Optakt til VM 2: Det store spøgelse – da Brasilien tabte VM i 1950

Uruguay 1950

Der er kun ét land, som kan TABE et VM. Der er kun et land, som har været med i samtlige VM-slutrunder, og som altid forventer guld. Og der er kun ét land, der af samme grunde har gennemlevet historiens mest smertelige nederlag.

Sådan er det også denne gang. Men der lurer et spøgelse i baggrunden for VM i Brasilien 2014. Spøgelset fra sidste gang, Brasilien afholdt et VM.

Brasilien har stået for nogle af VM’s mest meriterende sejre og triumfer. Men de har samtidig stået for nogle nederlag, nationen har været årtier om at bearbejde. Nederlaget til Italien i 1982 skabte generationen, der aldrig vandt noget, selvom de spillede noget af det mest fantastiske fodbold, verden har set.

Men intet nederlag har været så smertefuldt som den afsluttende kamp ved VM i 1950 i Brasilien. Værtsnationen havde sat alt ind på at gennemføre en perfekt turnering – inkl. bygningen af verdens største fodboldstadion Estádio do Maracanã i Rio de Janeiro. Da turneringen startede, måtte tilskuerne sno sig igennem byggerodet til til et stadion, der endnu ikke var helt færdigt.

Uruguay 1950

Men da VM skulle afgøres den 16. juli 1950, var hele 173.850 tilskuere på plads til VM’s afgørende kamp mellem Brasilien og Uruguay. Turneringsformen var yderst særpræget med en finalerunde i stedet for en egentlig finale. Men resultatere hade maget sig således, at Brasilien i den sidste kamp kunne nøjes med en uafgjort mod Uruguay. Men skulle det lykkes Uruguay at vinde, var de overraskende verdensmestre.

Værtsnationen var sikre i sin sag. Alting var tilrettelagt til den store brasilianske fest, og da Friaça bragte hjemmeholdet foran efter 47 minutter, var alt klar til den store fest. Den fest varede i knap tyve minutter. Så scorede de lyseblå. Schiaffino udlignede efter 66 minutter, og efter 79 minutter blev mere end 170.000 mennesker musestille, da Ghiggia afgjorde kampen. Det umulige var sket. Uruguay var verdensmestre for anden gang, og Brasilien gik helt i sort.

Uruguay 1950

Nederlaget var det, som ikke kunne ske, og selvom Brasilien i 1958 fik sin revanche, sidder nederlaget stadig i nationen. Spillerne på holdet betragtes som ulykkesfugle, der formenes adgang til træninger, og efter den ulykkelige kamp spillede Brasilien ikke længere i hvidt. Det var et nederlag, der prægede en nation, og som på trods af efterfølgende fem triumfer aldrig rigtig er blevet overvundet. Katastrofen ligger hel tiden og lurer, og de brasilianske medier er mere end klar til at slippe spøgelset løs, hvis der skulle opstå de mindste problemer for det brasilianske hold undervejs.

Historien om Brasilien og VM er selvsagt de fem store triumfer. Men det er også fortællingen om de største og mest smertefulde nederlag. Den fortælling har den brasilianske journalist og forfatter Fernando Duarte sat sig for at fortælle i den helt nye bog “Shocking Brazil. Six Games that Shook the World Cup“. Den skal blive interessant at læse, og Duarte har efter sigende allerede gjort klar til endnu et kapitel!

51lMSIFFmPL._SY445_

 

Følg med i alle optaktsartiklerne:

Leave A Comment

%d bloggers like this: