Det var en af de helt store VM-matcher, Danmark vandt i går. En fremragende håndboldkamp viste potentialet i Wilbeks unge hold. Højt tempo, store individuelle præstationer og stort initiativ fra det danske hold. Det var en af de store sejre. Nu venter mellerunden mod tre hold, som Danmark kan slå på hjemmebanen i Malmö Arena. Meeen: Der er lang vej endnu.

Det var en decideret håndboldoplevelse, seere og tilskuere fik i går. To gode hold med store individualister tørnede sammen i arenaen i Malmö og viste hvor smukt og medrivende håndbold kan være. Men denne gang var det et ungt dansk hold, der tog og fastholdet initiativet godt hjulet på vej af tusindvis af danske tilskuere. Muligvis en af dansk håndbolds største festaftener.

Sidste år var det Kroatiens træner Cervar, der drev gæk med danskerne og med en evigt skiftende forsvarstaktik tog og fastholdt momentum hele kampen igennem. I går var det Danmark, der var oven på. Det afgørende moment indtraf lige efter pausen. Kroaterne førte med et mål, og i deres første angreb blev René Toft udvist. Det kunne blive tidspunktet, hvor kroaterne kunne løbe fra med to-tre mål. I stedet scorede Danmark to gange og bragte sig foran. Dér fik holdet hele arenaen med sig. Dér skiftede kampen, da Balic fyrede to slatne skud af, blev udskiftet og holdt på bænken resten af kampen. Dér fløj Danmark forbi kroaterne.

Det danske holds styrker og svagheder blev i den grad udstillet i går. Vores angreb er ikke set bedre siden 2006 – måske endnu længere tilbage. Med Mikkel Hansen har vi nu en stjerne, som de andre hold må og skal forholde sig til. Det gør, at Kasper Søndergaard får meget mere plads og kan komme løbende ind i de huller på ydersiden, der kommer, når Hansen laver sit tryk. I går fik det sit smukkeste udtryk. Og så var Søndergaard simpelthen outstanding. I den anden ende blev vore svagheder også udstillet. De danske keepere har nu slutrundens laveste redningsprocent. Den er helt nede på 20. Godt nok var de bedre end kroaternes keepere. Men de to målmænd skal oppe deres niveau, når det nu for alvor spidser til.

Kroaternes snak om at “skandinaverne ødelægger håndbold” og tanken om at nedlægge protest mod afviklingen af første halvleg var i øvrigt et uværdigt efterspil på matchen. Men at kroaterne følte sig en smule forfulgt i arenaen, kan man godt sætte sig ind i. Der var en helt igennem skræmmende dansk tilstedeværelse i Malmö. Det er håndbold i arenaen med alt hvad det indebærer af god logistik, klappølser og “put your hands in the air”. I momenter er det for meget. Men håndbold på det niveau er en stor publikumsoplevelse og dj-skuflen forstod klogeligt at nedtone sig, efterhånden som momemtum indfandt sig helt naturligt i anden halvleg.

Forlydender fredag går på, at der nu er udsolgt i arenaen, og også at antallet af danskerne vil falde. Det betyder f.eks. at tirsdagens opgør mod Sverige vel er en 50/50 affære. Men det er stadig en hjemmebane, der vil noget.

Polen, Argentina og Sverige på vej mod en semifinale

Og nu venter så Polen, Argentina og Sverige. Kan vi slå dem? Ja, hvis Danmark fortsætter angrebsspillet fra i går og Landin får et par redninger mere, er det alle tre hold, som vi kan slå. Og vi behøver altså blot tre point for at nå en sikker semifinale.

Kan vi tabe til dem? Ja, det kan vi sagtens. Vær forvisset om at en fyr som Bogdan Wenta ikke har planer om at Mikkel Hansen skal score ti gange mod ham. Vi skal indstille os på, at de andre hold begynder at lære os at kende. Og vi skal nok også regne med, at det fysiske overskud, vi har haft mod de to Balkan-hold, ikke bliver så udtalt mod Polen og Sverige. Men vi skal blive ved med at lægge stort pres på dem med hurtig midte og kontraer på hver eneste mulighed.

Vi har tidligere taget fat om Polen i artiklen “Tre klassiske kampe mod Polen. Men efter semifinalen for fire år siden, er det os, der har revanche til gode.

Det bliver alt i alt tre hårde opgør. Polen 2011 er dog ikke Polen 2007. Ja, det er nogenlunde de samme spillere, men de er ikke så skarpe som for fire år siden. Men de har for det første en målmand i Sczmal, som tager med hænder og ikke mindst fødder. Og så er der stadig de to store og hårdtskydende backer Bielecki og Leijewski, som sagtens kan komme til at skyde Landin/Rasmussen ud af arenaen. Dem skal vi have fat i. Men holdet er mere smalt end for fire år siden.

Polen, Argentina og Sverige er mere fysisk betonede hold, som får en del udvisninger. Argentina har haft hele 27 udvisninger i turneringen. Det betyder, at vi skal holde fast i et godt overtalsspil. Boesens centerkryds til Mikkel hansen har vist sig at være en god åbning, som ofte giver godt skud til Mikkel eller et pres mod højre. Og derude har majestæten og hans lærling vist sig yderst træfsikre.

Forvent nogle tætte, hårde kampe – også mod Argentina. Det danske hold er rigtig godt på vej i en gruppe, hvor mange hold formentlig vil slå hinanden på kryds og tværs. Kroaterne er ikke færdige, og skal kæmpe op mod mindst en syvendeplads. Danmark står med gode kort på hånden og kan øjne en semifinale i arenaen. Nu gælder det om at ride videre på bølgen.

True Sport

Og efter sådan en aften i Malmö Arena blev jeg mødt af denne besked ved udgangen. Den torsdag aften var budskabet mere sandt en nogensinde:

Mere fra VM 2011 her.

Mandag aftens kamp mellem Danmark og Rusland var årets mest sete program på TV2. Hele 1.987.000 danskere så med i anden halvleg. Og sammen med næsten 12.000 tilskuere i boksen i Herning blev de vidner til det, man kun kalde en dansk håndboldopvisning.

Dene blogs forfatter indrømmer meget gerne, at jeg var skeptisk forud for kampen mod russerne. Hvor jeg var ret optimistisk før kampen mod Rumænien, havde jeg ligesom på fornemmelsen, at nu fik holdet et hak i tuden. Men jeg skal love for, at den skepsis blev gjort til skamme. Og nu er begejstrinsbølgen så høj, at der kun er ét at gøre: Ride på den hele vejen til på søndag.

Hjemmebanen først i Aalborg og nu i Herning er massiv. Og holdet og ikke mindst Jan Pytlick formår at få det optimale ud af det. Vel bliver der lagt pres på dommerne. Men det vigtigste er den gejst og ikke mindst begejstring, som lyder ud af holdet. Det giver ekstra energi i forsvaret, og det får f.eks. Line Jørgensen til at blomstre.

Den vigtigste person er og bliver dog Karin Mortensen. Om hende kan vi nu med sikkerhed sige, at hun har fundet niveauet fra 2002. Foran hende står et hårdt arbejdende forsvar, og hun hiver virkelig mange redninger frem, når det gælder. Hun er måske den enkeltstående spiller, der har løftet sig allermest foran de mange danske tilskuere.

I aften gælder det så Kroatien, som bestemt er en kompetent modstander. De slog undervejs Montenegro i en tæt kamp. Men det er i sidste ende den på papiret nemmeste modstander i mellemrunden. Og udsigten til at kvalificere sig til semifinalen allerede i aften, må få det danske hold til at løfte sig igen. Der er ikke plads til allehånde overvejelser. De kan lige så godt bare vinde resten af kampene i jubel-boksen i Herning!

Og midt i det hele meddelte Ultik Wilvek i øvrigt, at han stopper som landstræner efter det næste EM i Danmark i 2014. Det minder os bare om, at der i den kolde januar er et VM på vej!

Det var sjovt at høre og læse reaktionerne oven på sejren mod Norge. Pludselig var mere end 55 minutters forfærdeligt spil helt forsvundet, og der var fokus på den danske vindermentalitet og evnen til at vinde tætte kampe. Meget klogt, for havde man gået tættere på det danske spil, kunne det nemt have udviklet sig til en meget ubehagelig affære.

Det er dog et uomtvisteligt faktum, at det her hold har en god evne til at vinde håndboldkampe og tage de rette beslutninger til sidst. Og de har nogle typer, der simpelthen bare vil vinde. Kasper Hvidt er her det bedste eksempel. Hans vilje og indsats var maksimal mod Norge. De danske herrer under Wilbek bygger på, at man samler på vinderhistorier. I det billede var en sejr mod Norge vigtig. Den føjes til samlingen. Det er altid nemmere at opbygge en vinderkultur, når man vinder!

Men det danske spil har generelt ikke været imponerende. Det minder faktisk meget om Kroatien, der heller ikke har spillet godt, men som alligevel er klar til de afgørende kampe. Spillet skal løftes i aften. De to hold plejer at give hinanden kamp til stregen. Sådan går det med garanti også i aften.

Kroatien er meget mere end Balic – men hvad betyder Cervars farvel?

Når Danmark møder Kroatien, handler forskræppet altid meget om den sympatiske stjerne Ivano Balic. Men Kroatien er meget mere end det, og de har oven i købet valgt at skabe yderligere dramatik op til kampen i aften.

Den kroatiske træner Lino Cervar valgte nemlig at benytte hviledagen i går til at sige op på jobbet som kroatisk landstræner med virkning lige efter EM. Hans forklaring lød næsten tøsefornærmet:
»Jeg siger hermed op som landstræner. Jeg har lige fortalt spillerne det. Jeg gider ikke mere. Der er ingen af jer, der tror på mig eller mit projekt. Så kan det sgu være lige meget. Så vil jeg ikke bruge flere kræfter på det her«, sagde Cervar.

Effekten kan være totalt kroatisk kaos. Umiddelbart var Cervars udmelding en håndbold i den danske turban. Cervar er en ualmindelig dygtig træner, der f.eks. ved OL i Beijing fuldstændig knockoutede Danmark med en overrumplende taktisk fra kampens start. Han kan som Wilbek kunsten at vinde initiativet i en kamp og hele tiden været et skridt foran sin modstander. Men hans udmeldinger i går virkede helt opgivende, og hvis han ikke er på toppen, kan det bestemt være til Danmarks fordel.

Men Cervar er en snu herre, og man kan ikke sige sig helt fri for den tanke, at den kroatiske træner kunne bruge sin situation til at sætte sit hold yderligere op til kamp. Og når han så har skaffet succes, kan han formentlig overtales til at fortsætte til OL 2012.

Selvfølgelig skal danskerne fokusere på midterforsvaret mod Kroatien. Der ligger Ivano Balic og den kæmpe stregspiller Igor Vori og skaber en masse ravage. Vi kan nok ikke helt tillade os at være alt for flade i midten mod de to. Men ved tidligere opgør har det faktisk ikke været der, vi har haft de helt store problemer. Duellen mellem Balic/Vori og Nielsen/Jørgensen ser rimelig ud for Danmark.

Men Kroatien er også mere end de to i midten. Denis Buntic fra Ademar Leon har vist sig at være en giftig afløser for Metlicic, og i Domagoj Duvnjak fra HSV har kroaterne også en meget dygtig bagspiller. Han har ikke helt klubkammeraten Blazenko Lackovic’s niveau som skytte. Men selvom Lackovic er med i truppen efter en skade, er det nok Duvnjak, der er den største trussel mod Danmark.

Endelig skal vi ikke glemme målmand Mirko Alilovic fra Ademar Leon. Han stod simpelthen forrygende i Beijing mod Danmark, og er virkelig ved at udvikle sig til en klassemålmand. Han er kæmpestor, men også typen som gode danske fløje kan køre rundt med.

Alt i alt: Kroatien har indtil videre vundet knebent og med besvær. Ligesom Danmark. De har en stor vinderpsyke. Ligesom Danmark. To lige hold der vil give hinanden hård kamp.

Hold øje med:

1. Kampen i midten. Kampen mellem Balic/Vori og Nielsen/Jørgensen i midten er en nøgle til sejr. De gamle klubkammerater Jørgensen og Balic kommer ud i nogle fair men drabelige dyster i aften. Det danske midterpar har vist klassen ved EM. Nu skal de være det en gang videre.
2. Kampen i målet. Hvidt kommer formentlig til at starte inde. Hvis han nu har fundet det rette (spændings)niveau, kan han ene mand afgøre det igen. Han skal bare køre EM-finalen fra 2008 i den indre biograf. Dog har Hvidt nogle gange haft problemer med de kroatiske skytter. F.eks. i 2003 hvor Metlicic skudt Hvidt helt ned i bunden af målet.
3. Fløj- og kontraspil. Det etablerede danske angrebsspil er ikke imponerende. Derfor skal vi altså have nogle lette mål undervejs. Det betyder gode kontraspil. Men det betyder også, at hvis Kroatien dækker 5-1 med Vori eller en offensiv 3-2-1, så skal vi spille bredt ud til fløjene.
4. Det taktiske spil og initiative på banen. Cervars farvel er virkelig en joker op til kampen. Wilbek bliver virkelig udfordret i aften, så han skal have en strategi for kampen, der holder hjem. Kampen mod Kroatien er også en prøve på Wilbeks unikke evne til at tage og fastholde initiativet.

Og så skal vi i øvrigt huske, at det i aften er Lars Christiansens kamp nr. 300. En helt igennem unik dansk spiller sætter i aften en rekord, der formentlig aldrig bliver slået. Han har været udskældt (f.eks. efter VM i Tunesien), og undertegnede har været nødsaget til at rykke ud med en uforbeholden undskyldning undervejs. Han er en af de største undervejs, og hans straffekast mod Tyskland for to år siden var en forløsning af en anden verden. Endelig trådte han ud af de lange, sorte skygger. Uanset hvordan det går, har han fortjent en stor hyldest i aften. Men lad ham da endelig spille en brandkamp i aften, så han og Hvidt får vist, at ‘de gamle’ legender kan endnu.

TV2 fra kl. 20.15.

Samtidig lavede Wilbek den sædvanlige finte mod Norge og lod deres højre fløj stå helt blank. Den lavede han helt tilbage i VM-finalen i 1997, og de har stadig ikke læst den. Så Kjelling løb lige ind i en dansk mur og tog en masse pressede skud. Og hvordan Tvedten kunne finde på at tage samme skud som i Drammen for to år siden, og tidligere i kampen, er endnu en gåde. Man får virkelig ondt af Norge.

- Se afslutningen fra norsk TV2 her

Det var en forfærdelig kamp med nervøst og dårligt spil. Havde det ikke været for Kasper Hvidt, havde vi været helt væk. Selvfølgelig startede Wilbek med ham inde. Selvfølgelig leverede han en brandkamp i direkte duel med kollegaen fra FCK. Og selvfølgelig tog han straffet til sidst. Sådan er logikken ofte i den slags kampe.

Man kan således også vende den om og sige, at denne kamp var et fornemt eksempel på tiden efter Wilbek. De spiller ikke godt, men de vinder, og der er altid spillere, der træder i karakter og vil vinde. F.eks. Thomas Mogensen, Kasper Hvidt og Mikkel Hansen. Danmark er et vinderhold, som Wilbek også konstaterede efter kampen.

Der er dog fortsat nogle ting i det danske spil, jeg simpelthen ikke forstår:

1. Hvorfor må Spellerberg ikke spille mere? Han får sat ordentlig rytme i spillet som den eneste.
2. Hvorfor sætter de ikke Mikkel Hansen bedre i scene? Han scorer jo hver gang, han kommer i fart – når han da ikke rammer indersiden af stangen.
3. Stoler Wilbek inderst inde på folk som Torsten Laen og Kasper Søndergaard? Mads Nielsen spillede en hel halvleg på højre back som boldflytter. Er det bedre end Kasper Søndergaard?
4. Har vi droppet det offensive overtalsforsvar for tid og evighed? Det kunne man håbe.
5. Er forsvaret for langt fremme og for usammenhængende? Michael V. Knudsen talte efter kampen om, at det danske forsvar havde verdesklasse. Det tror jeg nu ikke helt på. Prøven kommer mod Kroatien.

På bundlinien før ‘kvartfinalen’ mod Kroatien står:

• Vi har slået fire sløvt spillende midterhold (Østrig, Serbien, Rusland og Norge), og det har haltet undervejs.
• Vi har tabt klart til det eneste gode af turneringens hold, vi endnu har mødt (Island).
• Det har været fem kampe med mildest talt svingende præstationer.
• Vi har stadig chancen. Men skal vi i semifinalen, skal vi finde et niveau torsdag, vi endnu ikke har været på. Men Danmark har spillet dårligt før og vundet, og holdet har en formidabel evne til at løfte sig i løbet af en turnering. Som skrevet før turneringen: Jo hårdere, jo bedre. Efter en gennemført frygtelig kamp har vi stadig fine muligheder for en semifinale. Men for pokker hvor skal de spille bedre.

Trænerteamet har nu en god onsdag til at tænke sig godt om og få sammensat en ‘gameplan’, der kan dæmme op mod kroaterne. Jeg tror ikke, at Balic bliver problemet. Ham kan Lars Jørgensen kæmpe med. Udfordringen er vores angreb, som kan få store vanskeligheder med Kroatien. Bemærk også, at Kroatien altså også har en meget begavet træner og et hold med en stærk vinderpsyke. De vinder også, selvom de ikke spiller overbevisende. Gør klar til kamp i morgen aften.

De danske herrer har præsteret og til fulde levet op til forventningerne. Men de har altså ikke spillet godt. Forsvar, konstraspil, målmændene og det etablerede angrebsspil er alle elementer i spillet, der har været bedre ved tidligere slutrunder. Den diskussion har også kørt på f.eks. TV2.

Til gengæld har holdet vundet tætte kampe. Og man kan i den grad glæde sig over, at det lige så stille er lykkedes at spille nye folk ind. Fra truppen i 2002 er der nu kun en lille (og meget vigtig) kerne tilbage. Og der er flere gode folk på vej ind på holdet. F.eks. Mikkel Hansen for hvem vi må håbe, at han kan beholde sin eksplosivitet efterhånden som der kommer flere kilo og mere erfaring på.

Så selvom spillet ikke har været godt, har Wilbek meget flot formået endnu en gang at placere sig mellem de otte øverste. Danmark er en permanent del af verdenstoppen. Det er værd at glæde sig over midt i en kold januar.

I sandhed en flad fornemmelse. Danmark var aldrig i nærheden af at kunne true Frankrig, og vi skal være glade for, at vi fik rettet lidt op til sidst. Franskmændene var ganske enkelt bedre i alle spillets facetter, og Danmark blev i perioder udspillet. I forhold til de tre fremhævede punkter kan vi roligt konstatere følgende:

1. Det etablerede danske angrebsspil formåede aldrig at udfordre det fint offensivt indstillede franske forsvar. Starten af 1. halvleg forløb udmærket med højt tempo, men så faldt angrebet helt sammen.
2. Kasper Hvidt tabte målmandskampen mod Omeyer med et brag. Han fik godt nok heller ikke særlig meget hjælp, men Hvidt var helt ude af kampen, som dermed mindede en hel del om EM-semifinalen mod Spanien i 2006.
3. Karabatic og Narcisse kørte rundt med os. Der var flere angreb i 1. halvleg, hvor de ganske enkelt udspillede os. Ligeledes var det forstemmende at se, hvor let de havde ved at køre os ‘tyndt’, når de var i undertal.

Kort og godt: Vi tabte til et klart bedre hold, hvis klasse Danmark ikke er i nærheden af. Wilbek har hele tiden haft ret: Frankrig er det bedste hold af alle.

Denne slutrunde har egentlig været lidt flad set med danske øjne. Vi har ikke spillet godt. Derfor er det selvfølgelig helt fantastisk, at vi søndag har chancen for at komme hjem med en medalje. Vi er igen og igen i verdenstoppen. Men for at komme helt op i toppen skal der lægges yderligere på. Det viste kampen i dag mod Frankrig med al ønskelig tydelighed.

Selvfølgelig kan de danske herrer slå de olympiske mestre fra Frankrig i dagens VM-semifinale. Men skal det ske, skal det danske hold spille op til deres allerbedste. Jeg vil fortsat hævde, at det danske hold langt fra har spillet nogen prangende slutrunde. Et måske kættersk synspunkt, men denne gang har vi ikke imponeret vldt i mellemrunden eller vist noget af det flydende spil, der tidligere har været et flot mærke for det danske spil. Wilbek nævnte på torsdagens pressemøde at han endnu ikke kender sit holds topniveau. Men uanset hvor det ligger, skal det rammes fredag aften i Split. Det betyder helt konkret:

1. Det etablerede danske angrebsspil kommer op mod turneringens bedste og uhyggeligt bolderobrende forsvar. Holdets angrebsspil har endnu ikke været rigtigt flydende og bliver det sikkert heller ikke mod Frankrig. Derfor skal vi håbe på, at Wilbek finder en slagkraftig kombination af sine mange udskiftninger, og at f.eks. Mikkel Hansen og Lasse Boesen rammer dagen. Ligeledes vil det formentlig passe ind i Wilbeks plan, at Jesper Jensen nu præsterer som han plejer i de afgørende kampe.
2. Kasper Hvidt skal igen vinde målmandskampen. Men denne gang er han oppe imod Omeyer, der har mindst samme kvalitet som Hvidt. Duellen mellem de to bliver knivskarp og store redninger kan blive afgørende som de altid er det og bliver det mere og mere i de afgørende slutkampe. Mesterskaber vindes som regel mellem stængerne, når det kommer til stykket.
3. Vi skal fokusere på de rigtige ting i kampen. Karabatic er verdens bedste spiller, fordi han er så komplet og kan det hele. Men ofte plejer det at være Narcisse, der er den værste ved os. Taktisk vil Wilbek helt sikkert forsøge sig med alternative opstillinger i forsvaret. Men det bliver meget Lars Jørgensen, der i midten skal sørge for, at forsvaret ikke brækker midt over i en af Karabatics raids.

Chancefordelingen må hedde 65-35 i Frankrigs favør. Men husk altid med den slags kampe: De afgøres kun sjældent på papiret og tegnebrædtet. I sidste ende handler det om at ‘ramme dagen’ og spændingsniveauet. Gør danskerne det, kan holdet sagtens gå i en finale. Alle regner med at det bliver Frankrig mod Kroatien i finalen. Mange års VM-erfaring siger mig, at der nok skal ske noget yderligere undervejs. Måske Polen mod Danmark i finalen?

1 ud af 8 – 1967 om igen

Danmark har på herresiden været mellem de fire bedste hele otte gange. Men kun én enkelt gang er det lykkedes at komme helt frem til finalen. Det var i 1967. Og som altid hives drengen fra 1967 frem ved disse lejligheder. Jeg vil dog mene, at EM-guldet sidste januar fik manet det spøgelse til jorden. Men VM er noget specielt, og kampen kan blive historisk. Sølvholdet fra 1967 vil aldrig blive glemt. I aften kan et nyt hold skrive sig ind i den danske VM-historie. Om ikke andet er det umådeligt glædeligt, at Wilbeks ambition om stabilitet i verdenstoppen er realiseret. For dem der husker VM i Portugal og Tunesien (for slet ikke at nævne Egypten og Island!), er denne januar jo en evig fest!

Jeg har i meget lang tid ment, at de danske herrer spillede flottere under Torben Winther. Til gengæld vinder de flere tætte kampe nu. Kampen i går var en opvisning i vindende dansk adfærd. Spillet er ikke altid flydende, og det danske forsvar har slet ikke ramt samme niveau som i Norge for et år siden. Alligevel står Danmark nu i semifinalen, og når det for alvor spidser til, så vinder det her hold altså.

Det er egentlig blevet den omvendte verden i forhold til den lange ørkenvandring de danske herrer tidligere var ude på. De spiller ikke altid flot. Men de vinder. Fordi de vil vinde, og fordi de er vindere. Allermest personificeret i Kasper Hvidt, der nærmest udstråler viljen til sejr.

I går skulle der dog en hel del marginaler og held til. Og vi var altså heldige med den afgørende situation ved 25-25, hvor Lindbergs skud bliver ramt af Johannes Bitter.

I sidste ende må man igen rose Ulrik Wilbek for at holde hovedet koldt, for at holde sig til strategien og spillestilen – og ikke mindst for at have gjort lovende spillere til vindere. Som Erik Veje en gang har sagt det, er det nemmere at opbygge en vinderkultur, når man vinder. Kunsten er at præstere hver gang, og Wilbek har hver gang levet op til hans oprindelige målsætning om altid at være mellem de otte bedste.

Nu er vi mellem de fire bedste og et brag af en kamp mod de forsvarende olympiske mestre venter på fredag. Franskmændene er virkelig gode. Men det er ikke umuligt at slå dem. Slet ikke. Det kræver dog, at spillet skal løftes. Mod Frankrig er viljen ikke nok. Der skal spillet løftes i begge ender.

Det vanvittige norske drama
Danmarks kamp var spændende. Men det var for intet at regne mod Norges kamp. Og virkelig synd. Måske ser man der den vinderkultur (eller mangel på samme), danskerne lige nu har til overmål:

For de mere revanchistisk indstillede dele af den danske folkesjæl er det altid en fornøjelse i sig selv at slå tyskerne. Vi andre kan se frem til en spændende dag hvor fire hold har chance for semifinale mod enten Frankrig eller Kroatien.

Sandheden er at det tyske hold er langt fra det usympatiske lavpunkt spillere som Martin Schwalb og Jochen Fratz satte i 80′erne. Men det er godt kæmpende hold der med Oliver Roggisch vil kæmpe og give alt i det, der kan blive rodet, fysisk og dramatisk uden mange mål.

Det er imidlertid et såret tysk hold, der løber på banen i dag til den afgørende kamp om en plads i semifinalen. Den store profil fra VM fra for to år siden Michael Kraus er definitivt ude efter at han vred om på anklen mod Norge. Tabet af playmakeren er stort. Men ikke uerstatteligt. For samtidig har den store Holger Glandorf taget ansvar på højre back som en anden Volker Zerbe II.

Det helt store tyske spørgsmål er snarere om HSV’s Pascal ‘Pommes’ Hens bliver klar – eller hvor klar han bliver. Hans engagement er stort så Pommes er sikkert med. Men han er skadet i låret og kunne ikke hoppe ordentligt mod Norge. Hans stil med hop på tværs af forsvaret giver mange knubs og er hårdt for kroppen. Men det er også en stil, der kan være virkelig farlig, og når man f.eks. ser ham i Hamburg kan han være en klar verdensklassespiller. Hens er et af de store spørgsmålstegn.

Den tyske træner Heinar Brand må efter kampen mod tage prisen som “Sjoveste vrede gamle mand med overskæg” nogensinde:

Men mens man nok kan grine af Brand med knyttet næve, skal man aldrig (ALDRIG) nogensinde undervurdere ham eller tyskerne. Brand er Stenzels elev, og han er sammen med kroatiske Cervar en af de mest snu trænere overhovedet.

Derfor kan man også sige, at kampen i dag kl. 17.30 mest af alt handler om at det danske hold skal præstere, som det kan. Det betyder godt forsvar med fokus på Glandorf og gode redninger fra Hvidt. Højrefløjen Schöne vil Wilbek nok lade stå. Ganske nøgternt. Ham skal Hvidt tage sig af. Hans scoringsprocent på 57 er ikke imponerende, og han har senest mod Norge lavet nogle mærkværdige fejl.

Kort og godt: Det bliver spændende og formentlig tæt. Danmark har en 60-40 fordel før kampen, og nøglen er om vores bedre bredde og flere kræfter for alvor slår igennem i anden halvleg. Forvent en tæt første halvleg, hvor Danmark forhåbentlig trækker fra efter ca. 40 minutter.

Det er meget enkelt: Danmark skal vinde i aften mod Makedonien.

Man kan også sige det på denne måde: Hvis europamestrene ikke kan slå Makedonien, bør de også være færdige ved VM.

Kampen mod Polen i går kan bestemt rubriceres som ‘en svipser’. Det var reelt starten af 1. halvleg som afgjorde sagerne, da Lars Christiansen brændte straffe og ripost, Mikkel Hansen intet ramte og Michael Knudsen brændte fra stregen. Så var stilen lagt, og da så både deres højre og venstre fløj fintede sig forbi, lå Danmark nede. At det overhovedet lykkedes at komme tilbage igen var en flot præstation af den slags, som giver en vis optimisme. Det sluttede heldigvis ikke som det startede.

Derfor kan vi tillade os at være nogenlunde optimistiske før kampen mod Makedonien. Men skal vi fastholde, at kampen mod Polen som ‘en svipser’ kræver det en sejr i aften. Kort og godt.

Det var bekymrende, at holdt i den grad faldt sammen, da det gjaldt. De er nu blevet presset to gange mod henholdsvis Serbien og Polen. Og begge gange med store udfald i 1. halvleg. Det holder ikke i en lang turnering. Heldigvis er der tid og plads til udfald. Sagen er bare den, at i aften mod Makedonien skal den være der.

Der bør dog være gode muligheder. Med Kiril Lazarov har makedonerne en storskytte. Men det er også en skytte, der har mange ‘billetter’. Han får lov at skyde meget. Indtil videre har han haft 102 skud i hele turneringen. Det er så også resulteret i hele 62 mål. Men får vi presset ham, gør det ikke noget at han scorer 10 mål. Vi skal bare sørge for at lukke ned for hans øvrige muligheder – og så få løbet nogle kontraer.

Først som sidst er vi tilbage ved det evigt tilbagevendende forsvarstema. Det er i perioder aldeles skrøbeligt, og vore to målmænd har ikke haft nogen stor turnering. Kasper Hvidt har haft svære betingelser, men der er alligevel lang vej op til EM-niveauet. Det ved han bedre end nogen anden selv.

Men man kan også sige det sådan her: Det er først i aften, at VM begynder for alvor for Danmark. Det er nu, holdet skal være der.

Han spillede næsten 60 minutter. Og han udgjorde en afgørende forskel i den danske sejr over Norge. Vel er der udfald, men at han kan præstere så godt og dække op i det meste af kampen, er imponerende og et varsel om en forhåbentlig lang periode, hvor Mikkel Hansen er den person vi og de andre nationer taler om.

Alle ved, at Mikkel Hansen har en fantastisk arm. Men hans værdi for holdet i alle spillets facetter var dagens helt store oplevelse. Vel er der fejl. Og en gang imellem går det for stærkt. Men man tager gerne det hele med. For Mikkel Hansen har det der ekstra, man meget sjældent ser.

Der var på et tidspunkt et nærbillede fra et straffekast, hvor man kan se, hvor meget han egentlig skruer bolden. Fascinerende. Det har jeg ikke rigtig set siden en kamp med Jørgen Petersen. Gør han det på alle skud?

Men bortset fra Mikkel Hansen viste kampen mod Norge, at der stille og roligt begynder at vise sig et vinderhold. Forsvaret er stadig ikke helt optimalt. Men det her er et hold, der vil vinde, og der er så mange spillere, der vil bidrage til sejren. Wilbeks mentale arbejde viser sig igen, og er som altid personificeret i Kasper Hvidts enkle men utrydsfulde ageren i målet. Det her hold vil noget i VM.

Skal man være unødvendigt kritisk, kan man sige at det danske hold måske ikke rigtig er blevet udfordret endnu. Men der lægges hele tiden på, og én ting er sikkert: Blandt favoritterne er Danmark det hold, der formentlig har brugt færrest kræfter – og som samtidig har den klart bredeste trup. Det er der bestemt perspektiver i.

Programmet ser nu ud som følger:

Lørdag klokken 20.15 Polen-Danmark
Søndag klokken 20.15 Makedonien-Danmark
Tirsdag klokken 17.30 Tyskland-Danmark

Vi følger med løbende her på stedet.

For tredje januar-slutrunde i træk mødes Danmark og Norge i aften i den indledende runde. I 2007 vandt Danmark en smal sejr i Kiel, som sendte Norge helt ud og i Presidents Cup. Sidste år i Drammen var det Norge, som trak det længste strå i åbningskampen, og som det eneste hold overhovedet formåede at slå de senere danske europamestre.

Alt peger derfor i retning af endnu en meget tæt kamp i aften. Der er jo stort set tale om en ny-klassiker, når de to hold mødes. Noget er dog anderledes denne gang, og Danmark går ind til kampen med flere fordele. Danmark og Wilbek er oppe imod et delvist forynget norsk hold, og i modsætning til kampen i Drammen sidste år har begge hold spillet fire hårde kampe inden mødet. Det kommer klart danskerne til gode. Wilbek har en langt bredere trup og har kunnet tage den nogenlunde med ro undervejs. Norge kommer lige fra et hårdt drama mod serberne.

Men Norge har bestemt kvaliteter. Kjelling kommer med trykket i angrebet, og han har et formidabelt skud. Men han kan også bruge uforholdsmæssigt mange skud, og han kan blive Danmarks bedste ven. I sidste ende står den egentlige kamp og det største moment i kampen mellem de to kommende klubkammerater i FCK; Steinar Ege og Kasper Hvidt. Ege er efter min mening suverænt Norges bedste spiller.

Hans indsats bliver afgørende at følge. Og her kan Mikkel Hansen blive spilleren, der kan gøre en forskel. Hans 15 mål mod Ege i sidste års DM-finale kan give Hansen og Danmark en psykologisk fordel. Ege må meget nødigt komme godt i gang. Så kan han være aldeles ubehagelig.

Underlige konflikter i medierne

I øvrigt har de seneste dage været præget af nogle underlige medieskabte konflikter. Først var der Bent Nyegaards forslag om at udskifte Landin. Og så kom Ulrik Wilbeks mærkværdige ønske om anerkendelse. Det virker næsten som en reaktion på, at det indtil videre er gået stille og nogenlunde roligt. Det er store ego’er, vi taler om her. Men hvorfor det skulle være nødvendigt, virker meget underligt.

Det er altid et godt tegn for slutrunden, når Lars Christiansen starter med at score på det første straffe og Kasper Hvidt starter med tre redninger. Så er vi i gang. Man sidder jo altid med hjertet oppe i halsen og tænker på andre dage og andre slutrunder, når han går til pletten første gang. Men de tider er forbi og Danmark er i fuld sving.

Nøglekamp i aften mod Serbien

I aften venter så Serbien i det, der må betegnes som en nøglekamp. Serberne virker stærke og har en meget bred trup med store kvaliteter på alle pladser. Åbenbart med så stor bredde, at de ikke så grund til at indlemme BSV’s ellers suverænt stærke stregspiller Milutin Dragicevic i den endelige trup. Det valg er de glade for i den danske lejr.

“Serbien kan blive en af overraskelserne ved dette VM”, sagde Wilbek ved pressemødet inden slutrunden. Det er muligvis rigtigt. Men at dømme efter deres kamp mod Egypten er det ikke et serbisk hold, der pludselig kommer med en masse nye ting. Det er aldeles velkendt. Tungt og effetivt og med stor vilje og aggressivitet. Der er sagt meget om, at serberne spiller hårdt og brutalt. Det er som regel overdrevet. Men danskerne skal ikke ind og slås med dem. De skal spille forbi dem i højt tempo. Lykkes det for det danske hold i aften, og lykkes det at etablere godt forsvar og flydende angrebsspil, er vi allerede godt med i turneringen. På den måde er det en nøglekamp mod Serbien i aften. Lykkes det ikke er der masser af muligheder tilbage. F.eks. en tiltrængt revanche mod Norge.

VM på alle kanaler

Med nøglekampen i aften kan vi roligt konstatere, at VM for alvor og på alle måder er i gang. Dansk TV2 og TV2 Sport sender fra den danske pulje, mens norsk TV2 og svensk TV4 følger deres hold. Så der er rig mulighed for at komme i lidt bedre humør her i det kolde og mørke januar.

Det blev ikke det danske holds OL. Slet ikke. Og det var ikke overraskende, at Kroatien i går kunne spille Danmark ud af turneringen. Men det var efter min mening unødvendigt. Kroaterne er slet ikke det hold, der f.eks. spillede os ud af banen ved VM i 2003. Den berømmelige bagkæde virker rusten, og selvom Balic stadig lægger et imponerende tryk på ethvert forsvar, er han denne gang slet ikke så farlig.

Men så tog andre spillere over, og den kroatiske sejr blev grundlagt med fremragende spil af målmand Mirko Alilovic med 14 redninger og den ellers noget upåagtede venstre fløj Goran Sprem, der scorede 7 mål på 9 forsøg. Særligt hans to sidste mål viste sig afgørende. De lod ham delvist køre, hvilket under normale omstændigheder kunne være en god idé. Men i slutfasen scorede han.

Kasper Hvidt havde med sine 10 redninger i det danske mål ingen fantastisk dag. Men det var bestemt ikke hos Hvidt at nederlaget blev grundlagt. Det var i angrebet. Starten på kampen var forfærdelig og Wilbeks alternative startopstilling var en satsning, der ikke virkede. I stedet måtte han tilbage efter 2-7 til en opstilling med Lasse Boesen, og det førte bedre spil med sig – men også modtræk fra den krotiske bænk, der bestemt var forberedte på det danske hold.

Danmark var ligesom bagefter i kampen mod Kroatien, og det blev dermed næsten et billede på hele indsatsen i OL-turneringen. Det danske hold kom aldrig rigtig ind i turneringen, men selvom spillet ikke altid er prangende, så fejler indstillingen, fighten og troen på sig selv ingenting. De har i den grad vindermentaliteten, men de har ikke altid spillet til det. Noget af et paradoks for et dansk herrehold. Det har ikke altid været sådan!

I forhold til forventningerne og analysen før OL kan vi konstatere, at et OL ikke var en turnering, som var skræddersyet til danskerne. Den lange forberedelse på et uvant tidspunkt og de indlagte hviledage var som forventet ikke til dansk fordel. Ligeledes var det klart, at Danmark nu er et hold, man lægger strategi imod, og et hold man kan analysere. Det var tydeligt, at kroaterne havde gjort deres hjemmearbejde i går og hele tiden prøvede at fastholde momentum i kampen. Flot gjort.

OL-turneringen for herrer har været en glimrende illustration af, at der er knivskarpt konkurrence i verdenstoppen. De danske europamestre og de tyske verdensmestre er ikke mellem de sidste fire, og den moralske finale er helt klart semifinalen i morgen mellem Kroatien og Frankrig. De er lige nu de to bedste hold i verden. Men med så tæt en turnering behøver det ikke gå sådan. Karabatic virker ikke uovervindelig længere, og kroaterne har bestemt en chance for igen at løbe med det olympiske guld.

For Ulrik Wilbek var turneringen historisk. Det var første gang nogensinde, at han ikke har fået metal hjem fra en slutrunde. Landstræneren har dog levet op til sin målsætning ved sin tiltræden om altid at være mellem de otte sidste. Det er den stabilitet, vi har sukket efter. At den så ikke går hver gang, er en anden sag. Forberedelserne har formentlig ikke været optimale. Fysikken var i top, men spillet sad ikke rigtigt, og da Michael Knudsen måtte springe på operationsbordet, blev holdet bragt afgørende ud af kurs.

Til gengæld så vi Michael Hansen vise sit store talent, og holdet viste enorm moral ved at spille sig op igennem turneringen. At det så ikke bliver til guld hver eneste gang, må vi vænne os til. Dertil er konkurrencen for hård. Vi er med hvor det gælder, og havde vi kendt vores besøgelsestid i går, hvade vi også været mellem de sidste fire.

Holdet og landstræner Ulrik Wilbek bør nu bruge en del tid på at evaluere egen indsats. Et OL er specielt, og det store pres og den uvante optakt har tydeligvis ikke gavnet holdet. Wilbek virkede også en smule mere presset end vanligt med udfald mod islændinge, dommere og med en måske lidt for satset startopstilling i går. Det skal også evalueres koldt og køligt. Ikke alt hvad Wilbek rører ved bliver til guld. Det ved han godt. Men det er ikke altid at omgivelserne erkender det.

Nu er der tid til at tænke sig om og tænke nyt frem mod VM i januar. Det kan blive sidste nat med kliken for nogle af spillerne.

Onsdag middag venter Kroatien i kvartfinalen, og bliver den vundet, står Frankrig for tur. Skal man vinde olympisk guld, skal man slå alle. Men det er virkelig hård kost at skulle møde de andre medfavoritter Tyskland, Kroatien og Frankrig én for én på vej mod en eventuel finale.

Kroaterne er traditionelt et fremragende olympisk hold. Men allerede i den første kamp mod Spanien blev Ivano Balic fiberskadet, og siden har kroaterne vundet de kampe, de skulle, men også vist svaghedstegn uden den store stjerne.

Mirza Dzomba er med igen på højre fløj, og er indtil videre kroatisk topscorer. Det skyldes ikke mindst 13 mål på 16 straffekast. I Balic’s fravær har unge Domagoj Duvnjak også markeret sig med 18 mål, ligesom Blaženko Lackovic meldes i god form. Det er dog ikke ham, vi for alvor skal pase på. I de senere år har han spillet med mange ‘billetter’ og en stor spildprocent. Det er som vanligt manden i midten, der skal holdes øje med.

Balic var med mod Kina i går, og vil helt sikkert komme på banen. Men om han er oppe på sit max. er straks mere tvivlsomt. Han er selvsagt en absolut nøgle til den kamp, som han har været det så mange gange før, denne egentlig ret sympatiske kroat. Nogle gange har vi haft styr på ham. Andre gange har han direkte pisset på os og midterforsvaret. Er han i spillehumør, er der næsten ikke så meget at gøre ved ham. Men så må vi sikre, at vi har fat i Blaženko Lackovic og Petar Metlicic i stedet.

Og så kommer vi frem til noget, som helt sikkert til afgøre kampen. Hvis Kasper Hvidt holder fast i sit niveau fra kampen Tyskland, er vi allerede rigtig langt. Hvidt har med 75 redninger flest af alle i hele turneringen. Hans redningsprocent på 38% er den samme som hos kroaternes Venio Losert. Men Hvidt er nu en bedre målmand, og hvis han viser det igen i morgen, er der virkelig noget at spille ud fra.

Ved EM i Norge slog vi Kroatien ganske direkte to gange uden store dikkedarer. Så nemt går det formentlig ikke onsdag. Kroaterne virker stærkere og har god gavn af de indlagte hviledage. Det er således en helt åben kamp, vi kan se frem til onsdag kl. 12 på DR1. Og i det videre program kunne det ligne en kommende finale mod f.eks. Polen:

Kvartfinalerne onsdag den 20.08.
- 06:00 FRA – RUS (QF 1)
- 08:15 ISL – POL (QF 2)
- 12:00 CRO – DEN (QF 3)
- 14:15 KOR – ESP (QF 4)

Semifinalerne fredag 22.08.
- 12.00 FRA/RUS – CRO/DEN
- 14.15 ISL/POL – KOR/ESP

Og nej, vi skylder ikke Kroatien en større tjeneste, selvom det selvfølgelig vil være nuttet. Giv i stedet din taknemmelighed til kende på Facebook.