Den sure, midaldrende mand med æbler og pærer – videre kommentar om håndbold

Tak for mange, gode pointer til kommentaren om den sure, midaldrende mand og håndholden. Det lader til at den ramte et eller andet. Så her følger lige en kort opfølgning og uddybning.

Æbler og pærer, kvinder og mænd

Flere har skrevet, at indlægget forvekslede æbler og pærer – kvinder og mænd. Det med æbler og pærer er rigtige observationer. Der er nemlig tale om to forskellige udsagn, der kan diskuteres:

  1. Håndbold som sådan er en fjollet, nationalromantisk forestilling, ingen andre lande end Danmark løfter et øjenbryn over.
  2. Kvindehåndbold er af en så ringe kvalitet, at det er uforståeligt, at så mange mennesker gider at se det.

Den oprindelige kommentar beskæftigede sig med det første af de to udsagn. Den gode Torben Stenos kommentarer om håndbold i forbindelse med kvindernes VM faldt nemlig med samme styrke under VM i Spanien – for mænd. Hans sigte var også for et år siden hele den nationale begejstring, der synes at ramme nationen ved en håndboldslutrunde. Det var min kommentars hovedpointe. Her er fra januar 2013:

steno januar 1

Den pointe blev uddybet ved lige at smide lidt yderligere på to dage senere:

steno januar 2

Det er nu ikke, fordi det hele skal gå ud over Torben Steno. Han er blot en af mange, der ved de store slutrunder synes, at der går nationalromantisk totalteater i den. Det er jo helt fair, at man ikke kan lide håndbold. Selv er jeg heller ikke så vild med curling, volleyball og golf – og så kan man jo bare lade være at se det. Men når så 2,25 mio. danskere vælger at se en VM-semifinale mellem Danmark og Kroatien i et stort boldspil, er rollen som Rasmus Modsat, der peger på kejserens håndbold, selvsagt tillokkende.

Opfordringen til Steno og andre godt begavede mennesker må være at kaste de bedrevidende fordomme ud over sidelinjen og betragte håndbolden som et spil, der måske fortæller en større historie om os her i Danmark. Mange har forsøgt at fortælle om USA og amerikanere via den hellige diamant i baseball. Måske de 20 * 40 fortæller en spændende historie om os? Det var pointen.

Forude venter et EM på hjemmebane i Danmark med start fra 12. januar. Hvis man havde fået nok af den nationale begejstring, fyldte haller i Jylland og meget høje seertal, skal man nok vælge ferien til Seychellerne i det nye år. For det kommer til at blive massivt i januar. Vi andre ser frem til øjeblikke som det her:

Når håndbold spilles som bedst, er der få, hvis nogle sportsgrene, der kan være så intense og medrivende i 60 sammenpressede minutter. Det er fysik, teknik og taktisk begavelse, der går op i en højere enhed. I sin intense form er håndbold derfor også en glimrende tv-sport. Og når danske hold oven i købet er gode, er det ikke underligt, at 2 mio. seere er med.

Hanbold og hunbold

Så er der det andet synspunkt, som altid kommer til udtryk under en kvindelig slutrunde. Nemlig at kvinderne simpelthen spiller så ringe, at det er spild af tid at se på dem. Derefter følger ofte en lettere hoven pointering af visse tekniske og taktiske elementer, kvinderne ikke mestrer i samme grad som herrerne. Eller man vil sige, at et godt drenge U-16 hold ikke har problemer med at slå de bedste kvinder.

Det er meget vanskeligt ikke at se det synspunkt som en uklædelig chauvinisme – udtalt med en misforstået kenderminde af mænd. Til at underbygge det synspunkt lyder det som oftest, at kvinderne spiller med et hav af tekniske fejl, og man vil pege på en kamp som ottendedelsfinalen mellem Danmark og Montenegro, hvor de danske kvinder vandt kampen efter at have begået 25 tekniske fejl.

Man kan spørge sig selv, hvorfor visse mænd har behov for at nedgøre den kvindelige udgave af spillet på den måde. Det hænger utvivlsomt sammen med den popularitet, der blev kvinderne til del op igennem 90’erne, samtidig med at de danske herrer tabte VM-kampe til et ramadan-fastende hold fra Algeriet. En periode hvor der blev vendt op og ned på hierarkiet i håndbolden, og hvor kvinderne gik fra allernådigst at kunne spille forkampe for herrerne til at blive hele landets darlings.

21ol2004

Var det virkelig så skidt? Var det ikke fedt at se kvindelige udøvere af sporten gå nye veje og bryde igennem lydmuren med hele tre OL-triumfer i træk? Var det dårlig håndbold, da kvinderne slog Rusland ved VM i 1993 eller vandt over Sydkorea i OL-finalen i 1996? Nogle af de kampe indeholdt så meget kvalitet teknisk, taktisk og individuelt at vi skulle frem til 2002 for at få det mandlige danske hold til mestre noget så seværdigt. Selvfølgelig er satsningerne og konkurrencen hårdere på herresiden. Men jeg vil til enhver tid sige at nogle af kvindernes kampe mod f.eks. Sydkorea i 1996 og 2004 har været væsentligt mere seværdige end f.eks. herrernes EM-finale i 2008. Og intet dansk hold har været så godt, som det kvindelige hold, der vandt VM i 1997.

Så er det til gengæld helt rigtigt, at de danske herrer i de senere år har spillet håndbold på et yderst højt og meget seværdigt niveau. VM-slutrunderne i 2011 og 2013 viste noget af det bedste spil et dansk håndboldhold nogensinde har kunnet mestre. Det er håndbold, når det er allerbedst. Men man skal være udpræget småligt anlagt, hvis man på den baggrund vil tage noget fra de kvindelige udøvere.

danmark-mod-sverige-1

Comments
3 Responses to “Den sure, midaldrende mand med æbler og pærer – videre kommentar om håndbold”
Trackbacks
Check out what others are saying...
  1. […] kommentarene “Den sure, midaldrende mand og håndbolden” og “Den sure midaldrende mand med æbler og pærer” som der henvises til i […]

  2. […] “Den sure, midaldrende mand og håndbolden” og “Den sure midaldrende mand med æbler og pærer” som der henvises til i […]



Leave A Comment

%d bloggers like this: