Bolsjedrenge og jernhårde ladies

Bogen “Bolsjedrenge og jernhårde ladies” udkom i januar 2006 på Det Schønbergske Forlag. Her kan du læse meget mere om den:

“Den bog har alle håndboldelskere sukket efter” – Berlingske Tidende

OmslagetDansk håndbold har i de seneste år oplevet en række fantastiske resultater. De resultater er ikke kommet af sig selv. Hvis du vil kende baggrunden for succesen, er “Bolsjedrenge og jernhårde ladies” det rigtige sted at starte.

Bogen er baseret på interviews med dem, der var med. Trænere som Ulrik Wilbek og Leif Mikkelsen samt centrale spillere som bl.a. Janne Kolling, Michael Fenger og Morten Stig Christensen fortæller i bogen om de spændende kampe og om spillet på og udenfor banen.

Her får man for første gang hele historien om dansk håndbolds udvikling fra den første kamp i Helsingør i 1907 til guldmedaljerne ved de tre seneste olympiske lege. Læs f.eks. om ansættelsen af Ulrik Wilbek som landstræner og om hans arbejde med unikke spillere som Anja, Camilla og Sanne. Læs også om det store skænderi på bænken, som kostede en olympisk medalje for bolsjedrengene ved OL i Los Angeles.

“Bolsjedrenge og jernhårde ladies” giver baggrunden for de fantastiske oplevelser, danskerne har fået som tilskuere til håndbold i de sidste 25 år. Bogen indeholder både analyser og historier fra træningsbanen og omklædningsrummet. Hvis man er interesseret i håndbold, skal man vælge denne bog, for at få viden og baggrund om dansk håndbolds succes.

Håndboldens oprindelse på Go’ morgen Danmark på TV2

Thomas Ladegaard med Anders Breinholt på TV2's Go' morgen Danmark
I forbindelse med EM 2010 deltog Thomas Ladegaard den 20. januar 2010 i Go’ morgen Danmark på TV2. Det blev til en snak om håndboldens to danske fædre, om spillets udvikling og om hvide ankelsokker i sandaler.

Bogen Dansk Håndbold - bredde, elite og kommercialiseringens konsekvenser på Forlaget Bavnebanke

Se også bogen “Dansk Håndbold – bredde, elite og kommercialiseringens konsekvenser” på Forlaget Bavnebanke

I 2008 bidrog Thomas Ladegaard med en artikel til bogen “Dansk Håndbold – bredde, elite og kommercialiseringens konsekvenser” redigeret af Rasmus Storm på Forlaget Bavnebanke.

Læs mere om bogen her.

Comments
2 Responses to “Bolsjedrenge og jernhårde ladies”
Trackbacks
Check out what others are saying...


%d bloggers like this: