Dansk forfatter i ny bog: Oswald skød Kennedy

Historie fra Ritzau, november 2003:

JFK

Den 22. november kl. 12.30 er det præcis 40 år, siden USA’s 35. præsident, John Fitzgerald Kennedy, blev skudt i Dallas. Men hvis du tror, at du kender historien efter at have set instruktøren Oliver Stones film “JFK” fra 1991, så tager du fejl.

Lee Harvey Oswald skød faktisk Kennedy, men han var ikke alene om det.  Det mener forfatteren Thomas Ladegaard, der i sin ny bog, “Mordet på JFK – 40 år efter”, giver en nuanceret gennemgang af verdens mest omtalte drab og drabsefterforskning.  En efterforskning, som stadig er i fuld gang, og som ikke afsluttes med bogen –  snarere tværtimod. Nye efterforskere kan begynde her, fristes man til at sige.

“Jeg er bare en syndebuk”, nåede Oswald at sige, inden han selv blev dræbt af en natklubejer ved navn Jack Ruby, og med det udgangspunkt gav Oliver Stone sin filmversion af drabet.  Siden filmen har myndighederne i Washington imidlertid frigivet over 80.000 dokumenter med relation til drabet, og ikke ét af dem indeholder “the smoking gun”, der kan binde CIA, FBI, mafiaen, militæret eller sågar Kennedys efterfølger, præsident Lyndon B. Johnson, til drabet, som Oliver Stone mere end antyder i sin film.  Men det er selvfølgelig, fordi dokumenterne er blevet destrueret af mørkemænd, der vil skjule motivet bag drabet, siger konspirationsfolket.  Der findes nemlig to religioner inden for Kennedy-efterforskningen: Teorien om den enlige attentatmand og teorien om kongemord. Men begge retninger er i sig selv kritisable, mener Thomas Ladegaard.

– Mange af teorierne om konspiration kommer fra romantikere, der gerne vil putte Kennedy op på en piedestal, siger forfatteren.  Han mener, at det simpelt hen er for ynkeligt, hvis et forbillede af Kennedys format bliver fældet af en sølle forbryder. Der må ligge noget mere – noget grimmere, og noget større – bag, forklarer Thomas Ladegaard. Han sammenligner datidens reaktioner med reaktionerne efter drabet på den svenske udenrigsminister Anna Lindh i sommer.

– Det er meget påfaldende, hvad folk læste ind i mordet på Lindh. For eksempel at “psykiatrien i Stockholm er for dårlig”, eller at det var “de der højreorienterede tosser, som stod bag mordet”, eller det er fordi, “svenskerne har en undertrykt indvandrerdebat”. Det er Kennedy-modellen om igen, hvor nogen så drabet på Kennedy som starten på Vietnamkrigen, siger Thomas Ladegaard.  Lee Harvey Oswald kan i teorien godt have begået drabet selv, hvis man ellers ser bort fra nogle undersøgelser, der så sent som i 2001 slog fast, at der blev affyret fire skud mod præsidentens limousine – hvilket hverken Lee Harvey Oswald eller en hvilken som helst mesterskytte kunne have gjort alene.

Men Oswalds optræden før og efter mordet er på den anden side så påfaldende, at det er ganske usandsynligt, at han ikke skulle have del i det, mener Thomas Ladegaard.  Han lufter sidst i bogen sin egen holdning, der nærmest kan beskrives som en blanding af de to religioner.  Ifølge Thomas Ladegaard var Oswald med til drabet, og han var ikke alene. Men det betyder ikke, at man skal lede i efterretningstjenesterne og i toppen af den politiske administration for at finde svaret på det klassiske
spørgsmål: Hvem dræbte JFK?

Måske var det en mindre konspiration, der ikke nødvendigvis har sammenhæng med militærbudgetterne i Vietnam og magtkampene i det hvide hus, mener Thomas Ladegaard.  Hans bog bliver fulgt op af en hjemmeside – www.jfk-mordet.dk – hvor man finder links til bogens dokumentation. Blandt andet kan man downloade Abrahams Zapruders berømte smalfilmsoptagelse af drabet, og man kan høre et interview med Lee Harvey Oswald, som blev lavet, mens han var aktiv i foreningen for et frit Cuba.

Comments
3 Responses to “Dansk forfatter i ny bog: Oswald skød Kennedy”
  1. Troels Nielsen says:

    I din bog viser du først, hvor mange vidner der mente skudene kom fra
    Skolebogslageret og som ikke hørte skud fra græshøjen, og omvendt.

    Derefter hvor stor procentdel der hørte to, tre, eller op til flere skud.

    Dvs. når et vidne i nærheden af Skolebogslageret kun hører skudene derfra og vidnet ved græshøjen kun hører de skud der blev affyret forfra, giver det jo mening at lægge antallet af disse skud sammen.

    Og ikke patout afvise den ene af de to vidners forklaringer, de kan jo begge have ret selv om de ikke kunne bekræfte hinandens observeringer.

    Tæller jeg sammen ender jeg på min. fem skud.

    Det første som ikke ramte end jorden og sårede et vidne, men som gjorde Connaly opmærksom på et attentat. De to næste som affyres næsten samtidig. Det ene rammer Kennedy i halsen og det andet sårer Connaly.

    Til sidst har ved de to skud oven i hinanden det ene det fatale hovedskud, det andet rammer kennedy i ryggen og går ikke mere end et par cm ind i kroppen.

    Mange vidner hørte netop to skud lige oven i hinanden, hvilket umuligt kan affyres fra kun et våben. Bare det faktum udelukker teorien om den “enlige galning”. Indganghullet i Kennedy hals udelukker at en kugle at kugle som sårede Connaly først ramte Kennedy.

    Det fandt en sammensværelse sted d. 22. november 1963 i Dallas.

  2. Kenneth Andersen says:

    Hej

    Jeg er et langt stykke hen ad vejen meget enig med Troels.
    Dog vil jeg stadig sætte stort ? Ved om der overhoved blev affyret skud fra lagerbygningnen.
    Rigtig mange steder ser det ud til at de såkaldte patroner/beviser er plantet der.

    På alle videoer jeg har haft igennem ret avancerede computer programmer viser at skuddene kommer forfra fra den græshøj.
    Og i skrivende stund har øjenlæge Thygesen bevist at der står en mand med en riffel klar på den græshøj som alle filmene viser skuddene kommer fra.

    Og det kan også tydeligt ses på de videoer at det første skud kun snitter Kennedy og derefter praler af på bag på bilen.
    Det næste skud nogle sekunder senere rammer Kennedy i hovedet og man kan tydeligt se at den måde som Kennedy hælder til siden at det skud også kommer fra højen.

    Der er ingen tvivl om at Oswald intet havde at gøre med det mord.

    Om det var Mafiaen,CIA, eller andre finder vi jo nok aldrig for alvor ud af.

    Personligt er jeg ikke i tvivl om at Hoover og Jonhson stod bag mordet på Kennedy.

    Hover og Johnson gjorde sig skyldige i mord d.22 november 1963 i Dallas.

  3. Hej!

    Jeg er klar over at de ovenstående indlæg er flere år gamle, men jeg kommenterer alligevel som gæst, skulle nye læsere komme forbi.

    Troels skrev:
    “Dvs. når et vidne i nærheden af Skolebogslageret kun hører skudene derfra og vidnet ved græshøjen kun hører de skud der blev affyret forfra, giver det jo mening at lægge antallet af disse skud sammen”.

    Med al respekt, Troels- så giver det ikke mening. Det ville kun give mening hvis vidnerne i hver sin ende var udenfor hørevidde af hinanden. Dealey Plaza er en lille plads. Det var de samme skud som folk hørte. Hvis dit ræssonnement holdt, ville vi kunne sige det samme om en person der stod i den ene ende af Rådhuspladsen i København og en person der stod i den anden ende. De hører begge to skud, altså blev der affyret 4 skud…? Nej – de hørte begge de samme to skud. Men mange undersøgelser viser at folk har svært ved at placere hvor skud kommer fra.

    Troels:
    “Det første som ikke ramte end jorden og sårede et vidne, men som gjorde Connaly opmærksom på et attentat. De to næste som affyres næsten samtidig. Det ene rammer Kennedy i halsen og det andet sårer Connaly”

    Kennedy blev ikke ramt i halsen forfra. Tøjfibrene fra slipset og skjorten pegede UDAD. Eftersom såret og hullet i tøjet er til VENSTRE for hans slipseknude kunne jeg lide at vide hvordan du vil ramme ham der, fra Græshøjen på hans HØJRE side, uden en zig-zag kurs der ligner den som Jim Garrison gør nar af i JFK? Hvis JFK blev ramt forfra, hvor var så udgangssåret?

    Troels:
    “Til sidst har ved de to skud oven i hinanden det ene det fatale hovedskud, det andet rammer kennedy i ryggen og går ikke mere end et par cm ind i kroppen”

    Det er ballistisk set umuligt at en fuldkappet militærpatron kun ville gå få cm ind i blødt muskelvæv. Jeg kender ingen militære rifler i stor kaliber der har en mundingshastighed mindre end 500 meter pr. sekund. For at en kugle kun skulle gå få cm ind, (efter 50 meters flugt) ville det medføre at den fløj med nogenlunde samme fart som en baseball. En meget lav hastighed som medfører at dens bane ville være helt håbløs ustabil.
    Desuden viste røntgenfotos at der ingen kugle var i hans krop.

    Troels:
    “Mange vidner hørte netop to skud lige oven i hinanden, hvilket umuligt kan affyres fra kun et våben”

    Kuglen fløj med supersonisk fart. Det betyder at man kan få oplevelsen af at høre den “to gange”. Du tillægger vidnerne på Dealey Plaza alt , alt for stor evne til at kunne afgøre sikkert hvor mange skud der var og hvor de kom fra.

    Troels:
    “Det fandt en sammensværelse sted d. 22. november 1963 i Dallas”

    Måske. Men jeg har nu stiftet bekendtskab med knap 30 konspirationsteoretiske værker uden at se een eneste komme med solide beviser for det. Men til gengæld masser af spekulation og fup blandet med fakta.

    Der synes at være universel enighed om at Single-bullet theory er noget vrøvl. I al beskedenhed må jeg bare konstatere, at INGEN i 50 år har formået at levere en bedre forklaring. Der er ingen tvivl om at såret i ryggen hos JFK var et indgangssår. (tøjfibre pegede indad). Den fløj ud gennem halsen (tøjfibre pegede udad). Den kugle forsvandt eet eller andet sted hen. Hvor? Connallys brede ryg dækker et stort område på dens vej. Da der ikke var nogen spor andre steder af at en kugle havde ramt noget eller nogen andre i bilen, er det vel et rimeligt ræssonement at kuglen fløj ind i Connallys ryg?

    Venlig hilsen

    Knud Jeppesen

    http://www.kennedy-mord.dk

Leave A Comment

%d bloggers like this: