Men dramaet i dag mellem Norge og Korea tager næsten prisen. Gro Hammerseng sendte bolden mod mål i sidste sekund, og efter en protest fra koreanerne blev målet godkendt og Norge er i finalen.

Hvem var bolden inde? En optagelse i superslow viser at vi her har at gøre med en diskussion af samme dimensioner som VM-finalen på Wembley i 1966. Mit bud er, at den IKKE er inde, inden uret skifter til 30:00 – og at Korea har ret. Døm selv:

Det blev ikke det danske holds OL. Slet ikke. Og det var ikke overraskende, at Kroatien i går kunne spille Danmark ud af turneringen. Men det var efter min mening unødvendigt. Kroaterne er slet ikke det hold, der f.eks. spillede os ud af banen ved VM i 2003. Den berømmelige bagkæde virker rusten, og selvom Balic stadig lægger et imponerende tryk på ethvert forsvar, er han denne gang slet ikke så farlig.

Men så tog andre spillere over, og den kroatiske sejr blev grundlagt med fremragende spil af målmand Mirko Alilovic med 14 redninger og den ellers noget upåagtede venstre fløj Goran Sprem, der scorede 7 mål på 9 forsøg. Særligt hans to sidste mål viste sig afgørende. De lod ham delvist køre, hvilket under normale omstændigheder kunne være en god idé. Men i slutfasen scorede han.

Kasper Hvidt havde med sine 10 redninger i det danske mål ingen fantastisk dag. Men det var bestemt ikke hos Hvidt at nederlaget blev grundlagt. Det var i angrebet. Starten på kampen var forfærdelig og Wilbeks alternative startopstilling var en satsning, der ikke virkede. I stedet måtte han tilbage efter 2-7 til en opstilling med Lasse Boesen, og det førte bedre spil med sig – men også modtræk fra den krotiske bænk, der bestemt var forberedte på det danske hold.

Danmark var ligesom bagefter i kampen mod Kroatien, og det blev dermed næsten et billede på hele indsatsen i OL-turneringen. Det danske hold kom aldrig rigtig ind i turneringen, men selvom spillet ikke altid er prangende, så fejler indstillingen, fighten og troen på sig selv ingenting. De har i den grad vindermentaliteten, men de har ikke altid spillet til det. Noget af et paradoks for et dansk herrehold. Det har ikke altid været sådan!

I forhold til forventningerne og analysen før OL kan vi konstatere, at et OL ikke var en turnering, som var skræddersyet til danskerne. Den lange forberedelse på et uvant tidspunkt og de indlagte hviledage var som forventet ikke til dansk fordel. Ligeledes var det klart, at Danmark nu er et hold, man lægger strategi imod, og et hold man kan analysere. Det var tydeligt, at kroaterne havde gjort deres hjemmearbejde i går og hele tiden prøvede at fastholde momentum i kampen. Flot gjort.

OL-turneringen for herrer har været en glimrende illustration af, at der er knivskarpt konkurrence i verdenstoppen. De danske europamestre og de tyske verdensmestre er ikke mellem de sidste fire, og den moralske finale er helt klart semifinalen i morgen mellem Kroatien og Frankrig. De er lige nu de to bedste hold i verden. Men med så tæt en turnering behøver det ikke gå sådan. Karabatic virker ikke uovervindelig længere, og kroaterne har bestemt en chance for igen at løbe med det olympiske guld.

For Ulrik Wilbek var turneringen historisk. Det var første gang nogensinde, at han ikke har fået metal hjem fra en slutrunde. Landstræneren har dog levet op til sin målsætning ved sin tiltræden om altid at være mellem de otte sidste. Det er den stabilitet, vi har sukket efter. At den så ikke går hver gang, er en anden sag. Forberedelserne har formentlig ikke været optimale. Fysikken var i top, men spillet sad ikke rigtigt, og da Michael Knudsen måtte springe på operationsbordet, blev holdet bragt afgørende ud af kurs.

Til gengæld så vi Michael Hansen vise sit store talent, og holdet viste enorm moral ved at spille sig op igennem turneringen. At det så ikke bliver til guld hver eneste gang, må vi vænne os til. Dertil er konkurrencen for hård. Vi er med hvor det gælder, og havde vi kendt vores besøgelsestid i går, hvade vi også været mellem de sidste fire.

Holdet og landstræner Ulrik Wilbek bør nu bruge en del tid på at evaluere egen indsats. Et OL er specielt, og det store pres og den uvante optakt har tydeligvis ikke gavnet holdet. Wilbek virkede også en smule mere presset end vanligt med udfald mod islændinge, dommere og med en måske lidt for satset startopstilling i går. Det skal også evalueres koldt og køligt. Ikke alt hvad Wilbek rører ved bliver til guld. Det ved han godt. Men det er ikke altid at omgivelserne erkender det.

Nu er der tid til at tænke sig om og tænke nyt frem mod VM i januar. Det kan blive sidste nat med kliken for nogle af spillerne.

Onsdag middag venter Kroatien i kvartfinalen, og bliver den vundet, står Frankrig for tur. Skal man vinde olympisk guld, skal man slå alle. Men det er virkelig hård kost at skulle møde de andre medfavoritter Tyskland, Kroatien og Frankrig én for én på vej mod en eventuel finale.

Kroaterne er traditionelt et fremragende olympisk hold. Men allerede i den første kamp mod Spanien blev Ivano Balic fiberskadet, og siden har kroaterne vundet de kampe, de skulle, men også vist svaghedstegn uden den store stjerne.

Mirza Dzomba er med igen på højre fløj, og er indtil videre kroatisk topscorer. Det skyldes ikke mindst 13 mål på 16 straffekast. I Balic’s fravær har unge Domagoj Duvnjak også markeret sig med 18 mål, ligesom Blaženko Lackovic meldes i god form. Det er dog ikke ham, vi for alvor skal pase på. I de senere år har han spillet med mange ‘billetter’ og en stor spildprocent. Det er som vanligt manden i midten, der skal holdes øje med.

Balic var med mod Kina i går, og vil helt sikkert komme på banen. Men om han er oppe på sit max. er straks mere tvivlsomt. Han er selvsagt en absolut nøgle til den kamp, som han har været det så mange gange før, denne egentlig ret sympatiske kroat. Nogle gange har vi haft styr på ham. Andre gange har han direkte pisset på os og midterforsvaret. Er han i spillehumør, er der næsten ikke så meget at gøre ved ham. Men så må vi sikre, at vi har fat i Blaženko Lackovic og Petar Metlicic i stedet.

Og så kommer vi frem til noget, som helt sikkert til afgøre kampen. Hvis Kasper Hvidt holder fast i sit niveau fra kampen Tyskland, er vi allerede rigtig langt. Hvidt har med 75 redninger flest af alle i hele turneringen. Hans redningsprocent på 38% er den samme som hos kroaternes Venio Losert. Men Hvidt er nu en bedre målmand, og hvis han viser det igen i morgen, er der virkelig noget at spille ud fra.

Ved EM i Norge slog vi Kroatien ganske direkte to gange uden store dikkedarer. Så nemt går det formentlig ikke onsdag. Kroaterne virker stærkere og har god gavn af de indlagte hviledage. Det er således en helt åben kamp, vi kan se frem til onsdag kl. 12 på DR1. Og i det videre program kunne det ligne en kommende finale mod f.eks. Polen:

Kvartfinalerne onsdag den 20.08.
- 06:00 FRA – RUS (QF 1)
- 08:15 ISL – POL (QF 2)
- 12:00 CRO – DEN (QF 3)
- 14:15 KOR – ESP (QF 4)

Semifinalerne fredag 22.08.
- 12.00 FRA/RUS – CRO/DEN
- 14.15 ISL/POL – KOR/ESP

Og nej, vi skylder ikke Kroatien en større tjeneste, selvom det selvfølgelig vil være nuttet. Giv i stedet din taknemmelighed til kende på Facebook.

Det er rimelig nonchalant at vente fire kampe med at spille sig ud til et OL. Men det er ikke desto mindre, hvad de danske herrer har gjort. De har trukket den lige til grænsen, og i dag spillede de så en fremragende kamp, slog Tyskland klart 27-21 og står nu med gode muligheder i kvartfinalen. Ganske rutineret.

Kampen blev slet ikke så dramatisk som forudset. Det skyldtes to afgørende faktorer:

1. Det danske spil var for første gang der, hvor det skulle være. Der var ro og opfindsomhed i spillet. Ligeledes var det danske forsvar for første gang oppe i gear og tempo og formåede at holde tyskerne nede på 21 mål. Det var EM-klasse.
2. Individualisterne præsterede for alvor. Over dem alle stof Kasper Hvidt med fremragende redninger på afgørende tidspunkter. Han viste virkelig klassen. Helt forrygende var det også at se Hans Lindberg rejse sig igen med finurlige scoringer med stort overskud. Jesper Jensen spillede også en stor landskamp og fik bl.a. Lasse Boesen sat op til flotte scoringer i midtzonen.

Ulrik Wilbek har hermed igen levet op til sin indledende målsætning som landstræner om altid at blive mellem de otte bedste – hver gang. Og i skrivende stund er der tilsyneladende lagt op til kvartfinale mod Spanien. Dem har jeg set nogle gange her ved OL, og de er ikke skræmmende som f.eks. Frankrig er det. Romero spiller uden vanlige eksplosioner, og de virker ikke som et hold med stort overskud. I dag var de næsten ved at tabe til Brasilien.

Dermed er ingenting givet endnu, og der skal spilles igennem på samme niveau som i dag for at Danmark kan se videre frem. Ikke noget med at snakke om medaljer endnu. Men med spillet og præstationerne i dag hjælper det da lidt på det!

Russerne slog tidligere dagen Korea, og dermed er sagen helt klar her til middag:

- Det sejrende hold går i kvartfinalen, undgår Frankrig og står med gode kort.
- Det tabende hold er helt ude af OL, og dermed sendes enten en europamester eller en verdensmester helt ud

Det er vist det, man kalder knald eller fald. Og endnu en gang er modstanderen Tyskland i så afgørende en match.

Sidst slog vi dem som bekendt i EM-semifinalen, og der er også tidligere eksempler på gode kampe ved et OL. Men i OL-sammenhæng har vi dårlige erfaringer med Tyskland fra 1984, hvor Wunderlich skød os ned. Det må Kraus eller Glandorf helst ikke gøre i dag. Vi kan ikke forhindre dem i gode mål, men vores forsvar SKAL fungere i dag. Ellers kan holdet godt rejse hjem.

Der er på alle måder lagt op til et brag af en kamp med to sårede giganthold, og to pressede trænere der nu virkelig skal vise at de kan toppe deres hold, når det gælder.

Wilbek har aldrig forladt en slutrunde uden medaljer. Den statistik er voldsomt under pres i dag, men han har gjort det før med sine hold, og der er stadig masser af muligheder. Men lås børn og svage sjæle inde. Det bliver ikke kønt, og det bliver ikke for sarte sjæle!

Man kan da ikke klage over spændingen i Danmarks OL-gruppe. En uhyre tæt gruppe udløser det ene drama efter det andet. Danmark har nu været involveret i fire kampe i træk, hvor kampen er blevet afgjort i de sidste sekunder af kampen. Det er usædvanligt – selv på det her niveau.

Man kan dog ikke krybe uden om det faktum, at kampen mod Island burde have resulteret i dansk sejr efter et dansk spil, der i momenter var fremragende. Midtvejs i første halvleg spillede Danmark endelig det spil, som vi ved, at de formår som ingen andre. Fine opspil, hurtige kontraer og flotte redninger hos Kasper Hvidt.

Desværre var det stort set kun Hvidt i målet, som holdet det høje niveau. Det danske hold kunne aldrig støde Island afgørende fra sig, og op til pausen var den danske firemåls-føring en saga blot. Derefter var det ren fight for alle pengene. En egentlig ganske fin håndboldkamp med mange gode detaljer og masser af drama, der åbenbart kulminerede efter kampen med den tidligere trespringer Ulrik Wilbek på vej i slagsmål med et par islandske spillere.

Der var mange opløftende momenter i det danske spil og for allerførste gang så man noget af det gennemspillede håndbold, der gjorde holdet til Europas bedste for et halvt år siden. Potentialet er med andre ord til stede. Det skal der bygges videre på, og det er bestemt ikke for sent.

Fordi gruppen er så tæt, har Danmark nemlig fine muligheder i det videre forløb. Nøglen synes dog at være en sejr over Tyskland mandag. Det vil nemlig sikre to afgørende ting:

1. Så er vi helt sikre på kvartfinale, selv hvis Rusland slår Korea i revanchen for OL-finalen i 1988
2. Så undgår vi efter alt at dømme Frankrig i en kvartfinale

DHF.dk har en rigtig god oversigt over mandagens mulige udfald. Men lad nu bare Danmark vinde. Så er OL nemlig for alvor i gang!

Under EM begyndte det danske hold at vinde i en stime, da min datter Emma stillede hesten Gubban oven på vores fjernsyn. Se den historie her på TV2.dk.

Ved dette OL har vi ledt efter Gubban uden at kunne finde den, og resultaterne på banen har været derefter.

Her lørdag formiddag satte hele familien så alt ind på at finde Gubban, og efter at have gennemrodet adskillige hyldemeter bamser lykkedes det til sidst.

Som det fremgår af billeddokumentationen her, er Gubban nu på plads, og vi kan alle ånde lettet op. Fra nu af går det fremad. Første skridt er Island.

Undervejs var det en helt igennem skrækkelig håndboldkamp. Hvor nederlaget til Korea da var til at leve med, var spillet mod Rusland helt igennem forfærdeligt. Stort set intet fungerede, og begge hold spillede febrilsk, nervøst og med masser af fejl. Det var slemt at se på, og det lå ligesom i luften, at det her her var endnu en historie om en dansk nedtur. En slags Tunesien om igen.

Men det her hold og dets træner vil åbenbart noget helt andet. Man kom til at tænke på en anden turnering for længe siden og en forfærdelig kamp mod Ukraine, der endte med et fantastisk mål af Camilla Andersen til sidst. Mikkel Hansens mål kan gå hen og blive et af den type historiske øjeblikke. Det er allerede en ‘instant classic’. Tiden må vise, om det også er målet, der for alvor sætter Danmark i gang i turneringen.

Forude venter Tyskland og Island. To gode hold – men begge med nederlag i baggagen. Under normale omstændigheder ville det være en god situation for Danmark. Det tør man endnu ikke håbe på. Men som Wilbek har sagt det i dag, skal vi ikke over og møde Frankrig i en kvartfinale. Under nogen omstændigheder!

Der er masser af problemer i det danske spil, og skal vi videre i de kommende to kampe, skal der fokuseres på tre markante ting:

1. Forsvar, forsvar, forsvar. Vores helt stærke side ved EM er helt ved siden af sig selv. Faktisk har Kasper Hvidt klaret det godt, men forsvaret foran ham svigter fuldstændig. Hvis ikke det ændres, kommer Danmark ikke langt.
2. Enkelte spillere hænger mangler at træde rigtigt ind i turneringen. F.eks. har Hans Lindberg ikke præsteret på vanligt niveau, og i dag sidder Wilbek nok og tænker videre over beslutningen om kun at tage ham med. Joachim Boldsen kæmper som altid, men har ikke været den store rorgænger, og der er flere som ikke rigtig er spillet ind i turneringen. De skal op i niveau.
3. Spilkonceptet virker usammenhængende. Der prøves rigtig meget i opstillingerne som altid. Men det hele virker uvant famlende. Der skal meget mere struktur på.

Alt dette kan ændres, Danmark er traditionelt dårlige startere, og nu er vi for alvor med igen. Fortsættelse følger lørdag.

Men kampe mod russerne har altid noget mytologisk over sig. Det handler om den store bjørn, som det er svært at bide skeeer med, men som vi med snilde kan overliste. Legenden Maksimov har både som spiller og træner prøvet at tromle Danmark over. Men han har også prøvet at blive slået i en VM-semifinale og som træner at blive slået i de tre seneste slutrundeopgør.

Når vi ser bort fra hele mytologien om de store russere, så handler det primært om, at vi skal løbe den langsomme bjørn ned. Det har i hvert fald været recepten de seneste gange, vi har slået dem ved en slutrunde.

Som optakt er her en Top 6 over alle tiders herrekampe mod russerne:

1. VM semifinale 1967: 17-12
2. EM mellemrunde 2004: 36-31
3. EM mellemrunde 2006: 35-28
4. VM indledende 1978: 16-16
5. EM åbningskamp 2002: 25-25
6. OL 1972 åbningskamp: 12-12

På DR.dk er der eksklusive klip fra både 1967 og 1978.

Og så lige til to af de værste russerkampe:

1. VM 2003 28-35 efter 16-16 ved pausen
2. EM 2000 26-27 efter dansk føring ved pausen. Kampen hvor Hjermind skulle have taget et rødt kort!

Dansk sejr tordag sender os et udmærket skridt mod kvartfinalerne. Men det må virkelig være et mål at se længere end kvartfinalerne. For hvis vi bliver nr. 4 i gruppen, skal vi sikkert møde Frankrig. Og det er en opgave, som næsten virker uoverkommelig, sådan som spillet har været.

Vinder vi ikke over Rusland, er der ikke så meget at græde over. Så har vi nemlig heller ikke så meget at komme med i OL overhovedet. Det vil bare undre mig meget, hvis det skulle ske. Måske er holdet lullet i søvn over deres status som europamestre og trænerens statistik med aldrig at tage hjem uden en medalje. Nu skal de vise formatet. Nu skal der vindes nogle håndboldkampe.

Det er fortsat ingen katastrofe. Men som Nyegaard sagde det i går: “Vi skal snart til at vinde nogen håndboldkampe”. Og den kamp kommer allerede i morgen mod Rusland. Nu er der udsigt til endnu et klassisk opgør mod det Rusland, som førhen var en uovervindelig modstander, men som i de senere år er blevet et hold, de danske herrer har løbet ned.

Seneste opgør var i Drammen ved EM, hvor særlig Lars Christiansen drev fuldstændig gæk med russerne. Ved det mesterskab lignede Maksimov og hans mænd et hold, der var gået forkert. Det gør de ikke ved OL. Der er derfor ingen grund til at formode, at det bliver nemt mod Rusland. Og slet ikke sådan som danskerne indtil videre har spillet.

Det største problem for holdet er ironisk nok det forsvar, som vi inden OL udråbte til en afgørende faktor. Den forudsigelse var for så vidt rigtig, men det har desværre været med meget negativt fortegn. En koreaner må altså ikke score på et enkelt hopskud med få sekunder tilbage på midten af banen som i går. Og selv jeg holder meget af Mikkel Hansen, så burde han i de sidste angreb søge mere mod midten, hvor koreanerne helt sikkert havde ‘flæsket’ ham. Så havde vi holdt bolden og måske trukket en udvisning.

Det er alt sammen gisninger, og hvis Danmark vinder over Rusland torsdag er vi helt med igen. Men det bliver nervepirrende.

Man kan derfor se frem til følgende reaktionsmønstre i morgen:

1. P3 vil være forudindstillet i bilerne og på mange arbejdsplader. Andreas Kraul får en stor dag i morgen
2. Dine kolleger vil jævnligt søge mod frokoststuen eller hvor der nu ellers er en radio eller et tv
3. På kontorer vil mange vælge hovedtelefonerne og fordybelsen
4. De rutinerede vil tjekke web-tv og håbe.

Tidspunktet er ikke optimalt, og det er det samme på torsdag. Oven i købet virker kampen i morgen ret afgørende for det videre forløb. Så der er alt mulig grund til at finde en god løsning for morgendagens kamp.

Kampen mod Egypten var så sandelig ingen fornøjelse. Men dårlige åbningskampe er intet særsyn. Ved de seneste to slutrunder har Danmark tabt åbningskampen efter forfærdende spil og nerver. Så en uafgjort er jo nærmest en sensationel fremgang.

Dog er Egypten som modstander en nation vi burde slå. Og det danske angrebsspil var i flere perioder en trist forestilling uden det nødvendige tempo. Ligeledes havde det danske forsvar problemer med de hurtige egyptiske fodskifter, og det lover virkelig skidt for i morgen, når holdet møder nogle endnu hurtigere koreanere.

Men var det bare en skidt åbningskamp, var der ingen grund til panik. Det virkelige problem kom i forbindelse med kampen, da verdens næstbedste håndboldspiller Michael V. Knudsen blev indlagt med blindtarmsbetændelse. Den nyhed har i den grad rystet Håndbolddanmark, og Wilbek var lynhurtig til at nedtone alle forventninger.

Efterfølgende har de danske spillere tilsyneladende virket næsten nedtrykte og berørte over stregspillerens ulykkelige exit fra OL-drømmen. Faktisk i en sådan grad at man kunne have landstræneren mistænkt for at spekulere i situationen. Han udtalelse lige efter kampen om, at holdet havde haft 14 dårlige dage, var måske nok ærlig snak, men husk at ingen af Wilbeks udtalelser nogensinde er uigennemtænkte.

Vi kan i hvert fald konstatere, at det ligger Ulrik Wilbek og hans spillere meget fjernt at slå op i banen. Og hvorfor skulle de da også det? Godt nok er Michael V. Knudsen en meget vigtig spiller og tæt på uundværlig med sin verdensklasse i begge ender af banen. Men i sidste ende er ingen uundværlig, og det er altså kun én spiller fra januars EM-guld, vi må undvære. Samtidig får vi så den uprøvede joker Mikkel Hansen med.

Den betændte blindtarm har alvorligt svækket de danske muligheder, og spillet mod Egypten var frygteligt i perioder. Men så er det altså heller ikke værre. Jesper Nøddesbo er altså en vigtig spiller i Barcelona, og der er masse af kvalitet i det danske hold. På den led kommer en kamp mod et stærkt Korea i morgen som en velsignelse. Vinder holdet den, er de helt med igen. Der er ingen grund til katastrofestemning.

Danmark var ved OL i München i 1972 da håndbold for første gang var med på det olympiske program. Men OL har aldrig været danske herreholds livret. Det bedste resultat var en relativt skuffende fjerdeplads i Los Angeles i 1984. Det var ved den lejlighed hele Danmark fulgte Leif Mikkelsens bolsjestribede yndlinge, men holdet faldt til sidst mod Erhard Wunderlich og Vesttyskland, og den evindelige bronzekamp endte også med nederlag efter et stort skænderi på bænken mellem Per Skaarup og Mikkelsen.

På kvindesiden er resultaterne markant anderledes. Her har kvinderne vundet guld tre gange i træk. En fantastisk bedrift. Og det hele startede med en vis Ulrik Wilbek ved roret i Atlanta i 1996. Han trak der på alle tilgængelige erfaringer og lagde en plan, der kunne føre til sejr over Sydkorea. Det lykkedes.

Også denne gang kommer Wilbek til OL som forsvarende europamester med sit hold, og forventningerne er selvsagt kanonhøje. Det er dog ingen garanti for succes. En OL-turnering er nemlig anderledes på afgørende punkter i forhold til VM og EM, og det er ikke nødvendigvis en fordel for det danske hold:

1. OL afvikles om sommeren, og det var tidligere et stort problem for danskerne at få formen til at passe der. Den bekymring kan vi godt afskrive denne gang. Til gengæld er alle spillere OL-debutanter i modsætning til f.eks. de forsvarende mestre fra Kroatien.
2. OL er fysisk en langt mindre krævende turnering end VM og specielt EM. Den afvikles over længere tid og der er hviledage hele vejen igennem. Det er ikke en fordel for Danmark. Som noget nyt er det bedst for Danmark med en så hård turnering som muligt, fordi vi bedre kan skifte ud og ikke trækker så hårde veksler på enkelte spillere. Her ved OL vil mange af de andre holds nøglespillere kunne restituere undervejs, ligesom småskader kan udbedres undervejs. Derfor vil Balic og Karabatic ikke gå ned til sidst i slutrunden men tværtimod være knivskarpe.
3. Ud over det knap så hårde kampprogram er der også det specielle ved OL, at der er få nationer med, og af dem der med, er der flere såkaldt lette nationer. Det betyder, at OL bliver afgjort i få intense opgør mellem de store nationer. Vi kan derfor som tilskuere se frem til et OL med flot spil, intense kampe og stort drama.
4. Endelig er det helt usædvanlige for et OL, at spillerne har flere måneder at forberede sig i. Det betyder at alle hold møder frem i absolut topform, at alle småskader midtvejs i sæsonen er behandlet og at motivationen og sulten er helt i top. Derudover giver den lange forberedelse også mulighed for at trænerne kan lægge en mere grundig gameplan for holdene, fordi der er bedre tid til at træne taktiske varianter. Standardeksemplet er selvfølgelig jugoslavernes offensive forsvar ved i 1972, men også Wilbek har brugt det, da han i 1996 intenst trænede i modtræk mod et offensivt koreansk forsvar. Denne gang har bl.a. kontraspillet været et af indsatsområderne.

Konklusion: De specielle forhold til et OL er ikke umiddelbart en fordel for Danmark. Turneringen er ikke så hård og den danske spillestil med mange udskiftninger ikke helt så effektiv mod hold, der møder i topform og kan restituere undervejs.

Men når det så er konstateret, er der også grunde til at nære medaljeforhåbninger til det danske hold. Vi kan jo starte med at konstatere, at Wilbek stadig aldrig nogensinde har forladt en slutrunde uden medaljer. Det er bare historie, men efterhånden begynder det at ligne en virkningsfuld besværgelse. Efterhånden tror spillerne også selv på det og de giver nogle unikke arbejdsbetingelser i et elite- og resultatorienteret miljø.

Dansk succes ved OL vil selvfølgelig afhænge af mange ting. Men særlig to faktorer vil være helt afgørende:

1. Kasper Hvidt og midterforsvaret skal præstere som ved EM. Det kan ikke siges nok. Skal Danmark rigtig langt, skal Lars Jørgensen og Kasper Nielsen finde samme niveau som ved EM, og så skal Kasper Hvidt igen finde det niveau der gjorde ham til turneringens helt store målmand ved EM. Skal man vinde titler er det storspil nødvendigt. Hvidts redningsprocent bliver et afgørende pejlemærke.
2. Kontraspillet skal i gang. Danmark har de ikke de samme skytter som f.eks. Frankrig, og i en OL-turnering med mere restitution skal der løbes stærkt så vi kan få nogle nemme mål oven på godt defensivt arbejde. Hvidts mange redninger skal omsættes i mål.

Det er ikke originalt at udpege Hvidt og forsvar som nøglen til succes. Men det er der, Danmark skal vinde. Håndbold har ved de seneste slutrunder vist sig at være et såre simpelt spil på trods af de mange skaksspilslignende taktiske muligheder i spillet.

I slutrunderne falder scoringsprocenterne altid voldsomt, pga. intensiteten og det hårde fysiske arbejde. Her ved OL kommer der flere mål end ved EM, så det bliver i endnu højere grad de målmænd der kan noget ekstra, som kommer til at afgøre det.

Op til OL har der været meget snak om Klavs Bruun og Mikkel Hannen. Det kan glemmes nu, hvor det går løs for alvor, og hvor vi kan rette fokus mod de væsentlige områder: Virker den danske defensiv kan holdet gå hele vejen.

Men det bliver ikke let. OL er en titel alle vil have og Kroatien har historisk vist sig at være fremragende i olympisk sammenhæng. Dertil kommer som altid Frankrig og Tyskland. Tyskerne kan knækkes på spil i højt tempo, mens franskmændene er det hold, Wilbek endnu mangler at slå. Man skal nok heller ikke afskrive Polen. I deres kvalpulje spillede de ikke prangende, men de har gode folk på alle pladser og kan skyde enhver i sænk. Har de toppet sammen ved VM for halvandet år siden, eller er der mere i dem?

Konklusion: Der er bestemt medaljemuligheder for Danmark, hvis forsvaret og Kasper Hvidt præsterer i verdensklasse igen. I sidste ende skal Kroatien, Frankrig og Tyskland slås. Det bliver tæt, intenst og formentlig meget seværdigt.

24 års ventetid er forbi, og de danske europamestre står med gode muligheder forud for deres livs idrætsmæssige udfordring. Boldsen har lagt smøgerne på hylden. Let the games begin.

I dag faldt brikkerne så på plads for Ulrik Wilbek, da han udtog sin OL-trup på 14 spillere. I virkeligheden var brikkerne nok lagt nogenlunde på forhånd. Men ikke mindst Mikkel Hansen skulle have en chance. I sidste ende blev han vraget, men når skuffelsen har lagt sig, vil han trods alt vide, at han er meget tæt på nu, og at han om få er en af de helt store danske spillere.

Der skal ikke herske tvivl om, at vi herfra gerne havde set Hansen med blandt de sidste. Ikke mindst forbi man i Mikkel Hansen ville have en fantastisk joker at spille ud i tætte kampe med modstandere, der kender hinanden til hudløshed. Udtagelsen af Mikkel Hansen lå også i min forudsigelse, som nu gik galt på denne ene plads.

Men at vrage Mikkel Hansen er ikke det mest populære, Wilbek kunne gøre. Lige nu mener et stort flertal af brugerne på TV2.dk, at Wilbek har truffet det forkerte valg. Mikkel Hansen er en publikumsyndling i modsætning til Kasper Søndergaard, der forekommer for defensiv i sin attitude og for skrøbeig i sit spil.

Men helt så enkelt er det ikke, og man glemmer ofte at Søndergaard under EM faktisk bidrog aktivt med sit gode skud på kritiske tidspunkter. Han er skudstærk og med fortsat selvtillid og tryghed skal han nok vise sig nyttig for Danmark. Det samme er tilfældet for Klavs Bruun, der er et unikum på en håndboldbane. Godt at have ham og hans lettere ramponerede skulder med igen.

Alt i alt stiller Danmark med et hold med mange muligheder. Der er ingen grund til ikke at have tiltro til Wilbeks instinkter for holdets sammensætning på og udenfor banen. Der er den rette blanding af typer, rutine og fantasi.

I sidste ende kommer det dog til at handle om forsvar og målmand igen. Det er nøglen. Igen. Det stålsatte midterforsvar fra EM og Kasper Hvidt skal op på samme niveau. Og alt dette får vi ingen fornemmelse af ved testkampe. Men i slutrunderne lægges der mindst 15% til i hårdhed og intensitet, og der bliver virkelig smadret igennem. Der skal Danmark stå distancen.

Et OL er der dog lidt specielt på den måde, at der er rigtig god tid til forberedelse samt helt usædvanlige hviledage mellem kampene. Vi kan derfor godt allerede nu glæde os til endnu bedre håndbold, end vi er vant til. Det bliver fantastisk i august.

De danske håndboldherrer sveder tran i disse dage i Fåborg, inden de skal ned og se Le Mans. Den står på massiv fysisk træning, og formen skulle angiveligt være rigtig god. Og midt i denne forberedelse til OL, har playmaker Joachim Boldsen sat trumf på med en to-årig kontrakt med storklubben FC Barcelona.

Herfra vil vi gerne sende et stort tillykke tl Joachim Boldsen med kontrakten. Som han har sagt i dag, er det en drøm, der går i opfyldelse. Og han har om nogen fortjent det. Boldsen er formentlig den mest omtalte danske spiller i disse år. Så meget for Vild med dans. For han er samtidig den spillemæssigt mest undervurderede. Ved slutrunderne tales der meget om hans form og hans ligefremhed. Mens hans enorme spillemæssige betydning ofte undervurderes. Ved de seneste slutrunder har Joachim Boldsen vist sig helt afgørende i begge ender af banen.

Med skiftet til en af verdens mest berømmede klubber er han med til atgøre katalanerne til en rigtig danskerklub. Hvis også Mikkel Hansen er på vej, er de snart fire danskere på de kanter. Samtidig tager han et markant skridt op ad rangstigen, og han vil formentlig være med som absolut topspiller i flere år endnu. Det er gode nyheder for Boldsen og for dansk håndbold. Tillykke.

Det mest intense opgør stod i går mellem Island og Sverige. Islændingene har efterhånden for vane at knuse de svenske drømme, og det skete også i går efter nervøst svensk angrebsspil, hvor Kim Andersson var helt ved siden af sig selv.

Herefter kan vi se frem til lodtrækningen til den olympiske håndboldturnering den 16. juni. Danmark er i det andet seedningslag sammen med Frankrig, og det giver mange interessante muligheder i puljesammensætningen. Seedningslagene er:

1. Tyskland og Polen
2. Danmark og Frankrig
3. Kroatien og Rusland
4. Kina og Korea
5. Island og Spanien
6. Egypten og Brasilien

Ekstra Bladet har i dag haft en afstemning om, hvilke hold der er at foretrække i de enkelte lag, og resultatet er gengivet her på siden. Man kan med andre ord forestille sig både en drømmelodtrækning og en rigtig farlig en med Tyskland, Kroatien og Spanien.

Interessant er det også, at Danmark undgår Frankrig – den eneste af favoritterne, som Danmark ikke slog frem mod EM-guldet. Et forsigtigt bud må lyde på, at vi får en gentagelse fra EM og dermed semifinaler mellem Danmark, Tyskland, Frankrig og Kroatien.

Som bekendt er Danmark allerede kvalificeret til OL som europamester. Dermed undgik man at skulle spille OL-kvalifikation i den kommende weekend. En begivenhed der ellers allerede var reserveret i Herning.

Nu kan vi så glæde os til at skulle se på alle kampene over tre intense dage i tre forskellige lande. Og der er virkelig noget at glæde sig til, når f.eks. Frankrig, Spanien og Tunesien skal kæmpe om to pladser med Norge som en noget ulige outsider.

Turneringen kunne have været en opgave for TV2 Sport. Men de ser ikke ud til at sende fra kampene. Til gengæld lader det til, at IHF streamer alle kampe live på nettet!Hvis det er sandt, kan det blive nogle interessante dage med bredbåndsforbindelsen. Endelig er SVT på pletten til de tre svenske kampe, hvoraf kampen mod Island søndag kan blive et nordisk brag om at komme til OL.

Gruppe 1 (Wroclaw, Poland)
Polen
Sverige
Island
Argentina

Gruppe 2 (Paris, France)
Frankrig
Tunesien
Spanien
Norge

Gruppe 3 (Zadar, Croatia)
Rusland
Algeriet
Kroatien
Japan

De danske herrer kan nu tage fat på den intensive forberedelse frem mod den olympiske turnering. Selvom der skal sies yderligere syv spillere fra, virker det som om den endelige trup på 14 spillere er stort set klar. Vi forudser her, at den endelige trup bliver:

Målmænd:
Kasper Hvidt, FC Barcelona
Peter Henriksen, GOG Svendborg TGI

Højre Fløj:
Hans Lindberg, HSV Hamburg

Venstre Fløj:
Lars Christiansen, SG Flensburg-Handewitt

Streg:
Michael V. Knudsen, SG Flensburg-Handewitt
Jesper Nøddesbo, FC Barcelona

Bagspillere:
Klavs Bruun Jørgensen, FCK Håndbold
Jesper Jensen, Skjern Håndbold
Joachim Boldsen, AaB Håndbold
Kasper Nielsen, SG Flensburg-Handewitt
Lars Jørgensen, Portland San Antonio
Bo Spellerberg, KIF Kolding
Mikkel Hansen, GOG Svendborg TGI
Lasse Boesen, TBV Lemgo

Det vil sige en trup med kun to fløjspillere, hvor Klavs Bruun foretrækkes for Kasper Søndergaard, og hvor Thomas Mogensen lige akkurat må vige pladsen for Jesper Jensens rutine. Den trupfordeling virker som den mest sandsynlige lige nu. Men meget kan ske, og blandt de sidste i Wilbeks trup er der meget stor kvalitet. Det er luksusproblemer, han nu slås med.

Det foregår i al ubemærkethed og i ly af sommervarmen. Men lige nu pågår et af de mest spændende faser for det danske landshold frem mod OL. Forberedelserne til en olympisk turnering er nemlig meget interessant i forhold til alle de andre turneringer, hvor der er kort tid til at få holdet på plads. Her har landstræneren måneder til forberedelsen, og det foregår i ly af sommer, fodbold og cykling.

For Ulrik Wilbek betyder det, at han har uvant lang tid til at lægge en strategi for sit hold og for hele turneringen. Det helt formidable i denne forbindelse er, at Wilbek har prøvet det hele før. Forud for OL i 1996 trænede han og kvindeholdet minutiøst over hele sommeren på at møde Korea. Wilbek konkluderede, at for at vinde OL skulle man kunne slå Korea. Derfor trænede holdet hele sommeren på at møde et offensivt og bolderobrende forsvar.

Nu har Wilbek chancen for at indstille sit hold præcist mod få afgørende kampe. Og mon ikke Wilbek allerede nu er i gang med at træne på at møde det franske hold, man ikke fik fornøjelsen af ved EM? Skal Danmark hente et topresultat ved OL, skal man slå de fremragende franskmænd. Og nu har Wilbek en lang periode, hvor der helt usædvanligt kan trænes intensivt på alle områder. En unik chance for en landstræner. Og en chance som Wilbek helt sikkert vil tage.

Over to dage har de danske udviklingsspillere uden mange europamestre spillet kampe mod det svenske landshold, der skal prøve at kvalificere sig til OL. Jeg prøvede selv at se kampen søndag på TV4, men desværre uden held. Dog forlyder det, at Mikkel Hansen spillede godt både i forsvar og angreb. Han bør være med i Wilbeks trup som en væsentlig del af en strategi, hvor Wilbek nu har et helt nyt kort at spille ud i de tætte kampe ved OL. Herfra kan vi lide “Den unge Hansen”.

I morgen udtager Wilbek så den store OL-trup. Det vil der gå meget opmærksomhed med. Men den virkelige historie ligger i Wilbeks arbejdsværelse, hvor strategien nu lægges frem mod den første olympiske deltagelse af et dansk herrehold i 24 år.

En første indskydelse vil være, at det er en kende tyndt først at melde sig, når kvalifikationen til OL er sikret. Men sandheden er at Klavs Bruun bestemt har stået meget igennem. Tænk bare på noget nede i Cairo!

Så han skal være yderst velkommen tilbage, og han vil være en klar forstærkning. Der kommer formentlig kun én venstrehåndet back med til OL, og det bør efter min mening være Klavs Bruun.

Klavs Bruun siger selv, at han ligger bag ved Per Leegaard og Kasper Søndergaard. Det gør han måske nok hvad angår skudstyrken. Men Bruun vinder klart, hvis vi tager højde for rutine og spilforståelse. Klavs Bruun vil kunne lægge yderligere pres på fra højre side og dermed være med til at gøre spillet bedre og bredere.

Udfordringen er dog, at han ikke har været med i tre år, og at han derfor nok skal bruge lidt mere tid på at blive spillet ind. På den anden side: Med den optakt Ulrik Wilbek har lagt op til, skal der nok blive tid til at spille ham ind! Velkommen tilbage.