Det vanskelige guldforsvar – optakt til EM 2010

Det er koldt, mørkt og trist i januar. Men lyset i mørket behøver ikke være et modkørende tog. I januar kommer håndboldens tog fræsende, og der er lys på alle kanaler. De danske herrer skal fra den 19. januar forsvare den EM-titel, de tog i nogle hæsblæsende dage i Norge for to år siden. Det ligner dog en meget svær opgave for Wilbeks tropper. Men EM ligger godt til Danmark, og en placering blandt de fire sidste ligner er realistisk mål.

Landstræner Ulrik Wilbek med Kasper Søndergaard

Den 19. januar indleder Danmark EM mod værtsnationen Østrig i Linz. En på papiret nem opgave mod en af håndboldens traditionelt mindre nationer. Men også den blot første af en række meget vanskelige udfordringer for Ulrik Wilbek og hans tropper på vej mod forsvaret af EM-titlen. Der er sket en del siden guldet for to år siden, og nye spillere er kommet til undervejs. Umiddelbart står holdet ikke helt så stærkt som for to år siden, men der er kommet nye kvaliteter ind i holdet, som kan bringe holdet langt. Men forud for EM er det meget usikkert, hvor holdet står.

Se mere på em.tv2.dkDa Ulrik Wilbek kom til som landstræner var hans erklærede mål at skabe stabilitet i de danske herrer præstationer. Det kom efter de meget svingende præstationer mellem 2002 og 2005. Wilbek har haft som mål, at Danmark altid skal blive mellem de otte bedste. Det løfte har han holdt, og målsætningen har vist sig at være meget virkningsfuld; ind imellem kan man jo også godt blive bedre end nr. 8.

Blot en uge før EM har fokus været på alt andet end spillet på banen. Wilbek har klogeligt dekreteret, at alle forhandlinger om nye klubtilhørsforhold skal aflares inden EM. Med betalingsstandsningen i GOG, lanceringen af AG København og spekulationerne om Lars Christiansen og Mikkel Hansen har der været masser af turbulens udenfor banen. Og så har vi slet ikke nævnt sommerens dramatiske konfrontation mellem spillerne og forbundet. Det har været turbulent, og Ulrik Wilbek har ikke haft optimale betingelser i sin forberedelse.

Vi er i den mest attraktive halvdel – men sammen med de vanvittige islændinge

Danmarks turneringshalvdel er umiddelbart den mest attraktive af de to halvdele. Vi er topseede sammen med Kroatien, og vi undgår hold som Tyskland, Frankrig, Sverige og Spanien. Det er ganske godt. Til gengæld er vores indledende pulje en lille smule giftig. Der møder Danmark nemlig værtsnationen, Serbien og de vanvittige OL-sølvvindere fra Island.

Det er alle alle hold, som vi kender næsten urimelig godt, og som det danske hold også har gode erfaringer med. På papiret en ganske fin lodtrækning. Østrig bør Danmark kunne slå, selvom en åbningskamp mod værtsnationen kan være meget svær (tænk blot på den første kamp for to år siden mod Norge!). Serbien kan også være giftige. Under den tidligere storskytte og verdensmester Jovica Cvetkovic er de blevet rettet ind. Men Danmark er et bedre hold, og selvom de møder op med stor fysik, er det en kamp, vi skal vinde.

Den helt store udfordring ser (som altid) ud til at blive Island. De er den store joker, og med tiden er reglen jo blevet, at vi SKAL spille uafgjort med dem. Det gør vi næsten hver gang. Kampen mod Island ved OL var virkelig en hård affære. Umiddelbart har vi bedre spillere, men islændinge giver sig aldrig, og efterspillet på ud til omklædningsrummene viste, at tænding altid er en del af et opgør mod Island. Man kunne godt forestille sig, at det var en kamp, Ulrik Wilbek gerne vil vinde!

Olafur Stefansson

EM er den bedste slutrunde for de danske herrer

EM har traditionelt stået rigtig godt til de danske herrer, og det er uden sammenligning den turnering, Danmark har klaret sig bedst i. Det skyldes først og fremmest, at EM er en ualmindelig fysisk hård turnering. Der er mange, mange hårde kampe lige efter hinanden og meget få pauser. Det favoriserer et hold som Danmark, der skifter meget ud, og som ikke er afhængige af få stjernespillere. Ved OL var der en hviledag mellem hver eneste kamp, hvilket gav en spiller som Ivano Balic et tiltrængt pusterum. Det får han ikke ved EM, og det er en klar fordel for Danmark.

Fraværet af uortodokse og ‘underligt’ spillende hold er også traditionelt en fordel for Danmark. EM er noget helt andet end en OL-turnering, og jo hårdere turneringen er, desto bedre er det for Danmark og den danske spillestil. Og med mange lige kampe, skal det nok blive hårdt for alle nationer. Det kan derfor godt være, at Danmark kommer lidt groggy over i mellemrunden, men en EM-turnering handler om at være der, når det gælder.

Danske spørgsmåltegn

Inden turneringen starter, er der dog nogle åbenlyse svaghedstegn ved det danske hold, som er vanskelige at komme udenom:

  1. Er nøglespillerne ‘over the top’? Den store generation, der toppede med EM-guldet i 2008 kan meget vel have toppet. Lars Jørgensen er hjemme i AG på en slags ‘nedtrapning’, Kasper Hvidt er også tilbage i København og en spiller som Lars Christiansen er efterhånden blevet 38 år. Og hvad med Michael Knudsen? Er han blevet for træt over alle rejsedagene og de evindelige sheriff-stjerner inde på stregen? De nævnte spillere er nøglespillere for Danmark, og man kan være bekymret for, at deres fineste stund var i Norge for to år siden. Til gengæld er der gode nye folk på vej, og jeg tror at Hvidt og Jørgensen har mere i sig.
  2. Angrebsspillet hart aldrig været rigtig flydende under Wilbek. Det er måske kontroverislet og tåbeligt at sige. Men jeg mener faktisk, at Danmark kun har spillet godt angrebsspil i én eneste af de slutrunder, hvor Wilbek har haft ansvaret. Det var ved EM i 2006. Siden har angrebsspillet været (bevidst) rodet, usammenhængende og yderst udforudsigeligt. Tilbage under Torben Winther havde holdet en angrebsmæssigt rygrad, og nogle fremragende kombinationer i kontraspillet og ved hurtigt midte. Alt det er gået fløjten. Til gengæld har man vundet mange flere afgørende kampe, og det danske hold er væsnetligt sværere at lægge taktik imod, fordi der ofte er individualister (tænk blot på Lasse Boesen under EM), der bogstavelig talt tager sagen i egne hænder.
  3. Skydende bagkæde i stedet for styret bagkæde. Ved denne slutunde bliver spillet endnu mere usammenhængende og uforudsigeligt. Med Jesper Jensen (og Joachim Boldsen) væk er det Thomas Mogensen og Wilbeks ‘wild card’ Henrik Knudsen, der skal føre taktstokken. Det er to meget spændende spillere. Men de er ikke spilstyrere i en klassisk forstand, som f.eks. Jesper Jensen har været det. Det betyder, at vi nu får en bagkæde af tre roterende skytter, der alle er farlige på egen hånd. Det kan blive yderst giftigt for modstanderne, og jeg er personligt ikke ét øjeblik i tvivl om at Henrik Knudsen kommer til at blive en sensation ved dette EM. Til gegæld er der også risikoen for nogle spillemæssige sammenbrud undervejs. Det bliver kort og godt med fuld knald på, høj risiko og skud fra alle positioner. En afgørende detalje bliver så, om man får de fremragende fløje med, så det ikke bliver skydetelt ind over midten.

Én og kun én nøgle til dansk succes

Når alt dette er sagt og spekuleret, kan vi i sidste ende skære det hele ud i pap. I sidste ende er der én og kun én nøgle til dansk succes:

Kasper Hvidt og midterforsvaret skal præstere som ved EM 2008. Det kan ikke siges nok. Skal Danmark rigtig langt, skal Lars Jørgensen og Kasper Nielsen finde samme niveau som i 2008, og så skal Kasper Hvidt igen finde det niveau, der gjorde ham til turneringens helt store målmand . Skal man vinde titler er det storspil nødvendigt. Hvidts redningsprocent bliver et afgørende pejlemærke. Det er ud fra det fundament, at vi også får alle de ‘nemme’ mål på kontro, som vi er afhængige af.

Det er ikke originalt at udpege Hvidt og forsvar som nøglen til succes. Men det er der, Danmark skal vinde. I slutrunderne falder scoringsprocenterne altid voldsomt, pga. intensiteten og det hårde fysiske arbejde. Så når alt kommer alt, kan det hele (hver gang) koges ned til denne enkle iagttagelse: Virker den danske defensiv, kan holdet gå hele vejen.

Konklusioner og forudsigelser

Men at komme dertil bliver absolut ikke nemt. Og som altid står Kroatien, Frankrig og Tyskland til at blive de værste konkurrenter. De olympiske mestre fra Frankrig er for alvor det hold, som Danmark mangler at slå. Deres forsvarsspil er enestående, og nyere danske spillere som Mads Nielsen fik et decideret chok, da de prøvede det under VM for et år siden. De er skræmmende. Men dem kan vi først møde i en eventuel semifinale.

Bjørn Jilsén

Det vil være oplagt at udpege to semifinaler, der hedder Danmark-Tyskland og Kroatien-Frankrig. Men helt så enkelt går det sjældent. Fra vores halvdel er jeg ikke tryg ved Island og Serbien skal nok få drillet en masse hold. Og i den anden halvdel synes jeg man skal holde et vågent øje med Sverige. De er på vej frem med unge spillere. Det er endnu ikke, som vi har kendt dem. Men Sverige er verdens ypperste håndboldnation på herresiden, og når de vinder et U-VM, skal man altid holde øje i årene derefter. (Det giver så samtidig en anledning til at bringe et billede af Bjørn Jilsén).

Konklusion: Der er bestemt medaljemuligheder for Danmark, hvis forsvaret og Kasper Hvidt præsterer i verdensklasse igen. I sidste ende skal Kroatien, Frankrig og Tyskland slås. Det bliver tæt, intenst og formentlig meget seværdigt. Og jeg kan overhovedet ikke vente. Lys i januar igen.

Memory Lane – kom i stemning til EM

EM 2008 i Norge var en oplevelse, og de to slutkampe var intense som få. Smukt var det ikke altid, men Lars Christiansens mål i semifinalen kan jeg se igen og igen. Nogen der sagde Tunesien?

Semifinalen mod Tyskland fra tysk tv

Finalen mod Kroatien fra TV2

Leave A Comment

%d bloggers like this: