En fredag i Dallas for 47 år siden

Det er i dag 47 år siden USA’s præsident John F. Kennedy blev myrdet i Dallas. Her på siden har vi tidligere bragt flere længere uddrag fra bogen “Mordet på JFK” i disse anledninger. Der er også masser af materiale at hente om bogen og sagen her.

Dagen i dag vil utvivlsomt blive højtideliggjort i USA. Der er bl.a. planlagt en ceremoni ved Kennedys fødested i Brookline. Og som vanligt markeres årsdagen gerne med nye udgivelser og vinkler. Denne gang er det Secret Service folkene omkring Kennedy, der giver deres version af dagen og af at passe på Kennedy i bogen “The Kennedy Detail. Det mest interessante ved bogen synes at være interviewet med agent Clint Hill, som var lige bag ved limousinen, og som er den person, der løber op til bilen og får skubbet Jackie ned fra bagsmækken. Han optræder selvsagt også i Warren-rapporten, men har ellers ikke sagt meget om den dag i Dallas.

Dokumentar fra Temalørdag om Mordet på JFK den 22. november 2003

I anledning af dagen bringer vi her uddrag fra den Temalørdag DR2 sendte i anledning af 40-året for mordet. Programmet er tilrettelagt af journalist Ole Retsbo og er fortsat en af de bedste fremstillinger af sagen indenfor en time, jeg har set:

Læs mere om bogen “Mordet på JFK” her

Comments
4 Responses to “En fredag i Dallas for 47 år siden”
  1. Thomas T. Sørensen says:

    Hej Thomas.

    To af de tilbage værende Secret Service agenter Clint Hill og Jerry Blaine var for nylig i Fox News hvor Clint Hill kom med følgende udtalelse:

    ”første skud ramte JFK i halsen, andet skud ramte Connally, tredje skud ramte JFK i hovedet” Hmmmm. Hvad så med ”the magic bullet” ???

    Se venligst vedhæftet link.

    http://www.youtube.com/watch?v=c0IxTHjQl9E

    For nogen er denne mord sag bare sort og hvid men for mig er der stadig en del spørgsmål som mangler, at blive besvaret og efterforskes på ny. Måske er vi bare ikke klar til, at håndtere sandheden endnu???

    MVH
    Thomas T. Sørensen.

  2. tlade says:

    Spændende klip – og spændende citat her. Så vidt jeg husker, er der flere, som har beskrevet de tre skud som i citatet her ovenfor. Det stemmer selvsagt ikke overens med Warrenrapportens konklusioner! Thomas

  3. Thomas T. Sørensen says:

    Jeg syntes, at det er en tanke vækkende udtalelse. Var det ikke også John Connally som til sin død holde fast ved forklaringen om, at to forskellige kugler ramte ham og Kennedy og der med ingen ”magic bullet”.
    Bedre øjenvidne forklaringer kan man vel ikke få.

  4. Jan Erik Hedberg says:

    Ja, hvem skød så James Tague?
    Lige vand på MIN mølle!

Leave A Comment

%d bloggers like this: