Mordet på JFK – Foredrag om historien der ikke vil dø

Siden jeg udgav bogen ”Mordet på JFK” i 2003 har jeg i mange sammenhænge holdt foredrag om denne historie, der bare ikke vil dø.

Hvis du eller din forening gerne vil have en oplevelse og en spændende historie, har I chancen for at opleve foredraget.

Fredag den 22. november 1963 blev USA’s 35. præsident John Fitzgerald Kennedy myrdet ved et attentat på Dealey Plaza i Dallas. Da var kl. 12.30. Mindre end halvanden time senere blev Lee Harvey Oswald anholdt og sigtet for attentatet og mordet på politibetjent J.D. Tippit.

Den formodede attentatmand nåede aldrig at blive stillet for en dommer. To døgn senere blev han myrdet af natklubejer Jack Ruby. Siden er fulgt to officielle undersøgelser og et utal af bøger og teorier, der alle har forsøgt at løse gåden om, hvem der myrdede JFK i Dallas. 47 år efter mordet lever historien og gåden videre.

Med udgangspunkt i bogen “Mordet på JFK – 40 år efter” fortæller Thomas Ladegaard i et engagerende foredrag om begivenhederne i Dallas, om de mange beviser og teorier, og hvad der er fulgt i de 50 år efter mordet. Havde Warrenkommissionen ret i, at Lee Harvey Oswald var den enlige attentatmand? Eller stod der i virkeligheden en sammensværgelse bag en af alle tiders største mordgåder?

Hvis du gerne selv vil opleve foredraget, kan du bestille pr. mail direkte til Thomas Ladegaard.

Læs meget mere om Thomas Ladegaard her.

Leave A Comment

%d bloggers like this: