Pludselig bliver der så tomt – VM er nede på otte

Maicon scorer

Det er nu, man skal holde fast. Fra og med i dag går VM ind i den afgørende fase. Fra og med i dag, ændres rytmen. Fra og med i dag er der ikke længere flere kampe om dagen, hver eneste dag. Det er nu, svage sjæle falder fra og begynder at tænke på sommerferie, tenniskampe og cykelløb.

Pludselig bliver der så tomt. Pludselig går man fra 100 til 0 på ingen tid. Det hele går i stå. Det hele står stille. Og man tror det hele holder op.

Men det er først lige begyndt. Nu er vi nede på otte hold. Fire fra Sydamerika. Tre fra Europa. Og et fra Afrika. Nogle vil hævde, at det har været et meget overraskende VM. Det er at stramme den. Det er ikke overraskende, at de afrikanske hold har vist sig særdeles skrøbelige. Det er ikke overraskende, at de franske, engelske og italienske hold kollapser. Og det er ikke overraskende, at det danske hold hurtigt forsvandt fra turneringen.

Til gengæld er niveauet ligefrem overraskende lavt. Bolden har fået meget af skylden, og det virker på de mange skæve indlæg som om, at mange af holdene slet ikke har fået indstillet sig på forholdene i Sydafrika. Argentina har spillet godt og ligner sammen med Brasilien de to naturlige finalister. Det er lige nu drømmefinalen.

Pudolski jubler i kampen mod England

Til gengæld kom VM’s foreløbige højdepunkt i søndags, da de tre engelske løver forsøgte at brøle ad Tyskland. Jeg havde fornøjelsen af at overvære kampen på en pub i det centrale London omgivet af folk med “England” tatoveret på overarmen. Man kunne mærke forhåbningerne og drømmene efter “44 years of hurt”. Og selvfølgelig endte det med mere smerte, ydmygelse og et mål, der endegyldigt var tysk hævn for 1966. Dén kamp havde det hele – men viste også at engelsk fodbold er lysår fra det niveau, klodens store hold kan opnå ved et VM.

Tyskerne har imponeret med et ungt hold, der spiller friskt til og som har en yderst begavet træner i Joachim Löw. Lige nu ser deres opgør med Argentina ud til at blive kvartfinalrundens helt store opgør. For første gang bliver Maradonas hold udfordret maksimalt. Kan de stå distancen, når de bliver presset fysisk, mentalt og ikke mindst taktisk? Har Maradona også kvaliteterne, når det virkelig spidser til? Han har i hvert fald holdet, men den argentinske defensiv kan virke skrøbelig. Gentagelsen af 86-finalen bliver en oplevelse.

Og med de engelske spillere lander i vanære i London kan vi lade dette billede stå som en foreløbig kommentar til et VM, hvor Frankrig, Italien og England faldt fuldstændig sammen:

The Suns overskrift inden VM

- Mere VM her

Leave A Comment

%d bloggers like this: