Optakt til EM i håndbold 2014: Lad dem for Guds skyld skuffe tidligt

Forventningerne til de danske herrer forud for EM i håndbold 2014 er så høje, at det stort set kun kan gå galt. De skal vinde guld, de skal smile og spille godt, og de skal skabe en fest i Herning på tv-skærmene, så Ulrik Wilbek får et festligt og værdigt punktum på sin tid som herrelandstræner.

Dansk guld Em 2012

Selvfølgelig er de forsvarende, danske europamestre blandt favoritterne til titlen. Men de skal forbi stærke nationer som Spanien, Frankring og Kroatien. Deres største udfordring bliver sikkert forventningspresset. Så måske er det kun godt, hvis de dummer sig tidligt og kommer fra baghjul som i 2012.

Januar, vinter, kulde, mørke, bekymringer. Kender du fornemmelsen? Måske er der for mange slutrunder i håndbold. Men for vi, der holder af håndbold, er der intet der gør så godt som en slutrunde med de danske herrer i januar. Og når EM så oven i købet skal afholdes på hjemmebane i Danmark, som den første herreslutrunde siden VM i 1978, er der grund til at glæde sig. Det kan kun blive en fest i håndboldens eget land.

Alt er lagt op til, at holdet kan give Ulrik Wilbek den helt store afslutning på sin gerning som dansk herretræner. Vi er på hjemmebane, holdet har fået en god lodtrækning, og det danske landshold er som vice-verdensmestre og europamestre altid blandt de oplagte favoritter.

Den største udfordring bliver utvivlsomt af mental karakter. Forventningspresset på et dansk hold har vel aldrig nogensinde været større, og landstræner Wilbek har sågar været klar i mælet med en udmelding om, at målet selvfølgelig er guld. Så der er ikke nogen tvivl, og holdet kan stort set kun skuffe – sig selv og det enorme publikum der vil kræve sejre og fest i Herning.

På den baggrund kunne man næsten håbe, at det danske hold skuffer fælt i en af de indledende kampe – for så at komme fra baghjul. Præcis som ved EM-triumferne i 2008 0g 2012.

Det store tabu: Er holdet og landstræneren mentalt klar?

Normalt ville ingen være i tvivl om, at hvis der er nogen, der kan håndtere mentale udfordringer, så er det Ulrik Wilbek. Han har tænkt sig godt om, og han ved om nogen, hvad der skal til. Men her, hvor landstræneren er på vej ind i sin nye nye rolle i forbundet, må holdets mentale forfatning vække lidt bekymring. Og den store nedsmeltning mod Spanien for et år siden synes at være blevet ordnet ved fortrængning. Det er sjældent verdens bedste idé.

Godt nok er de danske herrer forsvarende europamestre og vice-verdensmestre. Men de kolde kendsgerninger er, at de sidste tre slutrunder har været bumlende, skramlende og fulde af torne. Ved VM i 2011 i Malmö spillede Wilbeks hold en perfekt turnering, der kulminerede i semifinalen mod Spanien og den uafgjorte finale mod Frankrig. Siden er fulgt tre slutrunder med store udsving.

Den værste har så ubetinget været OL i London. Den slutrunde var forfærdelig. Nederlaget til et ramponeret svensk hold i kvartfinalen må stå som Wilbeks værste kamp med de danske herrer. En kamp de aldrig skulle have tabt og en gylden medaljemulighed, der gled holdet af hænde. Samme år vandt de EM i Beograd efter en turnering, hvor holdet var sekunder fra at blive slået ud, men endte som mestre. Den turnering var starten på Wilbeks “håndbolddepression” i kamp mod hans mange kritikere (hvem de så end er). Men turneringen viste også Wilbeks allerstørste styrke: Han kan få hold til at vinde, også selvom de ikke spiller godt. Det er en helt utrolig kvalitet, som har gjort de danske herrer til fast inventar i verdenstoppen.

Anders Eggert

Og så kom VM i Spanien i 2013, hvor landstræneren virkede maksimalt presset, og undervejs pludselig bragte en mærkværdig konspirationsteori om franskmændene på banen. Håndbolddepressionen sprang ud i fuldt flor efter en slutrunde med enormt pres, mavesår og manglende søvn – og en historisk finale hvor det danske hold faldt sammen som et korthus mod Spanien i historiens største finalenederlag.

Hvad der egentlig skete omkring det danske kollaps i Spanien, er aldrig rigtig kommet for en dag. “Kollektiv offday” synes at være den accepterede forklaring. Men det lignede mere end det. Det lignede et kollaps for landstræneren. Udadtil har forklaringen været, at der ikke var nogen forklaring – og så taler vi ellers ikke mere om det. Men det er sjældent en god idé bare at feje noget sådant til side. Vi må håbe, at det er bearbejdet internt. For fremme kunne en ny kamp mod Spanien sagtens ligge og lure. Og man kan godt være bange for reaktionen, hvis der nu kommer nogle nedture (og det gør der altid), kritiske spørgsmål og kritik af landstræneren. Både Pytlick og Wilbek har virket meget ømskindede i de seneste år, selvom de er blandt spillets allerstørste trænere.

Men ofte er det jo bare sådan, at man simpelthen blot skal spille derudaf. Det er i sport ofte den bedste terapi. Og med hjemmebanen i Herning er der alt mulig grund til at tro, at det kan blive Malmö gange ti. Og så kommer de til at flyve afsted.

Så måske skal det bare ligge der som et tabu, vi ikke taler om. Den bedste måde at lukke kæften på det monster er jo at vinde nogle håndboldkampe – og at få spillet op i et tempo som ved VM. Gør de det, kan meget få være med.

Kroatien er blandt favoritterne

Tre ting at holde øje med

Spillemæssigt kan meget få hold følge med danskerne. Vi har den bredeste trup og det mest komplette hold. Så enkelt er det. Men specielt tre facetter i spillet bliver afgørende på hjemmebanen:

  1. Landin og det danske forsvar uden Kasper Nielsen. Den danske keeper har med sit skifte til verdens bedste liga i Tyskland lagt nye alen til sin formåen. Hans teknik og gode (næsten arrogant rolige) placering er noget de andre hold frygter. Han kan stort set alene sende Danmark godt videre i turneringen. Men han står bag ved et dansk forsvar, der efter alt at dømme, bliver uden veteranen Kasper Nielsen. Måske Wilbek ligefrem vil være så arrogant, at han lader Henrik Toft sidde ude i den indledende runde, så han er klar til at komme ind i midterforsvaret, når det for alvor spidser til. I så fald er det nye, relativt uprøvede kræfter, der skal binde forsvaret sammen. Det bliver et afgørende moment i det danske spil.
  2. Tempo og timing. Men et ‘nyt’ forsvar har også fordele. F.eks. er Henrik Møllgaard en absolut styrke for det danske hold, fordi han meget sikkert og effektivt kan drive de danske kontraer frem og selv være farlig på dem. Det var et af de momenter, der lykkedes rigtig godt i Spanien for et år siden. Den danske kontrafase kom i gang, vi fik gjort spillet bredt og de danske verdensklassefløje var helt på toppen. Både Lindberg og Eggert viste klassen og scorede et hav af mål. Det skal holdet fortsætte, for der har vi et element i spillet, ingen af de andre kan matche. At vi får bolden op i tempo bliver helt afgørende. Vi skal spille hurtigt for at f.eks. Mikkel Hansen og Kasper Søndergaard for alvor bliver farlige. Det skal ikke være langsomt som hos PSG men gå lynende hurtigt. Og så kan dette EM blive Mads Mensahs helt store gennembrud på landsholdet. Nu får han chancen. Og han har vist at han har kvaliteten.
  3. Holdet har en ny indpisker og assistent. Det er lidt en ubekendt joker, der er kommet ind omkring holdet i Klavs Bruun Jørgensen. Han er som få en mester i krydsspillet, men har som Tvis-træner formået at bibringe sit hold så meget gejst og finesse, at de ikke mindst forsvarsmæssigt er meget svære at bokse med. Mit i Henrik Kronborgs sygdom er det en fin tilføjelse til det danske hold, at der kommer en ny og måske lidt ‘gal’ assistent med, som kan bidrage med det lille ekstra undervejs. De skal jo ikke lære at spille håndbold. De skal simpelthen præstere på det niveau, de kan. Så kommer de langt. Og at bringe den tro og gejst ind i holdet, bliver den nye midlertidige assistens største opgave.

Danmark skal være et hold, der dækker godt op bag en god målmand og som løber hurtigt på det meste. Vi har spillerne til det, og det frigør også Mikkel Hansen fra at skulle levere enlige mirakler i det etablerede angreb. Lad bare Herning blive stedet, hvor det danske hold hurtigt kommer op og ride på den rød-hvide bølge.

De danske chancer – EM ligger altid godt til Danmark

Som sig hør og bør har Ulrik Wilbek haft held i sprøjten med lodtrækningen. Danmark er topseedet i Gruppe A i Herning, hvor man skal op imod Makedonien, Tjekkiet og Østrig. I denne sammenhæng relativt bløde modstandere, som Danmark skal kunne slå. Åbningskampen mod Makedonien den 12. januar bliver formentlig den største udfordring. Den kamp vil blive et fint fingerpeg om, hvor det danske hold står. Og så venter selvsagt også Jicha og Tjekkiet, som kan blive svært nok.

Vi må dog tillade os at tro, at Danmark kan gå nogenlunde komfortabelt videre til mellemrunden. Der krydser man over med Spanien, Island, Ungarn og Norge. En noget hårdere pulje – og med både Norge og Island er der lagt i kakkelovnen til uhyre tætte kampe. Men i hvert fald for Spanien, Island og Norge gælder, at de døjer med en række skader. F.eks. er Sterbik ikke med. Og i en hård turnering bliver fysik og bredde ofte meget afgørende til sidst.

Dansk EM-guld mod Serbien

EM er en hård og jævnbyrdig turnering – og det ligger godt til Danmark. Ved EM er der lutter hårde kampe mod nogenlunde jævnbyrdige hold indenfor en meget kort tidsperiode. Det er en enormt hård turnering, hvor Wilbeks roterende udskiftninger og en bred trup giver Danmark store fordele jo hårdere turneringen bliver, og jo længere man kommer.

Traditonelt har Danmark været knivskarpe i EM-turneringernes mellemrunder, hvor kampene falder som perler på en snor, og de andre hold kører trætte. Et overblik over den danske pointhøst ved EM siden 2002 giver et klart billede af, hvor det danske hold er knivskarpe:

  Indledende runde Mellemrunden Semifinale og finale I alt
2002 5 6 2 13
2004 4 6 2 12
2006 5 4 2 11
2008 4 6 4 14
2010 4 4 0 8
2012 2 6 4 12
Snit 4,0 5,3 2,3 11,7

Det kunne pege i retning af, at danskerne dummer sig en enkelt gang i den indledende runde mod Lazarov eller Jicha – for så at bide tænderne sammen i tætte kampe i mellemrunden. Skulle de ske, er det ingen dårlig udvikling.

I sidste ende bliver det nok den etablerede top med Danmark, Kroatien, Frankrig og Spanien som skal fordele topplaceringerne mellem sig. De fire virker stadig som de stærkeste hold. Og måske med Kroatien og en storspillende Duvnjak som en meget farlig outsider. De har dog en tendens til at blive fysisk udfordrede sidst i de hårde turneringer, jvf. semifinalen ved VM sidste år.

Landstræner Wilbek har uden at blinke krævet guld af sit hold. Kommer Landin op på sit høje niveau, er Mikkel Hansen helt klar, og får vi løbet nogle kontraer og spillet i højt tempo kan rigtig meget ske. Der er lys i januarmørket. Den 12. januar går det i gang.

Mere EM 2014

Leave A Comment

%d bloggers like this: