Klaus Rifbjergs digt “Håndbold”

HÅNDBOLD

Imperatorindtog i Rom
gå hjem og vug!
Hvad er det mod et par gummiskos
overbevisende snirf, snirf mod asfalten
når man løber mod midterlinjen
efter et mål i håndbold?

Koncentrationen dirrer i os
når vi tværer boldens lille elastiske ost
mod målet og væggen.

Verden så aldrig så dekadente åsyn
som hos os fjortenårige
der har tømt håndboldspillets
berusende Creme de Menthe,
vi blævrer af stolthed over talentet
og klapper de uformående
med ulidelig tolerance
på deres hjælpeløse skuldre.

Gokåndens apoteose
dommeren med lapset sølvfløjte
og en hjerne som fugtige springmadrasser
uddeler med maritime armbevægelser
sine ordrer
og vi tuder næsten af fair play
og sportmanship over
vores modstandere.

Sportsånden rider i blazer og grå flannels
på vore svedige nakker
spidsalbuede mandsrekrutter som vi er,
der venter på den senere voksentjenstes
endnu mere groteske latterliggørelse.
Good Luck!

Uddrag fra: Klaus Rifbjerg. “Under vejr med mig selv”, Gyldendal 1956

Klaus Rifbjerg

Comments
2 Responses to “Klaus Rifbjergs digt “Håndbold””
Trackbacks
Check out what others are saying...
  1. […] Sådan skrev Klaus Rifbjerg i hans debut “Under vejr med mig selv” fra 1956. Skal man være unødigt storladen, kan man ligefrem sige, at håndbolden er en udtryksform, hvor personligheder som Jørgen Petersen, Mogens Olsen og Mikkel Hansen igennem tiderne har henrykket med en særlig kreativ og måske ligefrem dansk vinkel på et stort boldspil. […]



Leave A Comment

%d bloggers like this: