Mordet på JFK på vej i ny udgave

Mordet på JFK

Bogen “Mordet på JFK – 40 år efter” har i et stykke tid været udsolgt fra Det Schønbergske Forlag. Men hvis man gerne vil have endnu mere om “historien der ikke ville dø”, er der godt nyt.

Jeg har netop indgået en ny aftale med Det Schønbergske Forlag om en ny udgivelse af en bog, der skal være klar til 50-året for mordet i 2013. Det vil blive en bog, der er skarpere, mere præcis og som vil opdatere læseren med de sidste ti års udvikling i sagen.

I dette lille lukkede forum kan det godt ‘afsløres’, at “Mordet på JFK – 40 år efter” i 2003 blev til under et vist tidspres. Denne gang er der god tid til at få materialet skrevet igennem, så fremstillingen bliver endnu skarpere.

Vær med

Og når der er bedre tid, giver det også plads til, at mange af de gode pointer, spørgsmål og vinkler jeg i tidens løb har fået fra læsere og andre meget vidende folk på området kan tænkes ind i den nye bog.

Så send endelig forslag og kommentarer ind. Skriv kort og godt en kommentar her nederst på siden. Så samler vi det hele på dette sted undervejs.

Læs mere Mordet på JFK her. På forhånd mange tak. Jeg glæder mig meget til at gå i gang med arbejdet.

Med venlig hilsen,
Thomas Ladegaard

Mordet på JFK  Skolebogslageret

Comments
11 Responses to “Mordet på JFK på vej i ny udgave”
  1. Mark Ulrik says:

    Held og lykke med projektet, Thomas. Er der tale om en helt ny bog eller ‘bare’ en nyredigeret og opdateret udgave af den første? Hvis der bliver brug for en krakilsk korrekturlæser, eller du bare har lyst til at høre en andens mening, så vil jeg da gerne give et pip med (efter fattig evne naturligvis).

  2. tlade says:

    Hej Mark.
    Perfekt at høre fra dig. Tusind tak. Der vil være tale om lidt en blanding. Bogen skal redigeres, skrives igennem, rettes til. Men jeg er også så ambitiøs med det, at jeg gerne vil tænke en række elementer forfra. F.eks. skal jeg være skarpere på HSCA + en masse andet.
    Det vil være en stor hjælp og ære, hvis du har lyst til at assistere undervejs. Det vil jeg sætte pris på. Der er jo heldigvis noget bedre tid denne gang.
    Send gerne en mail til thomas@ladegaard.as. Så kan vi tage den derfra.
    Tusind tak.
    Thomas

  3. Mark Ulrik says:

    Hej Thomas,
    Mange tak for de smigrende ord (er altså kun en glad amatør!). E-mail på vej…
    Vh, Mark

  4. Mark Ulrik says:

    Hmm… sendte e-mailen samme dag, men den nåede måske ikke frem(?)

  5. Hans Schjørmann says:

    Synes at Kennedy-mordet har: En mærkelig forudbestemthed

    Som om kendsgerningerne skal formes efter en endelig tese -og ikke omvendt

    Lad mig komme med nogle konkrete eksempler:

    Allerede på gerningsstedet -få minutter før gerningsøjeblikket- ser et vidne- Arnold Rowland- op ad Skolebogslageret. Han forklarer at han ser en bevæbnet mand, og en mand han betegner som: En ældre neger.
    Warren Kommisionen skærer dette udsagn igennem, således at det kun er den del der taler om den bevæbnede mand, der tages ad notam -medens den anden mand helt udelukkes fra den endelige rapport. Kommisionen begrunder denne gennemskæring med at Arnold Rowland har afgivet forkerte oplysninger om sine eksaminer mv.
    Og det gør da ganske rigtigt ham mindre troværdig. Men det er da ikke forståeligt at lægge sådant et snit igennem hans udsagn, således at noget er troværdigt -og andet ikke?!

    Det samme gør sig gældende med udsagnet fra en husholderske på det pensionat hvor Oswald boede. Hun forklarede at Oswald var kommet ind i huset, og kort efter havde forladt det igen. Dette udsagn blev taget ad notam.
    Men hun havde også forklaret at: En politibil var kørt op foran huset, og havde dyttet. Den del af udsagnet blev også sorteret fra med begrundelsen, at: Den eneste politibil i området på det tidspunkt, var Tippit`s.

    Og med hensyn til Tippitt nærmest det modsatte: Et utroværdigt vidne bliver taget bogstaveligt, fordi hendes udsagn passer med den forudfattede løsning. Vidnet Helen Markham afgiver et udsagn fyldt med selvmodsigelser. Et medlem af Warrenkommisionen forklarer dette forhold med:

    Kommisionen tror på Helen Markham, og jeg er medlem af kommisionen

    Denne tro medførte også kassation af flere øjenvidneudsagn fra gerningsstedet.

    Selve drabet på Tippit rejser også mange spørgsmål, f.ex. hvad han overhovedet foretog sig i et yderkvarter langt fra Dealy Plaza, i minutterne efter skuddene mod præsidenten. I dette mysterium indgår en angiveligt manipuleret radiolog(Bemærk paralellen til Palmemordet)!

    Selve forklaringen om at Tippit skulle have standset Oswald, eller hvem det nu var, grundet at han passede på signalementet, kan afvises let. Det udsendte signalement er så intetsigende at Dallas-politiet skulle anholde i tusindvis, hvis det overhovedet gav mening at anholde på det grundlag.

    Men alligevel. Dette signalement er jo rygraden i flere officielle forklaringer. Der er derfor mening i at følge det tilbage til kilden:

    Signalementet fødes 15 minutter efter skuddene på Dealy Plaza. Da sender en inspektør ved Dallas Politiet, J. Herbert Sawyer, det ud i radioen. Han henviser til et forhåndenværende vidne
    Ikke påfaldende i sig selv, men særdeles påfaldende når vi ser på hvad der mangler: Et vidne der kan afgive et sådant signalement må nødvendigvis også kunne sige hvor han/hun har set den signaliserede. Og det er jo en meget væsentlig oplysning, for det sted befinder gerningsmanden sig måske endnu, og det er vel også det sted hvor sporene er varmest.

    Overfor Warren Kommisionen forklarer Sawyer at vidnet havde lokaliseret skytten til sjette sal i det sydøstlige hjørne af skolebogslageret. Har denne Sawyer udvist grov tjenesteforsømmelse, ved ikke at udsende denne oplysning med det samme?!

    Fakta er at: Efter meddelelsen går der en lille halv time, før politiet er fremme ved det “officielle gerningssted”

  6. Mark Ulrik says:

    Hans:

    Du havde muligvis (sådan lyder det i hvert fald) foretrukket, at et vidne som Rowland var blevet vurderet efter alt-eller-intet-princippet, men det er vist normal efterforskningspraksis at foretage afvejninger af, om de enkelte påstande er væsentlige, passer ind i sammenhængen, kan underbygges/verificeres, har ændret sig med tiden, etc. Selv det mest troværdige vidne kan huske detaljer forkert, og også mindre troværdige vidner kan undertiden bidrage med noget værdifuldt.

    Man må rimeligvis tillægge Rowlands tidligste udsagn en vis vægt, men den ældre neger er en senere tilføjelse, som savner underbyggelse fra anden side. Kombineret med påstandens potentielle betydning fik dette FBI til at undersøge Rowland forholdsvis grundigt, og de fandt altså frem til, at han på andre områder (fx om egne uddannelsesoplysninger) udtalte sig imod bedre vidende. Hustruen indrømmede da også overfor WC, at hendes mand havde hang til at overdrive. Alt dette er omhyggeligt forklaret i WR, så du har ikke ret i, at ukorrekte eksaminsoplysninger var WCs eneste begrundelse for at se bort fra beskrivelserne af den ældre neger.

    Der er tilsvarende problemer med Earlene Roberts’ dyttende politibil: en senere tilføjelse, ingen underbyggelse & ensom ældre dame med tilbøjelighed til at opdigte ting. Læs Myers og Bugliosi. Derimod er der ingen fornuftig grund til at tvivle på, at Oswald var hjemme at vende. Jeg må desværre korrigere dig igen: WC antydede ikke, at politibilen kunne være Tippits. Intet tyder på, at hans patruljevogn var i nærheden af pensionatet (selvom man kunne få et andet indtryk ved at se Oliver Stones film). Nedenfor et link til en vel-researchet artikel om Tippits bevægelser den pågældende dag.

    http://mcadams.posc.mu.edu/car10.htm

    Du betegner nyligt afdøde Norman Redlich som et medlem af WC, men strengt taget var han medlem (omend højtstående) af kommissionens stab. Det kan godt være, at den noget forfjamskede fru Markham ikke var noget ønskevidne, men selv om vi ser bort fra hendes vidneudsagn, ændrer det ikke på, at der er stærke beviser for, at det var Oswald, der skød Tippit.

    Jeg kan ikke se noget specielt mystisk ved, at ikke alle patruljevogne blev kaldt til Dealy Plaza efter attentatet, og hvad mener du egentlig med “angiveligt manipuleret” radiolog?

    Formentlig fik Sawyer signalementet fra Howard Brennan. Hvad får dig til at tro, at han ikke indrapporterede det, så hurtigt han kunne? Jeg er heller ikke klar over, hvad du mener med, at det skulle have taget politiet en lille halv time at nå frem til det “officielle gerningssted” (skolebogslageret antager jeg). Har det noget at gøre med, hvor lang tid det tog at forsegle bygningen og organisere en eftersøgning? Jeg er bange for, at jeg ikke forstår, hvad det har at gøre med, hvor lang tid Sawyer var om at indrapportere signalementet af skytten fra femte (ikke sjette) sal.

    Vh, Mark

  7. tlade says:

    Tak for fremragende kommentarer her. Glæder mig til at dykke mere ned i dem. Indtil da er her et spørgsmål:

    Jeg kan se, at den nye tv-serie om Kennedy får dansk premiere i Canal 9 i aften. Den virker anstrengt. Men den får mig til at tænke på noget, der altid har plaget mig: Alle synes at gå ud fra, at JFK og muligvis også RFK havde en affære med Marilyn Monroe.

    Findes der bare ét eneste bevis for det? Hersh’ “The Dark Side of Camelot” bragte også historien, men måtte trække i land, da det viste sig at være baseret på en række breve, der var falsknerier.

    Er der nogen, der kan bidrage med mere præcise oplysninger?

  8. Mark Ulrik says:

    TEST – troede at jeg postede et link forleden…

  9. Mark Ulrik says:

    OK. Min test-post gik fint igennem, men 117 forskellige måder at skrive links på fungerer altså ikke. Lidt af en kedelig begrænsning. Så må evt. interesserede selv google sig frem til Mel Aytons artikel, The “Assassination” of Marilyn Monroe.

  10. Hans Schjørmann says:

    Hej Mark!

    Mange tak for dine kommentarer til min do. Der er dog ting jeg ikke kan følge. Især det du skriver om de “overhuggede” vidneudsagn:

    Hvad vi ser i dit indlæg -og andre steder i dette sagskompleks- er at vidners generelle troværdighed drages i tvivl. Og at dette fører til at deres udsagn hugges over i 2 dele, hvoraf det ene bliver afvist og det andet taget til følge.

    Og det er meget løse kriterier der sætter skillelinien forn denne opdeling: Nogen steder henvises der til “….hvad der vides i forvejen….” eller “….hvad der bekræftes af andet materiale i sagen…” Men så har vi jo at gøre med en ekstremt tendentiøs vurdering af materialet. Såvidt jeg kan se: Manipuleret bevismateriale. Vidneudsagnet må ikke få lov at stå for egen kraft. Skal derimod skæres til en brik i et puslespil. Du taler om at: “…huske detaljer forkert” men her er der jo langtfra tale om detaljer. Der er tale om selve udsagnets substans.

    Dertil må lægges de vidneudsagn der kasseres i deres helhed -uden nærmere begrundelse:

    Tæt på Rowland stod der en Mrs. Walther. Få minutter før kortegen passerer, observerer hun en mand på det senere “Officielle gerningssted” der peger ud ad vinduet med en riffel. Altså et udsagn der burde være en hovedakse i efterforskningen -men hvad sker. Det glider på plads i de 26 bind bilag -men kommer ikke længere- er ikke så meget som tilbagevist. Det har vel at gøre med at hun observered en anden mand, ved siden af manden med riflen -så passer udsagnet ikke længere ind i puslespillet. Mht. drabet på Tippit er der jo et mylder af sådanne kasserede udsagn, hvortil der vel må lægges udsagn som potentielle vidner skræmmes til at holde for sig selv. Og så ser vi jo også et overhugget udsagn i tilfældet Markham.

    Og om hvad jeg mener med: “Den angiveligt manipulerede radiolog”:

    Henviser til radiologgens gengivelse i WR-Exhibit, som er taget under behandling af Mark Lane. Og her er der jo en tydelig paralel til Palme-mordet. Her viste den endelige radiolog at den første betjent på gerningsstedet, skulle have opholdt sig der adskillige minutter før han foretog sig noget. Det har den pågældende betjent jo tilbagevist ved enhver lejlighed.

    Og med hensyn til det udsendte signalement:

    Min pointe er ikke så meget selve signalementet, men selve det at en politiofficer -stående på Dealy Plaza- modtager en henvendelse fra et vidne, der opgiver at have set gerningsmanden på gerningsstedet i gerningsøjeblikket. Politiet kunne jo have været fremme på dette gerningssted i løbet af sekunder. Og det har jo været vigtigt da det jo er dér der er mulighed for at finde gerningsmanden, eller -i det mindste- sporene er mest friske. Istedet spreder han et intetsigende signalement ud over Dallas-området.

    Lad mig lige runde af med at komme en indvending i forkøbet:
    Dette med at finde gerningsmanden på gerningsstedet, det er jo en -almindeligvis- en rent teoretisk mulighed.
    Jovist, men dette er jo ikke en almindelig forbrydelse. Drab på en politisk leder vil, næsten, altid være ideologisk motiveret. Som vi ser i det aktuelle eksempel, Anders Breitvig, er der en reél mulighed for at gerningsmanden vil forblive på gerningsstedet. Fordi det er vigtigt for ham at redegøre for sine motiver!

  11. Henrik Hansen says:

    Jeg glæder mig til at bogen er færdig, har læst den “første” indtil flere gange og har altid været dybt fascineret af netop Kennedy mordet. Jeg ved det utopi, men jeg håber at åbningen af arkiverne i dag, medføre en opklaring af attentatet.

Leave A Comment