Home » Americana

Giftigt politisk miljø i USA

14 August 2009 2 kommentarer

Det er en historie, som ikke rigtig er kommet til Danmark. Men USA er lige nu præget af et uhyre giftigt politisk miljø. Hele debatten om en sundhedsreform har virkelig fået de værste og mest vilde konspirationsteorier på banen. Stemningen er aldeles ubehagelig på møder overalt i USA, og hele debatten om de nødvendige reformer på vej til at blive totalt afsporet.

Fra Huffington Post

Obamas ønsker om en reform af sundhedssystemet, har her over sommeren resulteret i en selv for amerikanske forld utrolig polariseret politisk debat. Først var der birther-bevægelsen, som kørte videre med fantastien om at Obama er født i Kenya og derfor ikke har ret til at være præsident i USA. En ren konspirationsteori der ikke lader sig forføre af fakta. Nu handler det om at Obama som rendyrket stalinist eller nazist vil indføre statsstyrede eutanasi-programmer.

Ret beset er det fremragende spin. I stedet for at diskutere reformen, diskuterer man helt igennem fiktive ting. Det er ikke Bill O’Reilly men derimod Glenn Beck på Fox News, som fører an i sit eget vanvid, hvor han ser nazisme alle vegne og konstant sammenligner Obamas planer om en forbedring af sundhedssystemet med Hitlers ‘reformer’ i 30′erne. Historien om “death panels” leder lige til en sammenligning med Hitlers eutanisi-programmer.

Radioværten Rush Limbaugh kører også på med helt igennem grundløse beskyldning om fascisme, socialisme, nazisme og kommunisme. Man kan grine af vanviddet, men sandheden er måske at det hele følger et samlet spor, som handler om store økonomiske og politiske interesser. Et spil med enorme indsatser hvor alle midler tages i brug for at stoppe nødvendige reformer.

Fra Huffington Post

Man kan også påpege ironien i, at den amerikanske underklasse, der som regel har en dårlig sundhedsdækning, fører an i de mest rabiate beskyldninger om nazisme. Men taktikken er yderst effektiv. Reformforslaget fylder 1.000 sider, men igen har tilsyneladende læst den. I stedet diskuterer man ting, som overhovedet ikke har med reformen at gøre.

Det hele handler om Senatet nu. Der har demokraterne de ønskede 60 sæder. Men de yderst følelsesladede møder i forsamlingshusene overalt i USA kan få demokraterne til at vakle. New York Times har i dag en spændende historie om hele taktikken bag ved afsporingen af debatten.

Selvom flertallet er der, skal Obama kæmpe hårdt for reformen. Samtidig står det helt klart, at det er nu, han skal slå til. Det er nu, han har chancen, og den kommer formentlig ikke igen. Tidligere præsident Bill Clinton advarer nu om, at reformbestræbelserne kan lide samme skæbne som hans anstrengelser i 90′erne. Sundhedsreformer er det store dyr i åbenbaringen. Den ambition som alle demokrater må nære, men som er så svær at gennemføre.

Resultatet bliver formentlig et eller andet komprimis, hvor demokraterne får en reform igennem, som ikke bliver elsket af nogen. Men han har så meget prestige involveret, at der skal en reform igennem. Og imens er der millioner af amerikanere, der lever uden nogen som helst forsikring.

Resultatet er også et endnu mere polariseret USA, hvor den amerikanske højrefløj og den konservative del af det republikanske parti kører sig selv helt ud på et sidespor. Man kan godt se nogle voldelige tragedier foran sig, når man betragter den stemning, der har været til møderne og i medierne:

Visit msnbc.com for Breaking News, World News, and News about the Economy

Related Posts with Thumbnails

Relaterede poster:

  1. Et sidste farvel til Ted Kennedy og hans brødre på Arlington
  2. Obama tilbage i offensiven med stort oratorisk talent – se hele Obamas tale fra Kongressen
  3. The Scar i 2012? – Joe Scarborough kan være en farlig republikansk outsider
  4. Ted Kennedy accepterede altid Warren-rapportens konklusioner – hans memoirer “True Compass” udkommer den 14. septemter
  5. Hovedet på bloggen: Obama vinder 311-227 på tirsdag

2 kommentarer »

Leave your response!

Add your comment below, or trackback from your own site. You can also subscribe to these comments via RSS.

Be nice. Keep it clean. Stay on topic. No spam.

You can use these tags:
<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

This is a Gravatar-enabled weblog. To get your own globally-recognized-avatar, please register at Gravatar.