Det var sjovt at høre og læse reaktionerne oven på sejren mod Norge. Pludselig var mere end 55 minutters forfærdeligt spil helt forsvundet, og der var fokus på den danske vindermentalitet og evnen til at vinde tætte kampe. Meget klogt, for havde man gået tættere på det danske spil, kunne det nemt have udviklet sig til en meget ubehagelig affære.

Det er dog et uomtvisteligt faktum, at det her hold har en god evne til at vinde håndboldkampe og tage de rette beslutninger til sidst. Og de har nogle typer, der simpelthen bare vil vinde. Kasper Hvidt er her det bedste eksempel. Hans vilje og indsats var maksimal mod Norge. De danske herrer under Wilbek bygger på, at man samler på vinderhistorier. I det billede var en sejr mod Norge vigtig. Den føjes til samlingen. Det er altid nemmere at opbygge en vinderkultur, når man vinder!

Men det danske spil har generelt ikke været imponerende. Det minder faktisk meget om Kroatien, der heller ikke har spillet godt, men som alligevel er klar til de afgørende kampe. Spillet skal løftes i aften. De to hold plejer at give hinanden kamp til stregen. Sådan går det med garanti også i aften.

Kroatien er meget mere end Balic – men hvad betyder Cervars farvel?

Når Danmark møder Kroatien, handler forskræppet altid meget om den sympatiske stjerne Ivano Balic. Men Kroatien er meget mere end det, og de har oven i købet valgt at skabe yderligere dramatik op til kampen i aften.

Den kroatiske træner Lino Cervar valgte nemlig at benytte hviledagen i går til at sige op på jobbet som kroatisk landstræner med virkning lige efter EM. Hans forklaring lød næsten tøsefornærmet:
»Jeg siger hermed op som landstræner. Jeg har lige fortalt spillerne det. Jeg gider ikke mere. Der er ingen af jer, der tror på mig eller mit projekt. Så kan det sgu være lige meget. Så vil jeg ikke bruge flere kræfter på det her«, sagde Cervar.

Effekten kan være totalt kroatisk kaos. Umiddelbart var Cervars udmelding en håndbold i den danske turban. Cervar er en ualmindelig dygtig træner, der f.eks. ved OL i Beijing fuldstændig knockoutede Danmark med en overrumplende taktisk fra kampens start. Han kan som Wilbek kunsten at vinde initiativet i en kamp og hele tiden været et skridt foran sin modstander. Men hans udmeldinger i går virkede helt opgivende, og hvis han ikke er på toppen, kan det bestemt være til Danmarks fordel.

Men Cervar er en snu herre, og man kan ikke sige sig helt fri for den tanke, at den kroatiske træner kunne bruge sin situation til at sætte sit hold yderligere op til kamp. Og når han så har skaffet succes, kan han formentlig overtales til at fortsætte til OL 2012.

Selvfølgelig skal danskerne fokusere på midterforsvaret mod Kroatien. Der ligger Ivano Balic og den kæmpe stregspiller Igor Vori og skaber en masse ravage. Vi kan nok ikke helt tillade os at være alt for flade i midten mod de to. Men ved tidligere opgør har det faktisk ikke været der, vi har haft de helt store problemer. Duellen mellem Balic/Vori og Nielsen/Jørgensen ser rimelig ud for Danmark.

Men Kroatien er også mere end de to i midten. Denis Buntic fra Ademar Leon har vist sig at være en giftig afløser for Metlicic, og i Domagoj Duvnjak fra HSV har kroaterne også en meget dygtig bagspiller. Han har ikke helt klubkammeraten Blazenko Lackovic’s niveau som skytte. Men selvom Lackovic er med i truppen efter en skade, er det nok Duvnjak, der er den største trussel mod Danmark.

Endelig skal vi ikke glemme målmand Mirko Alilovic fra Ademar Leon. Han stod simpelthen forrygende i Beijing mod Danmark, og er virkelig ved at udvikle sig til en klassemålmand. Han er kæmpestor, men også typen som gode danske fløje kan køre rundt med.

Alt i alt: Kroatien har indtil videre vundet knebent og med besvær. Ligesom Danmark. De har en stor vinderpsyke. Ligesom Danmark. To lige hold der vil give hinanden hård kamp.

Hold øje med:

1. Kampen i midten. Kampen mellem Balic/Vori og Nielsen/Jørgensen i midten er en nøgle til sejr. De gamle klubkammerater Jørgensen og Balic kommer ud i nogle fair men drabelige dyster i aften. Det danske midterpar har vist klassen ved EM. Nu skal de være det en gang videre.
2. Kampen i målet. Hvidt kommer formentlig til at starte inde. Hvis han nu har fundet det rette (spændings)niveau, kan han ene mand afgøre det igen. Han skal bare køre EM-finalen fra 2008 i den indre biograf. Dog har Hvidt nogle gange haft problemer med de kroatiske skytter. F.eks. i 2003 hvor Metlicic skudt Hvidt helt ned i bunden af målet.
3. Fløj- og kontraspil. Det etablerede danske angrebsspil er ikke imponerende. Derfor skal vi altså have nogle lette mål undervejs. Det betyder gode kontraspil. Men det betyder også, at hvis Kroatien dækker 5-1 med Vori eller en offensiv 3-2-1, så skal vi spille bredt ud til fløjene.
4. Det taktiske spil og initiative på banen. Cervars farvel er virkelig en joker op til kampen. Wilbek bliver virkelig udfordret i aften, så han skal have en strategi for kampen, der holder hjem. Kampen mod Kroatien er også en prøve på Wilbeks unikke evne til at tage og fastholde initiativet.

Og så skal vi i øvrigt huske, at det i aften er Lars Christiansens kamp nr. 300. En helt igennem unik dansk spiller sætter i aften en rekord, der formentlig aldrig bliver slået. Han har været udskældt (f.eks. efter VM i Tunesien), og undertegnede har været nødsaget til at rykke ud med en uforbeholden undskyldning undervejs. Han er en af de største undervejs, og hans straffekast mod Tyskland for to år siden var en forløsning af en anden verden. Endelig trådte han ud af de lange, sorte skygger. Uanset hvordan det går, har han fortjent en stor hyldest i aften. Men lad ham da endelig spille en brandkamp i aften, så han og Hvidt får vist, at ‘de gamle’ legender kan endnu.

TV2 fra kl. 20.15.

Relaterede poster:

1. En frygtelig kamp – men Danmark lever stadig ved EM 2010
2. Kan det blive andet end spændende? Optakt til Norge mod Danmark ved EM 2010
3. Endnu et klassisk opgør – optakt til Rusland mod Danmark ved EM 2010

Samtidig lavede Wilbek den sædvanlige finte mod Norge og lod deres højre fløj stå helt blank. Den lavede han helt tilbage i VM-finalen i 1997, og de har stadig ikke læst den. Så Kjelling løb lige ind i en dansk mur og tog en masse pressede skud. Og hvordan Tvedten kunne finde på at tage samme skud som i Drammen for to år siden, og tidligere i kampen, er endnu en gåde. Man får virkelig ondt af Norge.

- Se afslutningen fra norsk TV2 her

Det var en forfærdelig kamp med nervøst og dårligt spil. Havde det ikke været for Kasper Hvidt, havde vi været helt væk. Selvfølgelig startede Wilbek med ham inde. Selvfølgelig leverede han en brandkamp i direkte duel med kollegaen fra FCK. Og selvfølgelig tog han straffet til sidst. Sådan er logikken ofte i den slags kampe.

Man kan således også vende den om og sige, at denne kamp var et fornemt eksempel på tiden efter Wilbek. De spiller ikke godt, men de vinder, og der er altid spillere, der træder i karakter og vil vinde. F.eks. Thomas Mogensen, Kasper Hvidt og Mikkel Hansen. Danmark er et vinderhold, som Wilbek også konstaterede efter kampen.

Der er dog fortsat nogle ting i det danske spil, jeg simpelthen ikke forstår:

1. Hvorfor må Spellerberg ikke spille mere? Han får sat ordentlig rytme i spillet som den eneste.
2. Hvorfor sætter de ikke Mikkel Hansen bedre i scene? Han scorer jo hver gang, han kommer i fart – når han da ikke rammer indersiden af stangen.
3. Stoler Wilbek inderst inde på folk som Torsten Laen og Kasper Søndergaard? Mads Nielsen spillede en hel halvleg på højre back som boldflytter. Er det bedre end Kasper Søndergaard?
4. Har vi droppet det offensive overtalsforsvar for tid og evighed? Det kunne man håbe.
5. Er forsvaret for langt fremme og for usammenhængende? Michael V. Knudsen talte efter kampen om, at det danske forsvar havde verdesklasse. Det tror jeg nu ikke helt på. Prøven kommer mod Kroatien.

På bundlinien før ‘kvartfinalen’ mod Kroatien står:

• Vi har slået fire sløvt spillende midterhold (Østrig, Serbien, Rusland og Norge), og det har haltet undervejs.
• Vi har tabt klart til det eneste gode af turneringens hold, vi endnu har mødt (Island).
• Det har været fem kampe med mildest talt svingende præstationer.
• Vi har stadig chancen. Men skal vi i semifinalen, skal vi finde et niveau torsdag, vi endnu ikke har været på. Men Danmark har spillet dårligt før og vundet, og holdet har en formidabel evne til at løfte sig i løbet af en turnering. Som skrevet før turneringen: Jo hårdere, jo bedre. Efter en gennemført frygtelig kamp har vi stadig fine muligheder for en semifinale. Men for pokker hvor skal de spille bedre.

Trænerteamet har nu en god onsdag til at tænke sig godt om og få sammensat en ‘gameplan’, der kan dæmme op mod kroaterne. Jeg tror ikke, at Balic bliver problemet. Ham kan Lars Jørgensen kæmpe med. Udfordringen er vores angreb, som kan få store vanskeligheder med Kroatien. Bemærk også, at Kroatien altså også har en meget begavet træner og et hold med en stærk vinderpsyke. De vinder også, selvom de ikke spiller overbevisende. Gør klar til kamp i morgen aften.

Relaterede poster:

1. Kvartfinale mod de skakternede – Optakt til Kroatien mod Danmark ved EM 2010
2. Hård kamp i vente – optakt til Østrig mod Danmark ved EM 2010
3. Kan det blive andet end spændende? Optakt til Norge mod Danmark ved EM 2010

Efter den forventede sejr over Rusland i går (den var jeg nogenlunde sikker på) bliver det anderledes nervebetonet i aften. Det norske hold er godt spillende og har fremragende individualister, der kan volde Danmark problemer. Nøglen til kampen bliver at gentage det flydende spil mod Rusland – og så score på vores chancer. Mikkel Hansen har før scoret 15 mål mod Steinar Ege og ved VM for et år siden havde vi fuldstændig styr på dem. Alligevel skal det nok blive en af den slags aftener, hvor der skal hives fat i bordkanten.

Det er dog ikke ligefrem de store overraskelser, vi kan se frem til i aften. Ikke sådan umiddelbart. Norge kommer med et godt sammenspillet hold centreret omkring fremragede målmandsspil fra Steinar Ege og de tre højrehændede bagspillere Kristian Kjelling (AaB Håndbold), Kjetil Strand (Füchse Berlin) og Børge Lund (THW Kiel). Og så skal man bestemt ikke glemme deres fysisk benhårde stregspillere.

Med en stor kliche er det vitterlig to hold, der kender hinanden rigtig godt. Norge spillede lidt kispus op til EM ved at stille med et rent b-hold i opvarmningskampen mod Danmark. Det tror jeg ikke får så pokkers stor betydning. Danmark plejer at have rimelig godt styr på Norges bagspillere. Udfordringen bliver formentlig snarere i den anden ende, hvor vi skal forbi et godt forsvar og en til tider fremragende Steinar Ege.

Det kan godt antages, at Norge har set video af, hvordan Island og Serbien formåede at stresse vores bagspillere med et aggressivt og offensivt forsvar. Det vil Robert Hedin helt sikkert forsøge at udnytte. Igen kommer Thomas Mogensen i fokus sammen med Bo Spellerberg, der i går virkelig viste hans store værdi for holdet. Lad bare ham komme ind og spille for fuld hammer i aften. Og lad så Mikkel Hansen få en af den slags aftener, hvor armen sender boldene rundt i hele målet.

Hold øje med:

1. Målmandskampen. Selvom Landin stod en god kamp i går, vil det ligne Wilbek at matche FCK’s målmænd mod hinanden i en direkte duel: Hvidt mod Ege. I en tæt kamp vil få afgørende redninger være det, som gør udslaget. Umiddelbart virker Ege mest formstærk. På den anden side virker Hvidt meget opsat på at komme ind i turneringen.
2. Skyttekampen. Kjelling og Strand mod Hansen og Danmark. Norge har virkelig nogle skytter, der skal have mange billetter i en kamp. De skyder meget. Rigtig meget. Det betyder også, at der kan være gode muligheder for at løbe en masse kontraer. På den anden side kan Kjelling og Strand have dage, hvor deres scoringer bliver to-cifrede. Og så mindes jeg en DM-finale hvor Mikkel Hansen nettede 15 gange på Ege. Hvem får overtaget der?
3. Initiativet. Wilbek skal igen vise, at den større bredde på hans hold kan bruges aktivt til hele tiden at bevare initiativet. Der kan vi noget, Norge ikke kan.

I øvrigt stor ros til Kasper Nielsen og Lars Jørgensen. De er virkelig ved at finde niveauet. Det kan blive nøglen til succes i de næste kampe.

TV2 fra kl. 20.15.

Relaterede poster:

1. Kvartfinale mod de skakternede – Optakt til Kroatien mod Danmark ved EM 2010
2. Endnu et klassisk opgør – optakt til Rusland mod Danmark ved EM 2010
3. En frygtelig kamp – men Danmark lever stadig ved EM 2010

Mandag aften har de danske herrer kniven på struben i Wiener Stadthalle. Efter det alt for klare nederlag mod Island skal danskerne forsøge at rejse sig mod Rusland, Norge og Kroatien i nævnte rækkefølge. Og der skal efter alt at dømme tre sejre til.

Det er der egentlig ikke noget nyt i. Vi har fra starten vidst, at det var de tre hold, vi skulle op imod. Og vi har fra starten jublet over, at vi var i den halvdel. Rusland og Norge er hold, vi skal kunne slå, hvis vi vil noget i turneringen. Så egentlig er ikke meget ændret. I øvrigt plejer det danske hold som regel også at have en dum kamp undervejs. I 2007 og 2008 skete det imidlertid allerede i åbningskampen. Vi er aldrig gået videre med maksimumpoint, og mellemrunden er altid bedst for Danmark.

Så i aften er det bare fuld kraft frem og videre efter det dumme opgør mod Island. Dette EM har indtil videre vist, at holdene er meget lige og jævnbyrdige. Så der bliver hård, hård kamp om hvert eneste point i mellemrunden. Og vi er altså stadig i den nemmeste halvdel.

Kampen mod Rusland i aften ligger umiddelbart godt til Danmark. Russerne er kæmpestore, men det er et hold, vi kan løbe mod. Og de kommer absolut ikke med noget nyt. Det er de samme spillere, vi har mødt utallige gange – og slået næsten lige så mange gange i de senere år.

Men kampe mod russerne har altid noget mytologisk over sig. Det handler om den store bjørn, som det er svært at bide skeeer med, men som vi med snilde kan overliste. Legenden Maksimov har både som spiller og træner prøvet at tromle Danmark over. Men han har også prøvet at blive slået i en VM-semifinale, og som træner at blive slået i de seneste slutrundeopgør.

Når vi ser bort fra hele mytologien om de store russere, så handler det primært om, at vi skal løbe den langsomme bjørn ned. Det har i hvert fald været recepten de seneste gange, vi har slået dem ved en slutrunde.

Hold øje med:

1. De danske målmænd. Det er ikke til at komme udenom: Hvidt og Landin skal altså i gang nu. Ellers har vi ingen chancer i mellemrunden. Det er nødsaget til at præstere nu.
2. Tempoet. Russerne er store, tunge og kværnende. Så vi skal løbe maksimalt med dem. Hele tiden presse med med hurtig midte og løbe samtlige kontraer. Hver gang. Det kan blive en aften for Eggert og Lindberg. Ellers husk f.eks. Lars Christiansen mod Rusland oppe i Norge.
3. Wilbeks initiativ. Landstræneren virkede for første gang lidt passiv mod Island. Han skal op på sit højeste niveau for at bevare initiativet hele vejen igennem. De fleste kampe ved EM har bølget frem og tilbage med en række store comebacks. Det handler meget om at Wilbek skal stole på sit hold som altid og skifte flittigt ud og hele tiden være ovenpå.

Landstræneren og hans hold skal nu for alvor vise formatet. Nu skal der vindes nogle håndboldkampe. Mellemrunden er traditionelt der, hvor Danmark spiller bedst. Lad det bare gentage sig i aften.

TV2 kl. 20.00.

Som nævnt er en kamp mod Rusland altid en klassisk affære. Det giver os en udmærket grund til igen at lave en Top 6 over alle tiders herrekampe mod russerne:

1. VM semifinale 1967: 17-12.
2. EM mellemrunde 2004: 36-31.
3. EM mellemrunde 2006: 35-28.
4. VM indledende 1978: 16-16.
5. EM åbningskamp 2002: 25-25.
6. OL 1972 åbningskamp: 12-12.

På DR.dk er der stadig eksklusive klip fra både 1967 og 1978.

Og så lige til to af de værste russerkampe:

1. VM 2003 28-35 efter 16-16 ved pausen.
2. EM 2000 26-27 efter dansk føring ved pausen. Kampen hvor Hjermind skulle have taget et rødt kort!

Lad endelig aftenens kamp krive sig ind som en del af de gode historier. Og lad os inden da mindes denne her igen:

Relaterede poster:

1. Kun en sejr tæller mod Rusland, men der er bestemt muligheder i endnu et klassisk opgør mod den russiske bjørn
2. Kan det blive andet end spændende? Optakt til Norge mod Danmark ved EM 2010
3. Så er det alvor – optakt til Serbien mod Danmark ved EM 2010

Serbien bliver ofte karakteriseret som nogle labile håndboldgangstere. Det er også dejlig nemt. Og når man skal spille mod Serbien, handler det ofte om, at det bliver “fysisk”. Sandheden er imidlertid snarere, at Serbien repræsenterer en del af den berømmelige jugoslaviske håndboldskole, og at de efter flere år med manglende resultater nu har samlet en slagkraftig enhed, der vil volde de fleste problemer.

I forhold til kampen ved VM for et år siden er det et noget andet serbisk hold, vi kommer til at møde. Men det handler stadig om et stærkt skydende bagkæde og stort pres ind mod den danske midte. Serberne viste mod Island, at de oven i købet har flere hårdtskydende backer at veksle imellem, hvis det ikke lige kører for en af dem.

En af de store profiler er Momir Ilic fra Kiel, som altid kommer med stort tryk, og som også har et fint blik for stregen. Men der er også Ivan Lapcevic og Aleksandar Stojanovic at tage hensyn til. Og mod Island sprang så pludselig Ivan Stankovic fra Aragon til som den store bomber.

I det helt store billede er Serbien et hold, Danmark skal slå. Får vi to point mod dem, står vi pludselig ganske stabilt på vej ind i mellemrunden. Men mit bud er, at det også er her i indledende runde, vi møder de sværeste modstandere. Serbien og Island er umiddelbart nogle mere vanskelige modstandere ned Rusland, Norge og Kroatien, som vi kender godt og meget ofte også vinder over. Efterhånden er Rusland vel nærmest en ønskemodstander?

På den baggrund er det i aften, at Danmark virkelig kommer på en hård prøve. Wilbek er selvsagt optimalt forberedt, og han og vi andre får for alvor et fingerpeg om, hvor de danske herrer står.

Hold øje med:

1. Midterforsvaret. Måske det eneste, man for alvor skal lægge mærke til i aften? Kasper Nielsen og Lars Jørgensen er tilbage i midten, og kampen mod Østrig var ingen triumf. Indtil videre har de bestemt ikke vist samme niveau som for to år siden. I aften får de chancen for at løfte sig mod et hold, der kommer med et kæmpe tryk mod midten.
2. Det danske fløjspil. Serberne dækker kompakt og er ikke nødvendigvis de hurtigste mennesker i benene. Det skal udnyttes til at sætte vores fløje i scene. Det kan godt blive en kamp, hvor Lars Christiansen og Hans Lindberg skal køre rundt med de serbiske målmænd. I det hele taget er fløjspillet en nøgle for Danmark. Her er vi stærkere end de fleste. I aften får vi at se, hvor langt det potentiale rækker.
3. Den mentale styrke. Serbien viste stor moral og kom tilbage mod Island. Det kan gøre dem farlige, hvis de nu har fået smag for at vinde! Danmark lavede sidste år et fantastisk comeback mod Serbien, og det kan blive en kamp med skiftende føringer, som formentlig ender helt lige til sidst. Det plejer det danske hold at være ganske gode til.

Og som optakt til kampen er her en kort tur på Memory Lane fra sidste års kamp mod Serbien:

TV2 fra kl. 20.00.

Relaterede poster:

1. Kan det blive andet end spændende? Optakt til Norge mod Danmark ved EM 2010
2. Endnu et klassisk opgør – optakt til Rusland mod Danmark ved EM 2010
3. Hård kamp i vente – optakt til Østrig mod Danmark ved EM 2010

Klik her og se videoklippet fra Go’ morgen Danmark.

Det danske spil

Det er ikke mange sportsgrene, der er kommet fra Danmark. Men når det gælder håndbold, kan vi danskere med sædvanlig nationale beskedenhed konstatere, at det spil er vores. Selvom man også andre steder i Europa har kastespil, er der generel enighed om, at den moderne håndbold har to danske fædre, som på samme tid begyndte at spille håndbold og skrive et regelsæt ned. To fædre som mødtes med hver deres hold i den allerførste håndboldkamp i Helsingør i 1907.

Mennesket har altid dyrket idræt, og boldspil er ingen ny ting. I de fleste antikke livsformer stod konkurrencen og den legemlige udfoldelse meget centralt for de enkelte samfund – ikke mindst i Grækenland hvorfra vi har den olympiske bevægelse, der blev genoplivet i 1896. At det netop skete på dette tidspunkt, er ikke tilfældigt. Ved forrige århundredeskifte oplevede man nemlig i Europa en ny fokus på ungdom, på kroppen og på idrætten. Via idrætten kunne ungdommen disciplineres og samtidig få hærdet sin fysik. ”En sund sjæl i et sundt legeme” indkapsler som motto meget præcist bestræbelsen.

Håndbold er et fysisk spil – og et til tider hårdt spil. Det må man ikke glemme. Det er ikke skak, man spiller rundt i hallerne. Men rå kraft og veltrænet fysik er ikke nok i håndbold. Hvis ikke man er i stand til at bruge sine kræfter rigtigt, og hvis man ikke har taktisk forståelse og den rette teknik, nytter de mange kræfter ikke meget. Hverken nu eller dengang.

Ungdommens urkraft skal anvendes med omtanke, og derfor så man ved forrige århundredeskifte opblomstringen af en lang række boldspil med nedskrevne regler og dannelsen af nationale og internationale forbund og turneringer. Fodbolden var allerede etableret i England, og i Danmark dannes i 1889 Dansk Boldspil Union. Syv år senere genoplivede Pierre de Coubertin de olympiske lege i Athen, og Danmark var blandt de deltagende lande i flere discipliner.

En idrætskultur var født, og i Danmark blev den modtaget med åbne arme af alle samfundslag. Tidsånden var med idrætten og de nye holdspil. Derfor er det måske ikke så mærkeligt endda, at der på dette tidspunkt to forskellige steder i Danmark, sad to mænd som tænkte den fuldstændig samme tanke om et spil med hænderne. Ret beset er det jo ganske oplagt at spille bold med hænderne, ligesom man meget langt tilbage kan spore atleter, der har sparket til en bold eller en genstand.

Men der skulle altså to danske lærere til for at sætte det moderne spil i system. Normalt tillægges lærer og oberstløjtnant Holger Nielsen fra Ordrup ved København æren for opfindelsen af håndbold. I hvert fald var det ham, der som den første i 1906 kunne udgive et regelsæt for håndbold, ligesom det i øvrigt var ham, der i 1932 opfandt den verdensberømte Holger Nielsen-metode til kunstigt åndedræt. Nielsen var på mange måder en alsidig mand. Ved de første olympiske lege i 1896 blev han en af de danske helte, da han vandt sølv i sabelfægtning og bronze i pistolskydning. Den initiativrige og fremsynede Holger Nielsen var lærer på Ordrup latin- og Realskole, og i 1898 tilrettelagde han for eleverne: ”… et Spil med hænderne, Haandbold, som kunde spilles på en mindre Plads, f. Eks. I en Skolegaard.”

Men allerede året før havde en anden lærer i Nyborg spillet håndbold med sine elever. Rasmus Nicolaj Ernst var 24 år gammel, og var næsten nyansat på Borger- og Kommuneskolen i Nyborg, da han i 1897 begyndte at spille et helt nyt spil med sine elever. Han kaldte det håndbold. To forskellige steder i landet og næsten samtidig blev spillet født, og der skulle ikke gå længe, før de to pionerer mødte hinanden. I 1905 flyttede Ernst nemlig til sundbyen Helsingør, hvor han fik ansættelse på Helsingør Højere Almenskole. Med det samme tog han fat på håndbolden på den nye skole, og lagde dermed grunden til den senere så berømmede håndboldkultur i Helsingør.

De to håndboldpionerer boede nu tæt på hinanden i det nordsjællandske, og det var derfor helt naturligt, at de to skoler skulle mødes i den første registrerede håndboldkamp. Den fandt sted i 1907 i Helsingør, og kampen blev et godt eksempel på, at der endnu ikke var helt klarhed om reglerne. Rasmus Nicolai Ernst skrev om kampen i sin dagbog: ”I 1907 modtog Skolen en udfordring fra Ordrup til en Haandboldkamp. Helsingør og Ordrup var vist paa det Tidspunkt de eneste Skoler, der spillede Haandbold. Holger Nielsen, Ordrup, havde lavet nogle regler, som vi her ved Skolen ikke kendte, vi spillede efter Regler, som jeg havde lavet i Nyborg allerede 1897-98. Kampen blev et frygteligt Nederlagt for Helsingør 21-0”.

Den første udgave af spillet kan bedst ses som en slags fodbold med hænderne. ”Med ca. 40 deltagere i Spillet vil en Plads paa 40 meters Længde og ca. 30 meters Bredde være passende” , skrev Holger Nielsen i de første regler fra 1906. Længden af banen passer således godt til de nuværende håndboldbaner. Men bortset fra det, er der ikke meget, der minder om vore dages håndbold. Når man kigger på fotografier fra en af Holger Nielsens kampe, hvor han ofte selv styrede spillet i militæruniform, minder det mere om rugby end om vores dages stringente positionsspil.

I løbet af de første år skete der dog langsomt en tilpasning af reglerne, så spillet begyndte at ligne det, vi nu kender som markhåndbold. En i vore dage noget hengemt disciplin, hvor spillet foregår på en fodboldbane med 11 mand på hvert hold. Men det allervigtigste var, at spillet i disse år begyndte at rykke indendørs. En meget naturlig ting når man tænker på klimaet på vores breddegrader, som de fleste måneder egner sig bedst til indendørs aktiviteter. Men også en afgørende udvikling for spillet, som nu blev gjort mindre – og med væsentligt færre deltagere.

I håndboldens første mange år var København helt dominerende. Den 16. marts 1921 inviterede idrætsforeningen Old Boys til indendørs turnering i håndbold i Idrættens Hus i København. Dommer var Holger Nielsen, og turneringen havde deltagelse af hele 15 hold. Blandt dem var den første deciderede håndboldklub fra Efterslægtens Gymnasium.

Som navnet på den første klub tør antyde, var håndbold i disse år meget en skolesport. Fra Holger Nielsens tid var håndbold en idræt man lærte og spillede i gymnasiet, og mange af de store spillere blev rekrutteret til spillet på landets gymnasier. Mere spydige sjæle vil måske indvende, at det med skolelærere og det lettere studentikose præg, er noget som håndbolden måske først har lagt fra sig i takt med de sidste 10-15 års stigende professionalisme. Men det har i hvert fald sat sit præg på spillet i form af utallige skolelærere på trænerbænkene og en meget indgående analytisk indgang til spillet. Men dette intellektuelle og analytiske overskud har utvivlsomt også givet danske hold en klar konkurrencemæssig fordel i forhold til østlandenes systematik og fysik. Det har altid været dansk håndbolds varemærke, at hvor de andre var store og stærke, var vi kloge og teknisk bedre.

Og så er det i øvrigt en sandhed med mange modifikationer, at håndbold skulle være en særlig lærersport. I virkeligheden kom både arbejdere og bønder meget tidligt med, og egentlig er håndbold en meget dårlig skolesport. Der skal en meget dygtig lærer til for at gøre håndbold interessant i skolen. Volleyball og basketball er meget bedre egnede sportsgrene til skolen. Det er nemmere at komme i gang med, og det er nemmere at få et spil til at fungere uden de store forudsætninger. Men kigger man på medlemstallene i de respektive forbund, så er boldspillene i skolen omvendt proportionale med aktiviteterne i klubberne. Håndbold har de mange medlemmer, mens det er fodbold, volleyball og basketball, man spiller i skolen. Håndbold er kort sagt et spil, der lever i klubberne og i hallerne.

Det at opfinde et boldspil vil også altid være et udslag af den folkelige idrætskultur i det pågældende land. Det gælder i høj grad for de mange britiske boldspil som golf, fodbold, tennis og rugby. Men det gælder også for håndbold. Kvaliteterne i håndboldspillet kan godt ses som et spejl af nogle af de elementer og værdier, vi sætter pris på i den danske idrætskultur. Spillet rummer en række sociale kvaliteter, hvor det at få individualister til at fungere som et team er en af de spændende udfordringer. På trods af at der kun er seks markspillere og en målmand, er håndbold et stærkt differentieret spil med mange muligheder, og fordi man bruger hænderne, er der mulighed for at lave et hav af finurligheder og tricks. Det har de danske spillere altid været gode til.

I løbet af 1920’erne begyndte det moderne indendørs spil med syv mand på hvert hold at fange an, og det blev ikke længere kun spillet i Danmark. Det var nemlig især i Tyskland, at spillet blev udformet som et turneringsspil. Allerede i 1917 havde man i Berlin iværksat en turnering for kvinder, og i 1920 begyndte den første nationale turnering i Tyskland for både mænd og kvinder. Det var også i Tyskland, at den allerførste landskamp blev spillet. I 1925 besejrede Østrig på udebane i Halle værterne fra Tyskland med 6-3. Flere lande kom nu med, og håndbolden, der indtil da havde hørt ind under atletikken, løsrev sig nu fra det internationale atletikforbund, og dannede i 1928 det første internationale håndboldforbund. I 1930 havde man allerede 20 medlemslande. Også i Danmark begyndte man at organisere sig, og i løbet af 30’erne dannedes de første regionale forbund. Den 2. juni 1935 løsrev håndbolden sig også i Danmark fra atletikken og dannede Dansk Håndbold Forbund. Man var i gang.

Læs mere i “Bolsjedrenge og jernhårde ladies” og nyd indtil da dette smukke billede fra Go’ morgen Danmark:

Relaterede poster:

1. Hård kamp i vente – optakt til Østrig mod Danmark ved EM 2010
2. Kvartfinale mod de skakternede – Optakt til Kroatien mod Danmark ved EM 2010
3. Kan det blive andet end spændende? Optakt til Norge mod Danmark ved EM 2010

Østrig er ikke en håndboldmæssig sværvægter. Slet ikke. Under normale omstændigheder er det en kamp, som burde betyde en enkel indtræden i en EM-turnering for de forsvarende mestre.

Men åbningskampe er aldrig en nem affære for de danske herrer. Ved VM i 2007 tabte holdet til Ungarn, og da Danmark indledte kampen mod guldet ved EM i Norge for to år siden, blev det også til turneringens eneste nederlag mod netop værtsnationen. Et nederlag vil således ikke være en katastrofe. Måske ligefrem et godt tegn?

Østrig spiller hårdt og brutalt. Det ligner en bevidst satsning på, at man på hjemmebane kan få publikum og dommere med sig. Præcis som det lykkedes for ellers upåagtede Slovenien i 2004. Østrig skal ikke vinde skønhedskonkurrencer eller priser for taktiske raffinnementer.

Det bliver hårdt og med fuld indsats, og så længe de er friske og har figtherånden intakt, kan de blive en hård modstander. Åbningskampens indledning vil formentlig blive ret afgørende for, hvordan kampen vil forme sig. Kan Danmark tidligt få sat nogle kontraer ind, kan gassen gå af den østrigske ballon.

Selvom det bliver udfordrende, er værtsnationen et hold, Danmark bør slå. En god start og to sikre point vil være en fin indledning for det danske hold.

Hold øje med:

1. Dommerlinjen og spil i overtal. EHF har dikteret en hård kurs overfor det brutale spil. Hvis det giver meget spil i overtal, er der lagt i kakkelovnen til en kamp, der sætter de danske fløje i scene.
2. Midterforsvaret. Kasper Nielsen og Lars Jørgensen er tilbage i midten. Umiddelbart ikke i samme stålsatte form som for to år siden. Men de får en fin chance for at spille sig ind mod østrigerne.
3. Den danske bredde og den skydende bagkæde. Wilbek vandt international berømmelse for sin strategi med stadige rotationer i det danske angreb. Hold øje med den danske bredde, og med hvordan spillere som Kasper Søndergaard og Mads Ø. Nielsen kommer ind i spillet.
4. Den danske vinderpsyke. Wilbeks hold spiller ikke altid flot – men de vinder håndboldkampe. En åbningskamp bliver utvivlsomt endnu en prøvelse i den henseende.

Landstræneren har proklameret, at han ved alt om Østrig, og at ikke eneste østriger kunne komme på hans hold. Han plejer at have meget godt styr på den slags. Kampen i aften er således mest en kamp på det mentale plan. Lad det hele begynde.

TV2 kl. 17.50.

Relaterede poster:

1. En frygtelig kamp – men Danmark lever stadig ved EM 2010
2. Så er det alvor – optakt til Serbien mod Danmark ved EM 2010
3. Kan det blive andet end spændende? Optakt til Norge mod Danmark ved EM 2010

Den 19. januar indleder Danmark EM mod værtsnationen Østrig i Linz. En på papiret nem opgave mod en af håndboldens traditionelt mindre nationer. Men også den blot første af en række meget vanskelige udfordringer for Ulrik Wilbek og hans tropper på vej mod forsvaret af EM-titlen. Der er sket en del siden guldet for to år siden, og nye spillere er kommet til undervejs. Umiddelbart står holdet ikke helt så stærkt som for to år siden, men der er kommet nye kvaliteter ind i holdet, som kan bringe holdet langt. Men forud for EM er det meget usikkert, hvor holdet står.

Da Ulrik Wilbek kom til som landstræner var hans erklærede mål at skabe stabilitet i de danske herrer præstationer. Det kom efter de meget svingende præstationer mellem 2002 og 2005. Wilbek har haft som mål, at Danmark altid skal blive mellem de otte bedste. Det løfte har han holdt, og målsætningen har vist sig at være meget virkningsfuld; ind imellem kan man jo også godt blive bedre end nr. 8.

Blot en uge før EM har fokus været på alt andet end spillet på banen. Wilbek har klogeligt dekreteret, at alle forhandlinger om nye klubtilhørsforhold skal aflares inden EM. Med betalingsstandsningen i GOG, lanceringen af AG København og spekulationerne om Lars Christiansen og Mikkel Hansen har der været masser af turbulens udenfor banen. Og så har vi slet ikke nævnt sommerens dramatiske konfrontation mellem spillerne og forbundet. Det har været turbulent, og Ulrik Wilbek har ikke haft optimale betingelser i sin forberedelse.

Vi er i den mest attraktive halvdel – men sammen med de vanvittige islændinge

Danmarks turneringshalvdel er umiddelbart den mest attraktive af de to halvdele. Vi er topseede sammen med Kroatien, og vi undgår hold som Tyskland, Frankrig, Sverige og Spanien. Det er ganske godt. Til gengæld er vores indledende pulje en lille smule giftig. Der møder Danmark nemlig værtsnationen, Serbien og de vanvittige OL-sølvvindere fra Island.

Det er alle alle hold, som vi kender næsten urimelig godt, og som det danske hold også har gode erfaringer med. På papiret en ganske fin lodtrækning. Østrig bør Danmark kunne slå, selvom en åbningskamp mod værtsnationen kan være meget svær (tænk blot på den første kamp for to år siden mod Norge!). Serbien kan også være giftige. Under den tidligere storskytte og verdensmester Jovica Cvetkovic er de blevet rettet ind. Men Danmark er et bedre hold, og selvom de møder op med stor fysik, er det en kamp, vi skal vinde.

Den helt store udfordring ser (som altid) ud til at blive Island. De er den store joker, og med tiden er reglen jo blevet, at vi SKAL spille uafgjort med dem. Det gør vi næsten hver gang. Kampen mod Island ved OL var virkelig en hård affære. Umiddelbart har vi bedre spillere, men islændinge giver sig aldrig, og efterspillet på ud til omklædningsrummene viste, at tænding altid er en del af et opgør mod Island. Man kunne godt forestille sig, at det var en kamp, Ulrik Wilbek gerne vil vinde!

EM er den bedste slutrunde for de danske herrer

EM har traditionelt stået rigtig godt til de danske herrer, og det er uden sammenligning den turnering, Danmark har klaret sig bedst i. Det skyldes først og fremmest, at EM er en ualmindelig fysisk hård turnering. Der er mange, mange hårde kampe lige efter hinanden og meget få pauser. Det favoriserer et hold som Danmark, der skifter meget ud, og som ikke er afhængige af få stjernespillere. Ved OL var der en hviledag mellem hver eneste kamp, hvilket gav en spiller som Ivano Balic et tiltrængt pusterum. Det får han ikke ved EM, og det er en klar fordel for Danmark.

Fraværet af uortodokse og ‘underligt’ spillende hold er også traditionelt en fordel for Danmark. EM er noget helt andet end en OL-turnering, og jo hårdere turneringen er, desto bedre er det for Danmark og den danske spillestil. Og med mange lige kampe, skal det nok blive hårdt for alle nationer. Det kan derfor godt være, at Danmark kommer lidt groggy over i mellemrunden, men en EM-turnering handler om at være der, når det gælder.

Danske spørgsmåltegn

Inden turneringen starter, er der dog nogle åbenlyse svaghedstegn ved det danske hold, som er vanskelige at komme udenom:

1. Er nøglespillerne ‘over the top’? Den store generation, der toppede med EM-guldet i 2008 kan meget vel have toppet. Lars Jørgensen er hjemme i AG på en slags ‘nedtrapning’, Kasper Hvidt er også tilbage i København og en spiller som Lars Christiansen er efterhånden blevet 38 år. Og hvad med Michael Knudsen? Er han blevet for træt over alle rejsedagene og de evindelige sheriff-stjerner inde på stregen? De nævnte spillere er nøglespillere for Danmark, og man kan være bekymret for, at deres fineste stund var i Norge for to år siden. Til gengæld er der gode nye folk på vej, og jeg tror at Hvidt og Jørgensen har mere i sig.
2. Angrebsspillet hart aldrig været rigtig flydende under Wilbek. Det er måske kontroverislet og tåbeligt at sige. Men jeg mener faktisk, at Danmark kun har spillet godt angrebsspil i én eneste af de slutrunder, hvor Wilbek har haft ansvaret. Det var ved EM i 2006. Siden har angrebsspillet været (bevidst) rodet, usammenhængende og yderst udforudsigeligt. Tilbage under Torben Winther havde holdet en angrebsmæssigt rygrad, og nogle fremragende kombinationer i kontraspillet og ved hurtigt midte. Alt det er gået fløjten. Til gengæld har man vundet mange flere afgørende kampe, og det danske hold er væsnetligt sværere at lægge taktik imod, fordi der ofte er individualister (tænk blot på Lasse Boesen under EM), der bogstavelig talt tager sagen i egne hænder.
3. Skydende bagkæde i stedet for styret bagkæde. Ved denne slutunde bliver spillet endnu mere usammenhængende og uforudsigeligt. Med Jesper Jensen (og Joachim Boldsen) væk er det Thomas Mogensen og Wilbeks ‘wild card’ Henrik Knudsen, der skal føre taktstokken. Det er to meget spændende spillere. Men de er ikke spilstyrere i en klassisk forstand, som f.eks. Jesper Jensen har været det. Det betyder, at vi nu får en bagkæde af tre roterende skytter, der alle er farlige på egen hånd. Det kan blive yderst giftigt for modstanderne, og jeg er personligt ikke ét øjeblik i tvivl om at Henrik Knudsen kommer til at blive en sensation ved dette EM. Til gegæld er der også risikoen for nogle spillemæssige sammenbrud undervejs. Det bliver kort og godt med fuld knald på, høj risiko og skud fra alle positioner. En afgørende detalje bliver så, om man får de fremragende fløje med, så det ikke bliver skydetelt ind over midten.

Én og kun én nøgle til dansk succes

Når alt dette er sagt og spekuleret, kan vi i sidste ende skære det hele ud i pap. I sidste ende er der én og kun én nøgle til dansk succes:

Kasper Hvidt og midterforsvaret skal præstere som ved EM 2008. Det kan ikke siges nok. Skal Danmark rigtig langt, skal Lars Jørgensen og Kasper Nielsen finde samme niveau som i 2008, og så skal Kasper Hvidt igen finde det niveau, der gjorde ham til turneringens helt store målmand . Skal man vinde titler er det storspil nødvendigt. Hvidts redningsprocent bliver et afgørende pejlemærke. Det er ud fra det fundament, at vi også får alle de ‘nemme’ mål på kontro, som vi er afhængige af.

Det er ikke originalt at udpege Hvidt og forsvar som nøglen til succes. Men det er der, Danmark skal vinde. I slutrunderne falder scoringsprocenterne altid voldsomt, pga. intensiteten og det hårde fysiske arbejde. Så når alt kommer alt, kan det hele (hver gang) koges ned til denne enkle iagttagelse: Virker den danske defensiv, kan holdet gå hele vejen.

Konklusioner og forudsigelser

Men at komme dertil bliver absolut ikke nemt. Og som altid står Kroatien, Frankrig og Tyskland til at blive de værste konkurrenter. De olympiske mestre fra Frankrig er for alvor det hold, som Danmark mangler at slå. Deres forsvarsspil er enestående, og nyere danske spillere som Mads Nielsen fik et decideret chok, da de prøvede det under VM for et år siden. De er skræmmende. Men dem kan vi først møde i en eventuel semifinale.

Det vil være oplagt at udpege to semifinaler, der hedder Danmark-Tyskland og Kroatien-Frankrig. Men helt så enkelt går det sjældent. Fra vores halvdel er jeg ikke tryg ved Island og Serbien skal nok få drillet en masse hold. Og i den anden halvdel synes jeg man skal holde et vågent øje med Sverige. De er på vej frem med unge spillere. Det er endnu ikke, som vi har kendt dem. Men Sverige er verdens ypperste håndboldnation på herresiden, og når de vinder et U-VM, skal man altid holde øje i årene derefter. (Det giver så samtidig en anledning til at bringe et billede af Bjørn Jilsén).

Konklusion: Der er bestemt medaljemuligheder for Danmark, hvis forsvaret og Kasper Hvidt præsterer i verdensklasse igen. I sidste ende skal Kroatien, Frankrig og Tyskland slås. Det bliver tæt, intenst og formentlig meget seværdigt. Og jeg kan overhovedet ikke vente. Lys i januar igen.

Memory Lane – kom i stemning til EM

EM 2008 i Norge var en oplevelse, og de to slutkampe var intense som få. Smukt var det ikke altid, men Lars Christiansens mål i semifinalen kan jeg se igen og igen. Nogen der sagde Tunesien?

Semifinalen mod Tyskland fra tysk tv

Finalen mod Kroatien fra TV2

Relaterede poster:

1. Kan det blive andet end spændende? Optakt til Norge mod Danmark ved EM 2010
2. Kvartfinale mod de skakternede – Optakt til Kroatien mod Danmark ved EM 2010
3. Endnu et klassisk opgør – optakt til Rusland mod Danmark ved EM 2010

Man kan ikke beskylde Jesper Nielsen og hans Kasi Group for at gå i små sko eller for ikke at drømme stort for den sport, han elsker. At han på toppen af sin erhvervskarriere har valgt at give noget tilbage den sport og den klub, han elsker, er på alle måder prisværdigt.

På papiret tegner AG København til at blive et Norden United med de bedste profiler fra Danmark, Norge, Sverige og Island. Et utroligt slagkraftigt hold med nogle af de bedste danske spillere. Specielt defensivt får man et hold i verdensklasse med Lars Jørgensen og Joachim Boldsen foran de to store målmandsprofiler Kasper Hvidt og Steinar Ege.

Tyske tilstande, ja tak

Der er tegningen til et hold, der bør kunne spille med i den europæiske top. Og det er meget positivt, at en traditonelt stor håndboldby som København får et hold i absolut topklasse. Det er jo et enormt paradoks, at man i FCK Håndbold ikke har formået at trække flere tilskuere af huse, til trods for fremragende spil og gode resultater. De spiller godt, de har profiler, og alligevel kommer der kun et halvlunkent antal tiskuere til brag i Champions League mod hold som HSV eller Zagreb.

Det skal der laves om på, og AG Håndbold skal formå at gøre det til en tysk oplevelse at se håndbold. Det handler også om alt det udenfor banen. Jesper Nielsen kender stemningen fra arenaerne i Tyskland, og hvis han formår at skabe de rammer i Danmark, er tilskuerpotentialet der også.

Den danske herreliga er fremragende, og den netop overståede pokalfinale mellem BSV og FCK viste, at danske hold er i stand til at skabe store oplevelser for tilskuerne. Det potentiale skal der bygges videre på.

Økonomisk doping frem mod skæbneåret 2011

I en tid, hvor mange håndboldklubber skranter, og hvor GOG netop er gået i betalingsstandsning, kommer det nye AG København ind og ændrer spillereglerne igen. Dansk håndbold står netop nu i en meget vanskelig position på både herre- og damesiden. Og netop derfor er tidspunktet for Parken og Flemming Østergaard også velvalgt. De har ikke formået at tjene penge på håndbold, ligesom mange andre klubber også kører med meget pressede budgetter.

Forude venter oven i købet skæbnesvangre forhandlinger om en ny tv-aftale. Den eksisterende tv-aftale med TV2 fra Morten Stig Christensens tid udløber i 2011. Nu er han direktør i DHF, og hans store opgave bliver at lave en god aftale fra den anden side af bordet. TV2 har klart meldt ud, at man ikke ønsker en aftale på det nuværende miljø, så det tyder på en meget vanskelig opgave for den Morten Stig. Det peger således mod endnu mere smalhals rundt om i klubberne.

Det kan AG København måske undgå. Men det sker kun, hvis man har en mæcen som Jesper Nielsen, der egenhændigt vil poste penge i et projekt, der ikke selv kan løbe rundt. Dermed kan man hurtigt ende i en situation, som Flemming Østergaard selv har kaldt “økonomisk doping”. Det giver måske nok kortsigtede resultater, og det skal AG København nok få. Men hvis man ikke formår at bygge et langsigtet og bæredygtigt koncept, kan det blive en kortsigtet fornøjelse, der kun kører så længe Jesper Nielsen synes det er sjovt.

Det gør også projektet en smule skrøbeligt. For hvad sker der, når han ikke gider mere? AG København kan nemt ende som et Slagelse 2.0 med enorm dominans i en kort årrække og så derfor bare det rene ingenting. Det er dansk håndbold ikke tjent med i længden. Slet ikke når man betænker, at det der gør dansk håndbold så speciel, er den stadige strøm af talenter, der udklækkes ude i det danske foreningsliv.

Lanceringen er AG København er en udmærket illustration af det “Fangernes dilemma”, jeg i sin tid beskrev i bogen “Dansk Håndbold – bredde, elite og kommercialiseringens konsekvenser”. Den nye storklub vil utvivlsomt løfte dansk herrehåndbold yderligere op. Men hvis det ikke har en langsigtet bund, kan det blive en kort KASI-fornøjelse. Don Ø kan så i mellemtiden glæde sig over, at han nu har fået solgt fra, og Nordea er formentlig også tilfredse. Håndboldelskere kan glæde sig over endnu mere konkurrence og endnu bedre håndbold i hallerne. Spørgsmålet er bare, om man kan lokke Don Ø og andre københavnere til Brøndby for at se håndbold?

Relaterede poster:

1. Gratis seminar: Oplev Nøglen til god ledelse i København eller Fredericia
2. SÃ¥ gælder det herrerne – Kommentar til Wilbeks VM-trup
3. Video: Nøglen til god ledelse præsenteret på seminar i København

Det er ikke første gang, Pytlick får genrejst det danske kvindelandshold. Det er ikke første gang, han bygger et nyt hold op og sammensætter en slagkraftig kollektiv enhed. Det er ikke første gang, at Jan Pytlick og Kim Jensen får vist, hvordan moderne håndbold skal spilles.

Ved dette VM ser det ud som om Pytlick igen har fundet nøglen til at skabe et succesrigt håndboldkollektiv. De spiller hurtigt og dækker rigtig godt op. Som Morten Soubak sagde det i går, spiller Danmark et flot og moderne håndbold.

Sådan er håndbold nogle gange et prisværdigt enkelt spil. Dækker man godt op, står målmændene godt og får man scoret nogle nemme mål, går det hele meget lettere. Den danske sejr i åbningskampen mod Tyskland viste sig helt som ventet at være nøglen ind i turneringen. Med en sejr over Sverige i eftermiddag er Danmark helt sikre på at få fire point med over til mellemrunden.

Der venter godt nok mægtige Rusland, men også Østrig og formentlig Angola. Optimismen bobler, men lur mig om det ikke nok skal blive tæt alligevel til sidst i mellemrunden. Uanset hvad står Pytlicks hold med fremragende muligheder på hånden for at komme i en semifinale. Kommer Danmark rent faktisk mellem de fire sidste, er det ubetinget en sejr for Jan Pytlick og for den danske håndboldskole.

De er unge og endnu ikke sprunget ud som verdensstjerner. Men der er flere på vej og generationen med Line Jørgensen, Mie Augustesen, Camilla Dalby, Lærke Møller, Susan Thorsgaard osv. er nu ved at træde ind på den scene, hvor de som ungdomsspillere var helt uovertrufne.

Relaterede poster:

1. The return of the Jedi – Jan Pytlick vender tilbage fra eksilet pÃ¥ Thurø
2. Forrygende dansk start på VM
3. Fra Erik Holst til Kasper Hvidt: Den danske målmand sikrede en afgørende sejr mod Rusland

Det var med bange anelser, man satte sig til rette for at følge den danske åbning ved VM mod Tyskland. Det er et ungt hold, der virkede skrøbeligt, og som oven i købet fik playmaker og omdrejningspunkt Lærke Møller skadet kort før premieren.

Men alle disse betænkeligheder kujnne vi stort set kaste over bord i en forrygende flot håndboldkamp, hvor de danske piger først viste fejende flot håndbold og dernæst havde moralen til at kæmpe sig tilbage fra en ellers håbløs position. Det var næsten så godt og velgørende, som det kunne blive. Holdet kom ind i turneringen, vandt den vigtigste kamp i den indledende runde, spillede flot og hentede masser af moral efter en gyseraflsytning med tysk skud på stangen i de døende sekunder.

Intet er så lærerigt som sejre. Men endnu bedre er fortjente sejre, hvor man har kæmpet på alle fronter, og det så lykkes. Derfor er åbningskampe vigtige. Ikke mindst for mere urutinerede kræfter. Se blot på fløjene Mie Augustesen og Maibritt Kviesgaard, der virkelig var en oplevelse. De to er vokset helt utroligt og lignede i kampen i dag et af de mest imponerende fløjpar siden midten af 90′erne.

Mette Melgaards re-entre på holdet var også mærkbart. I en periode i anden halvleg svigtede midten måske i en periode. Men hendes arbejde i forsvaret sammen med de danske målmænd er og bliver nøglen for dansk succes. Holdet skal score mange kontramål uanset hvor godt Louise Mortensen spiller. I dag var hun i øvrigt imponerende.

Man kan sige meget om Jan Pytlick. Men at han er en af de bedste danske trænere nogensinde, kan ikke diskuteres. Vi skal ikke glemme, at han nu arbejder med en yderst talenfuld årgang af unge spillere (Line Jørgensen, Mie Augustesen, Camilla Dalby, Lærke Møller, Susan Thorsgaard etc.). Men det sker ikke af sig selv, og det danske hold får kun succes ved hårdt arbejde og taktisk snilde. Men dén opgave ligger godt til Pytlick.

Et ungt hold vil have udfald i en lang og hård turnering. Og kampen mod Frankrig søndag bliver garanteret lige så gyser-agtig som vanligt. Men to point mod Tyskland var en afgørende god start i en pulje, hvor holdene vil tage point fra hinanden, men hvor Danmark nu allerede er næsten sikre på at have mindst to point med sig videre. Fremragende start.

Relaterede poster:

1. Fin dansk start – i aften kommer første fingerpeg om de danske kvaliteter mod Serbien
2. En sejr for Pytlick og den danske håndboldskole
3. Danmark – Kroatien: Flot dansk indsats mod en helt forrygende Balic

I det nye Lalandia i Billund ser dansk håndbold lige så stille ud til at falde fra hinanden. Spillere og forbund kan ikke finde hinanden i en lønforhandling, og imens truer både landstræneren og hovedsponsoren med at trække sig. Det kan være tom teatertorden. Men oven på hele farcen med herrernes slutspil ligner det efterhånden en klar tendes. DHF laver for mange kostbare fejl. Fejl der truer med at ramme den ellers populære sport meget hårdt.

Denne uge skulle de danske herrer have brugt til at spille sig ind på hinanden. Over et helt år har landstræneren og holdet kun meget få dage sammen til at forberede sig til de store slutrunder. Og nu røg denne uge på gulvet, fordi spillere og forbundet ikke kunne finde hinanden i en løforhandling. I stedet er det hele endt med, at alle er sure.

Hvor man burde have ordnet forhandlingerne inden Lalandia, så truer den fejlslagne dialog nu hele holdet. Det er kort og godt amatøragtigt. Håndbold er en stor forretning, og der er mange interesser involveret. Derfor går det ikke med en så amatøragtig fremfærd. Denne katastrofale uge kunne man have forudset, hvis blot DHF havde talt lidt uformelt med Hvidt inden de mødtes. Sværere er det ikke.

Og når man oven i det lægger hele det farceagtige forløb med herrernes slutspil og Spellerbergs idiotiske udtalelser, er det altså et billede på et forbund, der ikke er sin opgave voksen. Det kan godt være, de måske har gode argumenter i forhold til spillerne. Men alt det her skal slet ikke køres i medierne og med holdet, træneren og sponsoren som gidsel.

Lederne i dansk håndbold må da snart have lært at alt denne dårlige omtale og amatøragtige optræden kun skader sporten, og gør den vare, som alle lever af at sælge, mindre værd. Det bliver mindre interessant at være sponsor, og varen på tv bliver også markant mindre interessant.

Det er samtidig endnu mere underligt, når dansk håndbold faktisk står i en fin position. Viborg har lige vundet Champions league og hos herrerne har man netop afviklet et slutspil, der med stor spænding og højt niveau var en fornøjelse at følge. Niveauet er højt, og der bliver arbejdet med stor intensistet.

At forbundet ønsker at gå linen ud og smide det på et gulv i Billund forekommer absurd. Det burde de have ordnet på forhånd, og kan de ikke det, bør de fortsætte samtalerne efter træningen. Nu står alle bare tilbage som tabere.

Relaterede poster:

1. Kapitel i den nye antologi om dansk håndbold: “Dansk Håndbold – bredde, elite og kommercialiseringens konsekvenser”
2. Sidste nat med kliken – afslutning på en begivenhedsrig sæson i dansk håndbold
3. Farvel til håndbold og æbleskiver i december: Nederlaget i Ukraine en katastrofe og en ny begyndelse

I den anledning er her et kort afsnit fra bogen “Bolsjedrenge og jernhårde ladies” om deres bedste kamp i perioden; VM-kampen mod Jugoslavien i Deutschlandhalle den 24. februar 1982:

Den 23. februar gik VM i gang i Göppingen. Men det gik slet ikke efter den på forhånd lagte plan. Da kampen var slut havde rumænerne vundet 20-18, og Stinga havde ikke overraskende været manden, der skød danskerne i sænk med hele 11 mål. Rumæneren blev i øvrigt den helt store spiller ved det VM med 65 mål i hele turneringen.

Helt nede i kulkælderen kunne det danske hold så forberede sig til en nu næsten afgørende kamp i Berlin mod et jugoslavisk drømmehold, der talte spillere som Isakovic, Basic og legenden Radjenovic, der har lagt navn til en af de mest berømte finter i spillet. Den 24. februar lagde Deutschlandhalle gulv til det, der skulle blive et af det unge holds fineste stunder.

Forberedelsen til den kamp var dog gået i gang et halvt år forinden. Ved en turnering i Jugoslavien op mod VM havde danskerne fået smagt på ’juggernes’ styrke. I løbet af 2. halvleg forsøgte Leif Mikkelsen sig med jugoslavernes egen medicin via en offensiv opdækning. Det virkede, og danskerne indhentede Jugoslavien og kom foran med et par mål. Da Mikkelsen så, at dette middel virkede mod jugoslaverne gik han tilbage i en flad opdækning, hvorefter Danmark tabte kampen helt planmæssigt.

Efter kampen blev Mikkelsen konfronteret af måbende danske journalister, der ville have en forklaring på den tabte kamp. Overfor journalisterne kunne Mikkelsen ikke sige andet end at ”Nå ja, der må jeg have sovet”. Men i omklædningsrummet var beskeden en helt anden: ”I holder jeres kæft. Der er ikke nogen, der skal vide, at vi måske har et våben til at knække juggerne”. Den offensive opdækning var lagt i værktøjskassen til VM-kampen mod Jugoslavien.

Inden kampen i Berlin var stemningen anspændt. Da spillerne fløj ind til Berlin om morgenen begyndte landstræneren den psykologiske opladning: ”I skal huske at slå et kryds i kalenderen i dag, drenge, for i dag der knalder vi juggerne”. Da spillerne gik til det sidste taktikmøde fortsatte Mikkelsen stilen: ”Når der mangler cirka et kvarter, så går vi op og spiller offensivt. Vi skal bare ikke være bagud med mere end en 3-4-5 stykker, så smadrer vi dem.”

Stemningen og spændingen i holdet var helt optimal, og lige før indmarchen blev den forløst på en meget typisk måde for netop dette danske landshold. Holdets anfører Morten Stig Christensen fandt i gangene ved omklædningsrummet et stort rygning-forbudt skilt, som han og Per Skaarup behændigt hev ned fra væggen og klappede fast på ryggen af Mogens Jeppesen med et venligt: ”Kom så Mogens”. Jeppesen løb intetanende på banen og hele holdet gennemførte nationalsangen med stort smil på læben. Den forløsning af det høje spændingsniveau op til kampen blev den helt rigtige optakt til mødet med jugoslaverne. En kamp der viste håndbold fra sin allermest dramatiske og fascinerende side.

På trods af en god indsats, gik Danmark til pausen bagud med et par mål. Men det tog Mikkelsen ikke så tungt. Det var indtil da gået efter planen. Da landstræneren sendte holdet ud til 2. halvleg skete det med ordene: ”Og husk så: Vi har før været bagud og tabt”. 2. halvleg gik i gang, og Danmark halsede stadig efter. Men midtvejs i halvlegen fik Niels Møller sin tredje udvisning, så han kunne ikke længere være med i forsvaret. Det var signalet. Erik Veje Rasmussen blev sendt frem i det offensive forsvar. Nu skulle det hemmelige våben sættes ind.

Jugoslaverne var rystede. Deutschlandhalle dirrede. Danmark begyndte at hale ind. Pludselig stillede en jugoslavisk fotograf sig op foran den danske bænk og begyndte at skyde løs. Leif Mikkelsen råbte efter ham i klare vendinger. Han skulle væk. Men i stedet for at blive sur tog han Mikkelsen om skulderen og sagde: ”Leif, jeg kan ikke flytte mig. Jeg er nødt til at fotografere det her. Det er håndboldhistorie”. Han var ikke den eneste, der havde den fornemmelse. Undervejs kom Haurum ud forbi bænken med ordene: ”Det er uhyggeligt det her”, hvortil Per Skaarup svarede: ”Hold kæft. Det er da pissesjovt”.

Mange håndboldkampe kan godt være kedelige at deltage i og overvære. Hvis det ene hold hurtigt opbygger et forspring, kan intensiteten og koncentrationen fra begge hold hurtigt falde. Men så er der også de kampe, hvor der kæmpes om hvert eneste mål, hvor de to hold følges ad hele vejen, og hvor der trænerne imellem hele tiden kører en kamp om hvem, der har det taktiske overskud. Et taktisk udspil mødes af et modtræk, der mødes med et nyt modtræk. Morten Stig Christensen fortæller om kampen i Deutschlandhalle:

”Det er en kamp med fysik og intellekt i hvert eneste sekund. Man er hyperkoncentreret og mister helt fornemmelsen for tid. Kampen varer 2 x 30 minutter, som alle andre kampe. Men i visse perioder flyver tiden bare af sted. Man er i en helt anden verden. Pludselig er der gået 25 min. af en halvleg, og tiden står helt stille. Det er det, jeg kalder den psykologiske tid.”

Morten Stig Christensen er her helt henne i afslutningen på den dramatiske kamp. Carsten Haurum har med et spektakulært løbeskud bragt Danmark på uafgjort 18-18. Haurums mål blev sat ind på et løbeskud fra fløjen. En specialitet han havde dyrket i den hjemlige turnering for sin klub Holte, men som landstræner Mikkelsen havde forbudt ham at bruge ved VM. Kort efter scorede venstre fløj Hans Henrik Hattesen fra en uhyre spids vinkel til 19-18. Nu var der bare to minutter igen, og jugoslaverne havde bolden. Det blev et nervepirrende og endeløst angreb, der endte med et straffekast til Jugoslavien. Den fantastiske venstrefløj Mile Isakovic trådte frem for at kaste. Med en skudfinte bragte han elegant Mogens Jeppesen ud af balance, men lige som Isakovic kunne se frem til at følge sin skruede bold gå mod målet, stak Jeppesen højre fod ud af ingenting og reddede straffet og Danmark. Sensationen var en kendsgerning. Danmark havde i Berlin vist, at det unge hold og en smågenial træner havde, hvad der skulle til for at slå de allerbedste. Et uforglemmeligt VM var for alvor i gang.

Relaterede poster:

1. Efter Danmark – Tyskland: Fremragende spil og Danmark er i den grad tilbage i OL
2. En ny-klassiker i aften mod Norge
3. VM begynder først i aften

For mange mennesker er januar traditionelt ikke den store menneskelige oplevelse. Der er overtræk på kontoen i mere end én forstand, finanskrise på hjernen og stor chill-faktor ude som inde. I sådan en januar har der været lys i mørket fra Kroatien. Masser af lys og begejstring der har båret igennem hele januar. Nu er det februar og bronze-afslutning. Tak.

De danske herrer har præsteret og til fulde levet op til forventningerne. Men de har altså ikke spillet godt. Forsvar, konstraspil, målmændene og det etablerede angrebsspil er alle elementer i spillet, der har været bedre ved tidligere slutrunder. Den diskussion har også kørt på f.eks. TV2.

Til gengæld har holdet vundet tætte kampe. Og man kan i den grad glæde sig over, at det lige så stille er lykkedes at spille nye folk ind. Fra truppen i 2002 er der nu kun en lille (og meget vigtig) kerne tilbage. Og der er flere gode folk på vej ind på holdet. F.eks. Mikkel Hansen for hvem vi må håbe, at han kan beholde sin eksplosivitet efterhånden som der kommer flere kilo og mere erfaring på.

Så selvom spillet ikke har været godt, har Wilbek meget flot formået endnu en gang at placere sig mellem de otte øverste. Danmark er en permanent del af verdenstoppen. Det er værd at glæde sig over midt i en kold januar.

Relaterede poster:

1. Først verdensmestrene – så de olympiske mestre
2. En flad fransk fornemmelse
3. En ny-klassiker i aften mod Norge

I sandhed en flad fornemmelse. Danmark var aldrig i nærheden af at kunne true Frankrig, og vi skal være glade for, at vi fik rettet lidt op til sidst. Franskmændene var ganske enkelt bedre i alle spillets facetter, og Danmark blev i perioder udspillet. I forhold til de tre fremhævede punkter kan vi roligt konstatere følgende:

1. Det etablerede danske angrebsspil formåede aldrig at udfordre det fint offensivt indstillede franske forsvar. Starten af 1. halvleg forløb udmærket med højt tempo, men så faldt angrebet helt sammen.
2. Kasper Hvidt tabte målmandskampen mod Omeyer med et brag. Han fik godt nok heller ikke særlig meget hjælp, men Hvidt var helt ude af kampen, som dermed mindede en hel del om EM-semifinalen mod Spanien i 2006.
3. Karabatic og Narcisse kørte rundt med os. Der var flere angreb i 1. halvleg, hvor de ganske enkelt udspillede os. Ligeledes var det forstemmende at se, hvor let de havde ved at køre os ‘tyndt’, når de var i undertal.

Kort og godt: Vi tabte til et klart bedre hold, hvis klasse Danmark ikke er i nærheden af. Wilbek har hele tiden haft ret: Frankrig er det bedste hold af alle.

Denne slutrunde har egentlig været lidt flad set med danske øjne. Vi har ikke spillet godt. Derfor er det selvfølgelig helt fantastisk, at vi søndag har chancen for at komme hjem med en medalje. Vi er igen og igen i verdenstoppen. Men for at komme helt op i toppen skal der lægges yderligere på. Det viste kampen i dag mod Frankrig med al ønskelig tydelighed.

Relaterede poster:

1. Først verdensmestrene – så de olympiske mestre
2. Et såret tysk hold kan være et farligt tysk hold
3. VM er en dansk opvisning i vindende adfærd

Selvfølgelig kan de danske herrer slå de olympiske mestre fra Frankrig i dagens VM-semifinale. Men skal det ske, skal det danske hold spille op til deres allerbedste. Jeg vil fortsat hævde, at det danske hold langt fra har spillet nogen prangende slutrunde. Et måske kættersk synspunkt, men denne gang har vi ikke imponeret vldt i mellemrunden eller vist noget af det flydende spil, der tidligere har været et flot mærke for det danske spil. Wilbek nævnte på torsdagens pressemøde at han endnu ikke kender sit holds topniveau. Men uanset hvor det ligger, skal det rammes fredag aften i Split. Det betyder helt konkret:

1. Det etablerede danske angrebsspil kommer op mod turneringens bedste og uhyggeligt bolderobrende forsvar. Holdets angrebsspil har endnu ikke været rigtigt flydende og bliver det sikkert heller ikke mod Frankrig. Derfor skal vi håbe på, at Wilbek finder en slagkraftig kombination af sine mange udskiftninger, og at f.eks. Mikkel Hansen og Lasse Boesen rammer dagen. Ligeledes vil det formentlig passe ind i Wilbeks plan, at Jesper Jensen nu præsterer som han plejer i de afgørende kampe.
2. Kasper Hvidt skal igen vinde målmandskampen. Men denne gang er han oppe imod Omeyer, der har mindst samme kvalitet som Hvidt. Duellen mellem de to bliver knivskarp og store redninger kan blive afgørende som de altid er det og bliver det mere og mere i de afgørende slutkampe. Mesterskaber vindes som regel mellem stængerne, når det kommer til stykket.
3. Vi skal fokusere på de rigtige ting i kampen. Karabatic er verdens bedste spiller, fordi han er så komplet og kan det hele. Men ofte plejer det at være Narcisse, der er den værste ved os. Taktisk vil Wilbek helt sikkert forsøge sig med alternative opstillinger i forsvaret. Men det bliver meget Lars Jørgensen, der i midten skal sørge for, at forsvaret ikke brækker midt over i en af Karabatics raids.

Chancefordelingen må hedde 65-35 i Frankrigs favør. Men husk altid med den slags kampe: De afgøres kun sjældent på papiret og tegnebrædtet. I sidste ende handler det om at ‘ramme dagen’ og spændingsniveauet. Gør danskerne det, kan holdet sagtens gå i en finale. Alle regner med at det bliver Frankrig mod Kroatien i finalen. Mange års VM-erfaring siger mig, at der nok skal ske noget yderligere undervejs. Måske Polen mod Danmark i finalen?

1 ud af 8 – 1967 om igen

Danmark har på herresiden været mellem de fire bedste hele otte gange. Men kun én enkelt gang er det lykkedes at komme helt frem til finalen. Det var i 1967. Og som altid hives drengen fra 1967 frem ved disse lejligheder. Jeg vil dog mene, at EM-guldet sidste januar fik manet det spøgelse til jorden. Men VM er noget specielt, og kampen kan blive historisk. Sølvholdet fra 1967 vil aldrig blive glemt. I aften kan et nyt hold skrive sig ind i den danske VM-historie. Om ikke andet er det umådeligt glædeligt, at Wilbeks ambition om stabilitet i verdenstoppen er realiseret. For dem der husker VM i Portugal og Tunesien (for slet ikke at nævne Egypten og Island!), er denne januar jo en evig fest!

Relaterede poster:

1. VM begynder først i aften
2. En flad fransk fornemmelse
3. Før Danmark mod Tyskland: Det bliver ikke for folk med sarte nerver og dårligt hjerte, når de regerende europamestre møder verdensmestrene

Jeg har i meget lang tid ment, at de danske herrer spillede flottere under Torben Winther. Til gengæld vinder de flere tætte kampe nu. Kampen i går var en opvisning i vindende dansk adfærd. Spillet er ikke altid flydende, og det danske forsvar har slet ikke ramt samme niveau som i Norge for et år siden. Alligevel står Danmark nu i semifinalen, og når det for alvor spidser til, så vinder det her hold altså.

Det er egentlig blevet den omvendte verden i forhold til den lange ørkenvandring de danske herrer tidligere var ude på. De spiller ikke altid flot. Men de vinder. Fordi de vil vinde, og fordi de er vindere. Allermest personificeret i Kasper Hvidt, der nærmest udstråler viljen til sejr.

I går skulle der dog en hel del marginaler og held til. Og vi var altså heldige med den afgørende situation ved 25-25, hvor Lindbergs skud bliver ramt af Johannes Bitter.

I sidste ende må man igen rose Ulrik Wilbek for at holde hovedet koldt, for at holde sig til strategien og spillestilen – og ikke mindst for at have gjort lovende spillere til vindere. Som Erik Veje en gang har sagt det, er det nemmere at opbygge en vinderkultur, når man vinder. Kunsten er at præstere hver gang, og Wilbek har hver gang levet op til hans oprindelige målsætning om altid at være mellem de otte bedste.

Nu er vi mellem de fire bedste og et brag af en kamp mod de forsvarende olympiske mestre venter på fredag. Franskmændene er virkelig gode. Men det er ikke umuligt at slå dem. Slet ikke. Det kræver dog, at spillet skal løftes. Mod Frankrig er viljen ikke nok. Der skal spillet løftes i begge ender.

Det vanvittige norske drama
Danmarks kamp var spændende. Men det var for intet at regne mod Norges kamp. Og virkelig synd. Måske ser man der den vinderkultur (eller mangel på samme), danskerne lige nu har til overmål:

Relaterede poster:

1. Fin dansk start – i aften kommer første fingerpeg om de danske kvaliteter mod Serbien
2. Først verdensmestrene – så de olympiske mestre
3. En flad fransk fornemmelse

For de mere revanchistisk indstillede dele af den danske folkesjæl er det altid en fornøjelse i sig selv at slå tyskerne. Vi andre kan se frem til en spændende dag hvor fire hold har chance for semifinale mod enten Frankrig eller Kroatien.

Sandheden er at det tyske hold er langt fra det usympatiske lavpunkt spillere som Martin Schwalb og Jochen Fratz satte i 80′erne. Men det er godt kæmpende hold der med Oliver Roggisch vil kæmpe og give alt i det, der kan blive rodet, fysisk og dramatisk uden mange mål.

Det er imidlertid et såret tysk hold, der løber på banen i dag til den afgørende kamp om en plads i semifinalen. Den store profil fra VM fra for to år siden Michael Kraus er definitivt ude efter at han vred om på anklen mod Norge. Tabet af playmakeren er stort. Men ikke uerstatteligt. For samtidig har den store Holger Glandorf taget ansvar på højre back som en anden Volker Zerbe II.

Det helt store tyske spørgsmål er snarere om HSV’s Pascal ‘Pommes’ Hens bliver klar – eller hvor klar han bliver. Hans engagement er stort så Pommes er sikkert med. Men han er skadet i låret og kunne ikke hoppe ordentligt mod Norge. Hans stil med hop på tværs af forsvaret giver mange knubs og er hårdt for kroppen. Men det er også en stil, der kan være virkelig farlig, og når man f.eks. ser ham i Hamburg kan han være en klar verdensklassespiller. Hens er et af de store spørgsmålstegn.

Den tyske træner Heinar Brand må efter kampen mod tage prisen som “Sjoveste vrede gamle mand med overskæg” nogensinde:

Men mens man nok kan grine af Brand med knyttet næve, skal man aldrig (ALDRIG) nogensinde undervurdere ham eller tyskerne. Brand er Stenzels elev, og han er sammen med kroatiske Cervar en af de mest snu trænere overhovedet.

Derfor kan man også sige, at kampen i dag kl. 17.30 mest af alt handler om at det danske hold skal præstere, som det kan. Det betyder godt forsvar med fokus på Glandorf og gode redninger fra Hvidt. Højrefløjen Schöne vil Wilbek nok lade stå. Ganske nøgternt. Ham skal Hvidt tage sig af. Hans scoringsprocent på 57 er ikke imponerende, og han har senest mod Norge lavet nogle mærkværdige fejl.

Kort og godt: Det bliver spændende og formentlig tæt. Danmark har en 60-40 fordel før kampen, og nøglen er om vores bedre bredde og flere kræfter for alvor slår igennem i anden halvleg. Forvent en tæt første halvleg, hvor Danmark forhåbentlig trækker fra efter ca. 40 minutter.

Relaterede poster:

1. Forventninger før VM i Kroatien: Er dette en mellemturnering for Wilbeks hold?
2. En flad fransk fornemmelse
3. Først verdensmestrene – så de olympiske mestre

Det er meget enkelt: Danmark skal vinde i aften mod Makedonien.

Man kan også sige det på denne måde: Hvis europamestrene ikke kan slå Makedonien, bør de også være færdige ved VM.

Kampen mod Polen i går kan bestemt rubriceres som ‘en svipser’. Det var reelt starten af 1. halvleg som afgjorde sagerne, da Lars Christiansen brændte straffe og ripost, Mikkel Hansen intet ramte og Michael Knudsen brændte fra stregen. Så var stilen lagt, og da så både deres højre og venstre fløj fintede sig forbi, lå Danmark nede. At det overhovedet lykkedes at komme tilbage igen var en flot præstation af den slags, som giver en vis optimisme. Det sluttede heldigvis ikke som det startede.

Derfor kan vi tillade os at være nogenlunde optimistiske før kampen mod Makedonien. Men skal vi fastholde, at kampen mod Polen som ‘en svipser’ kræver det en sejr i aften. Kort og godt.

Det var bekymrende, at holdt i den grad faldt sammen, da det gjaldt. De er nu blevet presset to gange mod henholdsvis Serbien og Polen. Og begge gange med store udfald i 1. halvleg. Det holder ikke i en lang turnering. Heldigvis er der tid og plads til udfald. Sagen er bare den, at i aften mod Makedonien skal den være der.

Der bør dog være gode muligheder. Med Kiril Lazarov har makedonerne en storskytte. Men det er også en skytte, der har mange ‘billetter’. Han får lov at skyde meget. Indtil videre har han haft 102 skud i hele turneringen. Det er så også resulteret i hele 62 mål. Men får vi presset ham, gør det ikke noget at han scorer 10 mål. Vi skal bare sørge for at lukke ned for hans øvrige muligheder – og så få løbet nogle kontraer.

Først som sidst er vi tilbage ved det evigt tilbagevendende forsvarstema. Det er i perioder aldeles skrøbeligt, og vore to målmænd har ikke haft nogen stor turnering. Kasper Hvidt har haft svære betingelser, men der er alligevel lang vej op til EM-niveauet. Det ved han bedre end nogen anden selv.

Men man kan også sige det sådan her: Det er først i aften, at VM begynder for alvor for Danmark. Det er nu, holdet skal være der.

Relaterede poster:

1. Først verdensmestrene – så de olympiske mestre
2. En ny-klassiker i aften mod Norge
3. Fin dansk start – i aften kommer første fingerpeg om de danske kvaliteter mod Serbien

Han spillede næsten 60 minutter. Og han udgjorde en afgørende forskel i den danske sejr over Norge. Vel er der udfald, men at han kan præstere så godt og dække op i det meste af kampen, er imponerende og et varsel om en forhåbentlig lang periode, hvor Mikkel Hansen er den person vi og de andre nationer taler om.

Alle ved, at Mikkel Hansen har en fantastisk arm. Men hans værdi for holdet i alle spillets facetter var dagens helt store oplevelse. Vel er der fejl. Og en gang imellem går det for stærkt. Men man tager gerne det hele med. For Mikkel Hansen har det der ekstra, man meget sjældent ser.

Der var på et tidspunkt et nærbillede fra et straffekast, hvor man kan se, hvor meget han egentlig skruer bolden. Fascinerende. Det har jeg ikke rigtig set siden en kamp med Jørgen Petersen. Gør han det på alle skud?

Men bortset fra Mikkel Hansen viste kampen mod Norge, at der stille og roligt begynder at vise sig et vinderhold. Forsvaret er stadig ikke helt optimalt. Men det her er et hold, der vil vinde, og der er så mange spillere, der vil bidrage til sejren. Wilbeks mentale arbejde viser sig igen, og er som altid personificeret i Kasper Hvidts enkle men utrydsfulde ageren i målet. Det her hold vil noget i VM.

Skal man være unødvendigt kritisk, kan man sige at det danske hold måske ikke rigtig er blevet udfordret endnu. Men der lægges hele tiden på, og én ting er sikkert: Blandt favoritterne er Danmark det hold, der formentlig har brugt færrest kræfter – og som samtidig har den klart bredeste trup. Det er der bestemt perspektiver i.

Programmet ser nu ud som følger:

Lørdag klokken 20.15 Polen-Danmark
Søndag klokken 20.15 Makedonien-Danmark
Tirsdag klokken 17.30 Tyskland-Danmark

Vi følger med løbende her på stedet.

Relaterede poster:

1. En ny-klassiker i aften mod Norge
2. Kan det blive andet end spændende? Optakt til Norge mod Danmark ved EM 2010
3. Wilbek er klar med truppen til OL: Ingen Mikkel Hansen men et kærkomment comeback til Klavs Bruun