Optakt til Danmark mod Rusland ved VM 2015 med de seks største kampe mod russerne

hansen_rusland_2013

Et opgør med Rusland ved en stor slutrunde bringer altid særlige minder med sig. Og torsdagens kamp mod russernes ved VM 2015 i Qatar er slet ingen undtagelse. Oven i købet får vi en af den slags kampe, hvor det danske hold igen har ryggen mod muren, og kan bruge russerne til for alvor at spille sig ind i turneringen.

Torsdag aften gælder det endnu et klassisk opgøre mod russerne ved et VM. Det danske hold er kommet vaklende afsted med mange spørgsmålstegn i håndboldtasken. Men ret beset bør et opgør med russerne være en kamp, der skal ligge godt til danskerne.

Men kampe mod russerne har altid noget mytologisk over sig. Det handler om den store bjørn, som det er svært at bide skeeer med, men som vi med snilde kan overliste. Russerne er samtidig en modstander, som vi siden 2003 har haft det rigtig fint med ved de store slutrunder.

For når vi ser bort fra hele mytologien om de store russere, handler det som altid om, at vi skal løbe den langsomme bjørn ned. Det har i hvert fald været recepten de seneste gange, vi har slået dem ved en slutrunde. Godt nok har den nye landstræner Oleg Kuleshov sammen med legenden Aleksandr Rymanov sammensat et hold med mere fart og snilde til denne slutrunde. Men det er stadig et hold, Danmark kan og skal slå på tempo og større overskud.

Russiske genfødsler

Russisk håndbold har nu ellers stået for markante genfødsler i historien. Den nuværende assistenttræner Rymanov var som spiller en aktiv del i en af håndboldhistoriens mest markante genfødsler, da det sovjetiske hold til OL havde skiftet et helt hold ud og pludselig hamrede afsted med unge, hurtigere spillere.

Sovjetunionen blev første gang verdensmestre i 1982, men boycottede som mange østbloklande OL i Los Angeles. Og da holdet så mødte op som forsvarende verdensmestre til VM i 1986 i Schweiz, var de også lige præcis fire år bagefter og blev spillet spektakulært ud af banen af de senere jugoslaviske verdensmestre. Det gik så slemt til, at Sovjet måtte omkring et B-VM for at komme til OL i Seuol i 1988.

Men da de mødte op i Sydkorea, stillede de med et hold, der formentlig er det bedste hold, der nogensinde har betrådt en håndboldbane. Navne som Atavin, Karshakevich, Lavrov, Tuchkin og Tuimentsev var her på toppen af deres formåen og omkalfatrede vores opfattelse af, hvad russisk håndbold kunne være. F.eks. her i finalen mod Sydkorea:

En sådan genfødsel er vi ikke vidner til ved denne slutrunde. Russerne prøver bestemt at spille nye spillere ind i holdet, og det det går markant stærkere end tidligere. Men russisk håndbold har simpelthen ikke den overflod af talenter og verdensstjerner, der bare stod i kø i 80’erne og 90’erne. Og man har heller ikke det taktiske overskud, der introducerede den skæve 5-1 med Tuimentsev eller en decideret kontra-playmaker i den lille fløj Karshakevich – der i øvrigt var den første til for alvor at smide skruebold afsted.

Top 6 over alle tiders herrekampe mod russerne

Som optakt til torsdagens kamp kan vi derfor roligt gentage en klassisk top 6 over alle tiders herrekampe mod russerne:

1. VM semifinale 1967: 17-12
2. EM mellemrunde 2004: 36-31
3. EM mellemrunde 2006: 35-28
4. VM indledende 1978: 16-16
5. EM åbningskamp 2002: 25-25
6. OL 1972 åbningskamp: 12-12

Erik Holst i den klassiske kamp fra 1967

På DR.dk er der eksklusive klip fra både 1967 og 1978.

Og denne her bliver vi heller aldrig trætte af at se:

I sandhedens tjeneste må vi også lige nævne to af de værste russerkampe:

1. VM 2003 28-35 efter 16-16 ved pausen
2. EM 2000 26-27 efter dansk føring ved pausen. Kampen hvor Hjermind skulle have taget et rødt kort!

Et dansk hold under stort pres

Så med de historier om fortidens bedrifter, op- og nedture, kan vi roligt hengive os til det egentlige ærinde denne januar. Torsdag aften spiller Danmark sin fjerde kamp ved VM. Holdet har endnu ikke tabt. Men det har sandt at sige heller ikke fløjet hen over halgulvet i den ensomme katedral i Doha.

To uafgjorte kampe mod Argentina og Tyskland har nu gjort det meget usandsynligt, at danskerne kommer til at vinde gruppen og holde fast i sin top-seedning. Så nu kunne et skrækscenarie byde på Island, Spanien og Frankrig frem mod en finale. En modbydelig straf efter to halvsløje og stressede kampe.

Det er bestemt ikke uvant, at man som storhold lige skal spille sig ind i turneringen. Og der er masser af tro at hente i det faktum, at netop dette danske hold ofte har haft en stærkt stigende formkurve ved slutrunderne. Det er jo netop det, man skal. De bedste kampe skal da ligge sidst i turneringen!

Men nu er presset der, og det mærkes tydeligt på spillere og trænere. Landstræner Guðmundur Guðmundsson virkede tydeligt irriteret og presset på dagens pressemøde, og følte det nødvendigt at gå i rette med DR Sportens Juulsager, der stillede et nogenlunde enkelt spørgsmål til et dansk forsvar, der i går lukkede 30 mål ind mod tyskerne.

wiencek

Det virker bestemt ikke som om det danske hold og den danske trup er i balance. René Toft Hansen var helt ved siden af sig selv, efter den behandling han fik i kampen mod Tyskland. Men det mest rystende var måske at høre Kasper Søndergaards interview efter kampen. Han var tydeligt rasende over ikke at komme på banen – og over det meget klare rolleskifte, der har sendt ham helt ud – og Mads Christiansen ind med fuld spilletid. En klart valg og en ny rolle til de to. Men Søndergaard kunne så lægge til, at den nye landstræner ikke havde talt med ham eller nogen af de andre spillere om deres rolle til VM. Det virker næsten ikke til at tro, at den nye landstræner ikke har styr på den slags basal mandskabsbehandling.

Selv om ingen kan lide det, må Guðmundur Guðmundsson leve med, at der nu er optimalt pres på ham og hans hold. Og han må leve med, at der nu er kontant sammenligning med de sidste mange slutrunder. Og nok er det billigt og omkostningsfrit, men Ulrik Wilbek havde ikke stået med fire points nu, havde han været landstræner.

Det vinder man ikke popularitetspriser for at hævde. Men Guðmundur Guðmundsson har vist sig underligt passiv i de afgørende situationer mod Argentina og Tyskland. Han vil gerne spille med den samme kæde, men stoler så alligevel ikke på Rasmus Lauge til sidst mod Tyskland og smider så en kold Bo Spellerberg ind med tolv minutter igen af kampen (hvorefter Spellerberg straks taber bolden). Havde det været under Wilbek havde danskerne mindst fem bagspillere, der allerede havde været inde i kampen på det tidspunkt! Mod tyskerne var det den tyske træner, der tog initiativ med fire forskellige forsvarsopstillinger, målmandsskift til sidst i kampen og en tydelig startegi om at sætte ind mod danske svagheder.

Guðmundsson har en anden og mere rolig stil baseret på en tydelig og klar gameplan. Det er en anden stil med fordele og ulemper. Og det skal han selvfølgelig have tid og rum til at implementere. Han er så dygtig, at vi alle skal have tillid til, at der er omtanke og strategi bag det, han foretager sig. Så skal han så også bare leve med, at der skal ske noget nu, og at Rusland skal være den nation og den kamp, der bringer Danmark videre og op på det niveau, holdet rummer.

Mere VM 2015

Leave A Comment

%d bloggers like this: