Efter valgnederlaget i november er det republikanske parti lige nu ved at udarte i sekterisk vanvid, hvor det er Glenn Beck og Rush Limbaugh, der sætter den hadefulde og konspiratoriske dagsorden, som har plaget USA hele sommeren. Meget få har modet til at undsige en agenda, hvor Obama lægges for had som en socialist, der er kommet illegitimt til magten.

Det konservative højre spiller et farligt spil. De prøver at ride på en populistisk usikkerhed over Men det giver også plads til andre stemmer. Der ligger en hel åben bane for en moderne konservativ, der vil undsige den rabiate højrefløj og lægge afstand til hele Bush-æraen.

Sådan en person har republikanerne nu fået i tv-værten Joe Scarborough. Se f.eks. hvad han skrev på sin Twitter profil for nylig:

“Will a GOP Presidential hopeful for 2012 have the courage to condemn Beck in tough terms for saying Barack Obama “hates white people”?”

Man vil måske mene, at en sådan kommentar ikke er revolutionerende i sit indhold. Men i det giftige politiske miljø i USA er Joe Scarborough en befriende anderledes konservativ. Eller som nogen mere kyniske sjæle vil hævde: Den liberales våde drøm om en republikaner.

Amerikanske valg vindes dog på midten, og der vil være en yderst interessant position i at fremstå som et helt nyt, moderat ansigt med nye idéer for USA. F.eks. at klimasagen må være en afgørende konservativ sag. Han er til daglig morgenvært på MSNBC. Han er moderat – og samtidig har han de rette konservative værdier. I 1994 blev han valgt ind i Kongressen fra Florida midt i en ny-konservative bølge, der ramte Bill Clinton. Men siden valgte han at prioritere sin familie, og har i en årrække været en succesfuld konservativ vært et ellers liberalt MSNBC.

Hans program ”Morning Joe” er populært og for nylig udgav han bogen “The Last Best Hope”, som var et originalt bidrag til en ny klassisk konservativ position. Joe Scarborough kender sin Burke, og hans budskab om tilbageholdenhed er som skabt til tiden efter Bush og Lehman Brothers. Det fik for nylig Huffington Post til at nævne Scarborough som et spændende bud på en kandidat til præsidentvalgt i 2012.

Alt det er selvsagt bare ren spekulation. Det interessante er mere, at der kommer en tid efter Glenn Beck frem mod 2012. Og her vil en ny kandidat med nye idéer stå rigtig stærkt. Joe Scarborough kan være en sådan kandidat og hans bog og mediemæssige platform kan være et stærkt afsæt.

Læs hans artikel i Time om konservatismen og se ham nedenfor i hans eget program:

Relaterede poster:

1. Her kan danske journalister tage ved lære: Chris Matthews tager en republikansk kommentator under klassisk behandling på direkte tv
2. McCain spiller højt spil
3. 3 dage til den første debat: McCain kan være glad for at den første debat ikke handler om økonomi

Se klip fra 60 minutes her:

Relaterede poster:

1. Den sidste gode kampagne – Robert Kennedy i 1968
2. Tim Russert: Obama har vundet nomineringen
3. Ted Sorensen fortæller om Ted Kennedy

Relaterede poster:

1. Ted og Caroline Kennedy på scenen med Obama
2. Ted Kennedy om Barack Obama: The dream lives on
3. Wilbek i interview pÃ¥ TV2 Sputnik: “Det er ikke lige nu”

I Danmark vil CNN for de fleste været det oplagte valg. Og John King har en fantastisk blæret skærm at lege med. Men vi kan også anbefale MSNBC, der ligesom for fire år siden sender live på nettet fra New York. Så en kombination af medier tegner nok til at være den mest oplagte kombination i nat.

Tim Russerts efterfølger Chuck Todd har en kort og præcis gennemgang her:

- Se også denne guide på Newsweek

Relaterede poster:

1. Fremragende analyse af det amerikanske valg fra MSNBC – sådan kan enten Obama eller Hillary nå de 270 valgmænd
2. Kennedy vs. Nixon revisited – Turning Points with Tom Brokaw
3. Da Bill O’Reilly fremstod som den moderate tv-vært

Det skete kort efter at Jon Stewart havde haft Obama i sit show. Og på en aften, hvor Obama ryddede sendefladen og brugte en masse midler på en direkte henvendelse til det amerikanske folk.

I hele det Obama-billede står én ting dog meget klart: Dette valg er langt fra ovre. De seneste meningsmålinger fortæller nemlig, at Obamas store føringer skrumper ind. Skulle man være i tvivl om hvor spændende dette valg bliver, kan vi roligt slå fast, at det nok skal blive en spændende valgaften. Bare rolig!

Relaterede poster:

1. Tonight is the night for Barack Obama
2. Kampen om de 270 valgmænd: Den står 217-189 til Obama lige nu
3. Kennedy-familien støtter Obama

Se den originale reklame først og gå derefter til den opdaterede 2008-version.

Den originale reklame fra 1999:

Den nye reklame fra 2008:

Det er i al sin enkelthed, hvad virkal marketing handler om.

Relaterede poster:

1. Præsident Bush bodyslammer afgangselever
2. Bombe i valgkampen: Stephen Colbert støtter Barack Obama
3. Så skiftede momentum igen – Obama er tilbage i spidsen

Der er ikke flere debatter tilbage. Nu forestår bare den eksplosive slutspurt. Obama fører ganske stort, og det er nu den generelle opfattelse, at McCain har tabt, og at der ikke er så meget mere at gøre for McCain. Nogle målinger har Obama oppe med tocifrede procentpoint. Og kigger man på kortet over valgmænd, har de fleste analytikere nu Obama med mere end de påkrævede 270 sikre valgmænd.

Ret beset bør vi på den baggrund kunne lave følgende ræsonnement:

1. Obama fører klart og entydigt
2. Ingen kandidat har siden Truman i 1948 formået at indhente en sådan føring i meningsmålingerne

Alligevel kan vi IKKE konkludere:
3. Obama vinder

Sagen er nemlig den, at ingenting er som det plejer i dette valg. Det er første gang, vi har andet end hvide mænd som kandidater, og denne meget lange valgkampagne har virkelig vendt op og ned på mange vante forestillinger (desværre har valgkampen ikke været så spændende, som man kunne have fourdset med to anderledes kandidater). Den konventielle visdom kan ikke bruges til så meget, og erfaringen har vist, at det overhovedet ikke behøver at være ovre endnu.

Karl Rove skriver i dag i Wall Street Journal, at Obama fortsat ikke har ‘lukket salget’:

>Barack Obama holds a 7.3% lead in the Real Clear Politics average of all polls, but the latest Gallup tracking poll reveals that there are nearly twice as many undecided voters this year than there were in the last presidential election. The Investor’s Business Daily/TIPP poll (which was closest to the mark in predicting the 2004 outcome — 0.4% off the actual result) now says this is a three-point race. This week also brought a reminder that Sen. Obama hasn’t closed the sale. The Washington Post/ABC poll found 45% of voters still don’t think he’s qualified to be president, about the same number who doubted his qualifications in March.

Der er altså ingen grund til at afskrive McCain endnu. Vi kan ligefrem identificere fire afgørende grunde til, at det slet ikke er ovre endnu:

1. Det store tabu: Spørgsmålet om race. I 1982 havde den sorte borgmester i Los Angeles Tom Bradley et forspring på 9 procentpoint, da han stillede op til valget som guvernør i Califonien. Alligevel tabte han. Siden har han lagt navn til Bradley-effekten som en beskrivelse af det fænomen, at folk ikke tør fortælle sandheden, når de ringes op af et meningmålingsinstitut. Altså at meningsmålinger ikke formår at fange eventuel racistiske undertoner, som kan være på spil. Obamas føring kan således vise sig at være flygtig og hurtig ændre sig, når folk endelig står i valglokalet og skal afgøre, om de faktisk kan give en sort mand magten i USA. Dette er det store tabu, men et tabu som flere medier har taget op efterhånden som føringen er så klar. Dog skal man være opmærksom på, at 1982 er længe siden, og at der formentlig er sket en hel del siden. Ved senatsvalget i 2006 i Tennessee var meningsmålingerne således meget tæt på valgresultatet på trods af Harold Fords hudfarve. Her var ingen Bradley-effekt og er det måske heller ikke i år. Endelig vil flere pege på, at Obama måske ligefrem har en skjult reserve i form af mange mobliserede unge, som ikke indgår i de vanlige målinger, fordi de ikke ejer en fastnettelefon.
2. Vælgerne kan flyttes. Der kan ske meget op til selve valgdagen, og historien har vist, at vælgerne kan flyttes hurtigt. I 1976 førte Jimmy Carter med hele 62-29 hen over sommeren, men han endte med en sejrsmargin på bare 29 valgmænd. Meget få stemmer i Ohio og Wisconsin kunne have gjort Ford til præsident i stedet for jordnøddefarmeren.
3. The October Surprise. Den store årstidebestemte overraskelse har jo nok været der i form af den økonomiske nedtur. Faktisk var det jo McCain, der første efter det republikanske konvent, men udviklingen på finansmarkederne har effekt sat en stopper for det. Man kan dog langt fra udelukke, at der kan komme nye overraskelser. Hvad med noget fra Osama Bin Laden? Den plejer altid at virker.
4. Fokus på de rette steder. Endelig har det ofte vist sig, at en målrettet indsats de rette steder ofte kan gøre en forskel. Obama har op mod dobbelt så mange penge som McCain, men ved at fokusere ressourcerne de rigtige steder kan McCain måske ende med den store triumf. F.eks. ved at vinde tætte løb i stater som Ohio, Missouri, North Carolina og Florida. Han er i en svær position, men det er bestemt ikke umuligt. Slet ikke.

Joe The Plummer – Onsdagens debat var ganske god

Onsdag aften mødtes de to kandidater i den sidste debat mellem de to kandidater. Det blev den mest interessante. McCain var meget fremme i skoene under debatten og scorede en fin one-liner med den Helle Thorning-agtige sætning om, at han ikke er George Bush. Den sad lige i skabet. Men ellers handlede det mest om en vis Joe The Plummer. Se hele debatten her:

Relaterede poster:

1. McCain spiller højt spil
2. Derfor kan Obama ikke vinde: McCains kampagnefolk er simpelthen for gode
3. 3 dage til den første debat: McCain kan være glad for at den første debat ikke handler om økonomi

Optagelsen stammer fra en middag i Washington en januaraften kort efter at senator Kennedy havde annonceret sit kandidatur til præsidentposten. Til stede ved middagen var den legendariske journalist Ben Bradlee og journalisten James M. Cannon. Sidstnævnte havde taget en båndoptager med til middagen, og det er den optagelse, vi nu har fået et indblik i.

Kennedy taler bl.a. hans svigtende helbred og den Addisons Syge, der ellers blev holdt skjult for offentligheden. Ligeledes får vi en meget ufiltreret vurdering af hans chancer i det valg, der i november 1960 førte ham til Det Hvide Hus.

Relaterede poster:

1. Robert Kennedy Jr. må give gode svar omkring valget i 1960 til Stephen Colbert
2. Kennedy vs. Nixon revisited – Turning Points with Tom Brokaw
3. “The Kennedy Brothers” – en dokumentar af Chris Matthews fra Hardball på MSNBC om Kennedy-brødrene

McCain og Palin gør alt for at tale forbi den økonomiske krise, der tydeligvis er kommet meget uvekvemt for dem. I stedet gør de alt for at sætte en alternativ dagsorden. En dagsorden der handler om at spille på frygten for den ukendte Obama. Kan man virkelig stole på ham?

Helt forudsigeligt har republikanerne nu spillet Ayers-kortet og forsøgt at sammenkæde Obama med en gammel venstreorienteret terrorist fra 60′ernes overdrev. Det er delvist lykkedes. Men kun delvist. Godt nok spiller Fox News med et stykke ad vejen, men selv Bill O’Reilly havde svært ved at komme udenom, at økonomien nok var et vigtigere emne. Se Jon Stewart kommentere et fantastisk sammenklip fra Fox News:

McCain har brugt Ayers-angrebet i flere dage nu ved sine valgmøder ude i landet. Og den går rent hjem hos tilhængerne. Faktisk i en grad der virkelig er bekymrende. Publikum råber “Traitor” efter Obama, og ved et valgmøde kunne man efter sigende høre en tilhører råbe “Kill him”. Det efterforsker Secret Service nu.

Det er bekymrende, at republikanerne oven på den økonomiske krise nu går efter en fuldstændig hadefuld afslutning på valget. Med USA’s ulykkelige historie fyldt til randen af politisk vold, er det ikke klogt at spille så hadefuldt ud. Det var præcis den kritik, Hillary Clinton med rette måtte tage imod tidligere på året. Ifølge John Kerry er denne negative kampagne mod “Barack Hussein Osama” direkte diskvalificerende, og målinger viser, at strategien overhovedet ikke virker overfor andre end de allerede trofaste republikanere. Men de er til gengæld også helt oppe at ringe. Se f.eks. dette eksempel herunder fra et vælgermøde i denne uge for McCain:

Kønt er det ikke, og man kan håbe på, at det ikke er hadet fra valgkampen i 1972, der skal afgøre dysten mellem Obama og McCain, men i stedet at det kommer til at handle om gode politiske idéer. Meningsmålinger kunne pege i retning af et demokratisk jordskred. Sådan går det næppe. Men det er forhåbentlig “Change”, der er kodeordet denne gang.

Relaterede poster:

1. McCain spiller højt spil
2. Negativ kampagne forude – men Obama har solid føring i ryggen frem mod den anden debat tirsdag
3. McCain kan nå det endnu – fire gode grunde til at McCain stadig har en chance

Tirsdag aften mødes John McCain og Barack Obama i den den anden af tre dueller forud for præsidentvalget. Tirsdagens debat handler om økonomien. Kandidaterne går ind til denne anden debat med en klar føring til Obama. Den næsten desperate økonomiske situation har på alle måder kastet republikanerne ud i en stor krise, og for et par dage siden trk de simpelthen hele deres kampagne ud af Michigan. Obama fører, og han har flere penge. Ikke blot er kortet over valgmænd for de enkelte stater ændret markant til Obamas fordel, hvor han fører i mange af de afgørende stater. Nu står demokraterne også til at kunne opnå hele 60 senatorer i november.

McCain spiller nu et mere defensivt spil, hvor hans strategi må være at holde de stater, Bush vandt i 2004. Søndagens ‘Meet The Press’ har et fremragende overblik over situationen, som den ser ud lige nu:

Going negative – Guilt by association

Men republikanerne kan nå det endnu. Den konservative kommentator Bill Kristol holder fanen højt, og minder om at Obamas føring historisk set kan hentes.

Skal det ske, er den oplagte mulighed at gå fuldstændig negativt efter Obama og hans personlige integretitet og historie. Det er allerede i gang. Palin har her i weekenden forsøgt at genoplive den gamle historie om Obamas forbindelse til professor William Ayers, der i 60′erne og 70′erne var en del af den radikale venstrefløjsgruppe Weathermen, der stod bag 12 bombeangreb.

Angrebet har været ventet, og der er intet nyt i historien. Men den kan bruges til effektivt at skabe tvivl om Obamas dømmekraft og patriotisme. Med kun en måned tilbage af valgkampen vil vi se demokraterne fortsætte deres linie om McCain som Bush nr. 3, mens reublikanerne vil gå efter Obamas person. Det forekommer at være deres bedste og måske eneste chance. Men der er lang vej igen, og der kan altid komme en ‘October Surprise’, som pludselig kan ændre sagernes gang. Lige nu arbejder tiden for Obama.

Relaterede poster:

1. 3 dage til den første debat: McCain kan være glad for at den første debat ikke handler om økonomi
2. Hovedet på bloggen: Obama vinder 311-227 på tirsdag
3. Kampen om de 270 valgmænd: Den står 217-189 til Obama lige nu

I dag mødes de med præsident Bush for at få den økonomiske lovpakke på plads. McCains satsning kan vise sig at være genial. Han er en kandidat, der hele tiden er i offensiven og hele tiden prøver at sætte dagsordenen strategisk. Det gør denne valgkamp yderst interessant. Men det kan også blive for smart, og uumiddelbart kunne det tyde på, at denne satsning ikke går hjem for McCain.

Relaterede poster:

1. “Kill Him” – Republikanerne spiller et forudsigeligt men farligt spil
2. McCain kan nå det endnu – fire gode grunde til at McCain stadig har en chance
3. 3 dage til den første debat: McCain kan være glad for at den første debat ikke handler om økonomi

Netop som vi gjorde klar til den første debat på fredag, kan vi se, at NBC og Tom Brokaw har fået den samme tanke. I en serie kaldet Turning Points with Tom Brokaw gennemgår den legendariske tv-vært historiske præsident-dueller. Denne gang sættes luppen på Kennedy og Nixons duel i 1960, og der er mange fremragende tv-klip på siden.

Relaterede poster:

1. 3 dage til den første debat: McCain kan være glad for at den første debat ikke handler om økonomi
2. Demokraternes konvent starter i dag i Denver – se Caroline Kennedy i Meet The Press
3. Et sidste farvel til Ted Kennedy og hans brødre på Arlington

Det vil Obamas folk utvivlsomt ærgre sig over i en uge, hvor Obama virlkelig har momentum oven på den finansielle sektors nedsmeltning. I et gennemsnit over de seneste meningsmålinger er Obama nu oppe med tre procentpoint. Men i de vigtigste stater er det helt åbent. F.eks. fører McCain fortsat med 1 i Ohio. Så selvom momentum er hos Obama lige nu, er der ingen tvivl om, at det bliver spændende til det sidste, og at vi for tredje gang i træk kommer ned på helt enkelte stater sent ud på valgnatten.

De præsidentielle debatter har foregået i århundreder. Men det var først i 1960, at tv for alvor blev det medie, der kunne være med til at afgøre en valgkamp. Opgøret mellem Nixon og Kennedy på tv er blevet legendarisk, fordi det viste en ung kandidat, der tog det nye medie alvorligt, overfor en ældre og mere erfaren kandidat, der ikke ville lade sig sminke og generelt ikke tog mediet alvorligt. Det afgjorde måske valgkampen i 1960:

Relaterede poster:

1. McCain kan nå det endnu – fire gode grunde til at McCain stadig har en chance
2. 55 dage tilbage: Et dødt løb med fokus på Colorado, Virginia, Ohio og New Hampshire
3. Negativ kampagne forude – men Obama har solid føring i ryggen frem mod den anden debat tirsdag

Ifølge Clintons gamle hårde hund James Carville blev valgkampen afgjort i dét øjeblik McCain sagde de ord.

Det er formentlig en overdrivelse, men sandt er det, at momentum nu er skiftet igen og at Palin-effekten nu er blevet til Wall St. effekt for Obama.

Se Gallup og kortet over alle stater.

Relaterede poster:

1. 55 dage tilbage: Et dødt løb med fokus på Colorado, Virginia, Ohio og New Hampshire
2. Negativ kampagne forude – men Obama har solid føring i ryggen frem mod den anden debat tirsdag
3. Kampen om de 270 valgmænd: Den står 217-189 til Obama lige nu

Den amerikanske valgkamp er indenfor få uger vendt helt på hovedet. Efter Obamas kroning i Denver formåede “The Grand Old Party” på deres konvent at sætte en helt ny dagsorden med den store Palin-gambling. Det har fungeret perfekt for Republikanerne, og selvom medierne svælger i Palins mulige svagheder, er den konkrete realitet at republikanerne stormer frem i de fleste stater.

McCains folk har sat en helt ny dagsorden, og hvis det lykkes dem at vinde valget for McCain er der simpelthen tale om et decideret mesterstykke i politisk kommunikation. For kigger man på de fundamentale forhold burde Obama være en helt sikker vinder:

1. Økonomien er helt til rotterne
2. Den siddende republikanske præsident har en historisk lav popularitet
3. Det demokratiske parti har senest ved valget i 2006 vist, at amerikanerne er klar til at stemme demokratisk
4. Obama er en helt ny kandidat, der indvarsler en ny tid

Hvis ikke det er en kombination, der kan føre til sejr, kan det kun skyldes en helt fantastisk kommunikation fra den republikanske lejr.

I spidsen for McCains kampagne står Karl Roves protege Steve Schmidt. En yderst kompetent kampagnestrateg, der på alle måder har lært af Karl Roves systematiske indsats. Med Schmidt ombord lykkes republikanerne konstant med at sætte en dagsorden, hvor Obamas indsats hele tiden latterliggøres i en 24-timers ‘news-cycle’. På den måde kommer man pludselig til at diskutere, om Obama har godkendt seksualundervisning til børnehavebørn, fremfor hvilket USA Obama og McCain egentlig ønsker. Det er mesterligt gjort og yderst effekivt. Se et eksempel på det her:

Karl Rove har i øvrigt undsagt de seneste reklamefilm fra McCain. Men mon ikke han kan se godt håndværk, når det udføres?

Den republikanske kampagne og introduktionen af Palin har også ændret valgkortet, så vi nu på alle områder har et fuldstændig dødt løb. Se analyse her.

Relaterede poster:

1. Karl Rove giver Barack Obama seks gode råd i Newsweek
2. Negativ kampagne forude – men Obama har solid føring i ryggen frem mod den anden debat tirsdag
3. McCain kan nå det endnu – fire gode grunde til at McCain stadig har en chance

På websitet The Road to 270 kan man selv forsøge sig med en række kombinationer i de forskellige stater. Som det ser ud lige nu, er stillingen i sikre valgmænd:
Obama/Biden 207 – McCain/Palin 174

McCain vinder frem i traditionelle republikanske stater, og er ved at sikre sig sin base. Ifølge de to kampagner er der mange stater i spil. Det er nok en overdrivelse. Ifølge Chuck Todd på NBC skal man formentlig primært holde øje med disse fire:

- Colorado
- Virginia
- Ohio
- New Hampshire

Med mindre der kommer en rigtig “October Surprise”, er der lagt op til et vanvittigt tæt løb med kamp fra distrikt til distrikt. Den kommer vi til at følge meget tæt her.

Relaterede poster:

1. 3 dage til den første debat: McCain kan være glad for at den første debat ikke handler om økonomi
2. Så skiftede momentum igen – Obama er tilbage i spidsen
3. Kampen om de 270 valgmænd: Den står 217-189 til Obama lige nu

Relaterede poster:

1. McCain-Palin som den nye (og desperate) republikanske familie
2. Welcome, Rich White Oligarchs! – The Daily Show byder velkommen til de republikanske delegerede
3. George W. Bush stepdanser mens han venter på John McCain – se videoklippet her hos Jon Stewart

Det gjaldt ikke mindst for Keith Olbermann, der har høstet fine seertal med sin direkte konfrontation mod Fox News’ hovednavn Bill O’Reilly. Men på demokraternes konvent blev fejringen af Obama som Messias for meget for mange seere, og MSNBC taber seere i kabelkampen mod Fox og CNN.

Jeg lod det komme an på en prøve og så her i weekenden på Fox News hvordan Bill O’Reilly rapporterede fra Denver. Det var lidt af en overraskelse. Det store hadeobjekt fremstod pludselig helt moderat og afbalanceret. Døm selv her:

Relaterede poster:

1. Bill O’Reilly har det sjovt med #karen26 – og August Hitler svarer Karen
2. Bill O’Reilly med skarpe pointer om Michael Jackson hysteriet
3. Kulturkrigen raser videre: Colbert hos O’Reilly

Sådan ser det ud på en af indfaldsvejene til Minneapolis-St. Paul, hvor Republikanerne i næste uge holder konvent. Så er den uge ligesom skudt i gang.

Relaterede poster:

1. McCain-Palin som den nye (og desperate) republikanske familie
2. Jon Stewart viser hykleri om Palin – se klip her
3. Derfor kan Obama ikke vinde: McCains kampagnefolk er simpelthen for gode

Stridens kerne synes i særlig grad at være Keith Olbermann, som altid har været underholdende, men som i det sidste års tid er røget fuldstændig ud af en tangent, hvor Michael Moore næsten er objektiviteten selv. Hans opgør med Bill O’Reilly har været fantastisk underholdende, men man bekæmper ikke Fox News’ republikanske propaganda ved at drive lige så slem demokratisk propaganda. Olbermann var på skærmen som studievært på konventet, og han var fuldstændig uhæmmet i sin næsegrus beundring for Obama og Hillary. Og det i en sådan grad at det i sidste ende bliver aldeles uinteressant. Det er aldrig sjovt at høre på den slags helt ukritiske partsindlæg.

Derfor er det selvfølgelig et sundhedstegn, at der internt på tv-stationen er stor uro over den partiske dækning. Og i forlængelse af klummen kan jeg selvsagt holde fast i, at vi dermed får en mere ærlig og direkte debat, som faktisk handler om politik.Huffington Post har det store overblik og alle eksemplerne her.

Relaterede poster:

1. Fremragende analyse af det amerikanske valg fra MSNBC – sådan kan enten Obama eller Hillary nå de 270 valgmænd
2. Videohyldest til Ted Kennedy fra konventet i nat
3. “The Kennedy Brothers” – en dokumentar af Chris Matthews fra Hardball på MSNBC om Kennedy-brødrene