På håndbolddepressionens plads – kommentar til valget af Guðmundur Guðmundsson som ny dansk landstræner

Smilene var store, da islandske Guðmundur Guðmundsson mandag blev præsenteret som ny dansk landstræner for de danske håndboldherrer. Guðmundsson er da også et indlysende og sikkert valg som landstræner. Han har prøvet det før med Island, og han har den faglige ballast og kompetence, der gør ham i stand til at stå i spidsen for et af verdens bedste landshold. Og så kender han dansk håndbold indefra og mestrer det danske sprog.

Lovprisningerne har været mange, og sportschef og fungerende landstræner Ulrik Wilbek var meget klar på mandagens pressemøde, hvor han kaldte Guðmundur Guðmundsson “et førstevalg”. Islændingen er kendt som en mand, der kan få sit hold til at præstere optimalt. OL i Beijing 2008, hvor Island hentede sølv, må være det oplagte eksempel. Målet må derfor være, at han er i stand til for første gang at hente OL-medaljer til et dansk herrehold.

Det er således andre målsætninger, end da Wilbek i 2006 og lancerede målsætningen om altid at blive mellem de otte bedste ved ethvert mesterskab. Den er indfriet, og for folk der kan huske tilbage, er det en triumf i stabilitet. Men det har været en tur med triumfer og nederlag, og selvom Guðmundsson overtager et hold på verdenstoppen, kommer han med det samme under maksimalt pres på en post, hvor han næsten kun kan fejle. Hans store opgave bliver at udvikle det danske spil yderligere. Han er kendt som en stor og meget grundig taktiker, og han må derfor arbejde intenst på at udvikle og optimere det danske spil. Spillere med kvalitet er der masser af.

Der er behov for udvikling af holdet

Sandheden er, at der efter godt otte år med Ulrik Wilbek som landstræner er behov for en yderligere udvikling af spillet. Godt nok er de danske herrer forsvarende europamestre og vice-verdensmestre. Men de kolde kendsgerninger er, at de sidste tre slutrunder har været bumlende, skramlende og fulde af torne. Ved VM i 2011 i Malmö spillede Wilbeks hold en perfekt turnering, der kulminerede i semifinalen mod Spanien og den uafgjorte finale mod Frankrig. Siden er fulgt tre slutrunder med store udsving.

Den værste har så ubetinget været OL i London. Den slutrunde var forfærdelig. Nederlaget til et ramponeret svensk hold i kvartfinalen må stå som Wilbeks værste kamp med de danske herrer. En kamp de aldrig skulle have tabt og en gylden medaljemulighed, der gled holdet af hænde. Samme år vandt de EM i Beograd efter en turnering, hvor holdet var sekunder fra at blive slået ud, men endte som mestre. Den turnering var starten på Wilbeks “håndbolddepression” i kamp mod hans mange kritikere (hvem de så end er). Men turneringen viste også Wilbeks allerstørste styrke: Han kan få hold til at vinde, også selvom de ikke spiller godt. Det er en helt utrolig kvalitet, som har gjort de danske herrer til fast inventar i verdenstoppen.

Og så kom VM i Spanien i 2013, hvor landstræneren virkede maksimalt presset, og undervejs pludselig bragte en mærkværdig konspirationsteori om franskmændene på banen. Håndbolddepressionen virkede i fuldt flor efter en slutrunde med enormt pres, mavesår og manglende søvn – og en historisk finale hvor det danske hold faldt sammen som et korthus mod Spanien i historiens største finalenederlag. Hvad der egentlig skete omkring det danske kollaps i Spanien, er aldrig rigtig kommet for en dag. “Kollektiv offday” synes at være den accepterede forklaring. Men det lignede mere end det. Det lignede et kollaps for landstræneren.

Det virker derfor som om, at landstræner Ulrik Wilbek er nået til vejs ende og kan bruge EM på hjemmebane i starten af 2014 som en sidste, festlig kraftanstrengelse. Det skal på alle måder være ham vel undt. Wilbek vil formå at sammensætte en enhed, der uden tvivl er blandt favoritterne til titlen. Men presset bliver enormt til en slutrunde, hvor alle forventer fest fra første sekund i Herning.

IMG_5839

Timingen virker derfor god. Der er brug for en udvikling af holdet. Ikke fordi de ikke præsterer. Men fordi landstræneren har virket lige lovlig presset og derfor med god mine kan sætte sig til rette som sportschef og give stafetten videre på bedste vis. Guðmundur Guðmundsson får dermed gode muligheder for at lykkes. Holdet er i verdenstoppen, der er masser af nye talenter på vej, og han har en stor organisation bag sig. Og konstruktionen med Wilbek i ryggen virker her ganske fornuftig.

Faglig kompetence gør det ikke alene

Den nye landstræner skal nemlig være meget opmærksom på, at enorm faglige kompetence ikke gør det alene. Slet ikke. Skulle han være i tvivl om det, kan han bare spørge Torben Winther, der formentlig er en af de fagligt dygtigste trænere, landsholdet har haft, men som i sidste ende måtte sande, at man for at lykkes som landstræner i Danmark også skal kunne håndtere medier, forbund og tilskuere. Det handler også rigtig meget om alt det andet på den post, og hvis man tror at resultater skabes i træningslokalet og på taktikbordet, tager man fejl. Håndbold på det her plan handler også rigtig meget om det mentale, og her spiller omverdenens tryk en stor rolle.

Det har Ulrik Wilbek som få formået at udnytte. Og det er derfor meget betryggende, at netop Wilbek fortsat er med omkring holdet.  Guðmundur Guðmundsson skal have tid og rum til at udvikle holdet. Wilbeks fremmeste rolle bliver at skabe rum for den udvikling. Kun der kan den nye landstræner blive en “Guldmundur”.

At han så var med på det islandske hold, der voldte det danske så meget smerte i 80’erne er en helt anden sag, vi må prøve at glemme.

Comments
One Response to “På håndbolddepressionens plads – kommentar til valget af Guðmundur Guðmundsson som ny dansk landstræner”
Trackbacks
Check out what others are saying...
  1. […] Det er snarere et hold, der har mange, gode år i sig og med mange nye navne på vej. Den nye landstræner Guðmundur Guðmundsson har et godt udgangspunkt for at tage de danske herrer […]



Leave A Comment

%d bloggers like this: