Kommentar efter Wilbeks exit: Dansk håndbold som en fjollet drama queen

Søndag aften viste DR1 en hastigt produceret udsendelse kaldet “Wilbeks exit“. Havde man håbet på at blive meget klogere på det mærkværdige efterspil på det utrolige OL-guld, blev man slemt skuffet. Programmet bestod mest af den sædvanlige gennemgang af hans virke som træner i toppen af dansk håndbold fra 1987 til 2014. Og så krydsklippet med et interview til Ritzau med Wilbek selv.

Der blev sagt mange ord, og direktør i DHF, Morten Stig Christensen, kom næsten til at sige noget, da han skulle beskrive Wilbeks udtalelser om landstræneren dagen før finalen.

Morten Stig DR1

Det var også så langt, man overhovedet kom. Programmet bragte ikke meget nyt og oplysende til sagen, der stadig henstår i et noget dunkelt lys. Man kan gætte på, at alle involverede svarer sådan lidt henkastet og dermed håber at tiden bare vil gå til det hele finder et roligt leje.

Ulrik Wilbek selv havde overfor Ritzau tilsyneladende helt opgivet at forklare sagens rette sammenhæng, når først den var endt i det, han selv kaldte en “shitstorm”. Men hvis TV2’s og BT’s historie havde brug for en kraftig korrektion, hvorfor så ikke gå ud med sådan en korrektion for fulde gardiner? Wilbek har da bestemt autoriteten til det. Måske elsker han bare dansk håndbold for meget? For havde han korrigeret, ville det med det samme stille unavngivne folk omkring holdet i en meget dårlig situation.

For DHF’s side og fra folkene omkring landsholdet er det muligvis tænkt som en egentlig mediestrategi. Snart begynder sæsonen, der kommer altid en ny kamp og en ny slutrunde, og den 21. november 2017 er der kommunalvalg. Så kan Morten Stig godt give udtryk af at være åben og stille op, samtidig med at han rutineret svarer lettere afværgrende på spørgsmålene om, hvad der egentlig skete under OL.

Uafklarede spørgsmål

Tilbage henstår imidlertid en masse uafklarede spørgsmål, der ikke går væk af sig selv:

  • Hvad skete der egentlig undervejs i den OL-turnering?
    Foreslog Ulrik Wilbek både efter kampen mod Kroatien og efter finalen, at Guðmundsson skulle fyres?
  • Hvem har været så trætte af Wilbek, at de har henvendt sig til TV2 og BT?
    TV2 havde “mindst to kilder” til historien. Hvem havde en interesse i, at den historie skulle ud? De personer kunne med det mindste kendskab til medierne vide, at kom historien ud på den måde, var det farvel til Wilbek. Hvem havde interesse i det?
  • Hvor står landstræner Guðmundur Guðmundsson lige nu?
    Han har været manden bag den største triumf for et dansk herrehold. Men er det hans triumf? Skal man tro historierne, er spillerne trætte af hans skabelon-håndbold og stædighed, og det var først da skabelonen blev forladt, at holdet for alvor blev forløst. Hvordan skal holdet så spille fremover? Skabelon eller mere frigjort?
  • Hvis der har været utilfredshed længe, hvorfor er det så ikke ordnet langt inden OL? 
    Som bl.a. Jeppe Haugaard har påpeget, tjener det ikke særlig mange til ære, at længere tids utilfredshed får lov at eksplodere efter tre kampe ved et OL. Hvis det har ligget som et underliggende tema, at landstræneren kunne fyres, eller at spillerne var utilfredse med Guðmundsson og måden der blev spillet på, skulle det have været afklaret langt inden.

Gudmundur og Landin jubel DR1

Er det vigtigt for offentligheden og Håndboldanmark at få svar på sådanne spørgsmål? Måske ikke. Måske skal vi bare lade den ligge der? Problemet er bare, at hvis der er og har været så store uenigheder i og omkring holdet, så kommer det jo op igen lige om lidt, hvor der venter kvalifikationer og nye slutrunder. At forsøge at lægge et dunkelt slør over begivenhederne og være imødekommende på skrømt er næppe den klogeste mediestrategi.

Som Jeppe Haugaard igen rigtigt har påpeget, er Guðmundur Guðmundssons position blevet underløbet. I første omgang af Ulrik Wilbek. Men via historierne fra OL også af spillerne, der nok bakkede op om Guðmundsson, men som tydeligvis ikke har været tilfredse med konceptet.

Den konflikt kommer ikke til at gå væk. Og ved at spillere eller andre omkring holdet valgte at gå anonymt til medierne, er det samtidig blevet en uenighed, der ikke kan holdes indenfor murene på holdet. At være uenig om, hvordan man skal gribe det an i elitesport, er ikke just en ny ting. Vi har her at gøre med ærgerrige, erfarne og begavede sportsfolk, der har både meninger og noget at have det i. Efter OL vil det være et spørgsmål, der kommer til at gå igen og igen i lang tid fremover.

En helt fantastisk håndboldhistorie om den gyldne middelvej

Som håndboldinteresseret ligger der her en helt fantastisk historie, der bare venter på at blive fortalt.

Man skal ikke være professor i håndbold for at konstatere, at der skete en dramatisk forvandling af det danske hold undervejs i turneringen. At det danske hold, der spillede i kvartfinalen, semifinalen og finalen var et noget andet, end det der spillede de tre første kamp ved OL. Pludselig virkede spillet mere frigjort, der blev kørt nye åbninger, der blev skiftet mere ud, der blev spillet med udstråling og taget initiativ undervejs i form af taktiske ændringer og veltimede timeouts.

Set udefra lignede det et ganske markant opgør med den spillestil, der til og med kampen mod Kroatien ved OL havde kendetegnet spillet under Guðmundur Guðmundsson. Den islandske landstræner gjorde ved sin tiltræden op med forgængerens hvirvelvind på bænken. Væk var de vilde udskiftninger efter to brændte skud og den succesrige jagt på momentum. I stedet spillede Guðmundur Guðmundsson meget mere klassisk og hierarkisk. Næsten altid med den samme startopstilling. Meget få udskiftninger. Og med en meget stædig tro på sit koncept – uanset hvad der skete.

Middelvej

Under OL blødte Guðmundsson tydeligvis op for det. Og resultatet blev en gylden middelvej mellem Wilbeks og Guðmundssons tilgange til spillet. Dén middelvej viste sig helt enkelt at være gylden. Og helt igennem imponerende. Det var lige præcis den opblødning og ændringer, der skulle til.

Havde Vlado Stenzel stået i spidsen for det danske hold, ville man havde talt om en fuldstændig genial og næsten revolutionerende brug af 7 mod 6 spillet. Tænk at prøve det af i ca. 10 min i den indledende kamp mod Frankrig, for så at starte med det i en OL-finale mod netop Frankrig! Et fuldstændig genialt skaktræk, der gav Danmark et initiativ, der holdt kampen ud. Danskernes spil og indgang til finalen mod uovervindelige Frankrig var en historisk bedrift drevet frem af dygtigt trænerarbejde.

Gudmundur jubel DR1

Ændringen i det danske hold var ganske enkelt uhyre effektiv. Den var rigtigt set og fantastisk begavet. En stor bedrift. Men set i lyset af det efterfølgende drama, efterlader ændringen rum for flere mulige forklaringer:

  1. Guðmundur Guðmundsson lærte sin lektie under pres. Der er ingen tvivl om at Guðmundsson gik ind til OL med en klar idé om sin startopstilling. At Mads Mensah f.eks. var hans klare playmaker. Og at angrebsspillet skulle centreres omkring to-tre faste angrebsåbninger. Da dette ikke fungerede, var landstræneren tvunget til at tænke nyt, og han gav derfor plads til Morten Olsen og en større grad af kreativitet og variation.
  2. Kloge folk omkring Guðmundsson ‘tvang’ en ændring igennem. I Rio sad vel de fire klogeste håndboldhjerner i Danmark: Guðmundur Guðmundsson, Claus Hansen, Henrik Kronborg og Ulrik Wilbek. Man kan ikke finde klogere folk i dansk håndbold. Samtidig er der i spillertruppen også store stjerner med begavelse og erfaring. Det burde i hvert fald være sådan, at man med så mange begavelser samlet kunne blive enige om en korrektion og tale om, hvad der ville være de bedste løsninger for holdet efter nederlaget mod Kroatien. Efter sigende skulle Guðmundsson have optrådt lettere forsmået på dette tidspunkt af turneringen, så måske spillere og de andre trænere har ønsket en ændring – og modstræbende fået den.
  3. Situationen omkring Wilbek skabte en trods-reaktion og et fokus, der pludselig forløste ny energi hos spillere og trænere. Efter sigende skulle der have været irritation over Wilbeks rolle helt tilbage fra de to foregående slutrunder, og med meget lang tid sammen i træningslejr og til OL kom denne irritation måske op til overfladen og skabte en eller anden trods-reaktion. Herunder hører også den noget ubehagelige version, ingen tør sige højt, men som vi godt tør nævne eksplicit her: At Ulrik Wilbek simpelthen har gået rundt og kedet sig, at han har savnet rampelyset, og at han måske dybt inde er misundelig på, at det blev Guðmundsson og ikke ham, der endelig skulle bryde barrieren ved et OL for herrer. Den frustration blev for Wilbek så til drama-møder og trusler om trænerfyring midt under et OL. Midt i Guðmundssons stolteste stund blev det i hvert fald Ulrik Wilbek, der løb med al opmærksomheden! Og det reagerede spillere og trænere effektivt på.
  4. Den mere udspekulerede version: At hele det her stunt var skabt bevidst af Wilbek for at ryste op i truppen, få dem til at stå sammen og præstere og endelig sætte kniven for struben af Guðmundsson og få ham til at indse at han skulle ændre sin skabelon. At han så selv kunne blive ofret, var en lille pris at betale for et dansk OL-guld.

Det mest sandsynlige er vel en kombination af de to første forklaringer. Konspirationsteorier omkring Wilbeks motiver virker langt ude. Men hvis de to første forklaringer rammer nogenlunde hovedet på sømmet, hvorfor vil man så ikke dele dem med offentligheden? At man bliver klogere, ændrer på sin tilgang og vinder OL-guld, er da en af de fineste historier, man kan fortælle. Den historie må vi vente på. Men det kan kun blive en god historie, for der er da masser af læring og fremadrettet optimisme at hente i den.

Er håndbold for drama queens?

Set udefra må man ryste på hovedet af dansk håndbold. Nu har man endelig, endelig efter så mange år vundet en medalje ved et OL for herrer, og så går det op i ævl og kævl. At slå Frankrig, der var ubesejrede i 10 finaler i træk, var uden overdrivelse en håndboldhistorisk bedrift. Og den er så blevet totalt mudret til af anonyme kilder og brok udenfor banen. Kan det blive mere fjollet? Hvis man gerne vil tage det gyldne skær væk fra sin sport, er det lykkedes helt fantastisk.

Men sådan har dansk håndbold nu altid været. Der har altid været strid, konflikter og drama queens undervejs. Det er et spil, hvor følelser og passion altid har været med på sidelinjen. Hvor folk forsvinder i vrede, og hvor der er mange følelsesladede meninger.

Selv om håndbold er en stor, national sport, er den elitære håndboldverden ganske lille. Alle synes at kende hinanden. Forskellige landstrænere føler sig oftest usagligt kritiserede og udsatte for en hetz. Og der er muligvis personlige interesser og tidligere stridigheder og alliancer bag mange udtalelser og meninger. Listen med dramatiske fyringer, anonyme kilder og sager i dansk håndbold bliver bare længere og længere.

Men selv om det er traditionen, vil vi altså gerne have lov til at nyde OL-guldet lidt endnu. Den bedrift står tilbage lang tid efter det her ævl og kævl.

Comments
One Response to “Kommentar efter Wilbeks exit: Dansk håndbold som en fjollet drama queen”
  1. Steen Villsen says:

    Synes du glemmer en vigtig ting der rent faktisk blev sagt af Krogh. Nemlig at spilleren var tossede over det Wilbek sagde dagen før finalen om, at baseret kun på resultater kunne de have fyret “Guldmund”.
    Forklaring 5 kan være der var nogen der havde et regnskab at gøre op.
    Konspirationer opstår når man mangler info, og DHF har før vist underlig håndtering af sager, og ikke mindst deres pressechef har ramt helt ved siden af, uden at opleve konsekvens.
    Synes også Morten Stig antydede at Wilbek på ingen måde var fejlfri, men på en sober og diplomatisk måde.
    Og husk så vi vandt guuuuuuuuuuuuld. For os der kan huske alle 4. pladserne var det kæmpe forløsning

Leave A Comment

%d bloggers like this: