Interview med modstandsmanden “Thomas” fra BOPA

Min mors onkel var sabotør i BOPA. Han var med i en række sabotageaktioner, inden han i slutningen af 1944 blev taget af tyskerne og sendt til Neuengamme. I 1998 gennemførte min søster et interview med “Thomas”. Denne dag må være den rigtige til at offentliggøre dette interview. Det kan downloades og høres udredigeret her:

Første del af interviewet
Interview med Thomas 1

Anden del af interviewet
Interview med Thomas 2

Angrebet på Globus

Om interviewet skrev min søster:

“Optagelsen af interviewet med “Thomas” fandt sted i hans eget hjem i Brønshøj i november 1998. Han havde aldrig før fortalt nogen i familien om sine grusomme oplevelser og ville egentligt gerne have det dokumenteret, inden det for sent. Vi vidste alle, at han havde været i Neuengamme, men ikke præcist, hvad der var sket.

Optagelsen fandt sted uden hans kones tilstedeværelse og han sad med ryggen til os, så han kunne se ud af vinduet til sin dejlige have og bare fortælle. Det var meget gribende. Han fandt han blandt andet sit gamle hundeskilt frem, som han havde haft på i lejren. Under optagelsen sad han og knugede det. Man kan høre lyden af tingene.

Jeg tog kontakten til “Thomas”, der er min mormors lillebror, da vi på mit studie på Århus Universitet (medievidenskab) skulle lave en radioudsendelse. Det var den 10.12.1998 vi offentliggjorde resultatet – det er den dag menneskerettighedserklæringen fyldte 10 år. Selve radioudsendelsen var et sammenklip af oplæsning af nogle af de artikler, den består af, efterfulgt af hans fortælling, der sætter artiklerne i relief.

“Thomas” fik efterfølgende både den klippede og uredigerede version, som han kunne give videre til sine børn. Det var han meget glad for, at han fik mulighed for. Jeg er ikke klar over, om de først har hørt det efter at han er død. “Thomas” havde en storesøster, Esther som var min og Thomas Ladegaards mormor, samt en lillesøster Eva. Alle tre søskende er nu døde.”

Comments
One Response to “Interview med modstandsmanden “Thomas” fra BOPA”
Trackbacks
Check out what others are saying...
  1. [...] Se og hør meget mere om ham her. [...]



Leave A Comment

%d bloggers like this: