Den store optakt til EM 2012 i håndbold: Balkan-hedt i januar eller blot et skridt på vejen mod OL?

Forude står OL 2012 i London og blinker for alle landshold som det helt store mål. Det kan betyde, at det forestående EM i Serbien kan gå hen og blive en lidt underlig affære – som et ‘transportmesterskab’ på vej mod noget større. Mesterskabet vil dog afsløre, om Danmark for alvor har kæmpet sig op i Top 2. Oppe hos Frankrig. Eller om vi i verdenstoppen fortsat har en situation med Frankrig – og så et stort felt af skarpe forfølgere. Danmark har med en rimelig lodtrækning gode muligheder for igen at begejstre nationen på vej mod sommerens store mål i London. Det kan blive Balkan-hedt i januar.

Mikkel Hansen til EM 2012 - taget fra sporten.dk

Det er mørkt, koldt, regnfuldt og på alle måder januar i dette lille land oppe mod nord. Men håndboldens planlæggere har maget det således, at januar også er blevet en højtid for vi, der elsker en slutrunde i håndbold for herrer. Sidste år VM i Sverige blev netop et sådant lys i mørket. Og nu gælder det så EM i Serbien, hvor serberne på en givetvis fanatisk hjemmebane skal gøre EM til endnu en “Sweet Caroline” fest.

Vi har dog en gang imellem set, at et EM før og efter OL kan blive nogle lidt tamme forestillinger. Godt nok er holdene aldeles opsatte på at spille sig op til de afgørende kvalifikationskampe og den efterfølgende slutrunde. Men det er f.eks. ikke sikkert, at hold som Frankrig, Kroatien og Spanien har helt den samme motivation som om nogle måneder i London. Og den danske motivation er bestemt også et stort spørgsmålstegn inden turneringen. Ved VM i Sverige red holdet på en skånsk bølge og kunne trække sig tilfredse tilbage med en fantastisk flot sølvmedalje. Har holdet stadig den indædte sult?

Wilbeks overordnede mål må være at bruge EM til at etablere Danmark i Top 2 – og få holdet til at tage de afgørende skridt frem her i 2012. Sidste års VM i Sverige viste, at Danmark hører til helt deroppe i toppen, og finalen mod Frankrig vil blive husket for, at det var kampen, hvor Frankrig var så pressede, at Karabatic måtte spille sig helt ud. Finalen blev på den måde en forrygende slagudveksling, hvor Karabatic måtte tage hele registeret i anvendelse overfor turneringens danske topscorer i Mikkel Hansen.

Kender vi Wilbek ret, har han siden de jublende dage i Malmö tilbragt masser af timer med at se VM-finalen i endeløse båndsløjfer. De små situationer og fejlaflveringer kan han bare ærgre sig over. Til gengæld kan han hente masser af motivation i, at holdet kunne følge med Frankrig over hele 70 minutter og også fysisk var i stand til at stå distancen. Danmark er tæt på, at de kommende seks måneder skal bruges på at bringe holdet helt op.

Op til OL i Atlanta i 1996 trænede Wilbek i al hemmelighed holdet udelukkende på at møde Sydkorea ud fra en meget selvbevidst idé om, at det var koreanerne, der udgjorde den eneste trussel mod et dansk guld. Helt så nonchalant kan han ikke tillade sig at være denne gang. Men han kan tillade sig at tænke fremad og har lige nu et hold, der kan noget ekstra. Op til EM har Wilbek f.eks. talt om at kunne vinde, selv når tilskuerne og dommerne er imod holdet. Det lyder som en klassisk Wilbek-forberedelse på den forestående kamp mod hjemmeholdet Serbien.

En trup med overraskelser?
Og helt efter den Wilbekske bog spillede han en eller flere overraskelser ud, da han udtog sin foreløbige trup til EM i form af de første 14 spillere. Medierne gjorde et stort nummer ud af, at Wilbek valgte at udtage Marcus Cleverly som målmand ved siden af Niklas Landin. Men der er ingen stor grund til at forundring. Wilbek udtager altid de bedste og ynder at holde holdet konkurrencepræget ved at bringe nye folk ind. Og Cleverly er god. Hos polske Kielce har han stået fremragende i Champions League og har stort set slået Szmal af det polske hold. Den Szmal som ikke er med det polske hold til EM og i stedet bruger slutrundepausen til en knæoperation.

Ulrik Wilbek træner

Wilbek har dog sikkert også haft en anden tanke med at udtage Cleverly. For vi kan allerede nu udpege kampene mod Serbien og Polen som nøglekampe for dansk videre succes. Og mon ikke Wilbek vælger at spille Cleverly ud som en helt oplagt joker mod netop Polen, hvor Cleverly vil kende en række af skytterne fra den polske dagligdag?

Wilbek er typen, der gerne vil være foran og agere pro-aktivt i forhold til sit hold og ikke mindst modstanderne. Få har som han et blik for modstandernes styrker og svagheder. Og han vil gerne komme med noget nyt. En af nyskabelserne til denne slutrunde ser ud til at være en meget kraftigt skydende bagkæde, hvor han vil spille med både Mikkel Hansen og Nikolaj Markussen samtidig i bagkæden. Ved Super Cup i Tyskland så det ud til at kunne bringe spændende perspektiver ind i det danske spil. Men det var heller ikke uden problemer, og vil for alvor blive problematisk, hvis Mikkel Hansen begynder at spille mere end at skyde. Hansen blev ved VM den første danske VM-topscorer siden Mogens Olsen i 1958 og spillede en helt forrygende slutrunde, der bragte ham op blandt håndboldens superstjerner. Det skal han bygge videre på til slutrunden.

Generelt rummer den danske trup en nærmest optimal blanding af rutine og ungdommelig kraft fra Markussen til Michael V. Knudsen. Sulten bør være til stede, og hvis man har nogen ærgerrighed i sig, er det nu man skal slå til i en OL-sæson.

Skader og ærgrelser
Med afbud fra Kasper Irming, Jesper Nøddesbo og Bo Spellerberg kunne det danske hold være svækket. Ligeledes er Lasse Boesen også tvivlsom, ligesom
Kasper Søndergaard har tankerne på sin nyfødte søn i disse dage. Og oven i det, har Michael V. Knudsen nu også vanskeligheder og et afbud truer. Det ligner alt i alt en meget ærgerlig indgang til turneringen, selvom man skal huske på, at det altid er sådan op til en større turnering, at mange af dem nok skal blive klar og at der er gode folk klar til at tage over. Hvem husker ikke Lauge fra VM?

Men man må ærgre sig over, at Irming ikke får muligheden, for han kan blive en spændende nyskabelse på både fløj og back som et oplagt allround-valg til de kun fjorten spillere, der kan komme til et OL. Derfor er det også så pokkers afgørende, at Kasper Søndergaard kommer med. Han har tidligere været udskældt og har vel ikke ligefrem imponeret sammen med holdkammeraterne i Skjern i år. Men hvis man er i tvivl om hans rolle og betydning på holdet skal man bare tænke tilbage på kampen mod Kroatien ved VM:

I Nøddesbos fravær er det lige så afgørende, at Michael V. Knudsen kommer tilbage i topform. Normalt ville Wilbek tage tre stregspillere med, men med Knudsen og René Toft har han to jernmænd, der både kan spille angreb og forsvar. Lad os derfor krydse fingre for, at Knudsen og Søndergaard bliver klar. Dem vil vi gerne have med – sammen med Boesen som er typen, der egenhændigt kan vende en vanskelig kamp.

Nøglen til dansk succes ligger i forsvaret
Det er ikke ligefrem en brølende original iagttagelse, at man vinder flest kampe og mesterskaber med et stærkt forsvar. Ved EM-triumfen i 2008 var det stort set forsvaret, der bar igennem turneringen. Sidste år i Sverige spillede Danmark så brølende godt angrebsspil, at man kunne leve med mindre.

Men det er i forsvaret og hos de danske keepere, at det største potentiale ligger. Her er der mulighed for forbedring, selvom man i Toft og Skipper Skræk (Kasper Nielsen) har en stærk midtzone. Med Knudsen inde har man også en stærk højre back, og det er vigtigt at Mikkel Hansen fortsætter sin udvikling i forsvaret. Ham vil vi gerne have ind der, for fra ham udgår meget af det danske kontraspil. Umiddelbart må vi dog forvente, at der kommer flere skud fra modstandernes højre side.

Forud for VM var Niklas Landin det store spørgsmålstegn. Kunne han løfte arven fra Kasper Hvidt? Svaret kom først i kampen mod Kroatien, og siden fulgte Landin det op med adskillige brandkampe, hvor ikke mindst semifinalen mod Spanien nåede helt op på fortællingen om Erik Holst fra den tilsvarende semifinale i 1967:

Kigger man på Landins spil siden da, har det ikke helt levet op til det høje niveau. I Champions League er han også faldet lidt med BSV-holdet, og det er ikke usædvanligt, at en så ung målmand har udfald. Derfor bliver det meget afgørende, at han bag et stærkt spillende forsvar virkelig får fat – også når det så sikkert som amen i kirken bliver rygende hedt i Beograd mod serberne.

Bedste danske angrebsspil i historien
Igennem hele Wilbeks periode har man kunnet kritisere hans hold for at have famlet en hel del i det angrebsmæssige. Kun ved EM i 2006 spillede man virkelig flydende angrebsspil. Alt dette fik en ende ved VM i Sverige, hvor man med Mikkel Hansen i front kort og godt spillede det bedste angrebsspil, et dansk håndboldhold nogensinde har præsteret.

Mikkel Hansen

Holdet har så mange åbninger og varianter, at det kan være svært at lægge taktik mod danskerne, og med Markussen som et nyt og spændende kort kan Wilbek lægge nyt til det danske angreb. Med vanlig skråsikkerhed har landstræneren også udtalt, at det ikke er angrebet, han er bekymret for. Det danske hold ligner i hvert fald ikke en flok spillere, der løber tør for idéer, selvom det stadig udestår at se Thomas Mogensen præstere helt på øverste niveau mod topholdene.

Ingen tvivl om, at Mikkel Hansen nu er den spiller, de andre lægger taktik mod. Det skal det danske hold forsøge at udnytte, og det vil give masser af plads ud i banen og ud mod en storspiller som Hans Lindberg.

En god lodtrækning – og en turnering der står godt til Danmark
Man skal huske, at EM traditionelt er en turnering, der står godt til Danmark. I de seneste ti år er det også EM, der som turnering har stået bedst til de danske herrer. VM har altid været mere problematisk. Men ved EM er der lutter hårde kampe mod nogenlunde jævnbyrdige hold indenfor en meget kort tidsperiode. Det er en enormt hård turnering, hvor Wilbeks roterende udskiftninger og en bred trup giver Danmark store fordele jo hårdere turneringen bliver, og jo længere man kommer.

Traditonelt har Danmark været knivskarpe i EM-turneringernes mellemrunder, hvor kampene falder som perler på en snor, og de andre hold kører trætte og en stjerne som Balic tappes for kræfter.

Derfor er det første afgørende mål at slå sig igennem til mellemrunden med et acceptablet antal point. Danmark skal i den indledende runde møde Slovakiet, Serbien og Polen i nævnte rækkefølge. Det er alle gode hold, som Danmark skal anstrenge sig for at slå. Specielt står kampen mod Serbien som en af dem, man måske må acceptere at tabe, hvis blot vi slår Slovakiet og Polen. Under alle omstændigheder er Slovakiet et hold, der bare skal slås i åbningskampen. Og Polen uden deres store keeper er også en kamp, der skal vindes, selvom Bogdan Wentas drenge tidligere har været en drabelig modstander for Danmark. Download hele programmet her. Og se også Wilbek fortælle om de tre modstandere til EM her:

De tre bedste går videre fra gruppen, og når det på trods af hjemmeholdet Serbien alligevel må konstateres, at vi har fået en god lodtrækning, skyldes det, at Danmark er placeret i en halvdel, hvor vi undgår Frankrig, Kroatien og Spanien. Dem kan vi først komme til at møde i en eventuel semifinale.

I stedet kan vi se hen mod en mellemrunde med Tyskland, Sverige og formentlig Makedonien. Og selvom der ikke er dårlige hold ved et EM, er Danmark i en halvdel, hvor en semifinale i en hård turnering bestemt er indenfor rækkevidde.

Kort og godt
Den store joker i slutrunden er den serbiske hjemmebane. Det kunne betyde, at det bliver Danmark og Serbien, som går videre til semifinalen fra den danske halvdel. Og med vild Balkan-stemning kan det bestemt ikke udelukkes, at Kroatien kan slå sig forbi Frankrig og Spanien. Den franske motivation kan blive afgørende, men de har bevist, at nok kan de komme skidt fra start, men de er hold, der vinder mesterskaber – og mange af dem. Spanierne er svækket med målmand Sterbik ude. Til gengæld er Lazslo Nagy tilsyneladende blevet nationaliseret, og vil lægge et voldsomt fysisk tryk på alle hold.

Alt i alt er det ikke usandsynligt med en gentagelse af finalen mellem Danmark og Frankrig, selvom der sagtens kan gå Balkan i den med Serbien og Kroatien. Dog virker Danmark, Frankrig og Spanien lige nu som de hold, der har mest at byde på. Efter festen ved VM i Sverige skal de danske herrer nu bevise, at de hører til helt deroppe.

2012 står allerede nu til at blive et år med formidabelt håndboldspil. Og lige om lidt tændes et lys i januar-mørket.

Niklas Landin VM 2011

Comments
3 Responses to “Den store optakt til EM 2012 i håndbold: Balkan-hedt i januar eller blot et skridt på vejen mod OL?”
  1. Way cool! Some very valid points! I appreciate you writing
    this write-up and the rest of the site is also very good.

Trackbacks
Check out what others are saying...
  1. […] og adskillige skud på stangen afgjorde den match. Men vi har hele tiden vidst, at dette var et meget sandsynligt scenarie. Kampen mod Serbien var (vurderet før EM) den klart sværeste match. Det må fortsat […]

  2. […] og det er vel egentlig kun hjemmeholdet Serbien, Spanien og delvist Kroatien der har skilt sig ud. Måske er det alligevel blevet det ‘transportmesterskab’, man kunne se for sig før turneringen. Niveauet har svingende, og specielt hat tempoet i flere af kampene været forbavsende lavt. Det er […]



Leave A Comment

%d bloggers like this: