Kommentar: De danske kvinder er stadig #påvej før kvartfinalen mod Sverige

Fra dr.dk

Foto: DR.dk

De danske kvinder er klar til kvartfinalen ved VM i håndbold i Tyskland. Et hold uden store angrebsstjerner, med en herreinspireret spillestil og en ømskindet landstræner. Men også med fight, forsvar og en god målmand. Det sidste er ofte det, man vinder mesterskaber på.

Stregspiller Kathrine Heindahl fra Odense står lige nu som inkarnationen af det danske kvindelandshold i håndbold. Hun er stor, bomstærk og hun slår hårdt. Og hun kommer med den helt rigtige indstilling til at kæmpe og fighte for sit hold. Lige nu er hun den klart bedste stregspiller i VM-turneringen overhovedet. Og da hun så skulle lave en skruebold i en kontra mod Tyskland, så vi også, at dette hold ikke skal leve af at spille champagnebold. De skal kæmpe, slå hårdt og stå sammen.

Det kommer man som regel også meget langt på. Godt forsvar, fight og en god målmand kan man komme rigtig langt på. Det er ofte det, der gør at man vinder turneringer. Som Heindahl sagde til TV2:

Vi kommer med attitude og vildskab.”

Det kan bære langt. Rigtig langt. Vi har måske i nogle år savnet nogle spillere, der bare kaster sig frygtløst over alle bolde. Vi har savnet lidt blod på knæene. Den vilje er virkelig til stede nu.

Spillet er endnu ikke til den absolutte top

Skønt indstillingen og attituden er forbilledlig, har spillet indtil videre endnu ikke været til den absolutte top. Landstræner Klavs Bruun har stædigt holdt fast i den samme start-syv’er, indtil han i kampen mod Tyskland lod Lotte Grigel starte inde. Det gav mere struktur og mere fart, og det skabte et fundament for at Mette Tranborg kunne spille en brandkamp. Sågar med et brud på ydersiden, som vi ikke havde set før i turneringen, og med tre mål fra Trine Østergaard, der var stensikker, når hun fik den. Det var en afgørende forskel på de tidligere kampe.

De danske kvinder har vist, at de hører til blandt de otte bedste lande i verden. Om de også hører hjemme i Top 4, mangler vi endnu at se. Dertil har det set lidt for famlende ud, når det har været yderste kompetente modstandere som Montenegro og i særdeleshed Rusland.

Savnet af Anne-Mette Hansen er mærkbart. Line Haugsted har virket tynget af det store ansvar. Og skønt hun virkelig kæmper for sit hold, har det angrebsmæssigt set for nervøst ud. Det var en fejl af landstræneren, at han ikke gav hende pause mod Rusland, da det begyndte at brænde sammen. For hun har kvaliteter, som det danske hold har brug for.

Landstræner Klavs Bruun har formentlig i opstillingen med Lotte Grigel fundet sin formation. Men vi skulle helt frem mod kampen mod Tyskland, før han for alvor gav Grigel tilliden. Hun spiller et højt anlagt spil, og der kommer tekniske fejl undervejs. Men der kommer også kreativitet og fart, og Stine Jørgensen og Mette Tranborg har brug for en spiller som hende.

Foto: DR.dk

Foto: DR.dk

Det er dog fortsat et mysterie, hvorfor man i første omgang udtog Kristina Kristiansen, når man tydeligvis ikke har tillid til hende. Det samme gælder Louise Burgaard, der nu ikke skal aflaste på højre fløj, og derfor mest virker som et overflødigt tredjevalg på højre back. Det kan forklare, hvorfor teamet har forsøgt at få Mie Højlund til Tyskland. Men det betyder også, at man igen spiller ganske smalt og med få ressourcer.

Nu er der kun kampe mod de absolut bedste tilbage. Nu får vi at se, om “attitude og vildskab” kan bære dem hele vejen. Måske kan man også sige det mere enkelt: Hvis forsvaret og en skarp Stine Bodholdt er der, så kan Sandra Toft ene kvinde føre Danmark langt. Hendes spil har været fra absolut øverst hylde. Og hun bærer i lange perioder det danske hold på sine skuldre. Også Sandra Toft personificerer “attitude og vildskab”.

En moderne spillestil – eller en stereotyp herrestil?

Dette VM har også vist et danske hold med en meget klar og distinkt stil, der skiller sig ud i forhold til de øvrige nationer. Man kunne sige, at det var en meget moderne stil med fysisk store spillere, et aggressivt forsvar og et angrebsspil langt an på krydsbevægelser med store skydende bagspillere. Et angrebsspil hvor fløjspillere står solidt placeret nede i hjørnet og sjældent rører bolden, og hvor der er god plads til dueller – ikke mindst dueller for vores store, stærke stregspillere.

Nogle vil kalde det en omstilling til en moderne spillestil. Andre vil kalde det en stereotyp, næsten gammeldags herrestil. Der er i hvertfald ingen tvivl om, at stilen passer til flere af de spillere, der er rekrutteret. På den måde et klart og sikkert valg. Men det gør også, at Danmark spiller markant anderledes end lande som Holland og Rusland, hvor spillet flyder betydeligt hurtigere, og hvor der scores mange mål på hurtig midte og kontra. Den del af spillet er stort set forsvundet for Danmark. Det danske hold spiller langsommere og langt mere struktureret baseret på en masse krydsspil. Et spil der ikke levner meget plads til en type som Mulle.

Hvor tendensen hos Norge, Holland og Rusland er dygtige spillere, der kan vinde deres individuelle dueller, og hvor Norge har en meget markant bagkæde uden store skytter, har Danmark under Klavs Bruun udviklet en markant anderledes spillestil med en klar satsning på fysisk stærke spillere. Det kunne markere et klart brud mellem en dansk og norsk spillestil, der tidligere lignede hinanden mere, men hvor der i de to lande nu satses på markant forskellige spillertyper og spillestile. Den norske satsning virker umiddelbart mere markant og strategisk. Men Klavs Bruun synes også at have sat en dagsorden, hvor der tales meget om fysik, og hvor der rekrutteres og udtages store og fysisk stærke spillere. Det bliver spændende at se, om Danmark eller Norge har den bedste, langsigtede strategi.

Ironien her er naturligvis, at Klavs Bruun selv er det bedste eksempel på, at højde og drøjde ikke er en kvalitet i sig selv i håndbold. Den store opgave må vel være, at få de store spillere til at indgå i et spil, hvor der også er plads til mere fart, til kontraer og vores dygtige fløje. Det er det næste lag, der skal lægges på. Og det kunne være spillere som Mie Højlund og Mia Rej, der i højere grad skal indlemmes for at gøre det danske spil komplet.

De ømskindede landstrænere

Klavs Bruun fortsætter i øvrigt under denne slutrunde den efterhånden meget etablerede tradition med at bruge meget tid på medierne og mediernes reaktioner. Hans allerførste kommentar på DR efter sejren over Tyskland gik på at forsvare den ellers noget defensive målsætning om at gå videre fra gruppen. Selv med en kvalifikation til en kvartfinale kunne landstræneren ikke slippe den diskussion, der med ét var blevet helt ligegyldig.

Der er meget pres på landstrænerne under en slutrunde. Men det er altså fortsat helt uforståeligt, hvorfor danske landstrænere er blevet så ømskindede. På TV2 brugte landstræneren også tid på dette emne. Alle ønsker jo det danske hold og team alt det bedste. Hvorfor ikke bare stille op på nationalt tv og glæde sig og med glimt i øjet sige: “Ja, så har vi jo langt overgået vores målsætning!” Og så ellers bare videre. Det bliver for meget inde i medieboblen. De fleste håndboldinteresserede danskere var allerede videre og glædede sig bare over, at det gik Klavs Bruuns troper godt.

Undervejs i slutrunden har der været utrolig meget fokus på mad og halløj. Og det er altså ikke medierne, der vælger at sætte fokus på maden. Hører man beretningerne fra f.eks. EM i 1994, er det ret tydeligt, at der også tidligere har været praktiske vanskeligheder ved en slutrunde. Og vi fornærmer ikke nogen ved at slå fast, at de praktiske vanskeligheder var af en anden og lidt større kaliber end i 2017. Enten viser det en landstræner, der utrolig smart afleder fokus. Eller også fylder de forkerte ting for meget.

Montenegros svenske landstræner Per Johansson var ikke sen til at sende en drillende, indirekte besked afsted i retning af danskerne:

Det var sjov. Man kan så sige, at hans udfald mod Ulrik Kirkeby var knaps så underholdende. Det kan danskerne så passende sætte på plads i en kommende semifinale!

60-40 i svensk favør

Et VM i håndbold bliver spillet på marginalerne. I sidste ende på en god redning eller en afgørende individuel præstation i angrebet. Og frem mod en kvartfinale mod Sverige skal det danske hold opsøge de marginaler.

Lige nu må svenskerne være svage favoritter i kvartfinalen mod Danmark. I retning af 60-40 i svensk favør. Deres sejr over Norge var imponerende, og kan katapultere svenskerne fremad. Det er to hold, der kender hinanden til skandinavisk hudløshed. Kort før VM spillede de to yderst svingende træningskampe mod hinanden. De fleste svenskere har sågar spillet i Danmark på et eller andet tidspunkt, og der er holdkammerater på kryds og tværs i trupperne.

Det kan kun blive en tæt affære. Et bud kunne være at kampen bliver afgjort på, hvem der har noget ekstra at komme med. Sverige vild med garanti have fokus på de danske kryds og det danske stregspil. Så det kan blive en kamp, hvor spillere som Line Jørgensen eller Kristina Jørgensen skal slippes fri og gøre noget uventet. Fie Woller viste også meget stærkt spil i træningskampene inden VM. Måske skal hun have chancen. Hvem af de to hold tør komme med noget ekstra, noget uventet? Det kan være nøglen til en kamp, hvor det ikke nødvendigvis er Stine Jørgensen og Isabelle Gulldén, der skal afgøre kampen.

Tirsdag aften får vi se, om de danske kvinder fortsat er #påvej.

Foto: DR.dk

Foto: DR.dk

Leave A Comment

%d bloggers like this: