Flyvende i jubelboksen ved EM 2010

Danmark mod Rusland ved EM 2010

Mandag aftens kamp mellem Danmark og Rusland var årets mest sete program på TV2. Hele 1.987.000 danskere så med i anden halvleg. Og sammen med næsten 12.000 tilskuere i boksen i Herning blev de vidner til det, man kun kalde en dansk håndboldopvisning.

Dene blogs forfatter indrømmer meget gerne, at jeg var skeptisk forud for kampen mod russerne. Hvor jeg var ret optimistisk før kampen mod Rumænien, havde jeg ligesom på fornemmelsen, at nu fik holdet et hak i tuden. Men jeg skal love for, at den skepsis blev gjort til skamme. Og nu er begejstrinsbølgen så høj, at der kun er ét at gøre: Ride på den hele vejen til på søndag.

Hjemmebanen først i Aalborg og nu i Herning er massiv. Og holdet og ikke mindst Jan Pytlick formår at få det optimale ud af det. Vel bliver der lagt pres på dommerne. Men det vigtigste er den gejst og ikke mindst begejstring, som lyder ud af holdet. Det giver ekstra energi i forsvaret, og det får f.eks. Line Jørgensen til at blomstre.

Jyske Bank Boxen i Herning ved EM 2010

Den vigtigste person er og bliver dog Karin Mortensen. Om hende kan vi nu med sikkerhed sige, at hun har fundet niveauet fra 2002. Foran hende står et hårdt arbejdende forsvar, og hun hiver virkelig mange redninger frem, når det gælder. Hun er måske den enkeltstående spiller, der har løftet sig allermest foran de mange danske tilskuere.

I aften gælder det så Kroatien, som bestemt er en kompetent modstander. De slog undervejs Montenegro i en tæt kamp. Men det er i sidste ende den på papiret nemmeste modstander i mellemrunden. Og udsigten til at kvalificere sig til semifinalen allerede i aften, må få det danske hold til at løfte sig igen. Der er ikke plads til allehånde overvejelser. De kan lige så godt bare vinde resten af kampene i jubel-boksen i Herning!

Louise Mortensen mod Rusland ved EM 2010

Og midt i det hele meddelte Ultik Wilvek i øvrigt, at han stopper som landstræner efter det næste EM i Danmark i 2014. Det minder os bare om, at der i den kolde januar er et VM på vej!

Leave A Comment

%d bloggers like this: