Jeg indrømmer det gerne. Den store eurofi omkring FC Barcelona har jeg altid været en smule skeptisk overfor. Selvfølgelig er det en speciel klub. Men dem er der så mange af. Og selvom de har haft flere dream-teams, viste AC Milan i 1994, hvem der udgjorde det virkelige drømmehold.

Men drømmen om det smukke spil, udført af renfærdige sjæle uden reklamer på trøjen, lever videre. Det er drømmen om Barca, der går hånd i hånd med en hysterisk catalansk regionalisme. Jeg har selvsagt hørt historien om undertrykkelsen fra Madrid i alle Franco-årene og om Johan Cruyff, der kom som frelseren og gav klubben, byen og regionen en ny stolthed. Kun på Camp Nou kunne man råbe noget grimt efter folk fra hovedstaden. Barca er således meget mere end en fodboldklub. Men igen: Dem er der også andre af.

Mit lurvede instinkt fortæller mig, at det nok alt sammen er myter og luftkasteller, og så kan man jo lige så godt holde med et par hold, der bare er et hold.

Men tiden er kommet til en indrømmelse. Barcelona er et fantastisk hold, som spiller fantastisk fodbold. I en fodboldverden, hvor Barcas spanke rival bruger mia. på stjerner, har Barcelona sammensat et hold med en række egne talenter og en catalansk træner, der selv har spillet i klubben, og som er fuldt ud forpligtet på at spille et smukt, boldbesiddende fodbold på den store scene. Og som om det ikke var nok: De vinder.

Men tre pokaler sidste år var ikke nok til at overbevise mig, den sure skeptiker. Er der ikke alt for mange unger, der render rundt i en Messi-trøje? Men jeg blev overbevist af en ung argentiner for et par uger siden, da Barca mødte Arsenal på Camp Nou. Der måtte jeg overgive mig til holdets og enerens storhed:

Den aften kunne man genvinde sin tro på fodbolden. Den aften gav det hele mening. FC Barcelona gør alt det rigtige – og de vinder samtidig fodboldkampe. Det må man tage hatten af for.

I aften møder de så den deciderede anti-tese til det stort anlagte og smukke spil. Siden Helenio Herrera regerede i Inter med sin ultra-defensive Catenaccio, har den italienske klub repræsenteret det mest negative og defensive fodboldsyn. Det er derfor to forskellige filosofier, der mødes i aften. Men Barca er også oppe imod en af den moderne fodbolds bedste hjerner, og i det perspektiv er aftenens kamp en af de mest interessante længe. Hvad vil han gøre med Messi? Måske bliver det ikke så kønt som mod Arsenal. Men det bliver meget interessant. Denne gang håber jeg ubetinget på Barca.

Print PDF