Kommentar om “din lille bøsse” og DHF’s kommende landstræner

Sagen om “din lille bøsse” udstiller den kommende landstræners afmagt. Men sagen udstiller også en sportsverden hvor det at miste hovedet forveksles med vindermentalitet. 

Klavs Bruun tv2 b

Der har været mange meninger oven på sidste uges slutspilskamp mellem Team Tvis Holstebro og Skjern Håndbold. Et intenst lokalopgør i det vestjyske, der vil blive husket for et direkte rødt kort og det noget antikverede udbrud “din lille bøsse”. I kampen brugt med en maksimalt nedsættende hensigt.

Episoden har nu fået Folketingets kulturudvalg til at gå ind i sagen og spørge kulturministeren, om DHF virkelig kan have en landstræner siddende, der opfører sig sådan. Tæt på et Folketingsvalg kan ministeren nok ikke svare andet, end at det også strider stærkt mod hendes værdier.

Så det bliver en sag, der fortsat kommer til at køre, mens man i håndboldverdenen for alt i verden ønsker at lægge “din lille bøsse” bag sig.

Håndboldens Travis Bickle

Alle der elsker håndbold, har altid elsket Klavs Bruun Jørgensens fandenivoldske indstilling til sin sport. Vi er mange, der altid vil huske ham, da han stillede op som Travis Bickle fra Taxi Driver før en af det mandelige landsholds vigtigste kampe i nyere tid ved EM 2002 i Sverige. Det var præcis den indstilling, der var brug for.

Derfor synes den fremherskende holdning i håndboldmiljøet at være, at Klavs Bruun har temperament, og en gang imellem ryger der altså en finke af panden. Men det tager vi med, for hans temperament er udtryk for en stor og inderlig vindermentalitet. Og når han har sagt undskyld, så er det bare det. Og kan vi så ikke bare komme videre?

Sådan tolkede forbundet DHF det også, da man valgte ikke at uddele karantæner for et direkte slag til hovedet og en stærkt nedsættende opførsel fra en af spillets ledere.

Der synes også at være sådan en maskulin noget-for-noget tankegang på spil. At de to kombattanter var lige gode om det, og havde Svensson ikke også sagt “rejs dig op din lille svans” til den samme Tvis-spiller i pokalfinalen i Aalborg? I dette macho-regnskab bliver der selvsagt betalt tilbage til Svensson næste gang, de to hold mødes. Og det tager Svensson selvsagt som en mand og ikke som en lille svans. Sådan er det, og kan vi så bare ikke komme videre?

Ikke helt.

En kommende landstræner, der mister hovedet under pres

I hvert fald er det bekymrende, hvordan en kommende landstræner agerer under pres. Hans Tvis-hold har kæmpet med mange skader, pokalen blev tabt mod Skjern, de røg ud af EHF-cuppen med små marginaler og så hænger det hele på et lokalopgør, hvor hans halvbanepres ikke fungerer i første halvleg.

Lige præcis dér har hans hold brug for et køligt overblik og ikke Jan Mølby lignende analyser om manglende indstilling og en træner, der står og skriger af en modspiller på vej væk fra hallen.

Det pres han var under den aften i Holstebro, er det rene vand ved siden af det pres, der kommer til december, når man som træner for kvindelandsholdet skal spille EM på hjemmebane i Herning og foran millioner af danskere hjemme i stuerne på hovedkanalen og hele Danmarks hjemmebane.

Hvis man er træner for et af de hold, Danmark skal møde til EM, vil Klavs Bruuns manglende koldblodighed utvivlsomt blive en del af den taktiske analyse og det taktiske oplæg til kampen. Hvis man kan få ham til at tabe hovedet, kan man ryste danskerne.

Tænker trænere sådan? Ja, det gør de bestemt. Og man kan vinde kampe på det. Den tidligere danske landstræner Leif Mikkelsen fik ved OL i Los Angeles 1984 fremprovokeret et rødt kort til den spanske træner, og Christian Dalmose har to gange slået Anja Andersens Slagelse ved simpelthen at provokere hende til at tabe hovedet.

Var det en del af Skjerns taktiske oplæg til kampen? Det ved vi ikke, men de andre hold er ikke dumme, og hvis man kan presse Tvis, er det da en af de ting, man kan arbejde med.

Resultatet af Klavs Bruuns udfald var da også helt klart: Det punkterede fuldstændig kampen. Hans spændingsniveau hjalp så absolut ikke hans hold. I første halvleg havde hans hold ikke brug for en overtændt kanonkugle på bænken. De havde brug for et koldt hovede, der kunne coache og guide dem igennem en svær kamp. Og en dygtig træner ved, hvornår han skal trykke på de forskellige knapper. Hvis man bare har én stor rød knap, hvor der står “AMOK GEJST” på, har man meget få valgmuligheder undervejs i en kamp.

skjern tvis

Erik Veje Rasmussen har en gang sagt, at en gang om året skal man som træner smadre en stol i pausen i omklædningsrummet. Men det skal kun være én gang. Og man skal vælge øjeblikket med omhu. Gør man det mere end én gang, viser man bare sin afmagt.

Folk i håndboldmiljøet så den aften i Holstebro en træner, der gik lidt for langt i sin utrolige vindermentalitet. Men man kunne også se en træner, der ikke havde flere værktøjer tilbage og bare udstillede sin afmagt.

Forbillede og kulturbærer

Det er bekymrende. Men vi kan også tale om det at være forbillede og kulturbærer for en idræt, der gerne vil være et sted, hvor man har det sjovt i hallerne. Og selv om Klavs Bruun ikke er tiltrådt som ny landstræner er han som Tvis-træner bestemt i en position, hvor han skal agere forbillede.

Den tidligere landsholdsmålmand Michael Bruun havde i gårsdagens udgave af magasinet Overtrådt det noget mærkværdige synspunkt, at fordi folk i forvejen taler grimmere og grimmere til hinanden uden for hallerne, ude i samfundet, ja så burde Daniel Svensson ikke have brudt håndboldsportens Omerta og sladret om Klavs Bruun. Det synes at være en fremherskende holdning i sporten: Man skal endelig ikke fortælle, hvad der egentlig bliver talt om.

Hvorfor ikke? Hvis der i forvejen er et problem med hvordan folk opfører sig, så skal sportens ypperste repræsentanter da gå forrest og vise vejen. Er det ikke derfor, de er ledere?

Meget få mennesker, der har prøvet at dyrke sport eller spille håndbold, kan sige sig fri for at have gjort noget, der måske ikke ligefrem udstrålede overblik, overskud eller de rette værdier. Det kender alle. Og så siger man undskyld, præcis som både Bruun og Svensson har gjort det.

Klavs Bruun TV2

Men netop fordi vi alle har prøvet at gå over stregen, skal vi da tale om det. Netop derfor nytter det ikke noget at lægge sagen hen med en henkastet bemærkning om, at det bare er vindermentalitet. Netop derfor skal vi da tale om, hvordan en kommende landstræner pludselig kan udbryde “din lille bøsse” som det mest nedsættende, han lige kan komme på. Hvad er det for en sport og en kultur, hvor det bare er lidt vild vindermentalitet?

Hvis man bevæger sig ud i hallerne eller ud til en fodboldkamp med børn og unge, kan man blive rystet over at se, hvordan forældre og trænere opfører sig. Det er sjældent spillerne. Men mange forældre og trænere tror også de udtrykker stor vindermentalitet, når de skriger ind på banen. I virkeligheden udstiller de bare deres afmagt. Præcis som Klavs Bruun. Og det skal vi evne at tale om – for at ændre det. Der må den kommende landstræner og hans forbund gerne gå forrest.

Comments
One Response to “Kommentar om “din lille bøsse” og DHF’s kommende landstræner”
Trackbacks
Check out what others are saying...


Leave A Comment

%d bloggers like this: