Ashes To Ashes – første gang jeg hørte Bowie

ashes2

Mit tv viste mig David Bowie for første gang.

Jørgen Mylius i 1980 viste den på det tidspunkt dyreste musik-video i historien og fortalte, at nu var Major Tom tilbage. Det vidste jeg ikke noget om.

På skærmen tonede en Pjerrot frem i et landskab som efter den atomkrig, jeg var hundeangst for i de år. Det vidste jeg noget om.

Han sang om “Ashes To Ashes” om junkier og tvivl. Den satte sig fast, første gang i sine forvredne farver og direkte melodi.

Weekenden efter skulle jeg ind til København. Mine forældre var blevet skilt ikke så længe forinden, og fredag eftermiddag var jeg med min far på indkøb på Istedgade, da “Ashes To Ashes” svømmede ud af radioen.

På gaden forvred ansigterne sig som i videoen. Farverne tonede ud og blandede sig med de stærke lugte på gaden i København.

Hvert øjeblik kunne Pjerrot komme væltende med farlige substanser.

Hvert øjeblik kunne gaden forvandle sig til en rød, atomar ørken.

Hvert øjeblik kunne det hele bryde sammen.

Første gang jeg hørte David Bowie.

Se også Bowie i Berlin – En ny karriere i en ny by.

Leave A Comment

%d bloggers like this: