Home » Håndbold

Økonomisk doping – kommentar til satsningen AG København

7 January 2010 En kommentar

Skal man vinde stort, skal man også satse stort. Jesper Nielsen er en mand med håndboldhjertet på rette sted, og storsatningen på AG København giver for alvor hovedstaden en håndboldsatsning af store europæiske dimensioner. Men det er også et skrøbeligt projekt, der kan ende som et Slagelse 2.0 og dermed blive endnu et eksempel på det Flemming Østergaard tidligere har kaldt “økonomisk doping”.

Taget fra http://sporten.tv2.dk/article.php/id-25924374.html

Man kan ikke beskylde Jesper Nielsen og hans Kasi Group for at gå i små sko eller for ikke at drømme stort for den sport, han elsker. At han på toppen af sin erhvervskarriere har valgt at give noget tilbage den sport og den klub, han elsker, er på alle måder prisværdigt.

På papiret tegner AG København til at blive et Norden United med de bedste profiler fra Danmark, Norge, Sverige og Island. Et utroligt slagkraftigt hold med nogle af de bedste danske spillere. Specielt defensivt får man et hold i verdensklasse med Lars Jørgensen og Joachim Boldsen foran de to store målmandsprofiler Kasper Hvidt og Steinar Ege.

Tyske tilstande, ja tak

Der er tegningen til et hold, der bør kunne spille med i den europæiske top. Og det er meget positivt, at en traditonelt stor håndboldby som København får et hold i absolut topklasse. Det er jo et enormt paradoks, at man i FCK Håndbold ikke har formået at trække flere tilskuere af huse, til trods for fremragende spil og gode resultater. De spiller godt, de har profiler, og alligevel kommer der kun et halvlunkent antal tiskuere til brag i Champions League mod hold som HSV eller Zagreb.

Det skal der laves om på, og AG Håndbold skal formå at gøre det til en tysk oplevelse at se håndbold. Det handler også om alt det udenfor banen. Jesper Nielsen kender stemningen fra arenaerne i Tyskland, og hvis han formår at skabe de rammer i Danmark, er tilskuerpotentialet der også.

Den danske herreliga er fremragende, og den netop overståede pokalfinale mellem BSV og FCK viste, at danske hold er i stand til at skabe store oplevelser for tilskuerne. Det potentiale skal der bygges videre på.

Økonomisk doping frem mod skæbneåret 2011

I en tid, hvor mange håndboldklubber skranter, og hvor GOG netop er gået i betalingsstandsning, kommer det nye AG København ind og ændrer spillereglerne igen. Dansk håndbold står netop nu i en meget vanskelig position på både herre- og damesiden. Og netop derfor er tidspunktet for Parken og Flemming Østergaard også velvalgt. De har ikke formået at tjene penge på håndbold, ligesom mange andre klubber også kører med meget pressede budgetter.

Forude venter oven i købet skæbnesvangre forhandlinger om en ny tv-aftale. Den eksisterende tv-aftale med TV2 fra Morten Stig Christensens tid udløber i 2011. Nu er han direktør i DHF, og hans store opgave bliver at lave en god aftale fra den anden side af bordet. TV2 har klart meldt ud, at man ikke ønsker en aftale på det nuværende miljø, så det tyder på en meget vanskelig opgave for den Morten Stig. Det peger således mod endnu mere smalhals rundt om i klubberne.

Det kan AG København måske undgå. Men det sker kun, hvis man har en mæcen som Jesper Nielsen, der egenhændigt vil poste penge i et projekt, der ikke selv kan løbe rundt. Dermed kan man hurtigt ende i en situation, som Flemming Østergaard selv har kaldt “økonomisk doping”. Det giver måske nok kortsigtede resultater, og det skal AG København nok få. Men hvis man ikke formår at bygge et langsigtet og bæredygtigt koncept, kan det blive en kortsigtet fornøjelse, der kun kører så længe Jesper Nielsen synes det er sjovt.

Det gør også projektet en smule skrøbeligt. For hvad sker der, når han ikke gider mere? AG København kan nemt ende som et Slagelse 2.0 med enorm dominans i en kort årrække og så derfor bare det rene ingenting. Det er dansk håndbold ikke tjent med i længden. Slet ikke når man betænker, at det der gør dansk håndbold så speciel, er den stadige strøm af talenter, der udklækkes ude i det danske foreningsliv.

Lanceringen er AG København er en udmærket illustration af det “Fangernes dilemma”, jeg i sin tid beskrev i bogen “Dansk Håndbold – bredde, elite og kommercialiseringens konsekvenser”. Den nye storklub vil utvivlsomt løfte dansk herrehåndbold yderligere op. Men hvis det ikke har en langsigtet bund, kan det blive en kort KASI-fornøjelse. Don Ø kan så i mellemtiden glæde sig over, at han nu har fået solgt fra, og Nordea er formentlig også tilfredse. Håndboldelskere kan glæde sig over endnu mere konkurrence og endnu bedre håndbold i hallerne. Spørgsmålet er bare, om man kan lokke Don Ø og andre københavnere til Brøndby for at se håndbold?

Related Posts with Thumbnails

Relaterede poster:

  1. Gratis seminar: Oplev Nøglen til god ledelse i København eller Fredericia
  2. SÃ¥ gælder det herrerne – Kommentar til Wilbeks VM-trup
  3. Video: Nøglen til god ledelse præsenteret på seminar i København
  4. Kurser der virker – en kommentar om efteruddannelse uden effekt

En kommentar »

Leave your response!

Add your comment below, or trackback from your own site. You can also subscribe to these comments via RSS.

Be nice. Keep it clean. Stay on topic. No spam.

You can use these tags:
<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

This is a Gravatar-enabled weblog. To get your own globally-recognized-avatar, please register at Gravatar.