I Danmark vil CNN for de fleste været det oplagte valg. Og John King har en fantastisk blæret skærm at lege med. Men vi kan også anbefale MSNBC, der ligesom for fire år siden sender live på nettet fra New York. Så en kombination af medier tegner nok til at være den mest oplagte kombination i nat.

Tim Russerts efterfølger Chuck Todd har en kort og præcis gennemgang her:

- Se også denne guide på Newsweek

Alt tyder således på, at valget kommer til at udspille sig præcis som afdøde Tim Russert forudsagde. I 2000 var det Russert, der tidligt pegede på “Florida, Florida, Florida” som den afgørende stat. I 2004 var han lige så præcis med hans forudsigelse om “Ohio, Ohio, Ohio”. Denne gang var hans forudsigelse ganske tidligt, at slaget stod ude vestpå, og for demokraterne handlede om at vinde mindst tre ud af de fire New Mexico, Colorado, Arizona og Nevada. Hvorfor er det vigtigt? Fordi Obama så kan tåle at tabe både Ohio og Florida. Det er den strategi, der kan blive til virkelighed tirsdag.

Forudsætningerne og de enkelte afgørende stater

- Florida er med sine 27 valgmænd den store pris i ethvert valg. Obama fører lige nu med 4.2 procentpoint, men her spiller vi meget sikkert, og tror på at McCain lige akkurat kan vinde staten igen for republikanerne.
- North Carolina er en traditionel sydstat, hvor Obama har en historisk chance. Men det er helt åbent i NC, og i sidste ende hiver McCain den nok hjem. Her skal Obama krydse fingrene for de afro-amerikanske vælgere.
- Missouri er en af de nye sydstater, der er kommet i spil. Men den får Obama ikke, selvom løbet der ser tæt ud. Skulle det lykkes Obama at vinde en sådan stat, er vi godt på vej mod jordskredet.
- Indiana kunne være en stat, Obama kunne vinde. Den ligger tær på hans hjemlige Illinois, men den meget snævre føring der, kan hurtigt forsvinde på valgaftenen.
- Georgia kunne være meget interessant at se hos Obama. Men det er nok for meget jordskred at forvente, selvom flere har den som åben. Den tager McCain.
- Montana er en stat McCain nok skal tage. Hans føring på 3.8 holder hjem
- Arizona giver vi til McCain. Han fører nu med 3.5 og han skal nok vinde sin hjemstat
- Ohio. Her afspejles som regel de store landsgennemsnit, og staten med sine 20 valgmænd er en meget vigtig stat. McCain har satset alting her, og den skal hjem, hvis han skal vinde. Det gør han ikke. Obamas nuværende føring på 4.2 tror vi kan holde helt hjem.
- Colorado, Nevada og New Mexico er nøglen til Obamas sejr. At han fik åbnet den vestlige del af USA har været en taktisk genistreg. Og han har store føringer i de tre stater. Intet er dog sikkert endnu, og nederlag her kan få Obamas korthus til at vælte.
- Pennsylvania er helt og aldeles afgørende for McCain. Men Obama fører med 7 point i en stat, som både Gore og Kerry vandt. Den tager Obama.

Andre eksperter har også været ude med deres forudsigelse. Tirsdag får vi at se, hvem der har ramt mest præcist.

En weekend uden overraskelser

Denne weekend har i øvrigt højest overraskende passeret uden overraskelser og deciderede ‘svinere’. Der har ikke været gamle alkoholhistorier eller videoer fra Osama Bin Laden. Men der er ingen tvivl om, at det nok skal blive nogenlunde tæt. Søndagens Meet The Press havde den sidste debat på en dag, hvor kandidaterne var afsted ver hele landet.

Det skete kort efter at Jon Stewart havde haft Obama i sit show. Og på en aften, hvor Obama ryddede sendefladen og brugte en masse midler på en direkte henvendelse til det amerikanske folk.

I hele det Obama-billede står én ting dog meget klart: Dette valg er langt fra ovre. De seneste meningsmålinger fortæller nemlig, at Obamas store føringer skrumper ind. Skulle man være i tvivl om hvor spændende dette valg bliver, kan vi roligt slå fast, at det nok skal blive en spændende valgaften. Bare rolig!

Se den originale reklame først og gå derefter til den opdaterede 2008-version.

Den originale reklame fra 1999:

Den nye reklame fra 2008:

Det er i al sin enkelthed, hvad virkal marketing handler om.

Der er ikke flere debatter tilbage. Nu forestår bare den eksplosive slutspurt. Obama fører ganske stort, og det er nu den generelle opfattelse, at McCain har tabt, og at der ikke er så meget mere at gøre for McCain. Nogle målinger har Obama oppe med tocifrede procentpoint. Og kigger man på kortet over valgmænd, har de fleste analytikere nu Obama med mere end de påkrævede 270 sikre valgmænd.

Ret beset bør vi på den baggrund kunne lave følgende ræsonnement:

1. Obama fører klart og entydigt
2. Ingen kandidat har siden Truman i 1948 formået at indhente en sådan føring i meningsmålingerne

Alligevel kan vi IKKE konkludere:
3. Obama vinder

Sagen er nemlig den, at ingenting er som det plejer i dette valg. Det er første gang, vi har andet end hvide mænd som kandidater, og denne meget lange valgkampagne har virkelig vendt op og ned på mange vante forestillinger (desværre har valgkampen ikke været så spændende, som man kunne have fourdset med to anderledes kandidater). Den konventielle visdom kan ikke bruges til så meget, og erfaringen har vist, at det overhovedet ikke behøver at være ovre endnu.

Karl Rove skriver i dag i Wall Street Journal, at Obama fortsat ikke har ‘lukket salget’:

>Barack Obama holds a 7.3% lead in the Real Clear Politics average of all polls, but the latest Gallup tracking poll reveals that there are nearly twice as many undecided voters this year than there were in the last presidential election. The Investor’s Business Daily/TIPP poll (which was closest to the mark in predicting the 2004 outcome — 0.4% off the actual result) now says this is a three-point race. This week also brought a reminder that Sen. Obama hasn’t closed the sale. The Washington Post/ABC poll found 45% of voters still don’t think he’s qualified to be president, about the same number who doubted his qualifications in March.

Der er altså ingen grund til at afskrive McCain endnu. Vi kan ligefrem identificere fire afgørende grunde til, at det slet ikke er ovre endnu:

1. Det store tabu: Spørgsmålet om race. I 1982 havde den sorte borgmester i Los Angeles Tom Bradley et forspring på 9 procentpoint, da han stillede op til valget som guvernør i Califonien. Alligevel tabte han. Siden har han lagt navn til Bradley-effekten som en beskrivelse af det fænomen, at folk ikke tør fortælle sandheden, når de ringes op af et meningmålingsinstitut. Altså at meningsmålinger ikke formår at fange eventuel racistiske undertoner, som kan være på spil. Obamas føring kan således vise sig at være flygtig og hurtig ændre sig, når folk endelig står i valglokalet og skal afgøre, om de faktisk kan give en sort mand magten i USA. Dette er det store tabu, men et tabu som flere medier har taget op efterhånden som føringen er så klar. Dog skal man være opmærksom på, at 1982 er længe siden, og at der formentlig er sket en hel del siden. Ved senatsvalget i 2006 i Tennessee var meningsmålingerne således meget tæt på valgresultatet på trods af Harold Fords hudfarve. Her var ingen Bradley-effekt og er det måske heller ikke i år. Endelig vil flere pege på, at Obama måske ligefrem har en skjult reserve i form af mange mobliserede unge, som ikke indgår i de vanlige målinger, fordi de ikke ejer en fastnettelefon.
2. Vælgerne kan flyttes. Der kan ske meget op til selve valgdagen, og historien har vist, at vælgerne kan flyttes hurtigt. I 1976 førte Jimmy Carter med hele 62-29 hen over sommeren, men han endte med en sejrsmargin på bare 29 valgmænd. Meget få stemmer i Ohio og Wisconsin kunne have gjort Ford til præsident i stedet for jordnøddefarmeren.
3. The October Surprise. Den store årstidebestemte overraskelse har jo nok været der i form af den økonomiske nedtur. Faktisk var det jo McCain, der første efter det republikanske konvent, men udviklingen på finansmarkederne har effekt sat en stopper for det. Man kan dog langt fra udelukke, at der kan komme nye overraskelser. Hvad med noget fra Osama Bin Laden? Den plejer altid at virker.
4. Fokus på de rette steder. Endelig har det ofte vist sig, at en målrettet indsats de rette steder ofte kan gøre en forskel. Obama har op mod dobbelt så mange penge som McCain, men ved at fokusere ressourcerne de rigtige steder kan McCain måske ende med den store triumf. F.eks. ved at vinde tætte løb i stater som Ohio, Missouri, North Carolina og Florida. Han er i en svær position, men det er bestemt ikke umuligt. Slet ikke.

Joe The Plummer – Onsdagens debat var ganske god

Onsdag aften mødtes de to kandidater i den sidste debat mellem de to kandidater. Det blev den mest interessante. McCain var meget fremme i skoene under debatten og scorede en fin one-liner med den Helle Thorning-agtige sætning om, at han ikke er George Bush. Den sad lige i skabet. Men ellers handlede det mest om en vis Joe The Plummer. Se hele debatten her:

McCain og Palin gør alt for at tale forbi den økonomiske krise, der tydeligvis er kommet meget uvekvemt for dem. I stedet gør de alt for at sætte en alternativ dagsorden. En dagsorden der handler om at spille på frygten for den ukendte Obama. Kan man virkelig stole på ham?

Helt forudsigeligt har republikanerne nu spillet Ayers-kortet og forsøgt at sammenkæde Obama med en gammel venstreorienteret terrorist fra 60′ernes overdrev. Det er delvist lykkedes. Men kun delvist. Godt nok spiller Fox News med et stykke ad vejen, men selv Bill O’Reilly havde svært ved at komme udenom, at økonomien nok var et vigtigere emne. Se Jon Stewart kommentere et fantastisk sammenklip fra Fox News:

McCain har brugt Ayers-angrebet i flere dage nu ved sine valgmøder ude i landet. Og den går rent hjem hos tilhængerne. Faktisk i en grad der virkelig er bekymrende. Publikum råber “Traitor” efter Obama, og ved et valgmøde kunne man efter sigende høre en tilhører råbe “Kill him”. Det efterforsker Secret Service nu.

Det er bekymrende, at republikanerne oven på den økonomiske krise nu går efter en fuldstændig hadefuld afslutning på valget. Med USA’s ulykkelige historie fyldt til randen af politisk vold, er det ikke klogt at spille så hadefuldt ud. Det var præcis den kritik, Hillary Clinton med rette måtte tage imod tidligere på året. Ifølge John Kerry er denne negative kampagne mod “Barack Hussein Osama” direkte diskvalificerende, og målinger viser, at strategien overhovedet ikke virker overfor andre end de allerede trofaste republikanere. Men de er til gengæld også helt oppe at ringe. Se f.eks. dette eksempel herunder fra et vælgermøde i denne uge for McCain:

Kønt er det ikke, og man kan håbe på, at det ikke er hadet fra valgkampen i 1972, der skal afgøre dysten mellem Obama og McCain, men i stedet at det kommer til at handle om gode politiske idéer. Meningsmålinger kunne pege i retning af et demokratisk jordskred. Sådan går det næppe. Men det er forhåbentlig “Change”, der er kodeordet denne gang.

McCain spiller nu et mere defensivt spil, hvor hans strategi må være at holde de stater, Bush vandt i 2004. Søndagens ‘Meet The Press’ har et fremragende overblik over situationen, som den ser ud lige nu:

Going negative – Guilt by association

Men republikanerne kan nå det endnu. Den konservative kommentator Bill Kristol holder fanen højt, og minder om at Obamas føring historisk set kan hentes.

Skal det ske, er den oplagte mulighed at gå fuldstændig negativt efter Obama og hans personlige integretitet og historie. Det er allerede i gang. Palin har her i weekenden forsøgt at genoplive den gamle historie om Obamas forbindelse til professor William Ayers, der i 60′erne og 70′erne var en del af den radikale venstrefløjsgruppe Weathermen, der stod bag 12 bombeangreb.

Angrebet har været ventet, og der er intet nyt i historien. Men den kan bruges til effektivt at skabe tvivl om Obamas dømmekraft og patriotisme. Med kun en måned tilbage af valgkampen vil vi se demokraterne fortsætte deres linie om McCain som Bush nr. 3, mens reublikanerne vil gå efter Obamas person. Det forekommer at være deres bedste og måske eneste chance. Men der er lang vej igen, og der kan altid komme en ‘October Surprise’, som pludselig kan ændre sagernes gang. Lige nu arbejder tiden for Obama.

I dag mødes de med præsident Bush for at få den økonomiske lovpakke på plads. McCains satsning kan vise sig at være genial. Han er en kandidat, der hele tiden er i offensiven og hele tiden prøver at sætte dagsordenen strategisk. Det gør denne valgkamp yderst interessant. Men det kan også blive for smart, og uumiddelbart kunne det tyde på, at denne satsning ikke går hjem for McCain.

Netop som vi gjorde klar til den første debat på fredag, kan vi se, at NBC og Tom Brokaw har fået den samme tanke. I en serie kaldet Turning Points with Tom Brokaw gennemgår den legendariske tv-vært historiske præsident-dueller. Denne gang sættes luppen på Kennedy og Nixons duel i 1960, og der er mange fremragende tv-klip på siden.

Det vil Obamas folk utvivlsomt ærgre sig over i en uge, hvor Obama virlkelig har momentum oven på den finansielle sektors nedsmeltning. I et gennemsnit over de seneste meningsmålinger er Obama nu oppe med tre procentpoint. Men i de vigtigste stater er det helt åbent. F.eks. fører McCain fortsat med 1 i Ohio. Så selvom momentum er hos Obama lige nu, er der ingen tvivl om, at det bliver spændende til det sidste, og at vi for tredje gang i træk kommer ned på helt enkelte stater sent ud på valgnatten.

De præsidentielle debatter har foregået i århundreder. Men det var først i 1960, at tv for alvor blev det medie, der kunne være med til at afgøre en valgkamp. Opgøret mellem Nixon og Kennedy på tv er blevet legendarisk, fordi det viste en ung kandidat, der tog det nye medie alvorligt, overfor en ældre og mere erfaren kandidat, der ikke ville lade sig sminke og generelt ikke tog mediet alvorligt. Det afgjorde måske valgkampen i 1960:

Ifølge Clintons gamle hårde hund James Carville blev valgkampen afgjort i dét øjeblik McCain sagde de ord.

Det er formentlig en overdrivelse, men sandt er det, at momentum nu er skiftet igen og at Palin-effekten nu er blevet til Wall St. effekt for Obama.

Se Gallup og kortet over alle stater.

Den amerikanske valgkamp er indenfor få uger vendt helt på hovedet. Efter Obamas kroning i Denver formåede “The Grand Old Party” på deres konvent at sætte en helt ny dagsorden med den store Palin-gambling. Det har fungeret perfekt for Republikanerne, og selvom medierne svælger i Palins mulige svagheder, er den konkrete realitet at republikanerne stormer frem i de fleste stater.

McCains folk har sat en helt ny dagsorden, og hvis det lykkes dem at vinde valget for McCain er der simpelthen tale om et decideret mesterstykke i politisk kommunikation. For kigger man på de fundamentale forhold burde Obama være en helt sikker vinder:

1. Økonomien er helt til rotterne
2. Den siddende republikanske præsident har en historisk lav popularitet
3. Det demokratiske parti har senest ved valget i 2006 vist, at amerikanerne er klar til at stemme demokratisk
4. Obama er en helt ny kandidat, der indvarsler en ny tid

Hvis ikke det er en kombination, der kan føre til sejr, kan det kun skyldes en helt fantastisk kommunikation fra den republikanske lejr.

I spidsen for McCains kampagne står Karl Roves protege Steve Schmidt. En yderst kompetent kampagnestrateg, der på alle måder har lært af Karl Roves systematiske indsats. Med Schmidt ombord lykkes republikanerne konstant med at sætte en dagsorden, hvor Obamas indsats hele tiden latterliggøres i en 24-timers ‘news-cycle’. På den måde kommer man pludselig til at diskutere, om Obama har godkendt seksualundervisning til børnehavebørn, fremfor hvilket USA Obama og McCain egentlig ønsker. Det er mesterligt gjort og yderst effekivt. Se et eksempel på det her:

Karl Rove har i øvrigt undsagt de seneste reklamefilm fra McCain. Men mon ikke han kan se godt håndværk, når det udføres?

Den republikanske kampagne og introduktionen af Palin har også ændret valgkortet, så vi nu på alle områder har et fuldstændig dødt løb. Se analyse her.

På websitet The Road to 270 kan man selv forsøge sig med en række kombinationer i de forskellige stater. Som det ser ud lige nu, er stillingen i sikre valgmænd:
Obama/Biden 207 – McCain/Palin 174

McCain vinder frem i traditionelle republikanske stater, og er ved at sikre sig sin base. Ifølge de to kampagner er der mange stater i spil. Det er nok en overdrivelse. Ifølge Chuck Todd på NBC skal man formentlig primært holde øje med disse fire:

- Colorado
- Virginia
- Ohio
- New Hampshire

Med mindre der kommer en rigtig “October Surprise”, er der lagt op til et vanvittigt tæt løb med kamp fra distrikt til distrikt. Den kommer vi til at følge meget tæt her.

Sådan ser det ud på en af indfaldsvejene til Minneapolis-St. Paul, hvor Republikanerne i næste uge holder konvent. Så er den uge ligesom skudt i gang.

Her står de. Det republikanske svar på den nye amerikanske familie fra People Magazine. Kommentatorer kalder det et desperat valg fra McCain. Valget af Sarah Palin ses som et såkaldt “Hail Mary pass” ud i intetheden. Og at dømme ud fra amerikanske medier i dag går tolkningen meget i retning af, at McCain forekommer en smule desperat.

Jonathan Alter skriver i Newsweek at Palin simpelthen er på en utaknemmelig og umulig opgave. Med så lidt erfaring kan det kun gå galt. Og i en direkte konfrontation med Joe Biden om udenrigspolitiske spørgsmål ligner det en overmatchning. Men amerikanerne elsker et nyt og ungt ansigt. Og på mange punkter rammer hun plet som kristen, ung kvinde med de rette konservative principper.

Mon ikke vi kommer til at høre en del til den fire måneder gamle søn med Downs Syndrom i den kommende uge til republikaners konvent?

I dag har jeg en klumme i netavisen 180grader.dk om forskellene mellem valgkamp i Danmark og USA:

“Nok er der ubehagelige reklamespots. Og nok spiller pengene en stor rolle. Men det er forbløffende at bemærke, hvor stor en rolle god gammeldags offentlig debat om væsentlige politiske emner får lov at spille.”

Læs hele klummen og kommentér den direkte på www.180grader.dk.

I den storstilede amerikanske valgkamp frem mod præsidentvalget i 2008, er det ofte vært at holde tungen lige i munden. Der er masser af historier og Paris Hilton øjeblikke. Og der er masser af meningsmålinger. Men husk altid at det i sidste ende drejer sig om få stater og om få valgmænd.

Det magiske nummer er 270 valgmænd. I klippet her kan vi bl.a. se Chuck Todd diskutere billedet, som det ser ud lige nu. Obama fører lige nu med 217 valgmænd mod 189. Kort og godt er der 132 valgmænd i spil. Det tyder på, at især stater som Colorado, Ohio, New Hampshire og Virginia er i spil.

Det yderst spændende er, at Obama har anlagt en meget ambitiøs strategi, hvor han udfordrer McCain i traditionelle republikanske stater som North Carolina. Det kan vise sig at være risikabelt. Men med den store finansielle styrke og momentum kan det netop være denne ambitiøse strategi, der vil sikre, at McCain hele tiden vil agere defensivt.

Websitet 270towin.com har i øvrigt en suveræn lille applikation, hvor man selv kan udregne de mange scenarier og se, hvordan de seneste meningsmålinger får kortet til at se ud.

Efter at det nu endelig er helt klart, at efterårets præsidentkamp kommer til at stå mellem Barack Obama og John McCain, kan vi langsomt begynde at rette fokus på mod det spændende opgør.

For nok er det vigtigt med momentum. Og nok kommer det til at handle om forandring og fornyelse. Men i sidste ende handler det altid om nogle få afgørende stater. Og det er dem, alting kommer til at handle om i de kommende måneder.

Men det afgørende nye er, at dette valg måske vil åbne for de meget lukkede opgør, vi så i 2000 og 2004. Opgør hvor USA blev delt midover i blå og røde stater, og hvor Florida i 2000 og Ohio i 2004 afgjorde det hele. Denne gang kan kortet blive meget mere åbent, og begge kandidater har åbent annonceret, at de vil tage kampen op i stater, der tidligere blev betragtet som både spild af tid og penge.

Washington Post har i dag en analyse af de perspektiver med en spændende gennemgang af de såkaldte “battleground states”. De stater som lige nu er i spil.

Websitet 270towin.com har i øvrigt en suveræn lille applikation, hvor man selv kan udregne de mange scenarier og se, hvordan de seneste meningsmålinger får kortet til at se ud.

Med Obama og McCain får vi en meget mere uforudsigelig valgkamp, end vi har været vant til. Der er mange flere ubekendte, end vanligt og Obama kan ende som en anden McGovern – eller han kan stå som sejrherre i et helt igennem historisk valg.