Optakt til VM 3: Zidane – den moderne fodbolds ikon

Zinedine Zidane i finalen i Berlin 2006

Hans afsked med verdensscenen i Berlin var dramatisk og uforglemmelig. Den finale indkapslede hans storhed og fald. Med en sidste kraftanstrengelse drev Zinedine Zidane Le Bleus fremad, og sent i kampen var han tæt på at sikre Frankrig endnu en stjerne til den svedige blå trøje. Men til sidst blev det en formentlig velovervejet italiensk provokation fra Materazzi, der forseglede hans skæbne og sendte Zidane ud i rødt.

Men ikke ud i glemslen. Zidane var den moderne fodbolds store ikon. Arbejdsom, viljestærk, målfarlig og med et fantastisk overblik for det stadigt hurtigere spils muligheder. Han trådte i Michel Platinis sko som den store hærfører, men han gjorde det med stor en mere indædt energi og viljestyrke. Hans personlige historie gav ham en drivkraft og alvor på banen, der var fascinerende at følge. Det her var ikke elegant leg med bolden. Det var meget mere.

Den aften i Berlin havde italienerne selvfølgelig en kold analyse af Zidanes svagheder – og dem spillede de på. Men inden da viste Zidane en sidste gang sin storhed. Italien blev verdensmester, men Zinedine Zidane sluttede som en af fodboldens helt store. Han var den moderne speedøkonomis helt store fodboldikon.

- Mere optakt til VM her

Leave A Comment

%d bloggers like this: