel, hvor vi undgår Frankrig, Kroatien og Spanien. Dem kan vi først komme til at møde i en eventuel semifinale.

I stedet kan vi se hen mod en mellemrunde med Tyskland, Sverige og formentlig Makedonien. Og selvom der ikke er dårlige hold ved et EM, er Danmark i en halvdel, hvor en semifinale i en hård turnering bestemt er indenfor rækkevidde.

Kort og godt
Den store joker i slutrunden er den serbiske hjemmebane. Det kunne betyde, at det bliver Danmark og Serbien, som går videre til semifinalen fra den danske halvdel. Og med vild Balkan-stemning kan det bestemt ikke udelukkes, at Kroatien kan slå sig forbi Frankrig og Spanien. Den franske motivation kan blive afgørende, men de har bevist, at nok kan de komme skidt fra start, men de er hold, der vinder mesterskaber – og mange af dem. Spanierne er svækket med målmand Sterbik ude. Til gengæld er Lazslo Nagy tilsyneladende blevet nationaliseret, og vil lægge et voldsomt fysisk tryk på alle hold.

Alt i alt er det ikke usandsynligt med en gentagelse af finalen mellem Danmark og Frankrig, selvom der sagtens kan gå Balkan i den med Serbien og Kroatien. Dog virker Danmark, Frankrig og Spanien lige nu som de hold, der har mest at byde på. Efter festen ved VM i Sverige skal de danske herrer nu bevise, at de hører til helt deroppe.

2012 står allerede nu til at blive et år med formidabelt håndboldspil. Og lige om lidt tændes et lys i januar-mørket.

Nytårsaften vil jeg klæde mig sådan her og ligesom Ralf og Florian besynge den gamle verden, mens jeg skuer ind i fremtiden.

Nytårsaften vil jeg tænke på den gamle verden i flammer i bange lejligheder og på Peter Bangs Vej.

Nytårsaften vil jeg se mig omkring og springe ud i rød og ikke se mig tilbage.

Tirsdag er det 48 år siden USA’s præsident John F. Kennedy blev skudt og dræbt ved et attentat i den texanske by Dallas.

Årsdagen markeres efter vanlig vis flere steder i USA, og med en række nye udgivelser – f.eks. Chris Matthews’ “Jack Kennedy: Elusive Hero.”

Tirsdag og lørdag aften sender DR2′s Dokumania “JFK: 3 Shots that Changed America”. Den kan anbefales. Jeg har smugkigget lidt, og den tegner spændende:

Man kan ofte støde ind i de mærkeligste dokumentarer om mordet på Discovery og obskure franske kanaler. Men denne virker spændende. Den er fra History Channel i 2009 og hermed anbefalet på årsdagen.

Se en række andre artikler og links her.

Visit msnbc.com for breaking news, world news, and news about the economy

Og i går var han så hos den gode Colbert:

Nyd bagefter John Oliver og Jon Stewart gøre fælles front mod vore franske brødre her:

Og når vi nu er ved de to herrer, så er her et klip fra tirsdagens show med John Oliver i fantastisk News Of The World form:

DR1′s Sommervejret bragte i går dette indslag om vejret som samtaleemne.

Med Snebolden og denne sides udsendte citerende “Vi ska alla en gång dö”. Sådan var det i den elevator, den sommerdag på Amager.

God sommer.

“We are still screaming”.

De står der på vejen Win Butler og Régine Chassagne, mens de ser “the kids” køre forbi ude i forstæderne. Himlen er blå, og blodet rødt. Alt sammen en del af den nye video til sangen “The Suburbs” instrueret af Spike Jonze.

Nu kommer alle de billeder i et endnu større format i form af kortfilmen “Scenes from The Suburbs” af ca. 30 minutters længde.

Filmen er inspireret af albummet “The Suburbs“, og skrevet af Spike Jonze og Arcade Fire brødrene Will og Win Butler.
Traileren til filmen er her allerede, og kunne indikere at vi får forstæderne at se fra en nogenlunde voldsom side:

Og mens man ser på forstæderne (igen) kan man bare sidde og glæde sig til at se Arcade Fire dybt ude i forstæderne til august.

Første del af interviewet
Interview med Thomas 1

Anden del af interviewet
Interview med Thomas 2

Om interviewet skrev min søster:

“Optagelsen af interviewet med “Thomas” fandt sted i hans eget hjem i Brønshøj i november 1998. Han havde aldrig før fortalt nogen i familien om sine grusomme oplevelser og ville egentligt gerne have det dokumenteret, inden det for sent. Vi vidste alle, at han havde været i Neuengamme, men ikke præcist, hvad der var sket.

Optagelsen fandt sted uden hans kones tilstedeværelse og han sad med ryggen til os, så han kunne se ud af vinduet til sin dejlige have og bare fortælle. Det var meget gribende. Han fandt han blandt andet sit gamle hundeskilt frem, som han havde haft på i lejren. Under optagelsen sad han og knugede det. Man kan høre lyden af tingene.

Jeg tog kontakten til “Thomas”, der er min mormors lillebror, da vi på mit studie på Århus Universitet (medievidenskab) skulle lave en radioudsendelse. Det var den 10.12.1998 vi offentliggjorde resultatet – det er den dag menneskerettighedserklæringen fyldte 10 år. Selve radioudsendelsen var et sammenklip af oplæsning af nogle af de artikler, den består af, efterfulgt af hans fortælling, der sætter artiklerne i relief.

Otto fik efterfølgende både den klippede og uredigerede version, som han kunne give videre til sine børn. Det var han meget glad for, at han fik mulighed for. Jeg er ikke klar over, om de først har hørt det efter at han er død. “Thomas” havde en storesøster, Esther som var min og Thomas Ladegaards mormor, samt en lillesøster Eva. Alle tre søskende er nu døde.”

Du kan se eller gense slides lige her:

Læs også tidligere artikel på Kommunikationsforum om nye medier i en valgkamp.

På et særligt tidspunkt i mit liv opdagede jeg et par plader nede på biblioteket, der mildest talt så anderledes ud ved siden af alle de øvrige ubehageligheder fra omkring 1980. De plader tog jeg med hjem. Og for en gangs skyld ramte jeg plet. For en gangs skyld kom der noget med hjem på værelset, som pegede ud og væk, og som stadig er der.

Det var lydene. De havde ikke været der før. Kraftwerk kørte med bil i Tyskland og med tog igennem Europa. Og foregreb på den vej en hel del af den sidste del af det 20. århundrede.

Det første hovedværk var “Autobahn”, der helt svimlende er tilbage fra 1974.

Når man hører titelnummeret er det meget svært at fatte, at nummeret er 37 år gammelt. Der flyder en helt særegen musikhistorie ud fra de toner og fra linierne “Fahren fahren fahren auf der Autobahn” som en direkte tyske reference til Beach Boys:

Alene det at tonerne kom fra Düsseldorf, gav Kraftwerk et særligt udtryk. Florian Schneider og Ralf Hütter var en del “Krautrock” bølgen i starten af 70′erne med Neu!, Can og Tangerine Dream.

Men V2 Schneider og Hütter fandt i deres Kling Kling studie en banebrydende stil, der rakte lagt ud over Rhinens favntag.

Kraftwerk skabte en centraleuropæisk lyd langt fra rockens blues-rødder og bomuldsmarkerne i det sydlige USA. Kraftwerk havde en anden historie. For dem handlede det ikke om at reproducere engelske og amerikanske bands. Hos Kraftwerk levede Cage og Stockhausen og en europæisk ånd hvilede over deres projekt. Hos Kraftwerk sad Marlene Dietrich med i toget på vejen mod suset i Paris. Kraftwerk er et æstetisk udtryk uden sidestykke i musikhistorien.

For mig var det især “Trans-Europe Express” fra 1977, der satte sig på min unge bevidsthed. Min mor og hendes venner påstod, at de en gang havde danset til den og “Masselinien”. Jeg tvivler.

Efter “Trans-Europe Express” gik der lidt for meget robot i den. Gruppen scorede sit største singlehit med “The Model”. Men for mig er de stærkest i midten af 70′erne, før der gik for meget computer i det og gruppen arbejdede med at opløse skellet mellem menneske og maskine. De er bedst som de mennesker, der i et stort innovativt spring trak musikhistorien i en helt ny retning.

Betragt dette ansigt fra Move Festival i Manchester 2004. Morrissey spiller “Subway Train” og går så over i “Everyday is like Sunday”. Og netop i det øjeblik fanger kameraet dette kvindelige ansigt, der lyser hele Manchester op. Jeg forestiller mig, at man kan spille et helt liv og leve på bare dette ansigt, dette øjeblik:

Vi benytter denne udmærkede lejlighed (mens vi venter) til at kigge tilbage på fem af de danske herrers strste kampe fra VM-historien.

1. Danmark – Sovjetunionen, semifinale 1967

Man kan ikke komme udenom denne ikonografiske kamp fra dansk håndboldhistorie. Før EM-guldet i 2008 det helt uopnåelige resultat, der aldrig blev overgået. Winther og Wilbek fik brudt forbandelsen, men VM 1967 er nu stadig ‘the real deal’.

Kampen vil særlig blive husket for Odder-drengen Erik Holst’s fantastiske præstation i det danske mål. blev den helt store helt i semifinalen i Sovjetunionen. Han lukkede fuldstændig de russiske skytter nede. På lægterne sad Gunnar ”Nu” Hansen, og rapporterede begejstret fra kampen. Hele Danmark var med i triumfen, da holdet kunne løbe banen rundt for at fange Erik Holst, efter at sejren på 17-12 var en realitet. Uden Jørgen Petersen på holdet var det i sandhed en kollektiv triumf, der blev skabt af et dygtigt hold, som rent taktisk havde forberedt sig optimalt. Prototypen på dansk håndbold.

Se en meget fin video fra VM 1967 hos DR her.

2. Danmark – Jugoslavien, indledende runde 1982

Kampen ved VM i 1982 i Vesttyskland var nok Leif Mikkelsens største stund som træner og bolsjedrengenes svendestykke. Holdet var oppe imod et frygtindgydende velspillende jugoslavisk hold, og der skulle et taktisk mesterstykke og fantom-redninger af Mogens Jeppesen for at sikre en overraskende sejr over ‘juggerne’.

På trods af en god indsats, gik Danmark til pausen bagud med et par mål. Men det tog Mikkelsen ikke så tungt. Det var indtil da gået efter hans plan og i anden halvleg satte hans sit offensive forsvar ind. Jugoslaverne var rystede. Deutschlandhalle dirrede. Danmark begyndte at hale ind. Pludselig stillede en jugoslavisk fotograf sig op foran den danske bænk og begyndte at skyde løs. Leif Mikkelsen råbte efter ham i klare vendinger. Han skulle væk. Men i stedet for at blive sur tog han Mikkelsen om skulderen og sagde: ”Leif, jeg kan ikke flytte mig. Jeg er nødt til at fotografere det her. Det er håndboldhistorie”. En stor kamp.

Læs om kampen her fra “Bolsjedrenge og jernhårde ladies”

3. Danmark – Island, kvartfinale 2007

Efter 1967 kom det bedste danske VM-resultat i Tyskland. Vi lader billederne tale for sig selv:

4. Danmark – Polen, mellemrunden 1978

Det var en kamp, hvor Leif Mikkelsen og Michael Berg gjorde Randers til dansk håndbold hule. Selvom danskerne har holdt en spinkel føring hele kampen igennem, kommer polakkerne så småt igen. Med halvandet minut tilbage reducerede den polske anfører Jan Gmyrek til 24-23. Uafgjort kan ikke bruges til noget i kampen om at komme i finalen. Det gælder derfor om at køre bolden ud til en sikker afslutning. Der må ikke tages chancer. Uret tikker. Mindre end et minut tilbage. Berg kigger op på uret. Han modtager en aflevering og bevæger sit i et hurtigt ryk fra sin position som venstre back ind over midten. Det polske forsvar støder frem og låser Berg, men på grund af hans styrke kommer han fri. Han ligger nærmest nede på gulvet med en polak omkring sig. Gør klar til skud. ”Nej Michael”, råber medspillerne. Mikkelsen er ved at gå amok på bænken. ”Michael for satan”, råber han. Men Berg gjorde, hvad alle andre ville have undladt. Fra en helt liggende position hviner han bolden ind i nærmeste hjørne. 25-23 til Danmark.

Læs om kampen her fra “Bolsjedrenge og jernhårde ladies”

5. Danmark – Sverige, mellemrunden 1958

I den sidste kamp ved mellemrunden mødte Danmark de regerende verdensmestre. Svenskerne havde som det danske hold vundet alle kampe, og de forsvarende verdensmestre kunne derfor løbe ind til en kamp mod Danmark, der blev en ren semifinale.

Svenskerne blev igen ledet af den legendariske træner Curt Wadmark, der senere blev en aristokratisk leder i det internationale forbund. Han havde på ny sammensat et skræmmende hold, og nu manglede han bare at eliminere danskerne igen, før vejen var banet for en ny triumf. Men Danmark var stærkere denne gang, og det blev til en uhyre spændende og meget lige kamp i Leipzig, hvor danskerne længe var foran. Men igen viste svenskerne sig klogere, og de endte med at vinde en snæver sejr på 13-12. Kampen var den moralske finale. Det stod klart, da svenskerne igen blev verdensmestre ved at slå Tjekkoslovakiet 22-12 i finalen. Danmark skulle spille om bronzen, og kunne dermed hente de allerførste medaljer hjem til dansk håndbold. Men i stedet for medaljer blev det til et ærgerligt nederlag til et fællestysk hold med 16-13. Fjerdepladsen var flot, og Danmark var med i verdenseliten. Ligeledes oplevede holdet også at have en suveræn topscorer for hele turneringen i Mogens Olsen. Han scorede 46 mål, og tegnede sig alene for 38 % af de danske scoringer i hele turneringen.

Flere videoklip

På DR.dk er der eksklusive klip fra både 1967, 1978 og 1982.

Mere fra VM 2011 her.

Da doo ron ron ron da doo ron ron

Ved nærmere eftertanke er det måske den bedste tekst, der nogensinde er skrevet i populærmusikken. Ved nærmere eftertanke kommer intet rigtig over rimet “I met him on a Monday and my heart stood still / Somebody told me that his name was Bill”. Ved nærmere eftertanke er intet så konkretistisk smukt og enkelt som “Da doo ron ron ron da doo ron ron”:

I met him on a Monday and my heart stood still
Da doo ron ron ron da doo ron ron
Somebody told me that his name was Bill
Da doo ron ron ron da doo ron ron

Yes, my heart stood still
Yes, his name was Bill
And when he walked me home
Da doo ron ron ron da doo ron ron

Knew what he was doin’ when he caught my eye
Da doo ron ron ron da doo ron ron
He looked so quiet, but my oh my
Da doo ron ron ron da doo ron ron

Yes, he caught my eye
Yes, my oh my
And when he walked me home
Da doo ron ron ron da doo ron ron

Da doo ron ron ron da doo ron ron
Da doo ron ron ron da doo ron ron

Picked me up at seven and he looked so fine
Da doo ron ron ron da doo ron ron
Someday soon, I’m gonna make him mine
Da doo ron ron ron da doo ron ron

Yes, he looked so fine
Yes, I’ll make him mine
And when he walked me home
Da doo ron ron ron da doo ron ron

Da doo ron ron ron da doo ron ron
Da doo ron ron ron da doo ron ron

Det er på denne tid af året, hvor ikke så få mennesker får et jaget, melankolsk blik i øjnene. Julen er overstået, glögg’en og julefedtet fortæret og pludselig skal der gøres status over det forgangne år, og pludselig skal der ses frem til et nyt år, og går det egentlig ok, og hvad med det nye år, og har du egentlig nogle målsætninger for det nye år, hvad er dine forventinger/fortsætte/fortsættelser, og kan vi ikke bare tage det roligt, men hvem holder egentlig festen, og hvad skal du have med, og du skal alligevel snart dø og der er ingen mulighed for at vende om, og alt det du ikke fik gjort, får du alligevel aldrig indhentet. Og så sidder du der med alle dine talenter som sand mellem dine hænder, og nytåret kommer bimlende som en gammel champagne-brandert, mens du lugter af krudt og gammel cigar. Og dagen efter sender svensk tv altid Ivanhoe.

Kort og godt: Det kan være en speciel dag.
The Walkmen har lavet en sang, der rammer stemningen meget godt:

Rigtig godt nytår til dig og dine kære. Vi ses i 2011.