Finalen på udebane – Før EM-finalen i håndbold 2012 mellem Danmark og Serbien

EM 2012 i Serbien har ikke været den håndboldfest, vi oplevede sidste år. Og fredag aftens hooliganangreb på Sesum blev en foreløbig kulmination på en turnering, der har været nervøst spillet, intens og lidt for dramatisk. Men nu er Danmark i sin anden EM-finale på fire år og står med gode muligheder for at hjemtage et yderst overraskende mesterskab søndag eftermiddag mod Serbien.

Rasmus Lauge i semifinalen mod Spanien ved EM 2012 i Serbien

Fredag aftens semifinale mellem Kroatien og Serbien blev en ubehagelig affære. Ikke på banen. Der formåede de franske dommere med det samme at sætte sig i respekt, og spillerne optrådte med nogenlunde respekt for hinanden. Men udenfor banen var stemningen meget ubehagelig, og man priser sig lykkelig for, at man ikke forstod hvad 20.000 mennesker sang ned mod banen.

Angrebet på Zarko Sesum er helt uhørt i håndboldens verden, og vil formentlig få konsekvenser op mod finalen i form af yderligere tiltag mod tilskuerne for at sikre spillernes sikkerhed. Og laserstrålerne mod den kroatiske målmand i anden halvleg var af en sådan karakter, at den danske delegation simpelthen må gardere sig på forhånd og true med at forlade banen, så snart det måtte forekomme. Nogen vil sige, at det bare hører med til en kamp på Balkan. Men det hører altså ikke hjemme på dette plan, hvor vi gerne skulle fejre og nyde håndboldspillet, når det er mest intenst. Laserstrålerne i en målmands øjne hører ikke med til spillet.

På den ubehagelige måde har serberne skabt en trist optakt til finalen søndag. Forud for slutrunden var der mange, der var ængstelige for slutrunden. Men indtil videre er den da nogenlunde blevet afviklet som en stor fest med medlevende tilskuere på lægterne. Lige indtil Kroatien trådte ind på banen i Beograd. Så eksploderede det udenfor banen i en hadsk atmosfære.

Stanic ved EM 2012 i Serbien

Lykkeligvis er Danmark ikke Kroatien, og selvom det er en finale, kan vi vel trods alt ikke forvente det samme had mod Danmark. Til gengæld venter en revanche-mulighed for det danske hold, der spillede skidt mod Serbien og alligevel tabte knebent. Af de fleste tilbageværende hold, må Serbien trods alt sige at være den optimale modstander for Danmark. Vi har traditionelt et rigtig godt tag på dem, men på hjemmebanen i Beograd er man oppe imod mere end et regulært håndboldhold med gode spillere. Man spiller primært mod to faktorer:

  1. Stanic og hallen. Den serbiske målmand har været nøglen til den serbiske succes. I gårsdagens semifinale stod han ringe i første halvdel, men så snart han tog fat i anden halvleg fik han holdet og hele hallen med sig. han skal skydes rigtigt, og det forekommer at være oppe i målet. Formår vi at læse ham rigtigt, er meget vundet, og deres andenmålmand har ikke niveau.
  2. Tempoet. Man skal ikke glemme at serberne faktisk har spillet klogt undervejs. De sørger for at kampenene foregår på deres præmisser. De trækker tempoet meget dygtigt ud af kampene, bygger spillet grundigt op og får en masse spilstop undervejs. Det danske hold skal her køre på med fuld kraft i kontranerne, hurtig midte og ikke mindst et højt tempo i angrebet. Så må Wilbek gerne skifte flittigt ud undervejs. bare vi får det høje tempo. Det knækkede Spanien i perioder af semifinalen, og det vil også knække Serbien, som det skete sidste år i Malmö:.

Det danske spil har ikke været prangende – egentlig på noget tidspunkt af turneringen. Men det har været nok i en turnering, hvor niveauet har været lavere end for et år siden, og alle kampe er endt i nervepirrende afslutninger. Der skal man være heldig, og det helt har Danmark haft – ikke mindst i afslutningen som Makedonien, hvor Landins redning røg lige ud i hænderne på Toft. Men man skal også opsøge heldt, og meget kan man sige om Wilbeks og hans hold igennem tiden, men de har haft heldet undervejs, og når det sker så mange gange, er det ikke en tilfædighed i længden.

Wilbek har ved denne slutrunde virkelig opereret med “terror-udskiftninger”. To fejlskud og du er ude. Til gengæld kan du hurtigt komme ind igen. Han leder hele tiden efter flow og momentum, og han finder det ofte, selvom alle spillere tydeligvis ikke trives med terror-linien fra bænken. Den grandiose plan om Markussen og Hansen inde samtidig faldt til jorden med et brag, men så er nye konstellationer opstået og pludselig er Rasmus Lauge den helt store spiller for os. Endelig bør Kasper Nielsen fremhæves. Han har som i 2008 været en urokkelig klippe i den midtzone, som søndag bliver forvandlet til lidt af en krigszone, eftersom meget af serbernes spil foregår derinde.

Får Danmark styr på Stanic og spillet op i et højt tempo, vinder de EM – fuldstændig fra baghjul. Det er oven i købet ganske vist.

Mikkel Hansen scorer direkte på frikast i semifinalen mod Spanien ved EM 2012 i Serbien

Mere fra EM 2012 her.

Leave A Comment

%d bloggers like this: