Et hundrede fejl i Oliver Stone’s “JFK”

Efter at have arbejdet med mordet på John F. Kennedy i efterhånden en del år, er det blevet mere og mere klart for mig, at Oliver Stone’s “JFK” udgør den måske vigtigste referenceramme for mange med interesse i sagen.

For nye generationer er det denne film, der ofte udgør indgangen til hele sagen. Og fordi filmmediet er så stærkt, er ”JFK” med tiden kommet til at fylde alt for meget som den store samlende konspirationsfortælling – og som den ‘officielle’ alternative forklaring på begivenhederne på Dealey Plaza.

Der er blevet sagt meget om Oliver Stone igennem tiden, og mange har kritiseret hans meget stiliserede filmiske blanding af fakta og fiktion, originale klip og nye optagelser. Men hans film ”JFK” hører absolut til et af de mest vellykkede eksempler på filmmagerens kunnen.

Hvis man overhovedet er interesseret i begivenhederne på Dealey Plaza, må man fryde sig over den minutiøse og ambitiøse tilgang, Stone havde til emnet. Filmholdet tilbragte flere uger på Dealey Plaza, spærrede pladsen af og genopførte mordet ned til mindste detalje. Derudover perfektionerede Stone sin film-klipning i ”JFK”, hvor der med rask hånd klippes mellem autentiske optagelser som Nix- og Zapruderfilmen og nye klip i farver og sort-hvid.

Filmens store svaghed er imidlertid, at den rent dramaturgisk læner sig meget tæt op ad Jim Garrisons historie. Det er nemt at forstå, at man som instruktør og manuskriptforfatter har behov for en personlig historie til at forme den store historie om mordet på JFK på.

Men filmen høstede på den baggrund en indgående kritik for at forskønne Garrison og være meget tendentiøs i sin udvælgelse af beviser og i sin dramatisering af alternative forklaringsmodeller. Meget af den kritik rammer desværre plet.

Comments
One Response to “Et hundrede fejl i Oliver Stone’s “JFK””
Trackbacks
Check out what others are saying...
  1. […] Thygesens fotografiske analyse er bestemt spændende. Mary Moormans foto har altid været et af flere spændende, fotografiske vidnesbyrd fra mordpladsen. Hvis der har opereret en yderligere skytte på græshøjen foran Kennedy, ville der være en god mulighed for, at Moorman har skytten med på sit billede. Den vinkel spillede en stor rolle i den del af den kritiske efterforskning, der foregik i 80′erne op til 25-året i 1988.  Nogle mente sågar at kunne identificere “The Badge Man” som den egentlige skytte på fotoet. Den teori bruge bl.a. Oliver Stone i hans film “JFK”. […]



Leave A Comment

%d bloggers like this: