VM 2010: Forventningens glæde er altid den største
Jeg vidste det kun alt for godt på forhånd. Men forventningens glæde er alligevel er altid den største.
Det sker kun hvert fjerde år, og lang, lang tid forinden går drømmene i gang om et stort VM. Også denne gang. Men drømmene blev ikke rigtigt realiseret i et VM, hvor de helt store kampe var for få i antal. Måske var den største vinder Panini, som lavede en global plage i form af samlerkort til en hel verden?
Finalen blev virkelig en jammerlig affære. Jeg har efterhånden set en del finaler fra VM – og hentet ind på resten på Youtube. Denne her var en skuffelse. Spanien er et fremragende hold, men med deres tiki-taka bliver kampene bare ret kedelige, fordi de dominerer så meget og de andre hold bliver tvunget til kontraløb. Spanierne scorer ikke meget, og der bliver heller ikke scoret meget mod dem.
Tyskerne var ubetinget slutrundens oplevelse. Deres kampe mod England og Argentina står tilbage som store oplevelser og Schweinsteigers kamp mod Argentina som den største individuelle præstation.
Dette VM markerede en afgørende vending i verdensfodbolden. Slutrunden viste, at nationer som England, Frankrig og Italien ikke kan leve på fortidens meritter. De er sejlet agterud af nationer som Tyskland og Spanien, der spiller et direkte og boldbesiddende spil med unge folk, der løber for hinanden og besidder afgørende individuelle kvaliteter.
Sulten hos de unge tyskere stod i skærende kontrast til tunge, trætte stjerner, der nok havde tid til at optræde i Nikes reklamefilm, men som ikke havde kvaliteten på banen. Det vi bevidnede var et magtskifte, hvor specielt Tyskland og Spanien står tilbage som de store vindere. Tyskerne høster nu frugterne af en intensiv ungdomssatsning, der vil kunne mærkes i årene fremefter.
Holland vil nok hurtigt gå i glemmebogen. Ikke mindst efter deres opvisning i destruktivitet i finalen. Man skal passe på med at lufte moralske domme i fodbolden som en anden Chruyff. Men hollændernes indstilling til finalen var alt for negativ i forhold til egne styrker, modstandere og dommere. Det kostede dem sejren.
Tilbage vil vi også huske vuvuzelaen, jabulanien og nogle afgørende sommerkendelser. Der var bestemt drama og medrivende momenter. Men 2010 var ikke en af dens slags slutrunder, man vil drømme om i de kommende år.
Og det danske hold? Vi falder også ind i kategorien med aldrende stjerner. Der var store muligheder, men kan man ikke slå Japan, skal man også i bad og hjem efter tre kampe. Landstræner Olsen bør nu forny holdet løbende og skabe en ny stamme i holdet. Han er på en hård opgave, men at han overhovedet kvalificerede holdet var en stor triumf. De ringe resultater inden VM viste sig at være et retvisende billede. Desværre.
PDF 
