Optakt til VM i håndbold 2015: Er den femte finaleplads på vej i ørkensandet?

Scanpix

De danske herrer tager afsted til VM i håndbold 2015 i Qatar som en af medaljefavoritterne. Fire gange i træk har de de danske herrer formået at spille sig i en finale, og derfor er forventningerne til det danske hold selvsagt høje. Men der venter en hård slutrunde forude for den nye landstræner Guðmundur Guðmundsson, hvis hold er havnet i en hård indledende pulje, og hvis nye spillekoncept kommer under skarp beskydning i ørkenen. 

Så er vi der igen. Det er januar, vinter, kulde, mørke. Og måske er der for mange slutrunder i håndbold, og der bliver drevet rovdrift på de bedste spillere. Men for vi, der holder af håndbold, er der intet, der gør så godt, som en slutrunde med de danske herrer i januar. Men slutrunden bliver en usædvanlig en af slagsen. Ude i en ørken uden for Doha ligger Lusail Multipurpose Hall, der kommer til at udgøre centrum for slutrunden. Og det er virkelig ude i en ørken. På flere måder. Qatar kan ikke spille håndbold. Men (olie)penge kan gøre meget. Der tales og skrives lige nu om eksorbitante summer til den spillertrup, Qatar har købt sig til blandt tidligere landsholdsspillere fra en række nationer. Angiveligt skulle truppen f.eks. modtage fem millioner dollar pr. sejr ved VM til deling.

Oven i det kommer så hele den uværdige optakt til VM, som det internationale forbund IHF valgte at spille ud til undren for alle håndboldelskere. Først blev Australien erstattet med Tyskland, og senere kom Island så med på afbud. Australierne blev nærmest bare puffet til side af forbundet, der tilsidesatte egne regler og satsede på et mere tv- og pengestærkt land som Tyskland.

Så nu står IHF-formand Hassan Moustafa så i Qatars sand med håndboldsporten mellem sine hænder. En mildest talt ubehagelig cocktail. Selvfølgelig er det uhyre vigtigt at brede håndbolden ud over Europas grænser. Men Qatar er med sine gentagne brud på menneskerettighederne ikke et egnet sted for en stor slutrunde i sport. Den engelske avis The Guardian har afsløret de slavelignende forhold, som importeret arbejdskraft lever under i byggerierne op til VM i fodbold 2022 i Qatar.

Man regner med, at 4.000 arbejdere vil miste livet, inden byggerierne er tilendebragt. Hvor mange, der har mistet livet før VM i håndbold, vides ikke. Men dette års VM i Qatar kommer med en bismag af brud på menneskerettighederne, korruption og købte tilskuere. Det er ved lejligheder som disse, man næsten gerne så Idræt for fred genoplivet. Men regn med en sandstorm af forklaringer om, at spillerne er kommet til Qatar for at spille håndbold og ikke diskutere politik. Og sådan går dét show videre, mens spillere og journalister lystigt uploader billeder fra flotte hoteller og smukke omklædningsrum.

qatar

Fire finaler med mange skrammer

De danske herrer har i den grad etableret sig i den absolutte verdenstop. Ved de sidste fire slutrunder har holdet spillet sig i finalen. Det et tæt på den stabilitet, de svenske herrer havde i slutningen af 90’erne. Og det fortæller også historien om et utroligt godt håndholdhold med mange, mange kvaliteter. Men de danske herrer er også et hold med ar på håndboldkroppen. I hvert fald har holdet oplevet at blive kørt decideret over i to finaler i træk. Først af Spanien ved VM i 2013 og sidste år på hjemmebane af det franske klassehold.

På overfladen to nedsmeltninger. Men ved nærmere eftersyn to forskellige oplevelser. Finalen sidste år mod Frankrig var simpelthen et dansk hold, der tabte til et bedre håndboldhold. Den kamp blev reelt afgjort efter ti minutter – og af den store forskel der var på Omeyer i det ene mål overfor Landin i det andet mål. Hvis man er i tvivl om målmændenes betydning i håndbold, skal man bare se på den kamp, hvis man har nerverne til det.

finale herning

Kampen mod Spanien var imidlertid en egentlig nedsmeltning. Og den blev klaret ved fortrængning. Det var nok ikke verdens bedste idé. For finalen mod Spanien spøger stadig, og vil utvivlsomt dukke op igen i Qatar.

De sidste fire slutrunder har været bumlende, skramlende og fulde af torne. Ved VM i 2011 i Malmö spillede Wilbeks hold en perfekt turnering, der kulminerede i semifinalen mod Spanien og den uafgjorte finale mod Frankrig. Siden er fulgt en række mere slingrende slutrunder. Den værste har så ubetinget været OL i London, og nederlaget til et ramponeret svensk hold i kvartfinalen må stå som Wilbeks værste kamp med de danske herrer. Den kamp er ikke glemt.

Så det er et dansk hold med ar, men også enorm kvalitet, der tager til Qatar onsdag. Og som fredag åbner VM mod Argentina. At præstere så godt, på så højt niveau, over så mange år, fortæller alt om kvaliteterne i holdet. De bærende spillere er bærende søjler på de bedste hold i Europa. Så der er bestemt grund til at vi går slutrunden med en realistisk optimisme. Og med forventninger om, at Danmark bør være med, når der skal uddeles medaljer.

Islandsk strategi og grundighed

Trænerlegenden Ulrik Wilbek sluttede med en sølvmedalje i Herning for et år siden. Det var enden på hans fantastiske karriere, der bød på talrige medaljer og triumfer – men også en decideret “håndbolddepression” efter EM i 2012. Nu er det så islandske Guðmundur Guðmundsson, der står med ansvaret og presset. Det er et yderst attråværdigt job, han har fået. Men tag ikke fejl: Nok er det dejligt at arbejde med nogle af verdens bedste håndboldspillere. Men der følger et stort pres med, og det får Guðmundsson først for alvor at føle nu.

Det pres vil komme buldrende, hvis det danske hold f.eks. snubler mod Polen eller Tyskland i den indledende runde. Så er der virkelig pres på fremmede breddegrader. Man skal også huske, at to af de største VM-nedture er kommet på håndboldfjerne steder som Tunesien i 2005 og Ægypten i 1999, langt væk fra danske, tyske og svenske haller.

vm-i-herrehaandbold_3917257_26.ashx

Landstræneren har meldt en semifinale ud som en dansk målsætning. Når man har været i en finale fire gange i træk, er det også svært at melde noget mindre ambitiøst ud. Men det er selvsagt magtpåliggende for en ny landstræner at dæmpe de sædvanlige fantasifulde drømmerier om guld, der altid følger et dansk hold.

Guðmundsson er en af flere meget spændende elementer til denne slutrunde for Danmark. Han kommer nemlig ikke med Barcelona og Herning i baggagen. Han er helt sikkert ikke håndbolddeprimeret, men kommer med meget høj energi, nye idéer og nye vinkler til det danske spil. Islændingen er kendt som en yderst grundig mand, der tænker i struktur og som er forberedt til tænderne på enhver situation.

De danske spillere ser angiveligt meget mere video nu. Heldigvis skulle Guðmundsson dog være god til at klippe, så det ikke bliver som i Leif Mikkelsens dage, hvor man snildt kunne nå en lur undervejs. Men den nye landstræner kommer også med nye idéer til spillet. Indtil videre er i hvert fald fire ting værd at lægge mærke til på banen:

  1. Den store rotation er ophørt. Hvor Wilbek gjorde det til sit kendemærke at skifte ud som en hvirvelvind og konstant jagte momentum for at tvinge modstanderne til at reagere, vælger Guðmundsson en mere klassisk tilgang med en fast startopstilling og klare kæder, der kender hinanden og som får stor tillid. Det giver en fast base og en klar spillestil. Men det bliver spændende om det også giver sammen momentum og fleksibilitet som under forgængeren.
  2. Ændret forsvar. Guðmundsson vil gerne have, at den danske fire-blok bliver mere aggressiv, således at afslutningerne i mindre grad falder i midtzonen. Modstanderne skal presses til mere vanskelige afslutninger og til flere fejl. Det kræver tydeligvis tilvænning, og med en miderblok af de to Toft-brødre var alt i Totalkredit Cup bestemt ikke afstemt. Slet ikke omkring stregspillet. Her får holdet brug for en række gode kampe til VM for at få det spillet ind.
  3. Mere systematik i angrebet. Det er meget tydeligt, at Guðmundsson ønsker mere struktur på det danske angrebsspil. Pludselig løber Eggert i meget faste mønstre, og Rasmus Lauge virker som landstrænerens foretrukne strateg. Mest af alt virker det nu som om, Guðmundsson og Mikkel Hansen har talt rigtig godt sammen. For det danske spil er nu sat op i et tempo, der passer Hansen, og som også gør en spiller som Mads Christiansen væsentlig bedre end på klubholdet.
  4. Fokus på kontrafasen. Alle hold vil gerne løbe kontra. Men det virker som om midteraksen med de to Toft-brødre har fået meget faste opgaver i kontraerne, som bliver løbet til ende med de to som stregspillere.

Hvad Guðmundsson har ændret udenfor banen, vides ikke. Men alene det, at der kommer nye blikke på spillet, spillerne og holdet kan give det danske hold den ekstra energi, der kan bringe holdet meget langt til et VM i en stor boldsport.

De sædvanlige fire semifinalister?

Spillemæssigt kan meget få hold følge med danskerne, når spillet for alvor ruller. Men med tiden er det blevet mere og mere tydeligt, at det danske hold er meget afhængige af tre nøglespillere. Sådan er det på mange hold. Men skal Danmark hente succes i sandet, skal Mikkel Hansen, Niklas Landing og René Toft Hansen ramme deres høje niveau – specielt når det brænder på.

Den nye landstræner har meget tydeligt signaleret, at der skiftes mere roligt ud og arbejdes ud fra en stabil førstekæde. Og i den er det Hansen, Landin og Toft der udgør rygraden i det danske hold. De tre skal præstere – men de skal også spares undervejs, for det er en lang og hård turnering der venter forude.

Herreh_ndbold__Danm_711564a

Som en følge af den farceagtige optakt til VM er de danske herrer havnet i den hårdeste af de fire VM-puljer. Det sædvanlige svineheld, der altid forfulgte Wilbek, er pist forsvundet. Nu skal man i stedet op imod gode hold som Tyskland, Polen og Rusland. Nationer det danske hold bør slå. Men bestemt ikke kampe, hvor udfaldet et givet på forhånd. Man skal præstere tidligt og være klar allerede i de indledende kampe.

Og det skal danskerne, fordi turneringsformen ved et VM gør, at man efter den indledende gruppe går direkte til knald eller fald kampe. Og der er det afgørende, at Danmark vinder puljen. Gør man det, holder danskerne sin seedning og kan formentlig først møde et af de andre topseedede hold i en eventuel semifinale. Går vi ud fra, at Frankrig vinder sin pulje, kan vi f.eks. tidligst møde dem i en finale. Det er værd at kæmpe for.

De fire store nationer i Danmark, Frankrig, Kroatien og Spanien er topseede og bør efter al logik også være de fire hold, der står i semifinalerne ved turneringens afslutning. Men VM plejer også at byde på en række overraskelser undervejs, og man kan roligt se frem til at hjemmeholdet Qatar kommer til at volde problemer undervejs. Det kunne meget vel være netop Qatar, som et danske hold stor overfor i en vanskelig kvartfinale.

Frankrig er topfavorit. Men man ved aldrig i hvilken forfatning og med hvilken sult, franskmændene møder op. Noget kunne tyde på, at de kommer med en “Je suis Charlie” attitude og de har også en anden meget stor motivationsfaktor: Vinder de VM, er de alene i spidsen og første land med fem titler og fem stjerne på brystet. Det må være værd at kæmpe for.

Et forsigtigt og konservativt bud vil være, at vi får en gentagelse af finalen fra 2011, og at Danmark får en chance for en alle gode gange tre mod Frankrig. Men også at fortidens spøgelse spiller med i sandet, og at der skal en meget dygtig, dansk landstræner til at bringe holdet det stykke videre.

Hyldest til en stor VM-profil

Og inden VM går i gang, er det på sin plads at hylde en af alle tiders største profiler, kroaten Ivano Balic. Han har bebudet sin afsked med håndbolden. Men vi vil for altid huske ham for VM i 2003, hvor han satte nye standarder for angrebsspillet:

Mere VM 2015

Leave A Comment

%d bloggers like this: