Tarantinos nye epos er en formidabelt veloplagt film (om film), der viser en mesterinstruktør på toppen af sin formåen.

Det er ikke så tit en fyldt biograf bryder ud i spontane klapsalver efter en film. Men det var ikke desto mindre resultatet, da rulleteksterne løb hen over “Inglourious Basterds” i Imperial.
Tarantino har med vanlig meglamoni omtalt filmen og manuskriptet som hans store mesterværk (bemærk her filmens afsluttende replik). Manuskriptet har været mange år undervejs, og antog undervejs et monstrøst omfang. Nu er det skåret til, i hvad Tarantino har kaldt en …

Send en tanke i retning af Normandiet her til aften.
For 65 år siden gjorde de klar i England. For 65 år siden arbejdede metereologerne som besatte. For 65 år siden gik de i bådene.
Læs Eisenhowers tale på denne aften til tropperne her:
Soldiers, sailors and airmen of the Allied Expeditionary Force!
You are about to embark upon the Great Crusade, toward which we have striven these many months. The eyes of the world are upon you. The hopes and prayers of liberty-loving people everywhere march with you. In company …

På vej mod ragnarok. En dag midt i 1942. Er der nogensinde en ende på Don steppen?

Mere fra Bundesarchiv her

> The tide has turned. The free men of the world are marching together to victory.
I have full confidence in your courage, devotion to duty, and skill in battle.
We will accept nothing less than full victory.
Good luck, and let us all beseech the blessings of Almighty God upon this great and noble undertaking. Dwight D. Eisenhower til tropperne før D-Dag, 5. juni 1944.

> Alt i Danmark er småt og ikke rigtig seriøst. Tag nu hysteriet omkring ‘Flammen & Citronen’. For helvede, på fire år gik 28 mio. af den sovjetiske befolkning til i krigen.
Sådan sagde professor Bent Jensen til Jyllands Posten her i weekenden. Man forstår godt argumentet og kunne tilføje, at det jo ikke ligefrem vrimler med danske faldne i Normandiet. Danmark er et lille land og med en ofte forbavsende lille og lokal horisont.
Alligevel er der grund til at reagere på citatet her. Bag ligger nemlig en relativering …

>Flammen og Citronen blev efter krigen gjort til martyrer i den store danske frihedskamp. Det havde landet måske brug for i 1945. Nu har vi brug for andre og mere nuancerede billeder. Ole Christian Madsens film “Flammen og Citronen” leverer en hel del af dem.
Få personer fra modstandskampen har været omgærdet af mere mystik end Jørgen Haagen Schmith og Bent Faurschou-Hviid. Efter krigen broderede husmødre deres navne ind i sofapuder. De blev de helte, nationen havde brug for at fortælle om for at fortrænge mere ubehagelige og selvransagende spørgsmål.
Ole …

Da jeg var dreng, havde jeg to helte. Den ene hed Flammen. Den anden hed Citronen. Andre drenge havde Batman eller Superman. Jeg havde Flammen og Citronen. De var mine. Vi legede ikke cowboy’ere og indianere. Vi legede modstandsfolk og sabotører i skovene. Og Flammen og Citronen levede i de skove.
Det kom formentlig af alt for meget læsning i “De så det ske – Danmark under Besættelsen”, hvor der er afsnit om de to danske modstandsfolk, der efter besættelsen blev kanoniseret som danske helte. I mit hjem havde vi …

I Berlin er der vingesus. I Berlin er der rum. Efter flere dage i Berlin er man altid klar til meget mere. Altid nye bydele og nye gader i nye årstider. Berlin er virkelig stor, og for hver ny gade er der nye historier om storhed og fald. Berlin er overlevelse. Og Berlin er håb. Ikke en pæn og romatisk by som Paris. Ikke en hvirvelvind som New York. Men mere rå. Mere nøgtern.
En ny fremragende fotobog om Berlin viser byens historie fra kejsere til genopbygning. Den perfekte følgesvend …