The Dirty Leeds

David Peace’s bog “The Damned Utd” er en fantastisk historie om Brian Cloughs 44 dage hos Leeds United. Det er smagen af blod, sved og Yorkshire-mudder i 1974. Og det er den indædte historie om hævn som tilværelsens drivkraft. Hvis man skal læse bare én bog om fodbold i sit liv, så er det denne her.

Brian Clough på ind til Charity Shield kampen på Wembley mod Liverpool i 1974“The Damned Utd” er historien om 44 tumultariske dage i mesterklubben Leeds United i eftersommeren 1974. Det er historien om en manager, der kom til det helt forkerte sted på det helt forkerte tidspunkt. Det er historien om Brian Cloughs korte ophold hos den klub, han hadede så inderligt, og som fuldt ud gengældte hans følelser for ham.

Bogen er skrevet af David Peace, der selv er fra Yorkshire. Den er fra 2006, og er en af den slags bøger, der er vokset i omdømme og publikum stille og roligt, efterhånden som læserne har opdaget kvaliteterne i bogen. Når man har kastet sig igennem den, har man drukket alt den tørre whiskey, man nogensinde kan ønske sig.

‘Cloughie’ er en ener i evig konflikt med sine omgivelser. En mand der hele tiden søger grænserne, kommer med de friske umiddelbare meldinger, og som får skabt sig alt for mange fjender undervejs. På mange måder en gammeldags figur, fordi han siger tingene som de er og udgør et enormt kraftfelt af en personlighed i sig selv. Netop en af den slags figurer støbt i autenticitet, man kan savne så inderligt i dagens polerede sportsverden.

Triumf i Derby

Clough er først og fremmest en mand med en overvældende ambition. Til at starte med er drivkraften at komme tilbage efter at han alt for ung blev tvunget til at indstille karrieren efter en alvorlig skade. Kun to landskampe fik han. Kun to landskampe på trods af på trods af 251 mål i 274 kampe for Middlesbrough og Sunderland. Det skal hævnes. Storhed.

Det store gennembrud kommer i Derby County, som Clough fører direkte fra den næstbedste række i 1967 til det engelske mesterskab i 1972 og en semifinale i mesterholdenes Europa Cup, hvor ‘den gamle luder’ Juventus med Dino Zoff på mål stopper Clough. Også det bliver senere hævnet.

Brian Clough som triumfator i Derby

På trods af triumferne i Derby, som de stadig husker ham for, kommer Clough og hans assistent Peter Taylor på kollisionskurs med klubbens bestyrelse. Clough er ikke nem at arbejde med. Slet ikke. Og flere år med ham kræver sin mand. Til sidst bliver Clough fyret, men han har spillerne på sin side og forsøger at underminere den nye manager – hans tidligere spiller Dave Mackay.

Leeds United

På samme tid står Don Revie i spidsen for Leeds United og høster triumfer med et hold af store kæmper og personligheder. Revie fører Leeds til mesterskabet i 1974, men oven på Englands manglende kvalifikation til VM i Vesttyskland den sommer, ringer han selv FA op og tilbyder ham som landstræner. De siger ja.

Mesterholdet henvender sig nu til Clough, der render rundt i Brighton og drømmer om mesterskaber og trofæer. Så Clough kommer til mesterholdet Leeds med en ambition. Han vil vinde mesterskabet igen. Men denne gang skal det ske ordentligt. Uden snyd.

Han vil uddrive Revies spøgelse fra Elland Road. Han er en fremmed i fremmede og fjendtlige omgivelser. Han starter med at brænde Revies skrivebord. Men han får aldrig spillernes tillid. Hans mange udtalelser om de tyvagtige ‘dirty Leeds’ er ikke glemt. Han er på en umulig opgave.

Brian Clough på vej ind til Charity Shield

Første vigtige kamp er mod FA-Cup vinderne fra Liverpool i den nyindstiftede Charity Shield turnering på Wembley. Optakten til kampen er katastrofal. Kampen er katastrofal.

Bogen henter sit forsidebillede fra indmarchen til kampen. Clough fører sit hold ind på Wembley foran en eddikesur anfører i skotske Billy Bremner. Han ender senere med at blive udvist sammen med Liverpools stjerne Kevin Keegan. Begge smider deres trøjer i afmagt og ender med en lang karantæne, der holder Bremner ude af Leeds-holdet.

Manden der gik i opløsning

Det er denne historie om Cloughs 44 dage i fjendtlige Leeds, som David Peace har sat sig for at fortælle. Egentlig en ganske ligefrem historie fra sportens verden. En af de bedre historier, som er blevet genfortalt adskillige gange. Og det kunne egentlig bare være det.

Men Peace gør noget ved historien, som løfter den op og ud af det nordengelske fodboldmudder. Historien om Clough er fortalt yderst elegant og medrivende. Som udgangspunkt er den fortalt i førsteperson, hvor Cloughs jeg fortæller sin historie en dag ad gangen. Den stemme flettes sammen med en tredjepersons fortæller, der sideløbende fortæller historien om starten, ambitionen frem mod starten i Leeds.

Med tiden smelter de planer selvfølgelig sammen. Dermed bliver historien om de 44 dage også til historien om en mand, der går i opløsning. En mand som er kommet til det helt forkerte sted, og som på ingen tid falder fladt på ryggen med søvnløshed, en cigaret og en alt for stor Martell. Clough går i opløsning, og han er hele tiden på vej ud som den Nixon, der hele tiden kommer ud af højtalerne, når han åbner radionen på hans luksuriøse hotel i Leeds.

The Damned Utd er en historie om andet og mere end fodbold. Det er en historie om Yorkshire før Thatcher. Om gamle dyder og traditioner og en karakter som Clough, der fandt de vej igennem magtens cigarfyldte korridorer. Clough var erklæret socialist hele sit liv, men det er Peaces måske kontroversielle pointe, at Clough var en sidste karakter frem mod opbruddet i 1979.

Bogen slutter således med en konstatering af, at maj 1979 blev måneden hvor Clough vandt Europa-Cuppen for mesterhold, og hvor Margaret Thatcher vandt valget og skabte en konservativ-liberal revolution i Storbritanien. Få år senere var Yorkshire midt i minestrejkerne og det engelske velfærdssystem brudt sammen. Dén store og lille historie fortæller David Peace forbilledligt.

Genopstandelsen i Forest

Som fan af Liverpool fra slutningen af 70’erne og frem kendte jeg godt Brian Clough. Men det var som manager for det Nottingham Forest hold, der omkring 1980 var dominerende i Europa, at jeg først bemærkede ham. Der var han absolut ikke min favorit. Ikke mindst fordi hans hold med Peter Shilton på mål i den grad forstod at drille mit Liverpool-hold.

Men Clough fik sin storstilede hævn over alt og alle i Nottingham ved at vinde Europa-cuppen to gange i træk i 1979 og 1980.

Trevor Francis i finalen mod Malmö FF

Clough fik ret i sidste ende. Han fik sin hævn og mindede os alle sammen om, at man ikke skal opdrage sine børn alt for lykkeligt. Så får de ingen drivkraft!

I Tokyo og på film

David Peace viser sig som en interessant herre. Han bliver ofte karakteriseret som Englands James Ellroy, og han har i hvert fald gået Ellroy i bedene med den såkaldte “Red Riding” kvartet, som tager udgangspunkt i historien om “The Yorkshire Ripper“, der hærgede hans hjemegn gennem hans opvækst. En mørk og grum historie. Kvartetten “Red Riding” er filmatiseret og åbnede i biograferne i USA nu her i februar. Hør podcast her.

Peace har boet i Tokyo i en årrække og er der i gang med en trilogi, der tager sit afsæt i en række forbrydelser i efterkrigstidens Japan. Ud fra beskrivelserne af dem, tyder en del på, at Ellroy ikke har levet forgæves.

Endelig skal vi huske filmen “The Damned United”, der kom sidste år. Se traileren her:

Comments
One Response to “The Dirty Leeds”
Trackbacks
Check out what others are saying...
  1. […] med historien om Bill Shankley. Peace er kendt som forfatteren bag den filmatiserede bestseller “The Damned Utd” om manager Brian […]



Leave A Comment

%d bloggers like this: