49 år siden mordet på JFK – Læren fra LBJ

Blot fem dage efter mordet på USA’s 35. præsident John F. Kennedy holdt Lyndon Baines Johnson sin første tale til den amerikanske kongres som landets nye præsident. Det var en tale, der viste Johnsons parlamentariske geni. Og som peger fremad til nutidens låste amerikanske kongres.

Man siger ofte, at de sidste tyve år har vist Washington fra sin værste side. Rivaliseringen mellem de to partier har udviklet sig til et parlamentarisk dødvande, hvor der føres konstant valgkamp, og hvor meget få parlamentarikere er egentligt interesserede i at skabe fælles resultater og indgå kompromiser hen over midten.

Er man ikke voldsomt belastet af historisk viden, vil man tro at det aldrig har været værre i den amerikanske kongres som under præsident Obama. Men så glemmer man hurtigt Clintons kamp med Gingrich efter valget i 1994. Og man glemmer fuldstændig den meget lidt samarbejdsvillige kongres, som Kennedy måtte arbejde med.

Hvis der var en person, der kendte sin kongres i detaljer, var det Lyndon B. Johnson. Det parlamentariske geni blev slet ikke udnyttet af Kennedy-brødrene. Men da Johnson blev præsident, brugte han sin indgående viden om ikke mindst sydstats-demokraterne på en sådan måde, at det lykkedes Johnson at få gennemført de borgerretslove, det aldrig lykkedes Kennedy at få igennem en vrangvillig kongres.

Men Johnson greb øjeblikket, og i sin første tale som præsident til kongressen kun fem dage efter mordet formåede han at bringe landet videre oven på tragedien i Dallas:

First, no memorial oration or eulogy could more eloquently honor President Kennedy’s memory than the earliest possible passage of the civil rights bill for which he fought so long. We have talked long enough in this country about equal rights. We have talked for one hundred years or more. It is time now to write the next chapter, and to write it in the books of law.

Den Pulitzer-vindende forfatter Robert Caro er i gang med et mammut-værk om præsident Johnson. Han tøver ikke med at kalde Johnson “The greatest lawmaker” i det tyvende århundrede. Johnson forstod som få at forhandle sig igennem de politiske korridorer i Washington. Mange mener, at det netop er en Johnson, der er brug for netop nu. Det er måske historiens ironi, at da Obama i de demokratiske primærvalg fik Kennedy-klanens fakkel i hænderne, udbrød Hillary Clinton, at hun da ikke havde noget imod at være den Johnson, der rent faktisk fik tingene igennem.

Se i dette interview Robert Caro fortælle om sin bog “The Passage of Power: The Years of Lyndon Johnson” i et interview fra John F. Kennedy Presidential Library and Museum:

 

Den 2. juli 1964 kunne præsident Johnson underskrive de nye borgerretslove, den såkaldte Civil Rights Act. Og med sit klarsyn skulle han ved underskrivelsen have sagt “There goes the South for a generation”.

Se hele Johnsons tale til kongressen den 27. november 1963 her:

Leave A Comment

%d bloggers like this: