Det danske hold har skramlet sig noget frem mod VM. For første gang nogensinde har Morten Olsen tabt to landskampe i træk som landstræner. Det har skabt en stemming af nærliggende undergang og tre kampe og så i bad. Men at det danske hold kommer noget ramponeret ind i en slutrunde, er ingen nyhed. Ældre læsere vil f.eks. huske, at det succesrige 1984-hold tabte med hele 0-6 til Holland frem mod EM i 1984.

Derfor skal man ikke lægge alt for meget i, at Danmark har vist svingende takter i optakten. Det er dog svært at påstå, at det danske hold indeholder de samme kvaliteter som de hold, vi tidligere har sendt til VM. Det vrimler ikke med spillere fra succesfulde europæiske topklubber. Men fra Simon Kjær og Daniel Agger over Christian Poulsen til Nicklas Bendtner kan der tegnes en akse af høj kvalitet.

Dermed er det også sagt, at disse spillere skal være skadesfri og på toppen, hvis man overhovedet vil gøre sig forhåbninger om at slå sig videre fra gruppen. Vores lodtrækning er dog ikke umulig, og det ligner et held, at vi har Holland i den første kamp med eller uden Robben. Det kunne pege i retning af en heldig uafgjort. Derefter bør det være muligt at slå både Cameroun og Japan.

Det mest bekymrende er Bendtner og vores angreb. I de seneste træningskampe har det danske angreb set helt ufarligt ud. Der skabes alt for få muligheder, og det er efterhånden meget længe siden, at Danmarks forreste har scoret. Konklusionen synes derfor at være, at vi skal have Bendtner med i topform for overhovedet at have en chance for at klare os videre. Og han virker fortsat for skrøbelig til at kunne drive holdet fremad ved egen kraft. Han har selvsagt troen på det, men dette bliver hans unge fodboldlivs hidtil største udfordring.

At det lykkedes Morten Olsen at kvalificere holdet i en meget svær pulje må vel betagnes som en af de største trænerpræstationer nogensinde i dansk fodbold. Olsen har overhovedet ikke det materiale, tidligere danske trænere har haft at gøre godt med. Slet ikke. Hvor holdet i 1986 langt ud på bænken bestod af spillere, der spillede afgørende roller i Europas største klubber, har vi nu fat i spillere, er bruger mest tid på bænken i mellemklubber eller somlige er rykket ud af den danske superliga. Det er ikke pragende, og vi kan på alle måder prise os lykkelige over, at vi har en så dygtig trænerstab. Det bliver bestemt nødvendigt at hive alle taktiske finesser op af pose undervejs. Og lad os endelig spille uendeligt defensivt og ubehageligt. Vi har ingen forpligtelse til at underholde nogen.

The Guardians uforlignelige podcast havde i øvrigt en interessant observation om det engelske hold. Hvis man ser bort fra 1966 har England kun en gang slået en tidligere verdensmester. Og når det gælder et VM skal man banke flere af dem for at vinde. Ser man på hele VM-historien er der nemlig en gennemgående tendens: De store nationer har det med at vkomme langt.

Her er det sjovt at tænke på, at Danmark i kun tre VM-optædener har slået hele tre tidligere vindere (Uruguay, Tyskland og Frankrig). Hvis det lykkes at slå sig igennem den indledende gruppe (og det har vi jo altid gjort), så venter de store hold – formentlig i skikkelse af Italien. Men Italien kunne være et hold, der ligger godt til os.

Konklusion: Hvis ikke vi får nøglespillerne klar, tror jeg, at vi får problemer med gruppespillet. Men kommer spillet til at køre som i dele af kvalifikationen, kan Danmark sagtens komme til at overraske videre fra gruppespillet. Men VM er VM, og der sker aldrig ting som i 1992. Et mirakel kommer en gang imellem med mange års mellemrum. De kommer sjældent flere dage i træk.

- Mere om VM her

Relaterede poster:

1. Optakt til VM 4: Danmarks første VM-kamp
2. Optakt til VM 10: Bedste danske VM-kamp
3. Optakt til VM 5: De magiske magyarer

Det danske hold, der i 1986 tog til VM i Mexico, står for de fleste danskere som alletiders drømmehold. Mexico-holdet er dansk fodbolds platoniske ideal – til trods for at holdet var langt fra resultaterne i f.eks. 1998.

Men det er en del af myten, at dette hold var et af verdens bedste, og at de bare var uheldige og blev ramt af Jesper Olsens tilbagelægning. Danskere svælger lystigt i historier om, at Barcelona ser op til det danske 86-hold og elsker de bramfrie og charmerende spillere fra den gang. Store personligheder fra store europæiske klubber, der leverede store resultater.

Slutrunden i Mexico 1986 var første gang et dansk landshold deltog i et VM. På grund af DBU’s tåbelige engelsk inspirerede amatørindstilling var Danmark f.eks. ikke med i 50′erne, hvor man ellers havde fremragende profiler. Men helt så gode som holdet fra 80′erne var de formentlig ikke. Bygget op om Sepp Pionteks 3-5-2 system spillede Danmark et angrebsivrigt fodbold, hvor holdets mange offensive kvaliteter kom til sin ret.

De var gode, og efter holdets tre indledende matcher i Mexico fremstod de som en særdeles farlig outsider. Det hele startede med Danmarks første VM-kamp mod Skotland den 4. juni på Estadio Neza 86 i Nezahualcóyotl. Det blev ikke noget brag af en åbning. Men kampen viste, at Danmark var kommet til Mexico med et stort potentiale og en yderst skarp angriber:

Dette klip stammer i øvrigt for den mest fuldendte opsamling op til nytår. DR viste simpelthen samtlige mål fra VM og samlede fremragende op på turneringen. Siden skal vi altid høre nogen om, hvordan det føltes. Her fik vi lov til at nyde kampen.

- Mere optakt til VM her

Relaterede poster:

1. Optakt til VM 10: Bedste danske VM-kamp
2. Optakt til VM 7: Et magisk øjeblik i fodboldens historie
3. Optakt til VM 5: De magiske magyarer

Dansk politik er gået fra 90 mia. i statsunderskud og til 3 burkaer – og fra manglende reformer til et kaffemøde på på en skole. I min faste klumme på netavisen 180grader.dk bliver det i dag til en spekulation om den inderlige længsel efter den strenge (lands)fader, der har grebet nationen. Løkke skal imidlertid ikke bedømmes på ferier eller fadøl. Han skal bedømmes på den politik (eller mangel på samme), der udgår fra hans regering.

Længslen efter den handlekraftige fader i Statsministeriet

Så kom statsminister Lars Løkke Rasmussen hjem fra en ferie med sin familie på Tenerife og til et pressekorps, der i den grad lugtede blod efter en række ’sager’ om en datters mulige forstuvede ankel og nogle sure madpakker.

I gamle dage, da ham den første Rasmussen fra Venstre sad i Statsministeriet, kom far altid sur hjem fra ferie og kunne på ingen tid skabe ro i familien Danmark. Far var hård, kontant og uden nåde – specielt overfor uvorne journalister. Så de holdt som regel deres mund. Præcis sådan en far vi alle drømmer om.

Den nye far er ikke helt så hård, og han har oven i købet den lidt for moderne indstilling, at han skal være ”far hele livet”. Det går virkelig ikke. Så er man jo en svag far.

Den seneste tids polemik om Løkkes ferie og hans datters ankel følger fuldstændig den ’storyline’, som socialdemokraterne lagde fast, da sagen om Løkkes bilag dukkede op. Missionen er lykkedes. Løkke fremstår nu som en såre menneskelig men svag politiker, der ikke har styr på livets mange bilag. Løkke er effektfuldt blevet ’framet’ som svag og uden handlekraft.

Den ’storyline’ så man udspille sig for fulde gardiner dagen efter klimatopmødet, hvor medierne straks spurgte: ”Var resultatet nu blevet sådan på topmødet, hvis nu det var ham den anden Rasmussen, der havde ledet slaget?”. De savner den gamle far, der havde orden på sagerne.

Journalister og kommentatorer havde alle til hobe spået, at Løkke efter klimatopmødet ville iværksætte en regeringsrokade straks i det nye år og bruge sin nytårstale til at sætte en ny dagsorden og efterfølgende et nyt hold. Da det ikke skete, og alle kommentatorer dermed tog fejl, blev det udlagt som svaghed og ”intern splid i regeringen”. Og så kører historien om svaghed og uorden igen.

I sidste ende kan statsminister Lars Løkke Rasmussen tabe et kommende valg ikke på sin politik, men på historier om en ankel og en fadøl. Det er den barske og nedslående kendsgerning.

Løkke skal ikke bedømmes på en forstuvet ankel eller en fadøl. Han skal bedømmes på sin evne og vilje til at reformere Danmark og lede nationen igennem en økonomisk krise, der ikke er føget ind over vores grænser som ugræs, og som ikke forsvinder af sig selv.

Han står i spidsen for en regering, der vælger at prioritere 3 burkaer i stedet for et eksploderende statsunderskud op mod 90 mia. kr. Han har siden 2001 været medlem af en regering, der rutinemæssigt har afvist nødvendige reformer af det danske samfund, og i stedet sætter alle kræfter ind på et kaffemøde på en københavnsk skole. Imens verden har buldret forbi os, har vi etableret en national mindestue og hygget os med at pille i egen kulturkanon.

Dét har Løkke ansvaret for, og det skal han bedømmes på. Så må alle andre i mellemtiden parkere deres inderste forhåbninger om den handlekraftige og strenge fader et mere velanbragt sted.

Relaterede poster:

1. Læs klumme fra 180grader.dk: Uden filter – statsministerens nye veje
2. Læs klumme fra 180grader.dk: Muren i vores hoveder
3. Læs klumme fra 180grader.dk: Leve republikken

Det var sjovt at høre og læse reaktionerne oven på sejren mod Norge. Pludselig var mere end 55 minutters forfærdeligt spil helt forsvundet, og der var fokus på den danske vindermentalitet og evnen til at vinde tætte kampe. Meget klogt, for havde man gået tættere på det danske spil, kunne det nemt have udviklet sig til en meget ubehagelig affære.

Det er dog et uomtvisteligt faktum, at det her hold har en god evne til at vinde håndboldkampe og tage de rette beslutninger til sidst. Og de har nogle typer, der simpelthen bare vil vinde. Kasper Hvidt er her det bedste eksempel. Hans vilje og indsats var maksimal mod Norge. De danske herrer under Wilbek bygger på, at man samler på vinderhistorier. I det billede var en sejr mod Norge vigtig. Den føjes til samlingen. Det er altid nemmere at opbygge en vinderkultur, når man vinder!

Men det danske spil har generelt ikke været imponerende. Det minder faktisk meget om Kroatien, der heller ikke har spillet godt, men som alligevel er klar til de afgørende kampe. Spillet skal løftes i aften. De to hold plejer at give hinanden kamp til stregen. Sådan går det med garanti også i aften.

Kroatien er meget mere end Balic – men hvad betyder Cervars farvel?

Når Danmark møder Kroatien, handler forskræppet altid meget om den sympatiske stjerne Ivano Balic. Men Kroatien er meget mere end det, og de har oven i købet valgt at skabe yderligere dramatik op til kampen i aften.

Den kroatiske træner Lino Cervar valgte nemlig at benytte hviledagen i går til at sige op på jobbet som kroatisk landstræner med virkning lige efter EM. Hans forklaring lød næsten tøsefornærmet:
»Jeg siger hermed op som landstræner. Jeg har lige fortalt spillerne det. Jeg gider ikke mere. Der er ingen af jer, der tror på mig eller mit projekt. Så kan det sgu være lige meget. Så vil jeg ikke bruge flere kræfter på det her«, sagde Cervar.

Effekten kan være totalt kroatisk kaos. Umiddelbart var Cervars udmelding en håndbold i den danske turban. Cervar er en ualmindelig dygtig træner, der f.eks. ved OL i Beijing fuldstændig knockoutede Danmark med en overrumplende taktisk fra kampens start. Han kan som Wilbek kunsten at vinde initiativet i en kamp og hele tiden været et skridt foran sin modstander. Men hans udmeldinger i går virkede helt opgivende, og hvis han ikke er på toppen, kan det bestemt være til Danmarks fordel.

Men Cervar er en snu herre, og man kan ikke sige sig helt fri for den tanke, at den kroatiske træner kunne bruge sin situation til at sætte sit hold yderligere op til kamp. Og når han så har skaffet succes, kan han formentlig overtales til at fortsætte til OL 2012.

Selvfølgelig skal danskerne fokusere på midterforsvaret mod Kroatien. Der ligger Ivano Balic og den kæmpe stregspiller Igor Vori og skaber en masse ravage. Vi kan nok ikke helt tillade os at være alt for flade i midten mod de to. Men ved tidligere opgør har det faktisk ikke været der, vi har haft de helt store problemer. Duellen mellem Balic/Vori og Nielsen/Jørgensen ser rimelig ud for Danmark.

Men Kroatien er også mere end de to i midten. Denis Buntic fra Ademar Leon har vist sig at være en giftig afløser for Metlicic, og i Domagoj Duvnjak fra HSV har kroaterne også en meget dygtig bagspiller. Han har ikke helt klubkammeraten Blazenko Lackovic’s niveau som skytte. Men selvom Lackovic er med i truppen efter en skade, er det nok Duvnjak, der er den største trussel mod Danmark.

Endelig skal vi ikke glemme målmand Mirko Alilovic fra Ademar Leon. Han stod simpelthen forrygende i Beijing mod Danmark, og er virkelig ved at udvikle sig til en klassemålmand. Han er kæmpestor, men også typen som gode danske fløje kan køre rundt med.

Alt i alt: Kroatien har indtil videre vundet knebent og med besvær. Ligesom Danmark. De har en stor vinderpsyke. Ligesom Danmark. To lige hold der vil give hinanden hård kamp.

Hold øje med:

1. Kampen i midten. Kampen mellem Balic/Vori og Nielsen/Jørgensen i midten er en nøgle til sejr. De gamle klubkammerater Jørgensen og Balic kommer ud i nogle fair men drabelige dyster i aften. Det danske midterpar har vist klassen ved EM. Nu skal de være det en gang videre.
2. Kampen i målet. Hvidt kommer formentlig til at starte inde. Hvis han nu har fundet det rette (spændings)niveau, kan han ene mand afgøre det igen. Han skal bare køre EM-finalen fra 2008 i den indre biograf. Dog har Hvidt nogle gange haft problemer med de kroatiske skytter. F.eks. i 2003 hvor Metlicic skudt Hvidt helt ned i bunden af målet.
3. Fløj- og kontraspil. Det etablerede danske angrebsspil er ikke imponerende. Derfor skal vi altså have nogle lette mål undervejs. Det betyder gode kontraspil. Men det betyder også, at hvis Kroatien dækker 5-1 med Vori eller en offensiv 3-2-1, så skal vi spille bredt ud til fløjene.
4. Det taktiske spil og initiative på banen. Cervars farvel er virkelig en joker op til kampen. Wilbek bliver virkelig udfordret i aften, så han skal have en strategi for kampen, der holder hjem. Kampen mod Kroatien er også en prøve på Wilbeks unikke evne til at tage og fastholde initiativet.

Og så skal vi i øvrigt huske, at det i aften er Lars Christiansens kamp nr. 300. En helt igennem unik dansk spiller sætter i aften en rekord, der formentlig aldrig bliver slået. Han har været udskældt (f.eks. efter VM i Tunesien), og undertegnede har været nødsaget til at rykke ud med en uforbeholden undskyldning undervejs. Han er en af de største undervejs, og hans straffekast mod Tyskland for to år siden var en forløsning af en anden verden. Endelig trådte han ud af de lange, sorte skygger. Uanset hvordan det går, har han fortjent en stor hyldest i aften. Men lad ham da endelig spille en brandkamp i aften, så han og Hvidt får vist, at ‘de gamle’ legender kan endnu.

TV2 fra kl. 20.15.

Relaterede poster:

1. En frygtelig kamp – men Danmark lever stadig ved EM 2010
2. Kan det blive andet end spændende? Optakt til Norge mod Danmark ved EM 2010
3. Endnu et klassisk opgør – optakt til Rusland mod Danmark ved EM 2010

Samtidig lavede Wilbek den sædvanlige finte mod Norge og lod deres højre fløj stå helt blank. Den lavede han helt tilbage i VM-finalen i 1997, og de har stadig ikke læst den. Så Kjelling løb lige ind i en dansk mur og tog en masse pressede skud. Og hvordan Tvedten kunne finde på at tage samme skud som i Drammen for to år siden, og tidligere i kampen, er endnu en gåde. Man får virkelig ondt af Norge.

- Se afslutningen fra norsk TV2 her

Det var en forfærdelig kamp med nervøst og dårligt spil. Havde det ikke været for Kasper Hvidt, havde vi været helt væk. Selvfølgelig startede Wilbek med ham inde. Selvfølgelig leverede han en brandkamp i direkte duel med kollegaen fra FCK. Og selvfølgelig tog han straffet til sidst. Sådan er logikken ofte i den slags kampe.

Man kan således også vende den om og sige, at denne kamp var et fornemt eksempel på tiden efter Wilbek. De spiller ikke godt, men de vinder, og der er altid spillere, der træder i karakter og vil vinde. F.eks. Thomas Mogensen, Kasper Hvidt og Mikkel Hansen. Danmark er et vinderhold, som Wilbek også konstaterede efter kampen.

Der er dog fortsat nogle ting i det danske spil, jeg simpelthen ikke forstår:

1. Hvorfor må Spellerberg ikke spille mere? Han får sat ordentlig rytme i spillet som den eneste.
2. Hvorfor sætter de ikke Mikkel Hansen bedre i scene? Han scorer jo hver gang, han kommer i fart – når han da ikke rammer indersiden af stangen.
3. Stoler Wilbek inderst inde på folk som Torsten Laen og Kasper Søndergaard? Mads Nielsen spillede en hel halvleg på højre back som boldflytter. Er det bedre end Kasper Søndergaard?
4. Har vi droppet det offensive overtalsforsvar for tid og evighed? Det kunne man håbe.
5. Er forsvaret for langt fremme og for usammenhængende? Michael V. Knudsen talte efter kampen om, at det danske forsvar havde verdesklasse. Det tror jeg nu ikke helt på. Prøven kommer mod Kroatien.

På bundlinien før ‘kvartfinalen’ mod Kroatien står:

• Vi har slået fire sløvt spillende midterhold (Østrig, Serbien, Rusland og Norge), og det har haltet undervejs.
• Vi har tabt klart til det eneste gode af turneringens hold, vi endnu har mødt (Island).
• Det har været fem kampe med mildest talt svingende præstationer.
• Vi har stadig chancen. Men skal vi i semifinalen, skal vi finde et niveau torsdag, vi endnu ikke har været på. Men Danmark har spillet dårligt før og vundet, og holdet har en formidabel evne til at løfte sig i løbet af en turnering. Som skrevet før turneringen: Jo hårdere, jo bedre. Efter en gennemført frygtelig kamp har vi stadig fine muligheder for en semifinale. Men for pokker hvor skal de spille bedre.

Trænerteamet har nu en god onsdag til at tænke sig godt om og få sammensat en ‘gameplan’, der kan dæmme op mod kroaterne. Jeg tror ikke, at Balic bliver problemet. Ham kan Lars Jørgensen kæmpe med. Udfordringen er vores angreb, som kan få store vanskeligheder med Kroatien. Bemærk også, at Kroatien altså også har en meget begavet træner og et hold med en stærk vinderpsyke. De vinder også, selvom de ikke spiller overbevisende. Gør klar til kamp i morgen aften.

Relaterede poster:

1. Kvartfinale mod de skakternede – Optakt til Kroatien mod Danmark ved EM 2010
2. Hård kamp i vente – optakt til Østrig mod Danmark ved EM 2010
3. Kan det blive andet end spændende? Optakt til Norge mod Danmark ved EM 2010

Efter den forventede sejr over Rusland i går (den var jeg nogenlunde sikker på) bliver det anderledes nervebetonet i aften. Det norske hold er godt spillende og har fremragende individualister, der kan volde Danmark problemer. Nøglen til kampen bliver at gentage det flydende spil mod Rusland – og så score på vores chancer. Mikkel Hansen har før scoret 15 mål mod Steinar Ege og ved VM for et år siden havde vi fuldstændig styr på dem. Alligevel skal det nok blive en af den slags aftener, hvor der skal hives fat i bordkanten.

Det er dog ikke ligefrem de store overraskelser, vi kan se frem til i aften. Ikke sådan umiddelbart. Norge kommer med et godt sammenspillet hold centreret omkring fremragede målmandsspil fra Steinar Ege og de tre højrehændede bagspillere Kristian Kjelling (AaB Håndbold), Kjetil Strand (Füchse Berlin) og Børge Lund (THW Kiel). Og så skal man bestemt ikke glemme deres fysisk benhårde stregspillere.

Med en stor kliche er det vitterlig to hold, der kender hinanden rigtig godt. Norge spillede lidt kispus op til EM ved at stille med et rent b-hold i opvarmningskampen mod Danmark. Det tror jeg ikke får så pokkers stor betydning. Danmark plejer at have rimelig godt styr på Norges bagspillere. Udfordringen bliver formentlig snarere i den anden ende, hvor vi skal forbi et godt forsvar og en til tider fremragende Steinar Ege.

Det kan godt antages, at Norge har set video af, hvordan Island og Serbien formåede at stresse vores bagspillere med et aggressivt og offensivt forsvar. Det vil Robert Hedin helt sikkert forsøge at udnytte. Igen kommer Thomas Mogensen i fokus sammen med Bo Spellerberg, der i går virkelig viste hans store værdi for holdet. Lad bare ham komme ind og spille for fuld hammer i aften. Og lad så Mikkel Hansen få en af den slags aftener, hvor armen sender boldene rundt i hele målet.

Hold øje med:

1. Målmandskampen. Selvom Landin stod en god kamp i går, vil det ligne Wilbek at matche FCK’s målmænd mod hinanden i en direkte duel: Hvidt mod Ege. I en tæt kamp vil få afgørende redninger være det, som gør udslaget. Umiddelbart virker Ege mest formstærk. På den anden side virker Hvidt meget opsat på at komme ind i turneringen.
2. Skyttekampen. Kjelling og Strand mod Hansen og Danmark. Norge har virkelig nogle skytter, der skal have mange billetter i en kamp. De skyder meget. Rigtig meget. Det betyder også, at der kan være gode muligheder for at løbe en masse kontraer. På den anden side kan Kjelling og Strand have dage, hvor deres scoringer bliver to-cifrede. Og så mindes jeg en DM-finale hvor Mikkel Hansen nettede 15 gange på Ege. Hvem får overtaget der?
3. Initiativet. Wilbek skal igen vise, at den større bredde på hans hold kan bruges aktivt til hele tiden at bevare initiativet. Der kan vi noget, Norge ikke kan.

I øvrigt stor ros til Kasper Nielsen og Lars Jørgensen. De er virkelig ved at finde niveauet. Det kan blive nøglen til succes i de næste kampe.

TV2 fra kl. 20.15.

Relaterede poster:

1. Kvartfinale mod de skakternede – Optakt til Kroatien mod Danmark ved EM 2010
2. Endnu et klassisk opgør – optakt til Rusland mod Danmark ved EM 2010
3. En frygtelig kamp – men Danmark lever stadig ved EM 2010

Mandag aften har de danske herrer kniven på struben i Wiener Stadthalle. Efter det alt for klare nederlag mod Island skal danskerne forsøge at rejse sig mod Rusland, Norge og Kroatien i nævnte rækkefølge. Og der skal efter alt at dømme tre sejre til.

Det er der egentlig ikke noget nyt i. Vi har fra starten vidst, at det var de tre hold, vi skulle op imod. Og vi har fra starten jublet over, at vi var i den halvdel. Rusland og Norge er hold, vi skal kunne slå, hvis vi vil noget i turneringen. Så egentlig er ikke meget ændret. I øvrigt plejer det danske hold som regel også at have en dum kamp undervejs. I 2007 og 2008 skete det imidlertid allerede i åbningskampen. Vi er aldrig gået videre med maksimumpoint, og mellemrunden er altid bedst for Danmark.

Så i aften er det bare fuld kraft frem og videre efter det dumme opgør mod Island. Dette EM har indtil videre vist, at holdene er meget lige og jævnbyrdige. Så der bliver hård, hård kamp om hvert eneste point i mellemrunden. Og vi er altså stadig i den nemmeste halvdel.

Kampen mod Rusland i aften ligger umiddelbart godt til Danmark. Russerne er kæmpestore, men det er et hold, vi kan løbe mod. Og de kommer absolut ikke med noget nyt. Det er de samme spillere, vi har mødt utallige gange – og slået næsten lige så mange gange i de senere år.

Men kampe mod russerne har altid noget mytologisk over sig. Det handler om den store bjørn, som det er svært at bide skeeer med, men som vi med snilde kan overliste. Legenden Maksimov har både som spiller og træner prøvet at tromle Danmark over. Men han har også prøvet at blive slået i en VM-semifinale, og som træner at blive slået i de seneste slutrundeopgør.

Når vi ser bort fra hele mytologien om de store russere, så handler det primært om, at vi skal løbe den langsomme bjørn ned. Det har i hvert fald været recepten de seneste gange, vi har slået dem ved en slutrunde.

Hold øje med:

1. De danske målmænd. Det er ikke til at komme udenom: Hvidt og Landin skal altså i gang nu. Ellers har vi ingen chancer i mellemrunden. Det er nødsaget til at præstere nu.
2. Tempoet. Russerne er store, tunge og kværnende. Så vi skal løbe maksimalt med dem. Hele tiden presse med med hurtig midte og løbe samtlige kontraer. Hver gang. Det kan blive en aften for Eggert og Lindberg. Ellers husk f.eks. Lars Christiansen mod Rusland oppe i Norge.
3. Wilbeks initiativ. Landstræneren virkede for første gang lidt passiv mod Island. Han skal op på sit højeste niveau for at bevare initiativet hele vejen igennem. De fleste kampe ved EM har bølget frem og tilbage med en række store comebacks. Det handler meget om at Wilbek skal stole på sit hold som altid og skifte flittigt ud og hele tiden være ovenpå.

Landstræneren og hans hold skal nu for alvor vise formatet. Nu skal der vindes nogle håndboldkampe. Mellemrunden er traditionelt der, hvor Danmark spiller bedst. Lad det bare gentage sig i aften.

TV2 kl. 20.00.

Som nævnt er en kamp mod Rusland altid en klassisk affære. Det giver os en udmærket grund til igen at lave en Top 6 over alle tiders herrekampe mod russerne:

1. VM semifinale 1967: 17-12.
2. EM mellemrunde 2004: 36-31.
3. EM mellemrunde 2006: 35-28.
4. VM indledende 1978: 16-16.
5. EM åbningskamp 2002: 25-25.
6. OL 1972 åbningskamp: 12-12.

På DR.dk er der stadig eksklusive klip fra både 1967 og 1978.

Og så lige til to af de værste russerkampe:

1. VM 2003 28-35 efter 16-16 ved pausen.
2. EM 2000 26-27 efter dansk føring ved pausen. Kampen hvor Hjermind skulle have taget et rødt kort!

Lad endelig aftenens kamp krive sig ind som en del af de gode historier. Og lad os inden da mindes denne her igen:

Relaterede poster:

1. Kun en sejr tæller mod Rusland, men der er bestemt muligheder i endnu et klassisk opgør mod den russiske bjørn
2. Kan det blive andet end spændende? Optakt til Norge mod Danmark ved EM 2010
3. Så er det alvor – optakt til Serbien mod Danmark ved EM 2010

Serbien bliver ofte karakteriseret som nogle labile håndboldgangstere. Det er også dejlig nemt. Og når man skal spille mod Serbien, handler det ofte om, at det bliver “fysisk”. Sandheden er imidlertid snarere, at Serbien repræsenterer en del af den berømmelige jugoslaviske håndboldskole, og at de efter flere år med manglende resultater nu har samlet en slagkraftig enhed, der vil volde de fleste problemer.

I forhold til kampen ved VM for et år siden er det et noget andet serbisk hold, vi kommer til at møde. Men det handler stadig om et stærkt skydende bagkæde og stort pres ind mod den danske midte. Serberne viste mod Island, at de oven i købet har flere hårdtskydende backer at veksle imellem, hvis det ikke lige kører for en af dem.

En af de store profiler er Momir Ilic fra Kiel, som altid kommer med stort tryk, og som også har et fint blik for stregen. Men der er også Ivan Lapcevic og Aleksandar Stojanovic at tage hensyn til. Og mod Island sprang så pludselig Ivan Stankovic fra Aragon til som den store bomber.

I det helt store billede er Serbien et hold, Danmark skal slå. Får vi to point mod dem, står vi pludselig ganske stabilt på vej ind i mellemrunden. Men mit bud er, at det også er her i indledende runde, vi møder de sværeste modstandere. Serbien og Island er umiddelbart nogle mere vanskelige modstandere ned Rusland, Norge og Kroatien, som vi kender godt og meget ofte også vinder over. Efterhånden er Rusland vel nærmest en ønskemodstander?

På den baggrund er det i aften, at Danmark virkelig kommer på en hård prøve. Wilbek er selvsagt optimalt forberedt, og han og vi andre får for alvor et fingerpeg om, hvor de danske herrer står.

Hold øje med:

1. Midterforsvaret. Måske det eneste, man for alvor skal lægge mærke til i aften? Kasper Nielsen og Lars Jørgensen er tilbage i midten, og kampen mod Østrig var ingen triumf. Indtil videre har de bestemt ikke vist samme niveau som for to år siden. I aften får de chancen for at løfte sig mod et hold, der kommer med et kæmpe tryk mod midten.
2. Det danske fløjspil. Serberne dækker kompakt og er ikke nødvendigvis de hurtigste mennesker i benene. Det skal udnyttes til at sætte vores fløje i scene. Det kan godt blive en kamp, hvor Lars Christiansen og Hans Lindberg skal køre rundt med de serbiske målmænd. I det hele taget er fløjspillet en nøgle for Danmark. Her er vi stærkere end de fleste. I aften får vi at se, hvor langt det potentiale rækker.
3. Den mentale styrke. Serbien viste stor moral og kom tilbage mod Island. Det kan gøre dem farlige, hvis de nu har fået smag for at vinde! Danmark lavede sidste år et fantastisk comeback mod Serbien, og det kan blive en kamp med skiftende føringer, som formentlig ender helt lige til sidst. Det plejer det danske hold at være ganske gode til.

Og som optakt til kampen er her en kort tur på Memory Lane fra sidste års kamp mod Serbien:

TV2 fra kl. 20.00.

Relaterede poster:

1. Kan det blive andet end spændende? Optakt til Norge mod Danmark ved EM 2010
2. Endnu et klassisk opgør – optakt til Rusland mod Danmark ved EM 2010
3. Hård kamp i vente – optakt til Østrig mod Danmark ved EM 2010

Klik her og se videoklippet fra Go’ morgen Danmark.

Det danske spil

Det er ikke mange sportsgrene, der er kommet fra Danmark. Men når det gælder håndbold, kan vi danskere med sædvanlig nationale beskedenhed konstatere, at det spil er vores. Selvom man også andre steder i Europa har kastespil, er der generel enighed om, at den moderne håndbold har to danske fædre, som på samme tid begyndte at spille håndbold og skrive et regelsæt ned. To fædre som mødtes med hver deres hold i den allerførste håndboldkamp i Helsingør i 1907.

Mennesket har altid dyrket idræt, og boldspil er ingen ny ting. I de fleste antikke livsformer stod konkurrencen og den legemlige udfoldelse meget centralt for de enkelte samfund – ikke mindst i Grækenland hvorfra vi har den olympiske bevægelse, der blev genoplivet i 1896. At det netop skete på dette tidspunkt, er ikke tilfældigt. Ved forrige århundredeskifte oplevede man nemlig i Europa en ny fokus på ungdom, på kroppen og på idrætten. Via idrætten kunne ungdommen disciplineres og samtidig få hærdet sin fysik. ”En sund sjæl i et sundt legeme” indkapsler som motto meget præcist bestræbelsen.

Håndbold er et fysisk spil – og et til tider hårdt spil. Det må man ikke glemme. Det er ikke skak, man spiller rundt i hallerne. Men rå kraft og veltrænet fysik er ikke nok i håndbold. Hvis ikke man er i stand til at bruge sine kræfter rigtigt, og hvis man ikke har taktisk forståelse og den rette teknik, nytter de mange kræfter ikke meget. Hverken nu eller dengang.

Ungdommens urkraft skal anvendes med omtanke, og derfor så man ved forrige århundredeskifte opblomstringen af en lang række boldspil med nedskrevne regler og dannelsen af nationale og internationale forbund og turneringer. Fodbolden var allerede etableret i England, og i Danmark dannes i 1889 Dansk Boldspil Union. Syv år senere genoplivede Pierre de Coubertin de olympiske lege i Athen, og Danmark var blandt de deltagende lande i flere discipliner.

En idrætskultur var født, og i Danmark blev den modtaget med åbne arme af alle samfundslag. Tidsånden var med idrætten og de nye holdspil. Derfor er det måske ikke så mærkeligt endda, at der på dette tidspunkt to forskellige steder i Danmark, sad to mænd som tænkte den fuldstændig samme tanke om et spil med hænderne. Ret beset er det jo ganske oplagt at spille bold med hænderne, ligesom man meget langt tilbage kan spore atleter, der har sparket til en bold eller en genstand.

Men der skulle altså to danske lærere til for at sætte det moderne spil i system. Normalt tillægges lærer og oberstløjtnant Holger Nielsen fra Ordrup ved København æren for opfindelsen af håndbold. I hvert fald var det ham, der som den første i 1906 kunne udgive et regelsæt for håndbold, ligesom det i øvrigt var ham, der i 1932 opfandt den verdensberømte Holger Nielsen-metode til kunstigt åndedræt. Nielsen var på mange måder en alsidig mand. Ved de første olympiske lege i 1896 blev han en af de danske helte, da han vandt sølv i sabelfægtning og bronze i pistolskydning. Den initiativrige og fremsynede Holger Nielsen var lærer på Ordrup latin- og Realskole, og i 1898 tilrettelagde han for eleverne: ”… et Spil med hænderne, Haandbold, som kunde spilles på en mindre Plads, f. Eks. I en Skolegaard.”

Men allerede året før havde en anden lærer i Nyborg spillet håndbold med sine elever. Rasmus Nicolaj Ernst var 24 år gammel, og var næsten nyansat på Borger- og Kommuneskolen i Nyborg, da han i 1897 begyndte at spille et helt nyt spil med sine elever. Han kaldte det håndbold. To forskellige steder i landet og næsten samtidig blev spillet født, og der skulle ikke gå længe, før de to pionerer mødte hinanden. I 1905 flyttede Ernst nemlig til sundbyen Helsingør, hvor han fik ansættelse på Helsingør Højere Almenskole. Med det samme tog han fat på håndbolden på den nye skole, og lagde dermed grunden til den senere så berømmede håndboldkultur i Helsingør.

De to håndboldpionerer boede nu tæt på hinanden i det nordsjællandske, og det var derfor helt naturligt, at de to skoler skulle mødes i den første registrerede håndboldkamp. Den fandt sted i 1907 i Helsingør, og kampen blev et godt eksempel på, at der endnu ikke var helt klarhed om reglerne. Rasmus Nicolai Ernst skrev om kampen i sin dagbog: ”I 1907 modtog Skolen en udfordring fra Ordrup til en Haandboldkamp. Helsingør og Ordrup var vist paa det Tidspunkt de eneste Skoler, der spillede Haandbold. Holger Nielsen, Ordrup, havde lavet nogle regler, som vi her ved Skolen ikke kendte, vi spillede efter Regler, som jeg havde lavet i Nyborg allerede 1897-98. Kampen blev et frygteligt Nederlagt for Helsingør 21-0”.

Den første udgave af spillet kan bedst ses som en slags fodbold med hænderne. ”Med ca. 40 deltagere i Spillet vil en Plads paa 40 meters Længde og ca. 30 meters Bredde være passende” , skrev Holger Nielsen i de første regler fra 1906. Længden af banen passer således godt til de nuværende håndboldbaner. Men bortset fra det, er der ikke meget, der minder om vore dages håndbold. Når man kigger på fotografier fra en af Holger Nielsens kampe, hvor han ofte selv styrede spillet i militæruniform, minder det mere om rugby end om vores dages stringente positionsspil.

I løbet af de første år skete der dog langsomt en tilpasning af reglerne, så spillet begyndte at ligne det, vi nu kender som markhåndbold. En i vore dage noget hengemt disciplin, hvor spillet foregår på en fodboldbane med 11 mand på hvert hold. Men det allervigtigste var, at spillet i disse år begyndte at rykke indendørs. En meget naturlig ting når man tænker på klimaet på vores breddegrader, som de fleste måneder egner sig bedst til indendørs aktiviteter. Men også en afgørende udvikling for spillet, som nu blev gjort mindre – og med væsentligt færre deltagere.

I håndboldens første mange år var København helt dominerende. Den 16. marts 1921 inviterede idrætsforeningen Old Boys til indendørs turnering i håndbold i Idrættens Hus i København. Dommer var Holger Nielsen, og turneringen havde deltagelse af hele 15 hold. Blandt dem var den første deciderede håndboldklub fra Efterslægtens Gymnasium.

Som navnet på den første klub tør antyde, var håndbold i disse år meget en skolesport. Fra Holger Nielsens tid var håndbold en idræt man lærte og spillede i gymnasiet, og mange af de store spillere blev rekrutteret til spillet på landets gymnasier. Mere spydige sjæle vil måske indvende, at det med skolelærere og det lettere studentikose præg, er noget som håndbolden måske først har lagt fra sig i takt med de sidste 10-15 års stigende professionalisme. Men det har i hvert fald sat sit præg på spillet i form af utallige skolelærere på trænerbænkene og en meget indgående analytisk indgang til spillet. Men dette intellektuelle og analytiske overskud har utvivlsomt også givet danske hold en klar konkurrencemæssig fordel i forhold til østlandenes systematik og fysik. Det har altid været dansk håndbolds varemærke, at hvor de andre var store og stærke, var vi kloge og teknisk bedre.

Og så er det i øvrigt en sandhed med mange modifikationer, at håndbold skulle være en særlig lærersport. I virkeligheden kom både arbejdere og bønder meget tidligt med, og egentlig er håndbold en meget dårlig skolesport. Der skal en meget dygtig lærer til for at gøre håndbold interessant i skolen. Volleyball og basketball er meget bedre egnede sportsgrene til skolen. Det er nemmere at komme i gang med, og det er nemmere at få et spil til at fungere uden de store forudsætninger. Men kigger man på medlemstallene i de respektive forbund, så er boldspillene i skolen omvendt proportionale med aktiviteterne i klubberne. Håndbold har de mange medlemmer, mens det er fodbold, volleyball og basketball, man spiller i skolen. Håndbold er kort sagt et spil, der lever i klubberne og i hallerne.

Det at opfinde et boldspil vil også altid være et udslag af den folkelige idrætskultur i det pågældende land. Det gælder i høj grad for de mange britiske boldspil som golf, fodbold, tennis og rugby. Men det gælder også for håndbold. Kvaliteterne i håndboldspillet kan godt ses som et spejl af nogle af de elementer og værdier, vi sætter pris på i den danske idrætskultur. Spillet rummer en række sociale kvaliteter, hvor det at få individualister til at fungere som et team er en af de spændende udfordringer. På trods af at der kun er seks markspillere og en målmand, er håndbold et stærkt differentieret spil med mange muligheder, og fordi man bruger hænderne, er der mulighed for at lave et hav af finurligheder og tricks. Det har de danske spillere altid været gode til.

I løbet af 1920’erne begyndte det moderne indendørs spil med syv mand på hvert hold at fange an, og det blev ikke længere kun spillet i Danmark. Det var nemlig især i Tyskland, at spillet blev udformet som et turneringsspil. Allerede i 1917 havde man i Berlin iværksat en turnering for kvinder, og i 1920 begyndte den første nationale turnering i Tyskland for både mænd og kvinder. Det var også i Tyskland, at den allerførste landskamp blev spillet. I 1925 besejrede Østrig på udebane i Halle værterne fra Tyskland med 6-3. Flere lande kom nu med, og håndbolden, der indtil da havde hørt ind under atletikken, løsrev sig nu fra det internationale atletikforbund, og dannede i 1928 det første internationale håndboldforbund. I 1930 havde man allerede 20 medlemslande. Også i Danmark begyndte man at organisere sig, og i løbet af 30’erne dannedes de første regionale forbund. Den 2. juni 1935 løsrev håndbolden sig også i Danmark fra atletikken og dannede Dansk Håndbold Forbund. Man var i gang.

Læs mere i “Bolsjedrenge og jernhårde ladies” og nyd indtil da dette smukke billede fra Go’ morgen Danmark:

Relaterede poster:

1. Hård kamp i vente – optakt til Østrig mod Danmark ved EM 2010
2. Kvartfinale mod de skakternede – Optakt til Kroatien mod Danmark ved EM 2010
3. Kan det blive andet end spændende? Optakt til Norge mod Danmark ved EM 2010

Østrig er ikke en håndboldmæssig sværvægter. Slet ikke. Under normale omstændigheder er det en kamp, som burde betyde en enkel indtræden i en EM-turnering for de forsvarende mestre.

Men åbningskampe er aldrig en nem affære for de danske herrer. Ved VM i 2007 tabte holdet til Ungarn, og da Danmark indledte kampen mod guldet ved EM i Norge for to år siden, blev det også til turneringens eneste nederlag mod netop værtsnationen. Et nederlag vil således ikke være en katastrofe. Måske ligefrem et godt tegn?

Østrig spiller hårdt og brutalt. Det ligner en bevidst satsning på, at man på hjemmebane kan få publikum og dommere med sig. Præcis som det lykkedes for ellers upåagtede Slovenien i 2004. Østrig skal ikke vinde skønhedskonkurrencer eller priser for taktiske raffinnementer.

Det bliver hårdt og med fuld indsats, og så længe de er friske og har figtherånden intakt, kan de blive en hård modstander. Åbningskampens indledning vil formentlig blive ret afgørende for, hvordan kampen vil forme sig. Kan Danmark tidligt få sat nogle kontraer ind, kan gassen gå af den østrigske ballon.

Selvom det bliver udfordrende, er værtsnationen et hold, Danmark bør slå. En god start og to sikre point vil være en fin indledning for det danske hold.

Hold øje med:

1. Dommerlinjen og spil i overtal. EHF har dikteret en hård kurs overfor det brutale spil. Hvis det giver meget spil i overtal, er der lagt i kakkelovnen til en kamp, der sætter de danske fløje i scene.
2. Midterforsvaret. Kasper Nielsen og Lars Jørgensen er tilbage i midten. Umiddelbart ikke i samme stålsatte form som for to år siden. Men de får en fin chance for at spille sig ind mod østrigerne.
3. Den danske bredde og den skydende bagkæde. Wilbek vandt international berømmelse for sin strategi med stadige rotationer i det danske angreb. Hold øje med den danske bredde, og med hvordan spillere som Kasper Søndergaard og Mads Ø. Nielsen kommer ind i spillet.
4. Den danske vinderpsyke. Wilbeks hold spiller ikke altid flot – men de vinder håndboldkampe. En åbningskamp bliver utvivlsomt endnu en prøvelse i den henseende.

Landstræneren har proklameret, at han ved alt om Østrig, og at ikke eneste østriger kunne komme på hans hold. Han plejer at have meget godt styr på den slags. Kampen i aften er således mest en kamp på det mentale plan. Lad det hele begynde.

TV2 kl. 17.50.

Relaterede poster:

1. En frygtelig kamp – men Danmark lever stadig ved EM 2010
2. Så er det alvor – optakt til Serbien mod Danmark ved EM 2010
3. Kan det blive andet end spændende? Optakt til Norge mod Danmark ved EM 2010

Det er ikke første gang, Pytlick får genrejst det danske kvindelandshold. Det er ikke første gang, han bygger et nyt hold op og sammensætter en slagkraftig kollektiv enhed. Det er ikke første gang, at Jan Pytlick og Kim Jensen får vist, hvordan moderne håndbold skal spilles.

Ved dette VM ser det ud som om Pytlick igen har fundet nøglen til at skabe et succesrigt håndboldkollektiv. De spiller hurtigt og dækker rigtig godt op. Som Morten Soubak sagde det i går, spiller Danmark et flot og moderne håndbold.

Sådan er håndbold nogle gange et prisværdigt enkelt spil. Dækker man godt op, står målmændene godt og får man scoret nogle nemme mål, går det hele meget lettere. Den danske sejr i åbningskampen mod Tyskland viste sig helt som ventet at være nøglen ind i turneringen. Med en sejr over Sverige i eftermiddag er Danmark helt sikre på at få fire point med over til mellemrunden.

Der venter godt nok mægtige Rusland, men også Østrig og formentlig Angola. Optimismen bobler, men lur mig om det ikke nok skal blive tæt alligevel til sidst i mellemrunden. Uanset hvad står Pytlicks hold med fremragende muligheder på hånden for at komme i en semifinale. Kommer Danmark rent faktisk mellem de fire sidste, er det ubetinget en sejr for Jan Pytlick og for den danske håndboldskole.

De er unge og endnu ikke sprunget ud som verdensstjerner. Men der er flere på vej og generationen med Line Jørgensen, Mie Augustesen, Camilla Dalby, Lærke Møller, Susan Thorsgaard osv. er nu ved at træde ind på den scene, hvor de som ungdomsspillere var helt uovertrufne.

Relaterede poster:

1. The return of the Jedi – Jan Pytlick vender tilbage fra eksilet pÃ¥ Thurø
2. Forrygende dansk start på VM
3. Fra Erik Holst til Kasper Hvidt: Den danske målmand sikrede en afgørende sejr mod Rusland

Det var med bange anelser, man satte sig til rette for at følge den danske åbning ved VM mod Tyskland. Det er et ungt hold, der virkede skrøbeligt, og som oven i købet fik playmaker og omdrejningspunkt Lærke Møller skadet kort før premieren.

Men alle disse betænkeligheder kujnne vi stort set kaste over bord i en forrygende flot håndboldkamp, hvor de danske piger først viste fejende flot håndbold og dernæst havde moralen til at kæmpe sig tilbage fra en ellers håbløs position. Det var næsten så godt og velgørende, som det kunne blive. Holdet kom ind i turneringen, vandt den vigtigste kamp i den indledende runde, spillede flot og hentede masser af moral efter en gyseraflsytning med tysk skud på stangen i de døende sekunder.

Intet er så lærerigt som sejre. Men endnu bedre er fortjente sejre, hvor man har kæmpet på alle fronter, og det så lykkes. Derfor er åbningskampe vigtige. Ikke mindst for mere urutinerede kræfter. Se blot på fløjene Mie Augustesen og Maibritt Kviesgaard, der virkelig var en oplevelse. De to er vokset helt utroligt og lignede i kampen i dag et af de mest imponerende fløjpar siden midten af 90′erne.

Mette Melgaards re-entre på holdet var også mærkbart. I en periode i anden halvleg svigtede midten måske i en periode. Men hendes arbejde i forsvaret sammen med de danske målmænd er og bliver nøglen for dansk succes. Holdet skal score mange kontramål uanset hvor godt Louise Mortensen spiller. I dag var hun i øvrigt imponerende.

Man kan sige meget om Jan Pytlick. Men at han er en af de bedste danske trænere nogensinde, kan ikke diskuteres. Vi skal ikke glemme, at han nu arbejder med en yderst talenfuld årgang af unge spillere (Line Jørgensen, Mie Augustesen, Camilla Dalby, Lærke Møller, Susan Thorsgaard etc.). Men det sker ikke af sig selv, og det danske hold får kun succes ved hårdt arbejde og taktisk snilde. Men dén opgave ligger godt til Pytlick.

Et ungt hold vil have udfald i en lang og hård turnering. Og kampen mod Frankrig søndag bliver garanteret lige så gyser-agtig som vanligt. Men to point mod Tyskland var en afgørende god start i en pulje, hvor holdene vil tage point fra hinanden, men hvor Danmark nu allerede er næsten sikre på at have mindst to point med sig videre. Fremragende start.

Relaterede poster:

1. Fin dansk start – i aften kommer første fingerpeg om de danske kvaliteter mod Serbien
2. En sejr for Pytlick og den danske håndboldskole
3. Danmark – Kroatien: Flot dansk indsats mod en helt forrygende Balic

Relaterede poster:

1. Vores første Youtube-baby – broadcast yourself
2. Vores helt egen Bjørn Lomborg interviewet af Stephen Colbert
3. En koncertsal lukker nu ogsÃ¥ Musikprogrammet – ironien er sÃ¥ tyk, at selv Plummer kan skære i den