Optakt til VM 6: Den totale fodboldoplevelse

Chruyff bryder igennem i finalen 1974 på det olympiske stadion i München

Der findes flamboyante typer, som for altid lever i totalfodboldens verden i Vesttyskland 1974 – og i det godes orange kamp mod de alt for pragmatiske tyskere. Hvis man nogensinde har været i tvivl om, hvad totalfodbold var for noget, eller hvis man gerne vil se hvad Johan Cruyff egentlig kunne, så er det bare med at se de første minutter af finalen fra München.

Holland giver bolden op. Med det samme løber Berti Vogts op og klæber sig til den hollandske ener. Ham skal han følge. Hollænderne holder bolden i egne rækker. Til sidst ender Cruyff som absolut bagerste mand, og i ét rush pløjer han sig gennem det tyske forsvar med Vogts på desperat jagt efter ham, ind i feltet, og så fælder tyskerne ham til straffespark. 1-0 til Holland uden at tyskerne én eneste gang har rørt bolden.

I sidste ende fældede hollændernes arrogance dem. Tyskernes egen benhårde maoist Paul Breitner har siden fortalt, at det tyske hold efter den start var helt igennem groggy, og at hollænderne kunne have stækket dem endeligt allerede dér. I stedet kom tyskerne selvfølgelig stærkt og indædt tilbage. Det gør de som regel.

I sidste ende kunne kejseren Franz endelig lade sig krone i sin tredje slutrunde. Og Johan Cruyff røg ind i fodboldens gudehaller som en af de største spillere, der aldrig har vundet VM – ved siden af Di Stefano og Puskas. Alene hans berømte ‘Cruyff turn’ fra kampen mod Sverige gør det VM mindeværdigt:

Følg med i alle optaktsartiklerne:

Leave A Comment

%d bloggers like this: