Om Thomas Ladegaard
Thomas Ladegaard er født i 1970 og cand.comm. fra Roskilde Universitets Center. Han er partner i LADEGAARD A/S og har udgivet to bøger. Thomas har tre børn og bor på Frederiksberg.
Skribent, forfatter og kommentator
I november 2003 debuterede Thomas Ladegaard med bogen “Mordet på JFK“, som indtil nu er udkommet i tre oplag. I januar 2006 kom hans anden bog “Bolsjedrenge og jernhårde ladies” om dansk håndbolds historie og udvikling. I forbindelse med disse bøger har Thomas Ladegaard fungeret som kommentator hos TV2, TV2 News, P1 og P3. Se et eksempel fra TV2’s Go’ morgen Danmark her.
I 2008 bidrog Thomas Ladegaard med en artikel til bogen “Dansk Håndbold – bredde, elite og kommercialiseringens konsekvenser” redigeret af Rasmus Storm på Forlaget Bavnebanke.
Han har derudover leveret artikler og kronikker til bl.a. Politiken, Berlingske Tidende, Jyllands-Posten og FHM. Han blogger jævnligt via www.thomasladegaard.dk, anmelder bøger for Gaffa, musik på Diskant.dk og skriver en jævnlig klumme på 180grader.dk.
Thomas Ladegaard debuterede i marts 2010 i Hvedekorn 4/2009 – det sidste Hvedekorn på Borgen.
Blended Learning i LADEGAARD A/S
Til daglig arbejder han som partner i virksomheden LADEGAARD A/S, der udvikler Blended Learning indenfor salg, service og ledelse til en lang række danske virksomheder.
Med Blended Learning kombineres e-learning med tilstedeværelseskurser for at opnå de bedst mulige resultater. Referencerne tæller kunder som Carlsberg, IBM, Bilka, Dyrup, ISS, Telia, TDC og Berlingske.
Se mere og find referencer via www.ladegaard.as og www.detgodesalg.dk .
Kontakt
Ring til Thomas Ladegaard på + 45 26 81 65 66 eller skriv på thomas@ladegaard.as.
Links og profiler
- Personlig blog og website
- Profil på Twitter
- Profil på Linkedin.com
- Profil på Kommunikationsforum
- Download højopløseligt billede
Et spørgsmål om kort tid.
Hej Thomas
Jeg sidder i øjeblikket og funderer over den senere tids afsløringer om Kennedy-mordet.
Hvordan E. Howard Hunt’s søn efter faderens død, har fremlagt hvad den tidligere CIA agent vidste om mordet. Hvordan Lyndon B. Johnson efter sigende skulle være det afgrørende bindeled for, at sammensværgelsen overhovedet kunne finde sted.
Og Johnsons tidligere elskerinde der beretter om et møde mellem Hover, Nixon og Johnson i Dallas d. 21. november, hvordan Johnson kommer ud fra mødet og lover at Kennedy aldrig vil genere ham mere efter i morgen.
Jeg mener personligt at der nu ligger så meget materiale, at det nu kun kræver viljen fra amerikanske journalister at pressen at grave og præsentere kendsgerningerne.
Læg mærke til for lidt røg der ellers skal til i andre sager før, pressen allerede har konkluderet en sandhed og pågældende må trække sig for sit kontor.
Det er et spørgsmål om kort tid, men afgørende at pressen tør definere den sandhed vi alle kun officielt hører gennem medierne.
Hej Troels,
Det er altid klogt at fundere over de såkaldte afsløringer, specielt hvis afsløringerne kommer 45 år efter. Er “afsløringerne” mon baseret på fakta eller fantasi? Er afsløringene overhovedet dokumenteret eller er der bare tale om påstande? Kunne afsløringen være begrundet i et ønske om endelig at fortælle sandheden eller er der et økonomisk motiv, f.eks. er det jo dejligt at sælge en masse bøger eller en TV serie til alverdens TV stationer.
Det er altid klogt at finde alternative kilder til påståede fakta. Her er internettet rigt på materiale. F.eks. kan du da begynde at studere:
http://davesjfk.com/guilty.html
http://mcadams.posc.mu.edu/home.htm
Så får du en lidt anden version af begivenhederne i Dallas.
Det er altid vigtigt at studere begge sider af en sag. Herefter kan man måske begynde at danne sig en begrundet overbevisning.
Mvh.
Hej Thomas.
Tak for en interessant bog om “Bolsjedrenge og jernhårde ladies”. Jeg har et spørgsmål til dig vedr. kvindelandsholdet og OL i 1984.
Danmark var som bekendt ikke kvalificeret til den olympiske håndboldturnering, eftersom holdet blot blev nr. 7 ved B-VM 1983, hvorfra kun vinderen (DDR) kvalificerede sig til OL. Efterfølgende meldte Sovjetunionen, Ungarn og DDR afbud til OL, og derfor skulle der findes tre reservehold. To af de hold, som i stedet kom med til OL var Vesttyskland og Østrig, som var blevet nr. 4 og 8 ved B-VM (nr. 2, 3, 5 og 6 var østeuropæiske hold, som ligeledes boykottede OL).
Men ved du hvorfor Østrig (og ikke Danmark) kom med til OL? Danmark var sluttet foran Østrig ved B-VM, og det synes oplagt, at Danmark burde have haft fortrinsret over den anden reserveplads i forhold til Østrig. Blev Danmark tilbudt pladsen og takkede nej?
Med venlig hilsen
Henrik Hansen
Hej Henrik.
Tak for din gode kommentar her.
Jeg må simpelthen blive dig svar skyldig. Dét spørgsmål kan jeg simpelthen ikke svare på. Umiddelbart lyder det helt underligt. Har du evt. prøvet via DHF?
Endnu en gang tak.
Thomas Ladegaard
Leave your response!
Seneste fra Twitter
Bøger af Thomas Ladegaard på SAXO.com
Seneste indlæg
Seneste kommentarer
Kategorier
Populære sider lige nu
Tags
Most Commented
Powered by WordPress | Log in | Entries (RSS) | Comments (RSS) | Arthemia theme by Michael Hutagalung