Optakt til VM 8: Da vi holdt med Sverige

Sverige til VM 1994

Den 17. november 1993 spillede Danmark den afgørende kvalifikationskamp mod Spanien i Sevilla. Det blev til endnu et spansk mareridt, og de regerende europamestre måtte nøjes med at se på VM hjemme på tv-skærmene.

Så da VM endelig startede den sommer i USA, måtte vi finde andre hold at holde med. Og her kom et fint svensk hold vandrende ind fra øst. Et hold med mange offensive kræfter. Når Danmark ikke kunne, måtte svenskerne tage over. De slog os jo også ved EM som de eneste.

1994 blev den sommer, hvor Martin Dahlin, Henrik Larsson, Tomas Brolin og Kennet Andersson blev kendte navne i Danmark – måske nok ikke elskede i alle danske hjem. Men svenskerne havde ved det VM for foreløbig sidste gang et hold, der formåede at slå sig igennem for alvor. De var velorganiserede og vandt en fortjent bronze-medalje efter en flot turnering.

- Mere optakt til VM her

Leave A Comment

%d bloggers like this: