Optakt til VM 1: Never mind the Ballacks – Fem uforglemmelige fodboldsange

Lightning Seeds: Three Lions

En sang til en slutrunde er en meget vanskelig genre, og historien er fuld af forfærdelige eksempler på sange, hvor en målmand skal spille trommer og der skal synges fællessang til den store bronzemedalje. Her i Danmark skorter det ikke på lavpunkter.

Den absolut mest ubehagelige sang kom da også fra Danmark, da DBU for fire år siden lod Kasper Støvrings nationalromantiske univers møde The Cure. Den var hård at komme igennem.

Op til VM i fodbold 2014 i Brasilien markerer vi denne særlige genre med fem sange fra arkiverne – fra den værste til den bedste.

Den officielle

For fire år siden kom Shakiras “Waka Waka” noget sent på banen. Først efter VM tog den for alvor fart og blev et verdenshit med en fin video. Denne gang er fru Pique på banen lidt før med denne officielle VM-sang:

Den sjoveste

Når man holder fanatisk med Fortuna Düsseldorf, bliver fodbold hurtigt en hjertesag. De tyske punkveteraner Die Toten Hosen har sågar ageret sponsor for klubben. Men deres mest uforglemmelige bidrag til genren er og bliver sangen “Bayern” med de uforglemmelige linjer:

Es kann soviel passieren / es kann soviel geschehen / Nur eins weiss ich hundertprozentig: nie im Leben würde ich zu Bayern gehen.

Jeg så Die Toten Hosen på Roskilde dagen efter den danske EM-triumf i 1992. Det var sjovt. Bandet gjorde straks opmærksom på, at de var vant til at holde med et hold, der taber. Og så spillede de ellers derudaf. En oplevelse.

Den mærkeligste

Og så er der endelig denne her, der mange år efter fremstår med al sine vanvittige klarhed:

Sådan synger ægte verdensmestre.

Den værste – Da Kasper Støvring mødte The Cure

Her på vore breddegrader nåede vi fore fire år siden et absolut lavpunkt, da Nephew tog Kasper Støvring indenfor og omsatte ham til The Cure inspireret musik. Det var mindeværdigt på en meget lidelsesfuld måde.

Den bedste – 48 years of hurt

Så efter den hårde omgang slutter vi af med den absolut bedste fodboldsang. Frem mod EM i 1996 skrev Liverpool-bandet The Lightning Seeds nemlig den bedste nogensinde. De hoppede direkte ned i den fæles engelske fodboldsjæl med linjerne:

Three lions on a shirt / Jules Remet still gleaming / Thirty years of hurt / Never stopped me dreaming

“Three lions” er fin for genren fordi den lykkeligvis undgår alt det der med at “vi står sammen” halløj og i stedet beskriver oplevelsen af at holde med England, og at der midt i alle disse smerfulde år stadig er håb. Og prøv at finde Jürgen Klinsmann synge den på nettet. Vi havde ikke hjertet til at linke til det her!

Følg med i alle optaktsartiklerne:

Leave A Comment

%d bloggers like this: