På vaklende skridt mod kvartfinalen i et mildest talt udfordrende OL for dansk håndbold

Det var historisk, at dansk håndbold for første gang havde to hold med til et OL. Men turneringen har vist sig præcis så vanskelig som forudset, og mens de danske kvinder måtte forlade turneringen blødende, har Wilbeks tropper bevæget sig mod kvartfinalen på vaklende skridt. OL er den hårdeste turnering, og de danske herrer skal nu for alvor vise formatet, hvis drømmen om en medalje skal realiseres.

Den olympiske håndboldturnering er halvvejs. De danske kvinder med de stolte traditioner er ude, efter en række hårde og tætte kampe i en hård pulje. De danske herrer er videre, men har endnu ikke vist de takter, der gjorde dem til europæiske mestre tidligere på året. OL er en knaldhård affære, og de andre nationer har desværre tænkt sig at kæmpe inderligt for metallet.

Et mentalt og fysisk underskud

Landstræner Jan Pytlick må rejse hjem med en underlig fornemmelse. På den ene side har dette OL demonstreret, at danske kvindehåndbold simpelthen ikke er en del af verdenstoppen længere. Vi har ikke længere spillet eller individualisterne til at gøre den store forskel. Og med et hold som Frankrig er det tydeligt, at vi mangler både tempo og fysik.

På den anden side var flere af kampene meget tætte, og havde pigerne haft det mentale overskud mod Korea og Spanien kunne vejen til en semifinale skimtes. Men mange af profilerne virkede simpelthen nervøse og spillede undervejs decideret alibibold. Enorme talenter som Line Jørgensen og Camilla Dalby virker fortsat hæmmede i deres spil oven på langvarige skadesforløb. Det direkte spil mod mål viser de kun i glimt. Trine Troelsen burde være en bærende skikkelse, men er der kun i glimt. Og forsvaret hos Melgaard var langt fra solidt. Og hvorfor Pernille Larsen kun må spille en sjælden gang, er et mysterium Pytlick må tumle med videre efter OL.

Alt i alt virker det som om holdet mangler et koncept og en klar rollefordeling. Oven på OL bør Pytlick med en ny assistent og nye spillere bruge lejligheden til at starte forfra og tænke langsigtet. Hvem skal bære holdet, hvordan skalde spille, og hvad skal udvikles? Lige nu har holdet ikke kvaliteterne, men der er heller ikke langt op. Og hvis der er nogen, der kan løfte kvinderne netop nu, er det Pytlick.

Er de danske herrer egentlig klar til OL?

For de danske herrer har gruppespillet været en forunderlig størrelse. Man lagdde ud med tre sejre og stor vindermentalitet mod ikke mindst Ungarn og Spanien. Svære kampe som holdet vandt uden prangende spil, men med stor fornemmelse for sejr og med en sikker Mikkel Hansen til at drive holdet frem. Det så meget lovende ud, og var i modsætning til EM i Serbien lige præcis den start, man kunne ønske sig.

Men så kom kampen mod Kroatien, som var det største danske kollaps siden VM i Tunesien for syv år siden – og Wilbeks største nederlag som herretræner. En decideret afklapsning fra det kroatiske hold, der var præcis så godt som frygtet inden turneringen. OL ligger historisk godt til dem, idet de kan få trænet og alle mand klar – og samtidig har hviledage mellem alle kampe. Det bekommer dem vel.

Mest bekymrende var dog, at kroaterne simpelthen havde kigget os ud. Efter ca. ti minutter kom selveste Balic på banen – som forsvarsspiller. Og han mandsopdækkede derefter Mikkel Hansen på en aggressiv og boldsøgende måde, der komplet slog vores spil i stykker. Et skaktræk der var en Stenzel værdig. Wilbek sat mat efter ti minutter.

Kroaterne har nu vist, hvordan Danmark kan stækkes, og vi viste heller ikke mod koreanerne, at vi har løsninger på det træk. Det burde være guf for spillere som Mogensen og Spellerberg, men begge virker simpelthen ikke klar til OL. Mogensen med ekstremt mange fejl i et overgearet spil og Spellerberg underligt fraværende oven på hans hustrus ufrivillige exit fra turneringen.

Og med Mikkel Hansen ude af spillet drysser han hvileløst omkring som dygtig assist-spiller men tilsyneladende med en faldende intensitet. Udefra virker det som om han og Wilbek slet ikke er på bølgelængde omkring spillet.

Før kvartfinalerne er indtrykket således rodet og bekymrende. Holdet har vundet fire ud af fem kampe, men efter de to seneste kampe virker holdet rystet og har på ingen måde vist flydende flot spil. Det gjorde man nu heller ikke ved EM i de indledende kampe, så hvis holdet virkelig er så gode til turneringer, er det simpelthen god timing. Nu er de der – og nu skal de præstere.

Det bør være slut med tweets fra de olympiske stadions. Nu gælder det spillet syv mod syv. Og stort set hele holdet skal nu finde de kvaliteter frem, som bør gøre det olympiske spil om medaljer til en kamp mellem Island, Frankrig, Kroatien og Danmark.

Leave A Comment

%d bloggers like this: