Thulebasen er et af de mest markante navne fra selskabet Tambourhinoceros, hvor også Iceage huserer. De bands markerer noget befriende nyt på den danske scene. Her er originalitet og modet til konsekvent at forfølge sit kunstneriske projekt.

For Thulebasen betyder det, at hele den tyriske musik rulles ud i en koncentreret optagelsesproces over få dage og med heftige ompulser fra øjeblikket i en art musikalske readymades. Her mixes studieoptagelser med tidligere liveoptagelser. Her indgår samtaler og mumlerier som lydtapet i til tider hypnotiske mønstre.

Inspirationskilderne står i kø lige udenfor studiet, men det mest bemærkelsesværdige ved Thulebasen er måske, at de har fundet deres egen frie cut-up form.

Det er sine steder simpelthen kreativt eksploderende. Andre steder bliver det mere øvelokake imploderende. Bastante temaer gentages og en velgørende sax sniger sig ind i lydbilledet.

Det starter med “Raga Gemini”, som generøst byder lytteren velkommen indenfor på Gate 5. Her er Thulebasen måske i sit dunkende es. Basen er bedst i sit hypnotiske melodiske hjørne. Værst når man fornemmer, at nu går der øvelokake i den. Thulebasen skal helst have speederen i bund.

Og lige som der går lidt for meget hypnotisk gentagelse i det hele på vej ud til Gate 5, sidder man i sit stille sind og afventer det store forløsende øjeblik, der får albummet til at stikke afsted til egne galakser. Det kommer i form af det over 18 minutter lange nummer “Felaia”, hvor der bygges op til et dirrende crescendo. Lige netop dér fungerer Thulebasen allerbedst i sin frie form.

Thulebasen kan være et mørkt og indelukket sted at opholde sig. Gate 5 sætter en tyk streg under, at der sker forløsende ting netop nu. Der er nordlys på vej.

Det er den helt rigtige debut på det helt rigtige tidspunkt. Efter et tiår med Claus Hjort og dårlige Radiohead-kopier blæser Iceage den danske scene til atomer med et så kraftfuldt statement af en debut, at vi skal langt tilbage for at finde noget tilsvarende.

Når man lytter sig igennem New Brigade, sidder man også i sit stille sind og håber, at vi aldrig, aldrig, aldrig nogensinde kommer til at se dem på en rød løber til P3 Guld. Og forhåbentlig er sangene på New Brigade af en sådan kaliber, at det går langt over statsradiofoniens radar. Man kan kun håbe.

For håb er virkelig, hvad man sidder med mellem hænderne, når man famlende åbner New Brigade. Kan dette virkelig være rigtigt? Så ungt? Så friskt? Så uspoleret? New Brigade lyder ikke som noget andet, der har rørt den danske rockscene i årtier.

Skiven er ikke lang. Det går dejlig hurtigt. 24 minutter i alt. På numre som “Count me in” bliver man blæst væk på lidt over et minut. Men det er også alt rigeligt. Det er hurtigt, skramlende, pågående.

Med en vis Peter Peter involveret i pladen er det kun alt for nemt at skrive om 1977 og noget med Rødovre Statsskole. Og kolde sjæle vil måske anføre, at man har hørt det hele før for tredive år siden. Men Iceage er meget mere end det. New Brigade er også lavet efter det friske pust, som f.eks. Arctic Monkeys kom med. Det er lyden af en helt nyt generation. Og den har sit eget distinkte udtryk. Og hvad Iceage ikke har af raffineret sangskrivning, har de til gengæld af energi og originalitet. New Brigade tager os for alvor ind i et nyt årti.

En gang udtrykte et engelsk orkester det på denne måde:

Living in the Ice age.
Searching for another way,
Hide behind the door,
We’ll live in holes and disused shafts,
Hopes for little more.

Det er det spinkle håb, Iceage bringer med sig. Lad håbet fra New Brigade blafre i vinden.

Iceage – New Brigade from iceage on Vimeo.

Roserne er regnet som en sommersyndflod over Suburbs. Og i et af disse sjældne øjeblikke har et indie-album også sat sig effektivt på toppen af alverdens albumlister. At det netop skulle blive et koncepptalbum om livet i forstæderne til del, ligger ikke lige for. Men Suburbs er et af den slags albums, der springer alle kendte grænser.

Da Funeral kom i 2004, viste Arcade Fire at det stadig gav mening at skrive sange i det helt store format. Sange om savn og tab. Om at bo en forstad. Om ikke at ende som sine forældre. Om at søge væk. Ud på den store Thunder Road. Om at finde noget ny mening. Alt dette fandt Arcade Fire og mere til med Funeral. 2007’s Neon Bible gik i nye retninger og havde ansigtet mere vendt ud mod verden fra et Amerika begravet i et vanviddets årti. Begge albums der befinder sig højt på listen over det forgangne årtis store skiver.

Suburbs viser på sin vis vejen tilbage til forstaden. Det er ikke et album, der på traditionel vis peger fingre af livet i forstæderne. Det er et album, som er skrevet indefra – fra forstæderne. Måske var bandet på politiske afveje med Neon Bible. Numrene derfra fylder ikke meget på setlisten på bandets igangværende turné, og siden har der også været et præsidentvalg. Arcade Fire er hjemme nu – i mere end én forstand.

Suburbs består af ikke færre end 16 numre. Det er ikke ét nummer for meget. Og igennem forstæderne løber en melankolsk tone af levet liv. Indledningsnummeret ”The Suburbs” sætter egentlig en opløftet stemning. Men Win Butler driver en hård pointe hjem med omkvædet: “Sometimes I can’t believe it/ I’m moving past the feeling.” Det er følelsen fra Funeral, der stille forsvinder, i takt med at bilerne ud fra Thunder Road vender tilbage til forstaden, til børnene, voksenlivet og de brudte drømme om at danse evindeligt i måneskinnet.

Suburbs er lyden af levet liv. Ægteparret Win Butler og Régine Chassagne omsætter erfaringer og drømme og trods på en måde, intet rockorkester før har forsøgt. Tag blot en melankolsk perle som “City with No Children”, hvor Régine Chassagne med skrøbelig røst driver pointen hjem. Eller tag sangen “Sprawl II”, der bliver albummets store afsluttende højdepunkt. En sang, hvor der midt i melankolien er trods for en hel verden: “These days, my life, I feel it has no purpose/ But late at night the feelings swim to the surface”.

Musikalsk bevæger Suburbs sig omkring i flere retninger. Her er kontante rock-sange som “Month of May” med en enkelthed som hos Ramones. Og her er signatursange som “Rococo”, der bygges frem mod et for Arcade Fire så karakteristisk afsluttende crescendo. Og der er endelig små afstikkere til mere dansable steder og tyste hjørner af forstæderne.

Suburbs er intet mindre end en øjeblikkelig klassiker. Et mesterstykke i konsekvens og medrivende sangskrivning. Arcade Fire er et band, der har meget at leve op til. Med Suburbs sprænger de endnu en gang de snærende bånd og viser igen vejen fremad for rocken. Vejen tilbage fra Thunder Road er mere end interessant og aldrig bedre beskrevet end på Suburbs.

Der er mange gode grunde til at lytte til OK Computer. Der er gode sange, finurlige indfald, inderlighed og ironi. Men OK Computer er først og fremmest et stort sammenhængende album. Måske det sidste af sin slags inden mp3-formatet tog over og sprængte albumformatet itusind stykker.

Forfatteren Dai Griffiths hævder i sin bog om OK Computer, at Radiohead opløste albummet, som vi kender det og for første gang udfordrede cd-formatet. Men måske er det mere præcist at sige, at Radiohead med OK Computer skabte rockens sidste store album.

Efter at gruppen med The Bends havde vendt blikket indad med en række smukke emotionelle hymner, blev fokus et noget andet med OK Computer. Blikket er vendt mere udad i en række polaroide snapshots af en verden i forandring. Skal man forstå, hvad der rørte sig i 90’erne, er OK Computer et meget godt sted at starte. Her farer verden forbi i rasende fart, computeren taler til os, og det enkelte individ hvirvles fremmedgørende afsted uden mål og med. Mens britpoppen klingede af og Oasis blev inviteret med ind i Tony Blairs nye Labour som posterboys for Cool Britinia tog Radiohead afsted til mere håbefulde steder.

Radiohead ønskede en helt ny lyd og tilgang. Hele indspilningsprocessen blev radikalt forandret og foregik på landsteder langt væk fra byen og modernitetens kværnen på bandets eget udstyr. Det ledte vej til en mere eksperimenterende lyd og leg med den electronica,
der altid havde fascineret bandet.

Mange betragter Radiohead som et studentikost udkrads fra Oxford. De glemmer bare, at der bag de soniske ambitioner ligger fantastiske sange og melodier gemt. Allerede i 1995 fik vi med sangen ”Lucky” et varsel om, hvad der var på vej. En original idé og en tilstand, det er svært at ryste af sig:

Pull me out of the aircrash,
pull me out of the lake,
’cause I’m your superhero.
We are standing on the edge.

Det er umuligt ikke at tænke på en figur som Douglas Coupland, når man hører OK Computer og ikke mindst betragter hele art-worket fra pladen. Det er den radikaliserede post-modernitet som kunstnerisk udtryk. Alt er fragmenteret, men midt i det hele banker hjertet og et spirende håb. På en gang håbefuldt og desperat omkring Thom Yorkes virkningsfulde udtryk.

Første single fra skiven var ”Paranoid Android”, der med en spilletid på 6:23 og en kompleks struktur nærmest må betegnes som en anti-single. Men på den måde meget betegnende for en kompromisløs tilgang, hvor der kræves noget af lytteren. Det her er ikke musik, der gør sig godt som baggrundsmusik. OK Computer skal høres højt og som en helhed. Gør man det, vil man opleve en kunstnerisk sammenhæng, der ikke findes meget bedre.

At opleve OK Computer er i sidste ende håbefuldt. Det er beviset for, at rocken som udtryksform stadig giver mening, og at der også i et nyt årtusinde kan laves store plader.

Radiohead viste vejen frem og gjorde rejsen fuldendt tre år senere med Kid A. Succesen med OK Computer blev næsten tyngende for orkestret, og desværre åbnede den succes for en syndflod af elendige kopibands, der prøvede at ramme Radioheads tone. I de tretten år siden OK Computer er albummet blevet skamredet af både inden- og udenlandske bands, der ikke er i nærheden af det niveau Radiohead altid har befundet sig på. OK Computer vil for altid stå som et af 90’ernes store højdepunkter og et af rockens helt store albums.

U2 har aldrig været et ‘cool’ orkester. Slet ikke. De har ligesom aldrig udgjort avantgardens fortrop. Deres blanding af monster stadionpopularitet og verdensfrellse har altid været udgjort en cocktail, der var svær at sluge.

Men da U2 med Achtung Baby gav Mefistofeles i at være oprigtige og i stedet hengav sig til en omgang europæisk dekadence, blev resultatet de stærkeste og med inderlige sange, gruppen kommer til at indspille. At hive Brian Eno med til Berlin viste sig igen at være et virkningsfuldt middel for en gruppe, der ville genopfinde sig selv.

U2 gik ind til arbejdet med Achtung Baby efter albummet og filmen Rattle And Hum, som vist bedste kan beskrives som en rodebutik uden mål og mening. Ifølge bandet selv noget nær et nulpunkt i bandets historie. Der skulle drastiske midler til for at komme videre, hvis man overhovedet skulle videre.

Der var opløsning hele vejen rundt. I privatlivet, på den storpolitiske scene og internt i bandet. Hvis man skulle videre, skulle det majestætiske The Joshua Tree hugges ned til grunden. Det blev det. Med endnu et mesterværk.

U2 besluttede at opsøge forandringens midte, og gik i de legendariske Hansa Studier i Berlin med mere på hjerte end nogensinde. Guitarist The Edge har altid været en udforsker af både guitarens og elektronikkens muligheder. Den nysgerrighed nåede her et kunstnerisk højdepunkt. Inspireret af udviklingen på den britiske rockscene, ville The Edge og Bono arbejde med elementer fra fra house- og dansekulturen. Træet skulle hugges ned til grunden, så et nyt sonisk landskab kunne opstå fra asken. Dermed kom U2 til at introducere de nye elektroniske muligheder i stor skala til rockens mainstream.

Men det blev en meget vanskelig fødsel, hvor den traditionelle modsætning i bandet mellem ”The Hats” (Bono og The Edge) og ”The Haircuts” (Clayton og Mullen) brød ud i lys lue. Clayton og Mullen ønskede ikke at gå nye veje og kunne ikke følge bandets to sangskrivere. Men da The Edge pludselig satte to skister sammen til sangen ”One” fulgte femten magiske minutter i Hansa studierne i Berlin, hvor brikkerne pludselig faldt sammen og bandet hinanden i et nyt udtryk.

Fra de første anslag i ”Zoo Station” stod det klart, at Achtung Baby ville noget nyt. Væk var oprindalismen fra de foregående albums. Pludselig var der trommemaskiner og heftige guitarangreb.

På overfladen var æstetikken radikalt forandret. I studiet tog Bono nogle blaxploitation solbriller på og forvandlede sig til karakteren The Fly. En omgang performance kunst med klar reference til barndomsvennen og kunstneren Guggis eksperimentelle optrædener fra scenerne i Dublin. Den performance fik for alvor sit udtryk under den mesterlige Zoo TV turne, der satte helt nye standarder for stadionkoncerten. U2 blev de første, der for alvor brugte mulighederne i storskærmen. De rejste jorden rundt med deres egen tv-station og fik på imponerende vis genopfundet sig selv.

Men bag denne tydelige ænndring i gruppens visuelle udtryk gemte siig vigtigst af alt nogle meget stærke sange. Vel var den første single ”The Fly” et klart statement fra en verden, hvor kunstnere som Jenny Holzer ramte tiden allerbedst. Men i det øjeblik Bono fik nogle personer (The Fly, Mirror Ball Man eller MacPhisto) at gemme sig bag, var han i stand til at skrive mere intenst og personligt. En sang som ”Ultraviolet” skærer stadig hårdt igennem, og den blev sunget allerbedst af den depraverede MacPhisto. Det var 90’ernes ironi, da den var allerbedst. Lige præcis der, hvor den korsfæstede den marcherende Bono med det hvide flag blev erstattet med en liderlig, kærlighedshungrende og depraveret mand med cigarillos i munden.

Legen med lyd og identitet gjorde det simpelthen muligt at hugge det fordømte The Joshua Tree ned til grunden og erstatte det med en mere direkte tone. Det blev aldrig bedre end på Achtung Baby og den efterfølgende Zoo-turné. I et kort øjeblik var det U2, der ramte tiden perfekt.

Lad det være sagt med det samme: Hallucinogener spiller en ikke uvæsentlig rolle på Screamadelica. Det her er musik, der er skabt til og i acid house kulturen, som ramte de britiske øer med kemisk styrke i slutningen af 80’erne. “Gonna dance to the music all night long / Gonna get high till the day I die”, lyder det uden blussel. Det her er det varme fællesskab i nedlagte fabrikshaller. Det er håbefuldt lige til daggry.

Primal Scream blev stiftet af Bobby Gillespie, der havde trådt sine pionersko som trommeslager i The Jesus and Mary Chain. Og bandets første udgivelser lå fint i tråd med slut-firsernes indie-scene. Men da Bobby Gillespie lettere modvilligt begyndte at tjekke acid house scenen ud, skete der noget. De mødte DJ Andrew Weatherall som begyndte at mixe et gruppens tidligere numre “I’m Losing More Than I’ll Ever Have”. Han tilføjede en række samples og så startede han den nye komposition et citat fra Peter Fonda B-movie The Wild Angels: “Just what is it that you want to do? / We wanna be free / We wanna be free to do what we wanna do / And we wanna get loaded / And we wanna have a good time.” Resultatet var singlen “Loaded”, der blev et vendepunkt i bandets karriere i 1990. Drømmende, dansabelt og helt igennem medrivende fik det Exile On Main St. til at møde dansescenen iklædt en smule dub. Og så blev det oven i købet gruppens første hit-single med en placering som nr. 16 på den britiske hitliste.

På den overraskende baggrund var der noget at arbejde videre med, da gruppen gik i studiet med bl.a. Weatherall og The Orb. Screamadelica åbner med en virkelig signatursang fra Primal Scream. ”Movin’ On Up” er et af den slags numre, som Stones kunne have skrevet, da de var toppen. Og fra starten hører vi Denise Johnson, som undervejs på albummet lægger en fantastisk sydstats-vokal på mange af numrene. Men efter at guitaren på ”Movin’ On Up” dør hen, åbner dansegulvet for alvor. På et insisterende beat tripper vi ind i huset – og slipper aldrig ud igen. Her begynder festen for alvor, men selv her finder vi tresser-refrencerne i sitaren og en fin melodisk komposition.

På albummets tredje og fjerde skæring går det for alvor løs. ”Don’t Fight It, Feel It” sidder præcist i kroppen og efter dette rush kommer den trippende kernesang ”Higher Than the Sun”, som med en The Orb produktion synes at transcendere denne verden. “I’m drifting into space / Free of time”. Her svæver vi ud i solen, og der skulle gå nogle plader, før Primal Scream fik os hentet brutalt ned på jorden igen.

Med de store dansenumre ”Come together” og “Loaded” fortsætter festen. Men netop i de sange føles det, hvordan Screamadelica bare var andet og mere end at rave til The Orb i de år. Primal Scream havde nemlig melodierne og sangfornemmelsen med sig i de soniske eksperimenter. Det var bestemt drømmende, men hele tiden lå der en god melodi og en god sang og tittede frem i de dansable produktioner.

Screamadelica er en crossover triumf af de store. Med det album gled nye lyde pludselig ind i rockens mainstream. Albummet var en kreativ eksplosion af den slags, som der ikke kommer så mange af. Historierne om gruppens stofindtag i de år er mildest talt respektindgydende! Men uanset hvor inspirationen kom fra, så illustrerer Screamadelica, at det godt kan betale sig at åbne sig for inspiration udefra – og så de hvad man kan bruge den til. Tiden har måske nok udvisket hele rave-kulturen og dens store navne. Tilbage står Screamadelica og lyser.

PS: Bandet spiller hele albummet I en koncert I London Olympia den 27. november 27.

Med en æstetik der ikke er fremmed for et band fra Crunchy Frog træder Thee Attacks ind på rockscenen med en både sikker og medrivende debut.

Hos Thee Attacks er det 1965 hele tiden. På alle måder. Det ses, høres og opleves. Den skarpt skårne æstetik giver en klar linie i alt, hvad bandet foretager sig – fra det første anslag på guitaren til tekstuniverset og ud i det gennemførte visuelle univers. Det er bedre og lykkeligt befriet for den ironi, der ledsagede introduktionen af The Raveonettes. Her går vi til modangreb.

Den æstetiske kasse kapsler Thee Attacks godt ind. Men tidskapslen har også sine begrænsninger. Man kan ikke pludselig introducere sange, der sprænger skabelonen. Og tekstuniverset skal bevæge sig om de helt nære og evigtgyldige emner fra en ung mand med al den mod-romantik, den kan trække. Thee Attacks er simpelthen dejlig ungt. Det er som at læse Theis Ørntofts digtsamling ‘Yeah-suiten’. Det svæver og sprudler.

Der står The Kinks og The Who skrevet med store bogstaver hen over That’s Mister Attack To You. Det er ikke dårlige referencer. Men der er meget at leve op til. Albummet er produceret i London af Liam Watson, der bl.a. er kendt for sit arbejde med White Stripes og The Kills. Han har ramt et udtryk, der ligger i direkte forlængelse af forbillederne. Ikke mindst står Jimmy Attacks vokal lysende klar som en forårsdag med John og Paul.

Albummet mangler dog et par afgørende signatursange, der stikker ud fra mængden i egen ret. Et par sange, der kan transcendere den stramme æstestik. Det er selvsagt for meget at bede om en ”My Generation”. Den er jo lavet. Men Thee Attacks har potentialet tl at lave en af disse angrebsmæssige træffere. ”Love In Disguise” har retningen, og når Thee Attacks får sikkerheden til at bevæge sig ud i hjørnerne af den æstestiske kasse, de har kastet sig ned i, kan de stå frem som et de mest spændende bud på et nyt stykke dansk rockmusik.

At bandets første video er optaget på Gøglerbåden i Aalborg er i sig selv nok til at elske Thee Attacks. That’s Mister Attack To You har imidlertid alle de overbevisende argumenter for, at denne sommer vil tilhøre Thee Attacks. De kan blive en af de store oplevelser på årets Roskilde Festival.

Charles Thompson IV er en yderst produktiv mand. I 80’erne ændrede han rockhistorien som frontfigur i The Pixies. I 90’erne fortsatte han som Frank Black, og i de seneste ti år er fulgt en sand syndflod af albums og koncerter, inkl. en genforening af The Pixies.

For et par år siden droppede han Frank Black og tog sit gamle ’nome de guerre’ fra Pixies-tiden tilbage. Nu er det Black Francis, det gælder, og dette skifte har tydeligvis tilført fænomenet yderligere energi. Og energi er der brug for som far til fem børn.

Mange fans venter på et nyt album med Pixies. Men på trods af demoer og studiearbejde bliver det nok aldrig til noget. I stedet kan vi andre glæde os over Black Francis’ enorme produktivitet og Kim Deals fortsatte arbejde i The Breeders.

På Black Francis’ nye album Nonstoperotik er der masser af perler, der nemt kunne have fundet vej til et Pixies-album. På Bluefinger fra 2007 var det et nummer som ”Threshold Apprehension”, der lød som skrevet til Kim Deal og Pixes. Denne gang er det et nummer som ”Six Legged Man”, der snildt kunne have været på Surfer Rosa.

Men dette nittende soloalbum udmærker sig specielt ved de mildest talt rørende (og vel ligefrem sensuelle) sange om kærlighed til Charles’ hustru Violet Clark, som i øvrigt pryder albummets cover. Det her er kærlighed og sanselighed mellem ægtefæller, efter tre børn og midt i et hektisk liv, hvor far skal stjæle sig tid til en tur i studiet.

Et nøglenummer her bliver hurtigt ”When I Go Down On You”. På overfladen en sang om oralsex. Men meget hurtigt meget mere en sjældent hørt kærlighedserklæring. Et af albummets højdepunkter. Black Francis er her i bedste melodiske form. Barndommes fascination af The Beatles’ White Album har altid været hørbar hos både ham og Kim Deal, og når melodierne står nøgne og klare, fungerer hans sange bedst. Det gælder f.eks. også nummeret ”O My Tidy Sum”, der igen sniger sig sanseligt afsted. Her er Black Francis ude i nyt territorium – og det klæder ham.

Undervejs på Nonstoperotik er der enkelte numre, hvor man godt kan høre den lynhurtige produktionsproces, hvor numrene hamres afsted i studiet. Mere påholdende sjæle ville sikkert elske, at han samlede de bedste numre sammen og kun udgav et album hvert tredje år. Men sådan har det aldrig fungeret med Charles Thompson IV. Helstøbt og gennemtygget bliver det aldrig. Men der er altid store sange og små perler at hente hos ham. Nonstoperotik er bestemt ingen undtagelse.

Og til dem, som stadig drømmer om mere fra The Pixies, har Black Francis med vanlig akkuratesse for nylig udtalt:

“We’re interested in anything that’s going to earn us a fair wage. It’s not to say it’s not about art, but we made that art fucking 20 years ago. So forget the fucking goddamn art. This ain’t about the art anymore. I did the arty farty part. Now it’s time to talk about the money.”

From 018 To 033 er den anden samling fra The Good the Bad. Musikken ligger i et leje mellem funk og surf. Men det ligger bestemt ikke stille. Med et hold som Manoj Ramdas (The Raveonettes, SPEkTR) på guitar og bas, Johan Lei Gellett (Henrik Hall, Kira and the Kindred Spirits) på trommer og Adam Olsson (The Setting Son, The Aim) på guitar er der garanti for et højt energiniveau. Manoj Ramdas er et kraftværk i sig selv.

De tre herrer proklamerer frejdigt, at de ikke kunne finde en sanger, der indvilligede i at stå bagved trommesættet, men at de ret beset heller ikke havde brug for en sanger alligevel til at synge ”I Love You”. Så det er op til de tre at udtrykke sangene.

Det originale ordløse koncept fungerer godt, og helt efter hensigten. Fokus er på musikken og det rum, de tre skaber sammen. Det er endnu et eksempel på, at regler og dogmer frem for at begrænse kan virke kunstnerisk befriende. En tankegang Manoj Ramdas må have taget med sig fra de første skiver med Sune Wagner.

Bedst fungerer det, når det er allermest dampende som i ”026”, hvor guitraen fræser afsted med en stønnende kvinde. Det er luftigt, legesygt og ikke uden en vis erotisk kraft!

Gruppen kalder det selv ”New School Surf & Flamenco”. Heldigvis er samlingen er mere surf end tilbagelænet flamenco. Allerbedst fungerer det i afslutningsnumnmeret ”033”, der hamrer derudaf på skæv trompet. Her giver genrebetegnelsen for alvor mening. Her går det op i en højere enhed.

På trods af et lidt for ’tongue-in-cheek’ bandnavn, den lidt for åbenlyse reference til Tarantino og for få vindende melodier er The Good the Bad et saftigt energibundt at sætte sine tænder i. Et band der vinder meget på sin nerve og energi.

Og så skal de tre herrer ellers opleves live så hurtigt som muligt. Ifølge bandets website skal de til USA nu. Men kom lynsnart tilbage drenge. Pigerne venter:

“The Damned Utd” er historien om 44 tumultariske dage i mesterklubben Leeds United i eftersommeren 1974. Det er historien om en manager, der kom til det helt forkerte sted på det helt forkerte tidspunkt. Det er historien om Brian Cloughs korte ophold hos den klub, han hadede så inderligt, og som fuldt ud gengældte hans følelser for dem.

Bogen er skrevet af David Peace, der selv er fra Yorkshire. Den er fra 2006, og er en af den slags bøger, der er vokset i omdømme og publikum stille og roligt, efterhånden som læserne har opdaget kvaliteterne i bogen. Når man har kastet sig igennem den, har man drukket alt den tørre whiskey, man nogensinde kan ønske sig.

‘Cloughie’ er en ener i evig konflikt med sine omgivelser. En mand der hele tiden søger grænserne, kommer med de friske umiddelbare meldinger, og som får skabt sig alt for mange fjender undervejs. På mange måder en gammeldags figur, fordi han siger tingene som de er og udgør et enormt kraftfelt af en personlighed i sig selv. Netop en af den slags figurer støbt i autenticitet, man kan savne så inderligt i dagens polerede sportsverden.

Triumf i Derby

Clough er først og fremmest en mand med en overvældende ambition. Til at starte med er drivkraften at komme tilbage efter at han alt for ung blev tvunget til at indstille karrieren efter en alvorlig skade. Kun to landskampe fik han. Kun to landskampe på trods af på trods af 251 mål i 274 kampe for Middlesbrough og Sunderland. Det skal hævnes. Storhed.

Det store gennembrud kommer i Derby County, som Clough fører direkte fra den næstbedste række i 1967 til det engelske mesterskab i 1972 og en semifinale i mesterholdenes Europa Cup, hvor ‘den gamle luder’ Juventus med Dino Zoff på mål stopper Clough. Også det bliver senere hævnet.

På trods af triumferne i Derby, som de stadig husker ham for, kommer Clough og hans assistent Peter Taylor på kollisionskurs med klubbens bestyrelse. Clough er ikke nem at arbejde med. Slet ikke. Og flere år med ham kræver sin mand. Til sidst bliver Clough fyret, men han har spillerne på sin side og forsøger at underminere den nye manager – hans tidligere spiller Dave Mackay.

Leeds United

På samme tid står Don Revie i spidsen for Leeds United og høster triumfer med et hold af store kæmper og personligheder. Revie fører Leeds til mesterskabet i 1974, men oven på Englands manglende kvalifikation til VM i Vesttyskland den sommer, ringer han selv FA op og tilbyder ham som landstræner. De siger ja.

Mesterholdet henvender sig nu til Clough, der render rundt i Brighton og drømmer om mesterskaber og trofæer. Så Clough kommer til mesterholdet Leeds med en ambition. Han vil vinde mesterskabet igen. Men denne gang skal det ske ordentligt. Uden snyd.

Han vil uddrive Revies spøgelse fra Elland Road. Han er en fremmed i fremmede og fjendtlige omgivelser. Han starter med at brænde Revies skrivebord. Men han får aldrig spillernes tillid. Hans mange udtalelser om de tyvagtige ‘dirty Leeds’ er ikke glemt. Han er på en umulig opgave.

Første vigtige kamp er mod FA-Cup vinderne fra Liverpool i den nyindstiftede Charity Shield turnering på Wembley. Optakten til kampen er katastrofal. Kampen er katastrofal.

Bogen henter sit forsidebillede fra indmarchen til kampen. Clough fører sit hold ind på Wembley foran en eddikesur anfører i skotske Billy Bremner. Han ender senere med at blive udvist sammen med Liverpools stjerne Kevin Keegan. Begge smider deres trøjer i afmagt og ender med en lang karantæne, der holder Bremner ude af Leeds-holdet.

Manden der gik i opløsning

Det er denne historie om Cloughs 44 dage i fjendtlige Leeds, som David Peace har sat sig for at fortælle. Egentlig en ganske ligefrem historie fra sportens verden. En af de bedre historier, som er blevet genfortalt adskillige gange. Og det kunne egentlig bare være det.

Men Peace gør noget ved historien, som løfter den op og ud af det nordengelske fodboldmudder. Historien om Clough er fortalt yderst elegant og medrivende. Som udgangspunkt er den fortalt i førsteperson, hvor Cloughs jeg fortæller sin historie en dag ad gangen. Den stemme flettes sammen med en tredjepersons fortæller, der sideløbende fortæller historien om starten, ambitionen frem mod starten i Leeds.

Med tiden smelter de planer selvfølgelig sammen. Dermed bliver historien om de 44 dage også til historien om en mand, der går i opløsning. En mand som er kommet til det helt forkerte sted, og som på ingen tid falder fladt på ryggen med søvnløshed, en cigaret og en alt for stor Martell. Clough går i opløsning, og han er hele tiden på vej ud som den Nixon, der hele tiden kommer ud af højtalerne, når han åbner radionen på hans luksuriøse hotel i Leeds.

The Damned Utd er en historie om andet og mere end fodbold. Det er en historie om Yorkshire før Thatcher. Om gamle dyder og traditioner og en karakter som Clough, der fandt de vej igennem magtens cigarfyldte korridorer. Clough var erklæret socialist hele sit liv, men det er Peaces måske kontroversielle pointe, at Clough var en sidste karakter frem mod opbruddet i 1979.

Bogen slutter således med en konstatering af, at maj 1979 blev måneden hvor Clough vandt Europa-Cuppen for mesterhold, og hvor Margaret Thatcher vandt valget og skabte en konservativ-liberal revolution i Storbritanien. Få år senere var Yorkshire midt i minestrejkerne og det engelske velfærdssystem brudt sammen. Dén store og lille historie fortæller David Peace forbilledligt.

Genopstandelsen i Forest

Som fan af Liverpool fra slutningen af 70′erne og frem kendte jeg godt Brian Clough. Men det var som manager for det Nottingham Forest hold, der omkring 1980 var dominerende i Europa, at jeg først bemærkede ham. Der var han absolut ikke min favorit. Ikke mindst fordi hans hold med Peter Shilton på mål i den grad forstod at drille mit Liverpool-hold.

Men Clough fik sin storstilede hævn over alt og alle i Nottingham ved at vinde Europa-cuppen to gange i træk i 1979 og 1980.

Clough fik ret i sidste ende. Han fik sin hævn og mindede os alle sammen om, at man ikke skal opdrage sine børn alt for lykkeligt. Så får de ingen drivkraft!

I Tokyo og på film

David Peace viser sig som en interessant herre. Han bliver ofte karakteriseret som Englands James Ellroy, og han har i hvert fald gået Ellroy i bedene med den såkaldte “Red Riding” kvartet, som tager udgangspunkt i historien om “The Yorkshire Ripper“, der hærgede hans hjemegn gennem hans opvækst. En mørk og grum historie. Kvartetten “Red Riding” er filmatiseret og åbnede i biograferne i USA nu her i februar. Hør podcast her.

Peace har boet i Tokyo i en årrække og er der i gang med en trilogi, der tager sit afsæt i en række forbrydelser i efterkrigstidens Japan. Ud fra beskrivelserne af dem, tyder en del på, at Ellroy ikke har levet forgæves.

Endelig skal vi huske filmen “The Damned United”, der kom sidste år. Se traileren her:

Det tjener på alle måder Stereophonics til ære, at de ikke slår stort konceptualiseret prog-rock brød op. Til gengæld kan man så forvente nogle fængende sange. Når de så udebliver, sidder man tilbage med en skuffelse. Sådan er Keep Calm and Carry On.

Gruppen drives frem af forsanger Kelly Jones’ stemme og evne til at skrive robuste og ligefremme rocksange. Det er måske ikke originalt, men det har undervejs bragt numre som “Dakota” med sig. Denne gang ender det hele ganske kedsommeligt. Der er små søde sange som ”Could You Be The One?”, men det er ikke sange, som nogensinde løfter sig fra jorden.

Producer Jim Abbiss, der tidligere har hjulpet Arctic Monkeys og Kasabian på vej, har fået opgaven med at få styr på sangene. Men de holder på trods af gode intentioner ikke et niveau, som han må være vant til.

Det bedste ved albummet ender således med at være coveret, som kunne være en lille indforstået joke til Muse og coveret til deres Black Holes and Revelations.

Det er nemt at komme galt afsted i sit første møde med Arcade Fire. De fremstår ved første overfladiske blik som en kollektivistisk udgave af en canadisk Tønder Festival. Et første blik på tracklisten af Funeral afslører desuden, at hele fire numre hedder ”Neighborhood”. Det lugter langt væk af fortænkt alt-folk.

Men Arcade Fires Funeral er lykkeligvis alt andet end det. Albummet overrasker med sin direkte tilgængelighed. Her er melodier og musikalsk opfindsomhed til overmål. Her mødes post-punken med med folkens instrumentering. Resultatet er sine steder hjerteskærende.

Kernen i Arcade Fire er ægteparret og sangskriverne Win Butler og Régine Chassagne. De rammer en fintfølende balance, hvor der er plads til forskellige udtryk. Mest effektfuldt bliver det, når den vokale inspiration fra Pixies træder igennem og Chassagnes stemme smyger sig omkring Butlers emotionelle udladninger.

Funeral er et album om savn og tab. Tre bandmedlemmer oplevede op til udgivelsen at begrave et elsket familiemedlem. Det kan høres på pladen, som sine steder næsten er skrevet ud fra et stort barns perspektiv. Her er vi tilbage i et ”Neighborhood”, hvor flugten ligger lige for, som her i “Neighborhood #1 – (Tunnels)”: ”And if the snow buries my, my neighbourhood / And if my parents are crying / then I’ll dig a tunnel / from my window to yours”.

Det er sange om savn og tab. Men også sange om håb. Visse steder er det episk og i det helt store cinemascope som hos en tidlig Springsteen. Her er elskende der flygter i natten og sørgmodige stunder i forstaden. Her er simpelthen de store medrivende historier, der bogstavelig talt spiller på alle tangenter og drives frem musikalsk. Som igen i “Neighborhood #1 – (Tunnels)”, hvor Régine Chassagne er bag trommerne og formelig tæsker et crescendo frem til linierne ”Then we think of our parents, well what the hell ever happened to them?!”

Mange af sangene får sin indre logik og udviklingskurve, man bare må følge til enden. Arrangementerne er originale, og en violin kan pludselig blive forunderligt udtryksfuld. Funeral fik en stor virkning, fordi den kom, netop da ironiens tidsalder var endegyldigt forbi. Arcade Fire demonstrerede med stor tydelighed, at man godt kan skrive sange med stor følelsesmæssig klangbund uden at ende i ironisk kitsch.

Efterfølgeren Neon Bible fra 2007 var en lige så stor oplevelse som Funeral og befinder sig da også højt på listen over årtiets albums. Når Funeral lige er en tand højere oppe, og af mange regnes for årtiets definitive album, kan det skyldes at Funeral lige har de ekstra sange, der ikke sådan forsvinder uden lige. Det gælder singlen ”Rebellion (Lies)”, som hænger på en knivsæg af tvivl på sig selv, men hamres fremad hver gang, du prøver at lukke øjnene. Eller det gælder den store hymne ”Wake Up”, der uden vanskeligheder kan ses som en hymne for et helt årti med nul i hovedet:

Kulden har bidt sig fast, og danner den perfekte ramme for udgivelsen af Michael Falchs nye album Fodspor I Havet.

Den er skrevet og indspillet i en kold vinter i et fiskerhus på Fyn. Falch er en forunderligt romantisk figur, og omgivelserne kan høres på et meget personligt og vedkommende album.

Han har altid skrevet sange med stort vingefang. Den umiddelbare nærhed til Sixten Sparre og Elvira Madigan på Tåsinge har dog heldigvis ikke resulteret i et alt for drømmende udtryk. Tværtimod. Her er der levet liv og bitre erfaringer fra en sangskriver, som har været meget igennem, og hvor alting ikke blev, som han drømte om. Det er en erfaring, der kan komme gode sange ud af, og Fodspor I Havet kommer bestemt en hel del af den isede vej.

Det er ti personlige og stærke sange. Fra første færd kommer Bon Ivers ” For Emma, Forever Ago” ind som en oplagt reference og inspirationskilde. Også hos Falch har vi denne tilblivelseshistorie i ensomhed, og også hos Falch har vi en fokuseret og enkel lyd, der sætter endnu mere fokus på sangene.

Falch vendte for alvor tilbage i 2006 med i sit samarbejde med Boat Man Love. Fodspor I Havet er blevet til med gruppens guitarist Lars Skjærbæk som producer. Det er uhyre vellykket. Sjældent har Michael Falchs vokal lydt så godt. Her får den virkelig lov til at fylde rummet og sangene, og den enkle og sine steder skramlede produktion klæder Falch.

Den afklarede personlighed i isen finder sin forløsning i albummets afgørende moment på albummets sidste nummer ”Sent forår”, hvor isen smelter og der gives plads til en smule håb på trods.

Albummet mangler alligevel de helt store gribende øjeblikke. Sangene når ikke altid helt ind, og det bliver aldrig åndeløst rørende som hos en Thåström. Man sidder og tænker på, hvordan ”Håbets hotel” ville have lydt nu.

Det ændrer dog ikke på, at Michael Falch står sig utrolig godt på egen hånd, på eget pladeselskab og i en produktion, hvor der er plads til hans vokal og sange. Endelig er det prisværdigt at se, hvordan Falch på imponerende vis udnytter de nye medier til at komme i tæt kontakt med sit publikum. Se f.eks. hans blog eller følg ham på Twitter.

“There’s only music, so that there’s new ringtones”. Sådan synger Alex Taylor på Arctic Monkeys’ debut Whatever People Say I Am, That’s What I’m Not . Historiens hurtigst sælgende debutalbum beviste, at musik kan andet og mere end levere lydtapet. Den kan også være overraskende nærværende.

Den britiske musikpresse har det med at opfinde og katapultere bands mod himlen i en uendelig strøm. Det sælger blade og plader selv i en polycentrisk tid med et eksploderet mediebillede. Hvis man så oven i købet kan sælge et band som eksponent for en brugerskabt MySpace-revolution, har man en salgbar historie.

Sådan blev Arctic Monkeys båret frem I midten af årtiet, da hypemaskinen kørte og den britiske musikpresse slog på de helt store trommer forud for udgivelsen af Sheffield-bandet Arctic Monkey’ debutalbum. Resultaet udeblev ikke. Whatever People Say I Am, That’s What I’m Not blev historiens hurtigst sælgende debutalbum. Heldigvis var der mere end nok at komme efter.

Der findes dem, der mener at al filosofi blot er fodnoter til Platon. Og der findes dem, der mener at rockmusikkens innovative kraft forsvandt omkring 1980, og at alt derefter blor har været gentagelser og retrobølger – en rockens udgave af den evige genkomst.

Men en gang imellem kommer der et album, som nok bygger på en tradition, men som pludselig peger nye og originale veje fremad. Whatever People Say I Am, That’s What I’m Not var et sådant album. Arctic Monkeys og ikke mindst frontfigur Alex Taylor var af den helt rette kaliber med et stærkt personligt udtryk på det helt rigtige tidspunkt.

Grupper som The Strokes, The Libertines og Franz Ferdinand åbnede ballet og årtiet med en lettere febril guitarlyd og nogle klare og direkte sange direkte til indie-klubben. Men Arctic Monkeys forlenede det udtryk med smagen af fish ‘n’ chips efter lukketid et sted i Sheffield.

Albummet åbner effekfuldt. ”The View From The Afternoon” pisker en synkoperet rytme frem som i et feberramt vredesudbrud: ”Anticipation has the habit to set you up / For disappointment in evening entertainment but / Tonight there’ll be some love”. Scenen er sat til fortællinger fra et liv i hvileløse engelske forstæder.

Andet nummer er det helt store single-hit og P3-plage”I Bet You Look Good on the Dancefloor”, hvor det handler om ”Dirty dancefloors and dreams of naughtiness”. Det er en virkelighedsnær sangskrivning, hvor det støjer, lugter og ryger. Alex Taylor gik på debuten på steder, hvor også Mike Skinner befandt sig i årtiet. Og det var aldrig så direkte som på debuten. Senere kom der andre lag på. Men Whatever People Say I Am, That’s What I’m Not var og er et forfriskende pust virkelighed med Alex Taylor som en uforlignelig og præcis (med tydelig Yorkshire accent) sproglig iagttager.

Efter dette hit kunne man måske forvente, at tempoet ville blive sat ned og kadencen falder. I stedet ramler ”Fake Tales of San Francisco” afsted som et af albummets store højdepunkter. En fortælling fra en prætentiøs aften, med ”.. all the weekend rock stars in the toilets / Practicing their lines”, leveret med stor enkelthed og præcision:

Efter denne effektfulde indledning på albummet, går der I nogle af de efterfølgende numre lidt for meget synkopering i den. Undervejs fortæller den stilfædrige perle ”Riot van” dog den sørgmodige historie om at blive hentet af salatfadet for sent ude: ”Have you been drinking son, you don’t look old enough to me / I’m sorry officer is there a certain age you’re supposed to be? Nobody told me.”

Ret beset kunne man godt lukke historien om Whatever People Say I Am, That’s What I’m Not nogenlunde deromkring. I så fald ville det blive historien om et fint debutalbum med et par gedigne singler og med en række gode og mellemgode sange.

Men så kommer til sidst albummets tre afsluttende og udslagsgivende numre, som løfter debuten ud over det lovende. De numre der gør Whatever People Say I Am, That’s What I’m Not til andet og mere end endnu en talentfuld og hypet debut. Her får vi en drøm af en afslutning.

Alle store albums har et stort afslutningsnummer. Her får vi tre lige i rap. Den krasse ”When the Sun Goes Down” om livet på gaden dukker pludselig op med sin klare virkelighed. Signaturen ”From the Ritz to the Rubble” sætter nyt perspektiv på endeløse, forgæves nætter og leder frem til den store finale i ”A Certain Romance”. Et nummer der virkelig rammer albummet ind og til slut knalder skiven afsted.

Arctic Monkeys og Alex Taylor har siden lavet fremragende nye ting i et frenetisk tempo og bevist, at de de havde meget mere i sig end en fuldendt debut. Alligevel fremstår Whatever People Say I Am, That’s What I’m Not stadig med forfriskende klarhed som et højdepunkt i årtiet.

Det er set før, at bands med vilje støder et stort publikum fra sig for at afstikke nye eksperimenterende veje for sig selv. Sådan blev Kid A også opfattet af de fleste, da Radiohead udgav sit fjerede album i oktober 2000. Men Kid A er meget mere end det.

Oven på den helt overvældende kunstneriske og kommercielle succes med OK Computer i 1997 (et album der ofte optræder som et af alle tiders bedste albums på diverse lister) stod Oxford-gruppen ved en skillevej præget af depression, skriveblokering og afsmag for de alt-superstars, de pludselig var blevet. Resultatet blev en forløsning i et udtryk, der pegede radikalt fremad.

Oven på en triumf som OK Computer er det nemt at ende som sit eget coverband med ”Creep” som sikkert ekstranummer. Men det har ligesom aldrig været en farbar vej for Radiohead. Og deres egentlige kompromisløshed viste de med Kid A.

Albummet er tydeligt præget af den elektroniske musik, der altid har fulgt bandet, men som først for alvor blev sluppet løs på Kid A. I stedet for den massive guitarlyd, der siden er blevet kopieret til døde af andre bands, gav Kid A plads til et mere minimalistisk udtryk og en række nye lydbilleder med programmerede beats og jazzede hornsektioner. At vi træder ind i et nyt rum, står allerede krystalklart på albummets indledning ” Everything in its Right Place”, hvor alt absolut ikke er, som det skal være.

Mest markant kommer det til udtryk på albummets tredje nummer ”The National Anthem”, hvor millennium-mareridt indvarsler det sammenbrud, der kom til at præge nullerne. Det sker nærmest med profetisk klarhed. Således også på et nummer som det endnu mere konsekvent desperate ”Idioteque”, der synes at indvarsle sammenbruddets tid. Det er konsekvens, så det gør helt ondt.

Et centralt nummer på pladen er dog ”How to Disappear Completely”, der i sin radikale søgen efter identitet, blotlægger et band og en sårbar sjæl på evig springtur. Og når Yorke senere messer, at han er ”Optimistic”, ved vi kun alt for godt, hvad han mener. Det optimistiske ved Kid A er imidlertid, at der findes en så konsekvent insisteren på musikkens muligheder. Menneskelighed på trods.

Kid A blev ingen kommerciel succes, og fans og anmeldere var mildest talt uenige om dette album. Mange så albummet som en indadvendt og avantgardistisk blindgyde. Men på ti års afstand står tingene mere klart. Rolling Stone Magazine kårede Kid A som årtiets album, og efterhånden som nullerne skred frem blev det mere og mere tydeligt, at Radiohead med Kid A havde skabt lydsporet til det sammenbrud af et årti, der fulgte.

Kid A’s elektroniske lydbilleder gav forsanger Thom Yorke helt nye udtryksmuligheder, og med laptoppen som følgesvend, viste han og Jonny Greenwood samtidig, hvordan et moderne rockudtryk kunne se ud. På den måde fremstår Kid A nu som en måske endnu større bedrift end The Bends og OK Computer.

Han er efter eget udsagn amerikansk litteraturs ‘deamon dog’. Han har altid forestillet sig, at der udenfor regeringskontorerne sad en mand med en mappe og en pistol, klar til at implementere regeringens politik på det lavest mulige niveau. Det er deres historie, han nu har skrevet.

Mange vil kende ham fra bogen og filmen “L.A. Confidential”. Efter den berømmelige LA-kvartet, som kulminerede i den sproglige eksplosion i “White Jazz”, gik Ellroy et markant skridt videre. Egentlig kan LA-kvartetten ses som optakt til det, han nu gik i gang med. Han har nu færdiggjort fortællingen om USA’s historie i efterkrigstiden om. Intet mindre.

James Ellroy’s “Blood’s A Rover” er det sidste bind i en kompleks og omfattende trilogi under fællesbetegnelsen “Underworld USA”. Serien begyndte i 1995 med den sigende titel “American Tabloid”. En hæsblæsende historie om Camelot-æraen med historiske hovedpersoner som Kennedy-brødrene, Howard Hughes, Sam Giancana og ikke mindst J. Edgard Hoover. Men også en historie hvor mænd med lyddæmpede pistoler og knaldhårde næver smadrer cubanere og overvåger blowjobs.

Ellroy introducerede i dette første bind temaet om at skrive den egentlige blodige historie om et USA under fantastisk forandring fra 1960 og frem. Her oplever vi Kennedy’erne føre hemmelig krig mod mafiaen og Castro. Her ser vi hvordan ‘drengene’ i form af Giancana, Marcello og Trafficante spiller deres kort og folk som Hoffa med Hoover som den store altvidende edderkop for enden af spindet. Det er grumt, brutalt og formentlig tættere på virkeligheden end vi vil bryde os om skrevet i en dokumentarisk stil med præcise datoangivelser og indsatte FBI-rapporter. Det hele kulminerer fredag den 22. november 1963 på Dealey Plaza i Dallas. Og lad os bare sige, at vi er med på græshøjen med en riffel.

I det næste bind “The Cold Six Thousand” fra 2001, brager den amerikanske historie videre op igennem et USA igennem hastig forandring i 60′erne. Krigen i Vietnam eskalerer voldsomt, mens heroin fra fjernøsten finansierer ture i blodrus til Cuba. Vampyren Howard Hughes bliver stadigt mere excentrisk på sin vej fra filmbyen Los Angeles til kasinoerne i Las Vegas.

Nu kommer så det sidste bind “Blood’s A Rover”. Det er en om muligt endnu vildere og endnu mere kompliceret historie, der når sin logiske konklusion og forløsning i det 1972, der gav Richard Nixon en jordskredssejr. Ellroy tager fat i juni 1968 efter at først Martin Luther King og dernæst Robert F. Kennedy er blevet myrdet i en eksplosion af vold i det amerikanske samfund. Var det James Earl Ray og Sirhan Sirhan, der stod bag de to mord? Hvad tror du selv?

Som vanligt har vi en række hårdkogte hovedpersoner, hvis historier fletter sig sammen med den store historie og autentiske begivenheder og hovedpersoner. Her kan ”The Prez” pludselig ringe til vores hovedperson Dwight Holly, som også er i tæt kontakt med Gay Edgar Hoover, selvom den gamle tøs er ved at falde af på den.

Plottet er endnu en gang yderst intrigant og fyldt med en række lag og med hadet som vigtig drivkraft. Der er en kort indledning om et yderst professionelt eksekveret røveri i Los Angeles i 1964, hvor en række smaragder og mange millioner af dollars pludselig skiftede hænder. Derfra går trådene til tre mandlige (anti)helte, som hver især hvirvles ind i en hæsblæsende historie, mens hippier danser latterligt forbi, drengene bygger nye casinoer i det caribiske og sorte pantere infiltreres.

Vi har igen fornøjelsen af at følge to af hovedpersonerne fra “The Cold Six Thousand”. Igen møder vi Wayne Tedrow Jr. og Dwight Holly. Tedrow er tidligere politimand med et ganske fortjent ry som hævngerrig nigger-morder. Sammen med hans stedmorder, slog han sin KKK-klovn af en far ihjel med en golfkølle. Tedrow kender Giancana, Marcello og Trafficante, og han forhandler med dem om Howard Hughes’ overtagelse af Las Vegas. Dwight Holly er FBI-agent og kendt som “The Enforcer”. En hård G-man, der kan tænke individuelt, og som er perfekt til at udføre de black-bag operationer, Mr. Hoover får ståpik over. Begge har en historie, der flyder sammen omkring Dallas, Memphis og LA.

Ny ombord er peeperen Don Crutchfield baseret på en virkelig person. Crutchfield leverer kompromitterende fotos, der kan bruges i skilsmissesager. Men en dag kommer han tæt på sager, der brænder ham i ryggen. Og pludselig lever han på Tedrows og Hollys nåde, mens den franske lejesoldat Mesplede er efter ham kæderygende og med evig stå-pik over det store H (som i L’Heroine) og døde Castro-kommunister.

Mænd med brændende historier er velkendt hos Ellroy. Men denne gang introduceres virkelig noget nyt i skikkelse af to meget stærke kvinder Karen Sifakis and Joan Rosen Klein. De er RØØØØDE, og de fanger flossede mænds opmærksomhed. Mænd som Tedrow og Holly, der er moralsk udmattede, og som søger forløsning og frelse i armene på stærke kvinder. Karen og ikke mindst Den Røde Gudinde Joan træder ind på scenen og forandrer det hele. På den måde er ”Blood’s A Rover” en både meget typisk Ellroy-fortælling, samtidig med at den afgørende bryder og afslutter æraen. Man kan nærmest tale om, at Ellroy meget sent i sit forfatterskab introducerer ømheden, frelsen og håbet. Det kommer der af, at hive stærke kvinder på banen! Da Joan træder ind i historien, ændrer sproget sig. Vi har før hos Ellroy haft besættende kvindeskikkelser. Men aldrig så begavede og forjættende som Joan. Det mærkes helt ind i sproget, der nok er fortættet som altid, men serveres med nye nuancer og ømhed.

Uden at røbe hele det komplicerede plot kan vi godt sige, at der på mange måder rundes af og gøres op med en ekstremt blodig epoke i amerikansk moderne historie. En periode hvor landet ændrede sig for altid.

Man skal læse Ellroy for historien. Den er interessant. Metoden opfandt Don DeLillo egentlig med ”Libra”, som viste hvordan man kan skrive omkring en historisk person som Lee Harvey Oswald og ud fra konkret viden ’extrapolere’ den virkelige historie. Det er blot at forbinde de enkelte punkter og tage den derfra. Det er højest underholdende og måske ligefrem lige så oplysende som den officielle historieskrivning.

Men man skal først og fremmest læse Ellroy for sproget. Allerede i LA-kvartetten så man, hvad Ellroy kunne med sproget. Det er fortættet, kort og præcist. Som her:

“Dr. King was a stone commie. Mr. Hoover was a stone Tory. Dr. King fucked women with gusto. Mr. Hoover collected antiques and vintage pornography.”

Der veksles mellem prosa som dette, dagbogsoptegnelser fra Karen eller den sorte politimand Marsh Bowen, afskrifter fra telefonsamtaler og et skiftende perspektiv fra de mandlige hovedpersoner. Det hele flyder sammen over de fire år, hvor historien udspiller sig.

Ellroy kan skrive om “the house that hate bulit” og gå guldstændig agurk over at stave alle ord med en hård c-lyd konsekvent med K som i KKK, you Klown. Det fører også til hysterisk morsomme passager, efterhånden som de samfundsmæssige ændringer slår igennem i sproget, og Mr. Hoover pludselig overtager den sorte slang og begynder at sige ”Tell it like it is” eller ”Right on”. Mr. Hoover har simpelthen hørt for meget Archie Bell:

I USA bliver Ellroy ofte fremhævet for den hårdkogte krimistil, mens han i Europa hyldes for sit sproglige overskud og en helt igennem uforlignelig tilgang til litteraturen. ”Blood’s A Rover” er ikke så innovativt sprudlende som f.eks. ”White Jazz”, men den introducerer helt nye temaer og Ellroy får lukket og forløst det amerikanske mareridt. Den 2. maj 1972 er det slut. Herefter kan vi og Ellroy begynde igen. Historien er mesterligt fortalt. Ellroy er tilbage.

Albummet sætter sin scene i Hyltinge Kyrka i Sparreholm. En tung kirkedør smækker. Derefter tager et kirkekor bladet fra munden. En svensk salme fylder kirkerummet. Så er vi i gang. Sakralt, højstemt.

Herfra bygges en synth-katedral af de mere imponerende. Det er tungt og elektronisk. Det er Kent, når de er mest konsekvente. Fra kirken flyver vi over i ”Taxmannen”, hvor Jocke Berg forkynder, at ”Jag står i skuld”. En næsten infernalsk disco-beat hamrer af sted til det støder på ”Krossa alt”. Den albumstart er forrygende original.

Mange ser guitarist Sami Sirviö som bandets egentlige stjerne. I mange af bandets store øjeblikke er det ham, der løfter udtrykket op i de højere luftlag. Men der kan han ikke blive. Han har været ”jävla trät på guitarer” og vil hellere udforske andre lydmuligheder. Sammen med den danske producer Jon Schumann har Kent derfor igen skabt en lyd, hvor laptops og synths spiller afgørende roller i udtrykket. Den bevægelse var der allerede på forgængeren Tillbaka till samtiden fra 2007, men denne gang er bevægelsen mere konsekvent og bedre gennemført. Numre som ”Elefanter” og ”Berlin” fra Tillbaka till samtiden kan nu ses som skridt på vejen til det mere konsekvent elektroniske udtryk på Röd.

Undervejs kan man savne svævet fra Sami Sirviö. Men når det så kommer, virker det så meget desto stærkere. På ”Svarta linjer” løfter Sirviö pludselig melodien til de højere luftlag i katedralen og forvandler de sorte linjer til krystalklare hvide linjer. Den sang viser Kent på toppen af sin formåen.

Kent har altid levet med at være indie-Bergmann og svensk folkefest på én og samme tid. Men Kent har beholdt modet til at forfølge en linje, også selv om det koster noget af det store publikum fra 2003. Det nye og mere konsekvente udtryk er indædt og indadvendt, og det viser en Jocke Berg, der har formået at bygge på i sit tekstunivers. Han har tidligere skrevet om ”Nihilisten”, men denne gang handler det om at tro på noget – på trods af alt.

En central sang er ”Vals för satan (din vän pessimisten)”, der er en vemodig begravelsessang for den svenske arbejderbevægelse. Fra et gennemført disco-beat vokser en rød salme om skuffede forventninger og drømmen om et fortsat engagement. Men her er viljen til at tro. På noget større, noget bedre. Det er albummets altafgørende tema, og det leveres med langt større præcision end på tidligere numre som ”Ensammast i Sverige” eller ”Sverige”.

Jocke Bergs tekstunivers har fra starten gjort Kent til noget helt specielt. Han synger på sit modersmål, og han har modet til at udfordre det og skrive en moderne rocklyrik fra det kolde nord. En status som modnet far slukker ikke ilden fra Eskilstuna. Tværtimod ser Jocke Berg måske klarere end nogensinde.

Röd er bandets ottende regulære album, og Kent synes evigt. Mod og konsekvens af denne kaliber møder man ikke ofte på vore nordlige breddegrader. De holder fortsat fanen (denne gang den røde) højt. Det er som regel vedkommende og interessant. Röd er dog mere end det. Albummet er ganske enkelt håbefuldt, fordi det illustrerer, at kunstnerisk udvikling faktisk er mulig, og at der stadig kan laves meningsfuld rockmusik her i Norden. Velkommen til rødt efterår i Eskilstuna.

Anders Remmer er en af den danske electronicas store pionerer med en imponerende produktion bag sig. Som en del af Future 3, People Press Play og System og under solo-navnene Jet og Dub Tractor har han nærmest defineret genren herhjemme.

Den store spændvidde er lykkeligvis ikke blevet mindre, og Remmers lyst til at udfordre muligheder og udtryksformer er fortsat. Man fristes næsten til at sige, at det når et foreløbigt højdepunkt på det nye album Sorry.

Remmer har på de to seneste Dub Tractor albums More Or Less Mono og Hideout introduceret en mere betydende vokal og bas og guitar i lydbilledet. På Sorry rammer Remmer en tone og kombination, hvor melodier blandes med hans udsøgte fornemmelse for lydenes muligheder.

Teksterne er enkle, men der messes mindre og synges meget mere denne gang. Det klæder Remmer, at vokalen nu er sat helt fri. Sine steder rammer sætter monotonien ind, når enkle linjer messes for mange gange. Andre steder flyver melodierne af sted. Når Remmer gentager, at ”That Won’t Heal By Itself” tror vi ham.

Det er stadigt drømmende og luftigt sine dubbede steder. Men når der for alvor lukkes op for posen med Peter Hook bas-linier og forvrængede guitarlyde er det indie-tronica i en klasse helt for sig selv. Et nummer som ”Fall In Love Like His” viser, hvad man ene mand kan skabe, hvis man mestrer sit udtryk og har modet til at sætte det på spil.

Albummet er efter sigende blevet til i fuldkommen isolation. Det kan høres og føles. Det er lyden af fravær, regndråber og isolation. Dub Tractors bittersøde elektroniske toner er en oplagt følgesvend til et mørkt efterår.

Ted Kennedys død i august markerede afslutningen af en æra i amerikansk politik. Med hans død sagde vi farvel til en epoke og en familie, der bragte verden håb, tragedier og masser at tale om. På alle fotografier fra den berømte familie står han yderst som den nuttede lillebroder, og han blev i høj grad påvirket og støttet undervejs af hans tre storebrødre, der med tiden alle blev revet væk fra ham. Ved et mirakel var det Ted Kennedy, der som den eneste levede længe nok til at få grå hår, og som i den sidste del af livet blev reddet af en kvinde. En på alle måder smuk historie.

Historien om Kennedy’erne er blevet fortalt utallige gange. Men Ted Kennedy er den første, der for alvor fortæller historien indefra og på afstand. Det giver et noget anderledes og mere interessant perspektiv. Når det angår Kennedy’erne, spiller helt ubekræftede rygter og sladder ofte rollen som historiske fakta. Havde brødrene ikke en affære med Monroe? Tjente Joe Kennedy ikke penge på ulovlig sprut i forbudstiden og havde en affære med Gloria Swanson? Der bliver produceret så meget halløj uden noget hold i virkeligheden, og tv-stationerne slikker dårligt producerede franske ‘dokumentarer’ i sig.

På den baggrund er det befriende at høre historien fra Ted Kennedy selv. Han var med, og han bringer os indenfor i huset i Hyannis Port, hvor vi tror vi har været så mange gange før. Hans portræt af brødrende John og Bobby er både ærligt og meget kærligt. De to står helt naturligt meget centralt i bogen. Det var de brødre, som blev Ted’s helte, og som han gjorde alt for at ‘catche up’ på. Det er intet mindre end hjerteskærende at følge Ted Kennedy og USA op igennem 60′erne, hvor håb bliver til vold og disillusion. Der er kun fire år fra vedtagelsen af borgerretslovene i 1964 til drabene på Martin Luther King og Robert Kennedy i 1968.

“True Compass” giver også et fint og kærligt blik på patriarken Joe Kennedy, som kæmpede sig ud de irske indvandrerkvarterer i Boston, men som aldrig blev en del af det etablerede New England borgerskab. Han og konen Rose opdragede de ni børn til at gøre en forskel. Der var lektier for til middagene, og Ted fik som 14-årig en lektion for livet af faderen:

“You can have a serious life or a nonserious life, Teddy. I’ll still love you whichever choice you make. But if you decide to have a nonserious life, I won’t have much time for you. You make up your mind. There are too many children here who are doing things that are interesting for me to do much with you”.

De læsere der måtte lede efter sladder, bliver skuffede. Men Kennedy kommer dog omkring alle de sager og skandaler, der også prægede hans liv; fra snyd ved spansk eksamen på Harvard over ulykken ved Chappaquiddick og Mary Jo Kopechnes død til drukskandalen i Palm Beach.

Ted var aldrig en helgen, og han var i flere perioder ude i tovene. Ikke mindst efter Robert Kennedys død i 1968:

“In the months and years after Bobby’s death, I tried to stay ahead of the darkness. I drove my car at high speeds; I drove myself in the Senate; I drove my staff; I sometimes drove my capacity for liquor to the limit. . . . I generally managed to keep my public duties and my private anguish separated. Whatever excesses I invented to anesthetize myself, I could almost always put them aside in my role as senator. Almost, but not always.”

Frygten fra et attentat på ham fulgte ham hele livet, ligesom de Secret Service agenter, han fik tildelt. Og frygten var begrundet. Da han i 1980 stillede op mod Carter, havde han vanskeligt ved at deltage ordentligt i primærvalgene pga. det store sikkerhedsopbud, og der er flere historier om tilfælde hvor Ted instinktivt kastede sig til jorden ved høje udstødningslyde.

Ted Kennedy fortæller også om tiden efter mordet i Dallas. Han accepterede altid Warrenrapportens konklusioner, men nævner kort at Robert var meget kritisk overfor FBI, som efter hans mening burde have været på forkant med en afhopper fra Sovjet.

Ted Kennedy har siddet i senatet siden 1962 og han og hans familie har i den grad formet amerikansk politik i efterkrigstiden. At være med på den rejse sammen med Ted Kennedy er både underholdende og lærerigt. Hans portrætter af de skiftende præsidenter er kostelige. Men det er kun Jimmy Carter, han for alvor giver kniven. Stemningen i det demokratiske parti op til valet i 1980 var giftig, og Ted Kennedy har ikke meget godt at sige om den nidkære Carter. Bogen har ikke den store analytiske kraft. Den er mere skrevet med fokus på de gode historier. Analyserne må man finde andetsteds. Til gengæld får man mange gode historier fra en, der var med.

En rød tråd i bogen er Kennedys kamp for en sundhedsreform – en mildest talt aktuel sag. Kennedy har selvfølgelig vidst, at hans bog ville komme ud midt i den debat, og at han ville kunne gøre et sidste afgørende bidrag til en sag, han tog op allerede i 60′erne. Historien om hans søns kamp mod kræften er rørende. Hans søn fik amputeret sit ene ben selv samme dag, som Robert Kennedys ældste datter blev gift. Kennedy nåede at følge hende op ad kirkegulvet lige efter operationen.

Ted Kennedys liv er en meget livsbekræftende historie. Tragedierne står i kø i løbet af hans liv. Men familiens uovertrufne viljefasthed er i sandhed inspirerende. Ted Kennedys liv viser os, at det betaler sig at kæmpe og gøre sig umage. Han kom fra meget priviligerede kår, men han viede sit liv til at gøre en konkret forskel i lovgivningsarbejdet i Washington. Hans memoirer i “True Compass” fortæller den historie på en både rørende og inspirende måde.