Ti år efter 9/11

Tirsdag den 11. september 2001 var en smuk dag i et varmt efterår. Jeg ved det, for som så mange andre i denne verden, husker jeg den dag helt tydeligt. Kun alt for tydeligt.

Angrebet den 11. september 2011 ændrede verden og bragte med ét den uvante optimisme fra 9. november 1989 til ophør. Med indgangen til et nyt årtusinde var den korte periode fra 1989 og frem blevet til et lille ophold. Fra kold krig til civilisationernes krig. Sådan blev den umiddelbare tolkning i hvert fald. Det var nemt i de år at falde i dén selvopfyldende profeti, hvis man da ikke som Karlheinz Stockhausen betragtede det på behørig afstand som “the greatest work of art ever” som en forløsende symbolhandling.

George Bush blev af mange betragtet som en politisk letvægter, der med 234 stemmer i Florida og en tvivlsom dom i Højesteret havde besejret Clintons spøgelse. Men hvor galt kunne det egentlig gå, hvis blot han omgav sig med gode rådgivere? Svaret kom den 11. september 2001. En begivenhed, der kom til at definere hele hans embedsperiode. Man skal måle politiske ledere på deres handlinger og evner i en krisesituation. Stoltenberg kunne være et nyligt eksempel. Tirsdag den 11. september 2001 var hele verden med USA. Den sympati lykkedes det lynhurtigt George Bush at tvære ned i irakisk sand. Dommen over hans otte år som præsident kan kun blive meget hård.

Angrebet var ikke uventet. I henved ti år havde efterretningsfolk i USA arbejdet med Osama bin Laden. I 1998 foretog Bill Clinton missilangreb mod udvalgte mål i Sudan og Afghanistan for at ramme Bin-Laden efter angrebene i Afrika. Clinton havde bogstavelig talt bin Laden på kornet, men det lykkedes ikke i hans regeringstid, og da Bush tog over blev kampen mod den islamiske terror skudt til side. Richard Clarke har i vidneudsagn til 9/11 kommissionen og i sin bog “Against All Enemies” beskrevet hvordan Bush-administrationen nedprioriterede kampen mod bin Laden og fra starten rettede fokus mod Irak. En fatal fejl i mere end en forstand.

George Bush 11. september 2001

Det er rystende at læse om, at Bush-administrationen allerede om eftermiddagen den 11. september begyndte at tale om Irak. Det vidner om en eklatant mangel på dømmekraft i de timer, hvor NATO’s musketér-ed fik mere end symbolsk betydning, og “today we are all americans”.

For nylig fik historien om 9/11 en foreløbig slutning, da Navy Seals fandt og dræbte Osama bin Laden i Pakistan. Men historien er ikke slut, og en række af de skyldige er stadig på fri fod. Det gælder ikke mindst Ayman al-Zawahiri.

Historien er heller ikke slut i den forstand, at der desværre florerer en række ulykkelige konspirationsteorier om den dag. Som det gør sig gældende i en række lignende tilfælde, er det teorier, der kun meget dårligt tager udgangspunkt i fakta. Der går meget hurtigt Nostradamus og frimurer i den. Aldeles uværdigt overfor alle ofrene og deres pårørende.

Alle, der har en interesse i sagen, bør rettelig starte med “The 9/11 Commission Report: The Full Final Report of the National Commission on Terrorist Attacks Upon the United States”. Rapporten er forbløffende velskrevet. Journalist Ole Retsbo, som lavede en fremragende dokumentar til Temalørdag om Mordet på JFK, udgiver nu i øvrigt bogen “Konspiration?”, hvor han ifølge en artikel i Information går ind konspirationteoriernes dna og afdækker deres ofte meget svage fundament. Det lyder velgørende.

Op til ti-året kan vi forvente en række mindeudsendelser og dokumentarudsendelser.Tag forskud på det med en af de bedre fra CBS her:

Vi kan forvente stor opmærksomhed om ti-året, og hvad mange måske ikke har tænkt på, så kommer årsdagen dumpende ned midt i vores hjemlige valgkamp. Mange har formentlig glemt, at Poul Nyrup Rasmussen udskrev valget i 2001 direkte efter angrebene for at gå på valg som statsmand. Det lykkedes som bekendt ikke. I stedet blev angrebene til brikker i et indenrigspolitisk spil, hvor et par jublende palæstinensiske tosser ramte lige ned i den hjemlige indvandrerdagsorden. Hvad det kan bruges til i den øjeblikkelige valgkamp, tør man næste ikke tænke på.

Midt i det hele håber jeg, at vi vil sende de mange ofre for terror og krig i de sidste ti år en tanke den 11. september.

Sverige P3 Dokumentar har som altid en fremragende dokumentar som kan høres her.

Leave A Comment

%d bloggers like this: