To nyligt offentliggjorde lydoptagelser kaster spændende lys over John F. Kennedys sidste dage i Det Hvide Hus – og på det kaos der herskede i Air Force One på vej ud af Texas. Optagelserne viser en præsident i store overvejelser over Vietnam og sit genvalg i 1964. Og med 40 minutter fra Air Force One på vej ud af Dallas får vi et rystende førstehåndsindtryk af en administration, der desperat skal finde sine ben med en dræbt præsident ombord på vej tilbage til Washington.

Først offentliggjorde The John F. Kennedy Presidential Library & Museum 45 timers lydoptagelser om Kennedys sidste uge i Det Hvide Hus. Og derefter offentliggjorde The National Archives en hengemt optagelse fra Air Force One, mens flyet er på vej væk fra Texas. Begge optagelser bringer spændende nye vinkler på Kennedys præsidentperiode og død.

Vi har generelt god viden fra mange forskellige vinkler om det umiddelbare efterspil efter mordet på John F. Kennedy i Dallas den 22. november 1963, og det umiddelbare kaos, der opstod, da flere forskellige myndigheder fra det lokale politi over FBI til Secret Service forsøgte at udøve sin myndighed. Ligeledes havde man den specielle situation, at vicepræsident Johnson var med i Dallas, og derfor med det samme skulle væk fra Dallas og i beskyttelse. Samtidig ville Jackie Kennedy ikke forlade Dallas uden sin afdøde mand. Resultatet blev en kaotisk afgang fra Dallas med den afdøde præsident ombord i flyet og den berømte edsaflæggelse i flyet.

Forvirringen blev ikke mindre af, at en stor del af den øvrige regering befandt sig i et fly på vej til Asien, samtidig med at man måtte orientere sig lynhurtigt og vurdere om mordet på Kennedy kunne være en optakt til et sovjetisk angreb.

Den nye lydoptagelse illustrerer dette kaos og forsøg på at orientere sig. Og for folk med hang til konspirationsteorier er det nok særlig interessant at konstatere, at general Curtis LeMay, som Kennedy var i direkte konfrontation med under Cuba-krisen, ikke er til at få fat på. Ligeledes vil det nok også vække opsigt, at filen her ikke var en del af de oprindelige optagelser, der blev offentliggjort i 1971. Se mere fra NBC herunder og hent optagelsen på The National Archives:

Visit msnbc.com for breaking news, world news, and news about the economy

Men måske er de mest spændende lydoptagelser de som præsidentens bibliotek, nu har offentliggjort. Kennedy var den første præsident, der installerede optageudstyr i det ovale kontor. Og det er nogle af de optagelser, der nu kan høres. Der er tale om hele 45 timer, og kort efter offentliggørelsen samler interessen sig primært om de konsultationer og overvejelser, Kennedy gennemførte omkring Vietnam. Som beskrevet i bogen Mordet på JFK er spørgsmålet om Kennedys indstilling til Vietnam et afgørende spor for de kritikere af Warren-rapporten, der ser Kennedys mulige ønske om en tilbagetrækning fra Vietnam som et afgørende motiv til at slå ham ihjel i Dallas. Tænk bare på en vis “JFK” film!

Visit msnbc.com for breaking news, world news, and news about the economy

Hør hele optagelsen her. Og se også Kennedys nylige biograf Chris Matthews give sin udlægning af drøftelserne om Vietnam:

Visit msnbc.com for breaking news, world news, and news about the economy

Torsdag den 18. januar 2012 medvirkede jeg i Radio24syv programmet Iben & Mødregruppen.

Hele dagens udsendelse handlede om familien, og jeg prøvede at fortælle lidt om familien som dynasti i form af Kennedy-familien med patriarken Joe Kennedy for enden af det store middagsbord.

Jeg fik undervejs lyst til at også at nævne Ted Kennedy, der med tre døde storebrødre i sidste ende blev den nye patriark, der som senator ændrede USA og som familiemenneske gik til skoleafslutninger for de mange fædreløse børn i familien.

Men Joe Kennedy er jo næsten sindbilledet på patriarken, der bruger forretningslivet, politik og sin familie til at smadre sig frem i det amerikanske samfund. Måske skal man til at stille nogle større krav til sine børn?

Du kan høre udsendelsen her.
Kennedy-indslaget er omkring 27:25 i time to.

Læs mere om bogen Mordet på JFK her.

Tirsdag er det 48 år siden USA’s præsident John F. Kennedy blev skudt og dræbt ved et attentat i den texanske by Dallas.

Årsdagen markeres efter vanlig vis flere steder i USA, og med en række nye udgivelser – f.eks. Chris Matthews’ “Jack Kennedy: Elusive Hero.”

Tirsdag og lørdag aften sender DR2′s Dokumania “JFK: 3 Shots that Changed America”. Den kan anbefales. Jeg har smugkigget lidt, og den tegner spændende:

Man kan ofte støde ind i de mærkeligste dokumentarer om mordet på Discovery og obskure franske kanaler. Men denne virker spændende. Den er fra History Channel i 2009 og hermed anbefalet på årsdagen.

Se en række andre artikler og links her.

Visit msnbc.com for breaking news, world news, and news about the economy

Og i går var han så hos den gode Colbert:

Nu kommer bogen “Jacqueline Kennedy: Historic Conversations on Life with John F. Kennedy” baseret på Jacqueline Kennedys samtaler med den kendte amerikanske historiker Arthur Schlesinger junior, som har ligget gemt væk i Kennedy-biblioteket i Boston.

Jacqueline Kennedy ønskede at de skulle hemmeligholdes i 50 år efter hendes død, men Caroline Kennedy har nu givet grønt lys for deres udgivelse i form af bogen “Jacqueline Kennedy: Historic Conversations on Life with John F. Kennedy” med tilhørende dokumentar etc. på ABC:

Se meget mere hos ABC News her.

Bogen lader til at give flere åbenhjertige og interessante vinkler på livet med John Fitzgerald Kennedy før og under tiden i Det Hvide Hus. Der var allerede for et stykke tid siden historien om, at hun kort efter mordet i Dallas troede, at Johnson stod bag mordet på hendes mand. Og at dømme efter foromtalen får vi med samtalerne et lidt uvant og meget direkte blik ind i hverdagen og i livet stort som småt med JFK.

Af alle de mange udgivelser om Kennedy-familien virker denne faktisk som en af de mere interessante. I stedet for de mange sladderhistorier får vi det her fra en førstehåndskilde. Bliver spændende at læse.

Den ellers lidt tilbagetrukne Caroline Kennedy var i sidste uge hos Jon Stewart for at fortælle om bogen og sin mor:

Det er noget af en historie Daily Mail nu kan bringe til torvs. På hidtil hemmeligholdte lydoptagelser optaget kort efter mordet i Dallas, fortæller Jacqueline Kennedy hvordan hun tror at Lyndon Johnson i en sammensværgelse med texanske forretningsmænd stod bag mordet i Dallas. Ifølge præsidentfruen var Oswald blot en lille brik i dét spil.

Lydoptagelsen er et interview med den kendte amerikanske historiker Arthur Schlesinger junior, og har ligget gemt væk i Kennedy-biblioteket i Boston. Jacqueline kennedy ønskede at de skulle hemmeligholdes i 50 år efter hendes død, men Caroline Kennedy skulle nu have givet grønt lys for deres offentliggørelse. Det sker i en særlig udsendelse, som ABC angiveligt skulle være klar med i september.

Det er ikke nyt at implicere Johnson og texanske oliefolk omkring mordet. Nogen vil måske ligefrem huske Oliver Stones “Nixon”, hvor der foregår lyssky sager hos Larry Hagman! Men at Jacqueline Kennedy kort efter mordet skulle have lettet sit hjerte om mordet, sidespring osv. er nyt. Det vil utvivlsomt bidrage til et mere nuanceret billede af præsidentfruen, som kun kan blive interessant.

Det har aldrig været helt enkelt at blive klog på Kennedy-familiens reaktion på drabet. Den officielle historie er selvfølgelig, at familien altid har støttet op om Warren-rapportens konklusioner. Men ifølge en række bøger var særlig Robert Kennedy langt fra tryg ved det arbejde, Hoovers FBI udførte. Ligesom han selvsagt var bitter over, at FBI ikke kunne beskytte hans bror mod en angivelig attentatmand, der havde boet i Sovjetunionen og var kendt af FBI.

Hvis den nye optagelse kan kaste nyt lys over familiens reaktion kort tid efter mordet, vil den give os en interessant ny vinkel på sagen. Vi får se i september.

Dagen i dag vil utvivlsomt blive højtideliggjort i USA. Der er bl.a. planlagt en ceremoni ved Kennedys fødested i Brookline. Og som vanligt markeres årsdagen gerne med nye udgivelser og vinkler. Denne gang er det Secret Service folkene omkring Kennedy, der giver deres version af dagen og af at passe på Kennedy i bogen “The Kennedy Detail. Det mest interessante ved bogen synes at være interviewet med agent Clint Hill, som var lige bag ved limousinen, og som er den person, der løber op til bilen og får skubbet Jackie ned fra bagsmækken. Han optræder selvsagt også i Warren-rapporten, men har ellers ikke sagt meget om den dag i Dallas.

Dokumentar fra Temalørdag om Mordet på JFK den 22. november 2003

I anledning af dagen bringer vi her uddrag fra den Temalørdag DR2 sendte i anledning af 40-året for mordet. Programmet er tilrettelagt af journalist Ole Retsbo og er fortsat en af de bedste fremstillinger af sagen indenfor en time, jeg har set:

- Læs mere om bogen “Mordet på JFK” her

Fredag den 22. november 1963 blev USA’s 35. præsident John Fitzgerald Kennedy myrdet ved et attentat på Dealey Plaza i Dallas. Da var kl. 12.30. Mindre end halvanden time senere blev Lee Harvey Oswald anholdt og sigtet for attentatet og mordet på politibetjent J.D. Tippit.

Den formodede attentatmand nåede aldrig at blive stillet for en dommer. To døgn senere blev han myrdet af natklubejer Jack Ruby. Siden er fulgt to officielle undersøgelser og et utal af bøger og teorier, der alle har forsøgt at løse gåden om, hvem der myrdede JFK i Dallas. 47 år efter mordet lever historien og gåden videre.

Med udgangspunkt i bogen “Mordet på JFK – 40 år efter” fortæller Thomas Ladegaard i et engagerende foredrag om begivenhederne i Dallas, om de mange beviser og teorier, og hvad der er fulgt i de 47 år efter mordet. Havde Warrenkommissionen ret i, at Lee Harvey Oswald var den enlige attentatmand? Eller stod der i virkeligheden en sammensværgelse bag en af alle tiders største mordgåder?

Hvis du gerne selv vil opleve foredraget, kan du bestille pr. mail direkte til Thomas Ladegaard.

Læs meget mere om Thomas Ladegaard her.

Selvom republikanerne havde lovet en kamp helt ud i det absurde for at trække vedtagelsen i langdrag, kom loven overraskende hurtigt igennem. I stedet besluttede Senatet at hærdre en tidligere kollega, der livet igennem drømte om sunhedssikring for alle amerikanere. Helt som Ted Kennedy drømte det, blev det ikke. Men hans tidligere kolleger fandt værdigheden frem og holdt et minuts stilhed for at hærdre den gamle senats-løve:

Visit msnbc.com for breaking news, world news, and news about the economy

Obama blev valgt på en platform om “change”. I nat leverede han forandring af det amerikanske sygehusvæsen. Selvom republikanerne vil se dette som en nazistisk-kommunistisk konspiration, er der tale om en ganske moderat ændring af det amerikanske sundhedsvæsen. Men en forandring der er helt i afdøde senator Ted Kennedys ånd.

Selvom Kennedy ofte holdt den liberale fane lige lovlig højt (og hele livet igennem drømte om netop en sundhedsreform), så var den afdøde senator også en pragmatisk figur i Senatet, som kunne og ville skabe resultater. Denne gang var der dog ikke mange bevægelser på tværs af de to partier. Alle republikanere stemte imod lovforslaget sammen med 34 utilfredse demokrater. Resultatet blev en demokratisk sejr på 219-212. En sejr som Kennedy uden tvivl vil se på med et stille smil fra sin himmel. Obama nævnte ham også i går, og det er i sandhed faklen og drømmen, som Kennedy beskrev i “True Compass”, og som blev givet videre i 2008, der nu virkeliggøres.

På trods af polemikken er bundlinien nemlig enkel: Med nattens vedtagelse af sundhedsreformen får op imod 30 mio amerikanere adgang til sygeforsikring. Obama har været ude i et enormt politisk stormvejr, og for få måneder siden blev hans lov anset for stendød. Men nu er loven altså gennemført, og Obama har gjort, hvad mange præsidenter før ham aldrig lykkedes med. De resultater tæller.

Politisk vil Obama formentlig få en over snuden i midtvejsvalgene til efteråret. Men der er tidspunter, hvor en sag simpelthen er større end gustne politiske overlæg. En gang imellem handler det bare om at gøre det rigtige. Der kan analyseres meget på det sidste års krig om sundheden i USA og på Obamas mulige vaklen undervejs. Tilbage står at han har leveret “change” for millioner af amerikanere. Det vil han i sidste ende blive bedømt på.

Visit msnbc.com for breaking news, world news, and news about the economy

Hvis du gerne selv vil opleve foredraget, kan du bestille pr. mail direkte til Thomas Ladegaard.

Ted Kennedys død i august markerede afslutningen af en æra i amerikansk politik. Med hans død sagde vi farvel til en epoke og en familie, der bragte verden håb, tragedier og masser at tale om. På alle fotografier fra den berømte familie står han yderst som den nuttede lillebroder, og han blev i høj grad påvirket og støttet undervejs af hans tre storebrødre, der med tiden alle blev revet væk fra ham. Ved et mirakel var det Ted Kennedy, der som den eneste levede længe nok til at få grå hår, og som i den sidste del af livet blev reddet af en kvinde. En på alle måder smuk historie.

Historien om Kennedy’erne er blevet fortalt utallige gange. Men Ted Kennedy er den første, der for alvor fortæller historien indefra og på afstand. Det giver et noget anderledes og mere interessant perspektiv. Når det angår Kennedy’erne, spiller helt ubekræftede rygter og sladder ofte rollen som historiske fakta. Havde brødrene ikke en affære med Monroe? Tjente Joe Kennedy ikke penge på ulovlig sprut i forbudstiden og havde en affære med Gloria Swanson? Der bliver produceret så meget halløj uden noget hold i virkeligheden, og tv-stationerne slikker dårligt producerede franske ‘dokumentarer’ i sig.

På den baggrund er det befriende at høre historien fra Ted Kennedy selv. Han var med, og han bringer os indenfor i huset i Hyannis Port, hvor vi tror vi har været så mange gange før. Hans portræt af brødrende John og Bobby er både ærligt og meget kærligt. De to står helt naturligt meget centralt i bogen. Det var de brødre, som blev Ted’s helte, og som han gjorde alt for at ‘catche up’ på. Det er intet mindre end hjerteskærende at følge Ted Kennedy og USA op igennem 60′erne, hvor håb bliver til vold og disillusion. Der er kun fire år fra vedtagelsen af borgerretslovene i 1964 til drabene på Martin Luther King og Robert Kennedy i 1968.

“True Compass” giver også et fint og kærligt blik på patriarken Joe Kennedy, som kæmpede sig ud de irske indvandrerkvarterer i Boston, men som aldrig blev en del af det etablerede New England borgerskab. Han og konen Rose opdragede de ni børn til at gøre en forskel. Der var lektier for til middagene, og Ted fik som 14-årig en lektion for livet af faderen:

“You can have a serious life or a nonserious life, Teddy. I’ll still love you whichever choice you make. But if you decide to have a nonserious life, I won’t have much time for you. You make up your mind. There are too many children here who are doing things that are interesting for me to do much with you”.

De læsere der måtte lede efter sladder, bliver skuffede. Men Kennedy kommer dog omkring alle de sager og skandaler, der også prægede hans liv; fra snyd ved spansk eksamen på Harvard over ulykken ved Chappaquiddick og Mary Jo Kopechnes død til drukskandalen i Palm Beach.

Ted var aldrig en helgen, og han var i flere perioder ude i tovene. Ikke mindst efter Robert Kennedys død i 1968:

“In the months and years after Bobby’s death, I tried to stay ahead of the darkness. I drove my car at high speeds; I drove myself in the Senate; I drove my staff; I sometimes drove my capacity for liquor to the limit. . . . I generally managed to keep my public duties and my private anguish separated. Whatever excesses I invented to anesthetize myself, I could almost always put them aside in my role as senator. Almost, but not always.”

Frygten fra et attentat på ham fulgte ham hele livet, ligesom de Secret Service agenter, han fik tildelt. Og frygten var begrundet. Da han i 1980 stillede op mod Carter, havde han vanskeligt ved at deltage ordentligt i primærvalgene pga. det store sikkerhedsopbud, og der er flere historier om tilfælde hvor Ted instinktivt kastede sig til jorden ved høje udstødningslyde.

Ted Kennedy fortæller også om tiden efter mordet i Dallas. Han accepterede altid Warrenrapportens konklusioner, men nævner kort at Robert var meget kritisk overfor FBI, som efter hans mening burde have været på forkant med en afhopper fra Sovjet.

Ted Kennedy har siddet i senatet siden 1962 og han og hans familie har i den grad formet amerikansk politik i efterkrigstiden. At være med på den rejse sammen med Ted Kennedy er både underholdende og lærerigt. Hans portrætter af de skiftende præsidenter er kostelige. Men det er kun Jimmy Carter, han for alvor giver kniven. Stemningen i det demokratiske parti op til valet i 1980 var giftig, og Ted Kennedy har ikke meget godt at sige om den nidkære Carter. Bogen har ikke den store analytiske kraft. Den er mere skrevet med fokus på de gode historier. Analyserne må man finde andetsteds. Til gengæld får man mange gode historier fra en, der var med.

En rød tråd i bogen er Kennedys kamp for en sundhedsreform – en mildest talt aktuel sag. Kennedy har selvfølgelig vidst, at hans bog ville komme ud midt i den debat, og at han ville kunne gøre et sidste afgørende bidrag til en sag, han tog op allerede i 60′erne. Historien om hans søns kamp mod kræften er rørende. Hans søn fik amputeret sit ene ben selv samme dag, som Robert Kennedys ældste datter blev gift. Kennedy nåede at følge hende op ad kirkegulvet lige efter operationen.

Ted Kennedys liv er en meget livsbekræftende historie. Tragedierne står i kø i løbet af hans liv. Men familiens uovertrufne viljefasthed er i sandhed inspirerende. Ted Kennedys liv viser os, at det betaler sig at kæmpe og gøre sig umage. Han kom fra meget priviligerede kår, men han viede sit liv til at gøre en konkret forskel i lovgivningsarbejdet i Washington. Hans memoirer i “True Compass” fortæller den historie på en både rørende og inspirende måde.

Logikken er ikke til at tage fejl af i sin vanvittige klarhed: Var Jack Ruby ikke jøde?

Gaddafi lancerede i sin tale en anti-semtisk konspirationsteori af de helt store. Jack Ruby (“en israeler”) gjorde Lee harvey Oswald tavs for at dække over, at Israel myrdede Kennedy, fordi han ville undersøge Israels atomprogram.

“Hvorfor slog Israel Jack Kennedys morder ihjel? Hele verden bør vide, at Kennedy ønskede at undersøge den israelske atom dæmon”, sagde Gaddafi. Libyens leder opfordrede også fra talerstolen til at genåbne sagen om attentatet mod Martin Luther King, som Gaddafi betegnede som en sort oprører: “Hans drab var en sammensværgelse, og vi bør få at vide hvorfor han blev dræbt, og hvem der dræbte ham”, sagde Libyens leder fra FN’s talerstol. Gaddafi var tydeligvis ikke klar over, at sagen har været genåbnet ved flere lejligheder.

Denne del af Gaddafis tale har ikke vakt så meget opmærksomhed på vore breddegrader, og sandt at sige må man også ryste hovedet i forundring. Måske skyldes det, at vi jo helt og holdent er overladt til oversætteren, som det fremgår af klippet ovenfor. Og denne oversætter måtte efter 75 minutter bukke under for den store leders ord. Så måske talte den store leder blot om landbrugspolitik i 90 minutter?

Sent lørdag blev senator Ted Kennedy sted til hvile på Arlington kirkegården i Washington. Dermed kommer han til at ligge ved siden af hans to storebrødre, John og Robert. At de alle tre nu er samlet på den berømte heltkirkegård ved Washington var blot et af flere mytiske højdepunkter på en minderig dag. Det var nemlig mere end blot Ted Kennedy, der blev begravet lørdag. På en underlig måde var det alle tre, vi sagde farvel til lørdag. En epoke er endegyldigt slut.

“My brother need not be idealized, or enlarged in death beyond what he was in life; to be remembered simply as a good and decent man, who saw wrong and tried to right it, saw suffering and tried to heal it, saw war and tried to stop it. Those of us who loved him and who take him to his rest today, pray that what he was to us and what he wished for others will some day come to pass for all the world. As he said many times, in many parts of this nation, to those he touched and who sought to touch him:
“Some men see things as they are and say why.
I dream things that never were and say why not.”
- Ted Kennedy til sin bror Robert Kennedys begravelse 8. juni 1968 i St. Patrick’s Cathedral, New York

Lørdag aften deltog jeg i TV2 News’ dækning af begravelsen og talte bl.a. om, at den berømte fakkel nu er givet videre til Obama. Da jeg kørte hjem, slog det mig, at det egentligt beundringsværdige ved Ted Kennedys liv var, at han levede et helt liv med store op- og nedture, og at han undervejs tog ansvar for både sit land og sine nærmeste. Han var et menneske, som trods tragedier af græske dimensioner valgte at gøre en positiv forskel her i verden. Det er mere, end man kan sige om mange af os andre. Når man lever et helt liv som Teddy, bliver man ikke til luftige fantasier om, hvad der kunne være. Man måles på det, man gjorde. Læren fra hans liv er, at vi kan vælge at lægge os ned i selvmedlidenhed, eller vi kan vælge at gøre en indsats, der hvor vi er. Ted Kennedy voksede med opgaven og blev til sidst den store løve i sentatet. Han fandt også kærligheden og lykke i sine sidste år. Man skal kende ham på de kampe, han tog, og den lykke han til sidst fandt som senator og familiemand.

Lørdagens begravelse blev et meget værdigt og mindeværdigt farvel til den sidste af en søskendeflok, der viste os kraften i håbet om, at det nytter noget at arbejde for at gøre verden til et lidt bedre og mere retfærdigt sted. I 1956 skrev John F. Kennedy bogen “Mænd af mod” om otte amerikanske senatorer, der havde modet til at stå ved deres idealer – selv under hård beskydning og med viljen til at betale prisen for deres idealer. Historien om de tre Kennedy-brødre bliver også til historien om, at politik kan være andet end kynisk realpolitik. Og netop dét synes mere relevant end nogensinde.

Blandt talerne i Boston var meget naturligt præsident Barack Obama. På konventet sidste år i Denver overleverede Ted Kennedy faklen til Obama, og det var derfor meget naturligt at netop Obama holdt talen i Boston.

“Today we say goodbye to the youngest child of Rose and Joseph Kennedy. The world will long remember their son Edward as the heir to a weighty legacy; a champion for those who had none; the soul of the Democratic Party; and the lion of the U.S. Senate – a man whose name graces nearly one thousand laws, and who penned more than three hundred himself.”
- Præsident Barack Obama 29. august 2009 i Our Lady of Perpetual Help Basilica i Boston.

Visit msnbc.com for Breaking News, World News, and News about the Economy

Læs hele præsidentens tale her.

Lørdag var et farvel til en generation og en epoke. Der kommer nok aldrig igen en familie som dem. Håbet må være, at vi kan tage det bedste fra dem som idealet om, hvad politik burde være.

Mange vil kende historien om de tre brødre, men den er godt fortalt her inden for en time. Chris Matthews har særlig et fint blik for Kennedy’ernes kampagner og historien om kampagnen i 1960 er rigtig godt fortalt. Ligeledes har han en fint blik for Robert Kennedys berømte kampagne i 1968. Og det kontrafaktiske spørgsmål: Hvad hvis Robert ikke var blevet skudt i 1968? Slut med Vietnam, og ingen Nixon og Watergate? Verden havde nok set anderledes ud i dag, hvis det ikke var for Sirhan Sirhan. Endelig er der fine klip med Ted fra 70′erne. Det er koncentreret amerikansk samtidshistorie. Se alle afsnit her:

1. del

2. del

3. del

4. del

5. del

6. del

Watch CBS Videos Online