Stalingrad – 70 år efter

stalingrad_560

I disse dage er det præcis 70 år siden, tyskerne overgav sine styrker ved den sovjetiske by Stalingrad (nu Volgograd). Byen blev med sine 450.000 indbyggere centrum for det mest indædte militære slagteri under Anden Verdenskrig i et slag, der tilførte den tyske Wehrmacht et afgørende nederlag.

Slaget ved Stalingrad blev et vendepunkt i Anden Verdenskrig. Efter at Friedrich Paulus’ 6. armé havde sejret i det andet salg ved Kharkov, blev Stalingrad beliggende ved Volga det næste mål på vejen mod syd og de olierige områder i Kaukasus.

Hen over sommeren 1942 blev Stalingrad angrebet intenst af Luftwaffe, før Wehrmacht begyndte at indtage byen. Det blev starten på månedlange kampe fra hus til hus i en by jævnet med jorden. Under lange perioder holdt tyskerne det meste af byen på den vestlige bred af Volga. Men det lykkedes aldrig at holde hvert eneste hus, og byens traktorfabrik blev en af skuepladserne for utrolige slagterier og slag frem og tilbage. Russerne mistede 2.500 mænd hver eneste dag.

Tyskerne var imidlertid slet ikke udrustede til at klare den russiske vinter, der nu ventede. Under ledelse af Georgij Zhukov indledte russerne den 19. november 1942 Operation Uranus. Et viltilrettelagt angreb hvor Zhukov gik målrettet efter de italienske, rumænske og ungarske dele af de angribende tripper. Der kunne russerne slå sig igennem og mens vinteren tog til, lykkedes det at omringe den 6. armé ved Stalingrad. Göring lovede, at han kunne forsyne tropperne fra luften. Det var, som så meget andet med morfinisten Göring, et giftkastel. Til slut måtte Paulus overgive de sidste tropper, og havnede i russisk fangenskab.

Det anslås at op mod 1 mio. mennesker mistede livet ved Stalingrad.  Man regner med at der døde 26,6 mio. indbyggere i Sovjetunionen under Anden Verdenskrig.

children-mon-stalingrad_560

Se tysk dokumentar i tre dele her:

Leave A Comment

%d bloggers like this: